onsdag den 26. december 2012

Det er bedst med problemer

Jeg er ikke specielt dyb eller særlig filosofisk anlagt. Men jeg lider af tankemylder, på en måde der gør, at jeg har virkelig svært ved at slukke for alle: 'Hvad nu hvisserne' der findes.

Jeg brugte en stor del af sidste uge på at seriøst overveje, om jeg skulle holde fri, beder Hr. F om det samme og holde Svesken hjemme fra vugger den 21. dec. så vi kunne være sammen, hvis jorden faktisk skulle gå under.

På samme måde, kan jeg som alle andre mødre bliver enormt ramt af tanker om, at mit barn måske ikke bliver lykkelig og harmonisk. Og så er der lige alle de der spekulationer om at jorden langsomt er ved at dø, at ingen i fremtiden kan få børn og generelle katastrofetanker.
Hr. F er ikke til nogen hjælp, han spekulerer ikke over uløselige problemer og ting han ikke har indflydelse på, og kan derfor ikke rigtig forstå, eller hjælpe mig med det.

Heldigvis er der ikke noget som en god familiejul til at distrahere mig fra de universelle katastrofer og flytte fokus over på de mere jordnære ting. Fordi summen af spekulationer tilsyneladende er den samme, kan jeg virkelig godt værdsætte en omgang af alt det andre frygter ved julen.

Jeg håber, I andre også har haft en dejlig jul.

lørdag den 22. december 2012

Juletraumet

Hvis I ikke allerede er stødt på juletrauma-bloggen, så er I gået glip af noget interessant læsning. Jeg har fået æren af at være årets light trauma. http://bit.ly/UkKnBu (ja hvordan linker jeg fra tlf?)

Læs de andre fortællinger om forventninger, hjertesorger og ituslåede lamper. De giver stof til eftertanke og en lille smule ondt i maven.



- Fra telefonen!

torsdag den 20. december 2012

Juleræset

Normaltvis synes jeg ikke, juleræset er noget ræs. Det skyldes mange ting bl.a. at jeg ikke rigtig har nogle meget stramme traditioner, der kræver noget af mig. Det skyldes også, at min storesøster ikke har indset, at jeg er over 30 og derfor altid har klaret temmelig meget af ræse-delen for mig.

I år er der fem gaver på min liste, jeg har udliciteret to af gaverne, og så er der kun tre tilbage jeg selv skal sørger for. Tre gaver, det er da overkommeligt. Hvis ikke lige det var fordi jeg har været syg i freaking fjorten dage af dec. og derfor er fjorten dage bagud med ALT. Fjorten dage bagud med oprydning, vasketøj og andre huslige pligter. Fjorten bagud med arbejde, hvilket er ret kritisk, da der lige er nogle småting der skal fikses inden der der barsel. Og fjorten dage bagud med jule-relateret-halløj.

I et, muligvis feberelateret, naivt øjeblik sidst på eftermiddagen besluttede jeg mig for, at jeg da lige kunne klare mine ærinde i Magasin. Frisk og med hjernen indstillet på 'lidt kø slår ingen af hesten' hoppede jeg glad på cykelen i forventning om at julegaverne var klaret på et øjeblik nede på Kongens Nytorv.
Men som den opmærksomme læser nok kan regne ud, så var det ikke tilfældet. Et splitsekund efter jeg var tråd i varmen indså jeg min fejl. Jeg lavede en U-vending og var ude derfra ganske hurtigt, men med uforløst sag.

Nu er det den 20. dec og netshopping er vist ikke aktuelt, så for en gangs skyld må jeg nok melde mig i horderne af stressede mænd, der panikshopper den 23. dec ca. kl 19:30. Så når I andre snydestarter på konfekt og ser romantisk julefilm, så send mig gerne noget lækkert gavekarma, så jeg kan klare køerne, svedeturene og de skide tre gaver uden at få et nervøst sammenbrud (eller føde i køkkenafdelingen)

tirsdag den 18. december 2012

Kønsidentitet

Blogland er fyldt med dejlige og inspirerende mennesker. Både Hr. F og jeg har blog-bliv-min-ven-crush på flere dejlige mennesker. f.eks Anne.
Her jo også fyldt med modige mennesker, som gør sig nogle helt andre tanker om deres liv, end jeg har om mit über-ordinere-forstadsliv. Jeg læser med stor interesse med hos Den her mor til et barn med kønsidentitetsforstyrrelse og Jacobine som beskriver sig selv, som en gravko med sløjfer. Begge blogs handler om kønsidentitet, og er kilde til, at jeg bliver lidt klogere, både på verden og på mig selv.

Som udgangspunkt har jeg ikke spekuleret over min kønsidentitet, eller mit køn i det hele taget. Jeg har gransket min hukommelse og de eneste tidspunkter i mit liv jeg kan komme i tanke om, jeg har gjort mig tanker om mit køn, har været i forbindelse med min seksualitet og formering. Altså når jeg har skulle benytte understellet.
I den forbindelse har jeg selvfølgelig gjort mig tanker om omverdenens respons på mig som kvinde. Her snakker vi primært de mænd, jeg har været tiltrukket af og de mænd som sidder på alle chefposterne i min branche.

Derfor skal jeg også indrømme, at det i den grad kommer bag på mig, at der findes mennesker som havfrue-barnet, der starter deres liv med at spekulere på køn. Ikke mindst at nogen når frem til, at deres biologiske køn ikke stemmer (helt) overens med deres mentale køn.
Altså det er jo ikke første gang, jeg høre om transseksuelle, trannies, transvistitter og dem der ligger derimellem. Men første gang jeg 'hører' dem tænke i længere tid end en sensationsindlæg i Tv-nyhederne.

... og nu kommer der så lidt pointe, nemlig at jeg brugt uforholdsmæssigt meget tid på at spekulere over Sveskens køn. Fordi hun er jo en pige, og hun kom, som resultat af det wake up call jeg fik i forbindelse med mit eget køn. Nemlig det at alle andre går meget op i, at kvinder skal på barsel, og derfor er dårlig arbejdskraft - bare fordi de er kvinder.

Så jeg har gjort mange tanker om, hvordan jeg medvirker til at undgå, at Sveskens identitet ligger i, at hun er en yndig lille prinsessepige. For tænk nu hvis hun glemmer at være alsidig og dermed går glip af en mulighed for at være lykkelig. Tænk nu hvis hun bliver sat i bås, fordi hun ser ud på en bestemt måde og verden derfor forventer nogle helt bestemte ting af hende, og hun dermed selv kommer til at forventer de samme ting, og derfor ikke bliver lykkelig.

Jeg har derfor glædet mig over, at hun er glad for sin skruemaskine, sine duploklodser og sit brio-tog, på lige fod med dukken, perlerne og det at hjælpe i køkkenet.
Jeg har glædet mig over at hun var ligeglad med det tøj vi gav hende på, lige ind til i morges, hvor hun insisterede på at få kjole på.
I morges blev jeg så glad over, at hun selv valgte. Hendes valg ligger pt. ikke helt op af de valg jeg gør for mig selv. Min fysiske fremtoning ligger vist den ende af dame-skalen, man kan kalde for grå og museagtig. Vi snakke ingen make up, fladt ufarvet hår, tøj i sort, grå og navy og meget flade sko.
Men det med at være mor, handler vist om at se og anderkende sine børn, også når man ikke kan forstå, være enige eller identificere sig med deres valg.

Derfor er det vist lidt tosset, at jeg har brugt så meget tid på at spekulere over Sveskens køn. For nu har jeg lært, at man kønsmæssigt er, hvem man er fra starten. Jeg er selv, som jeg altid har været: en ufeminin kvinde, Havefruen er hvad hun altid har været: en pige i drengekrop og Jacobine er stadig: en gravko med sløjfe og uforskammede lækre ben.
Men at det ikke er det vigtigste hos os. Vi er nemlig alle sammen hele mennsker med flere facetter og vindende personligheder, som er det verden skal se.

Dermed ikke sagt, at jeg fra nu vil stoppe med at gøre mig umage med ikke at lade køn spille en rolle i, hvordan jeg møde og opfatter mennesker. Jeg går ind for ligestilling, forstået på den måde, at der skal være plads til superfeminine kvinder og over-macho mænd og alle de variationer, der ligger derimellem. Og at det jeg håber på at møde hos andre, er deres personlighed mere end deres placering i kønsspekteret.

Hvis nogen når helt herned i tankestrømmen er jeg imponeret ...

Fru F - der har tankemylder.

onsdag den 12. december 2012

Fladmast

Jeg er i forvejen ikke vild med at være gravid. Det indebærer ligesom for meget usikkerhed og ventetid. For ikke at tale om en krop, der ikke er min egen og trætheden. Faktisk er det værste trætheden, som langsomt slår mig ihjel og gør mig til sure-kone, sure-mor og sure-prut.

Men den her graviditet er ligesom kombineret med isvinter, vuggestuens evige forsyninger af hårdføre baksiller og nogle usædvanlig sarte slimhinder, der mener, at kronisk bihulebetændelse er det nye sort. Så ud over den alm. gravidtetstræthed kan min krop også præstere noget snot-træthed, der ikke efterlader meget overskud til noget som helst andet end at lægge armene vredt over kors og hive mundvigerne nedad.

Sådan en omgang underskud er ikke til at have med at gøre. Slet ikke for den stakkels Sveske, som har været prisgivet til at være sammen med minus-mor hele dagen.

Nu venter vi på Hr. F kommer hjem og redder os fra hinanden og al den slattenhed vi har fået samlet samme i dagens løb.

søndag den 9. december 2012

Kom gæster, kom glad.

Det bliver jævnligt nævnt her på bloggen, at vi er nogle værre rodehoveder uden ordenssans. Jeg er af den overbevisning, at det klart må skyldes de utrolig få kvadratmeter, vi er i besiddelse af. Men realiteterne er nok nærmere noget i retning af, at vi er dovne ikke prioriterer oprydning.
Men det sker trods alt, at her bliver ryddet op, primært i forbindelse med besøg af gæster. Jeg er nemlig lige dele forfængelig og bange for at folk bliver syge*.

Det er lang tid siden, vi har haft bund i rodet. Det skylde forberedelserne til Alfebabyen, men også at vi har haft andre planer de sidste mange weekender, som ellers er der, hvor vi lige giver oprydningen en lille skalle.
Vi ville heller ikke have fået ryddet op i den her weekend, hvis ikke det var fordi vores eftermiddags-æbleskive-date lige havde og inviteret sig selv herhjem, fordi hendes mand er syg. Nu har jeg endelig en god anledning til at få måsen op af sofaen og sat i gang i tornadoen, sådan gulvet kan dukke frem fra bunkerne, lokummet kan kigge noget desinficerende middel i øjenene og opvasken kan sluge det beskidte service.
Det er godt med gæster, for det er faktisk ikke så dumt med en stue, hvor møblerne kan ses i modsætning til normalt, hvor vi skal vide, hvorhenne stolene er, for at kunne få sat os ned.


*Ja jeg sprittede alle håndtag og flader af, inden jeg fik besøg af mødregruppen første gang, i angst over at nogle skulle være mindre immun over for de baksiller, der bo i paladset end vi selv er.

torsdag den 6. december 2012

Barn nr. 2

Det der med at få barn nr. 2 - når man bor på 50 m2 i et overflodsamfund, hvor enhver husstand naturligt tæller flere reoler med bøger, forskelligt slags gavepapir til højtiderne og kopper fra 7 forskellige stel, for ikke at tale om mere legetøj end der var på en god stue i 80'ernes børnehave - er ikke så let.

Ikke fordi barn nr. 2 fylder særligt meget til at starte med, når man arbejder med princippet om, at babyer kun har brug for mad og kærlighed.
Men altså vi er stadig ude i noget seriøst omrokering og for mit vedkommende prioritering af, hvad jeg gerne vil have plads til. Hvor opbevarer I andre eks. fnugruller, ekstra opladere, gavebånd og borermaskiner? Jeg mener, det er jo ikke noget vi har brug for hvér dag, nok hellere ikke hver uge, men det er jo helt sikkert, at vi får brug for alle de ting igen.

Jeg har ikke nogen rigtigt gode løsninger, så jeg benytter mig meget af den forfærdenlige teknik 'stabler langs væggene' og noterer mig, at hvis vi skal flytte herfra, skal det meget gerne være til et sted, med så meget plads, at der eks. kan være en kommode i gangen med plads til vanter, fnugruller, ekstranøgler, cykellygter og reflekser, ved side af det klæderskab, der kan indeholde alle de regnjakker, vinterfrakken og stiletter, vi heller ikke bruger til hverdag. Ligesom der også meget gerne må være en gildesal med plads til lagerreoler, fyldt med plastikkasser med gammelt babytøj, julepynt og værktøjskasser.

Alternativt, må jeg lære noget simply living, begynde at smide mere ud og holde på med at have den her slags luksusproblemer.

tirsdag den 4. december 2012

Jeg kan ikke lide sne

Så. Nu har jeg sagt det, jeg kan ikke lide sne. Jeg kan lide det så lidt, at jeg har brudt min positivitetspolitik om altid at give et godt alternativ. Det kunne eks. være 'Jeg kan bedre lide tørvejr', men når nu sandheden er, at jeg bare virkelig ikke kan lide sne, så siger jeg det, på trods af der nok er en god mulighed for at blive halshugget af alle de snebegejstrede mennesker der findes her i blogland.

Sne er en manifestation af ondskab: kombineret vådhed og kulde er bare ikke noget, der gør det for mig. Nuvel sne er pænt, men kun lige i det øjeblik det falder. Øjeblikket efter er det jo brugt sne, fordi nogen har hoppet i det, pisset på det eller kørt i det. Det værste sne er den, der ligger sig på vejene.

Jeg kan ikke huske nogen sinde at have været glad for sne, også som barn syntes jeg, konceptet var ret overvurderet, og ikke mindst fyldt med farer som sneboldkamp og dødskørsel på kælk. Nu som voksen kan jeg ikke kaste andet end irritation (og i øjeblikket hormonel forurettelse) i puljen over, at der ligge sne på de ufarbare cykelstier, jeg bliver ramt i fjæset af våde iskrystaller og at det tilsyneladende slet ikke er socialt accepteret at være uvild med sne.

PS Sveskens far er vild med sne, og skal nok sørge for, at hun får de kælketure, vaskere (eller sul som det rigtigt hedder) og snemænd hun fortjener.

søndag den 2. december 2012

Jeg overlevede ...

Jeg har brugt dagen i et kantinelandskab i en anden forstad på Hr. F's arbejde til familie juletamtam. Endeløse rækker af bordgrupper og guirlander placeret på musegråt nålefilt dannede rammerne om en klippe/klister-julehygge dag med perpernødder, glögg og æbleskiver nok til, at ingen behøver at gå sultedøden i møde den her vinter.

Der var både julemand, sanglege og godteposer. Men for Svesken var dagens højdepunkt, da hun blev udstyret med en kæmpe gave indeholdende en dukkeklapvogn og en høj dukkestol.
Forinde havde der været krise af den uskønne slags, hvor de små mundviger vendte gevaldigt nedad og tårene trillede over kinderne. I første omgang havde hun nemlig fået gaven til tumlinge (som var en plastikhund med 30 melodier og blinkende pletter). Hunden var sjov, indtil hun spottede de store pigers gave. Herefter gik hun målrettet efter nabobordets dukkegaver, de store piger var ikke indstillet på at opgive deres fine høst og Svesken var ikke indstillet på at tage til takke med plastikhunden.
Heldigvis var gaveboden fleksibel og havde en ekstra klapvogn, så vi byttede hunden til det værste lyserøde skrammel, der nogen sinde har været inde for døren her i huset. Men ungen er begejstret, hun promenerede stolt kantinen rundt i store runder med sin klapvogn og kørte dukken rundt herhjemme også (stakkels underbo altså, må nok lige finde en løsning med tidsbegrænsning eller noget på den klapper). Nu sover hun og jeg sidder her i sofaen med granatchok over juletamtam og lyserød dukkeskrammel, jeg ellers har afværget de sidste par år, men jeg overlevede dagen ...

mandag den 26. november 2012

Kunsten at sove med åbne øjne


Trætheden har endnu engang indhentet og tacklet mig med en styrke, jeg ikke kan huske at have mødt før, end heller ikke da jeg i mine teenageår altid sov en lur på et par timer midt på dagen, og i øvrigt passede mine 8,5 timers søvn hver nat.

Jeg er så træt, at jeg falder i søvn før Svesken, som jo helst ikke overgiver sig før 21:30, på trods af faste rutiner, mørkt lokale osv.
Trætheden kombineres meget dårligt med den travlhed, der altid indsniger sig på mit arbejde sidst på året, ligesom at det ville være en klar fordel at få afsluttet nogle sager, som jeg har påbegyndt for alt for længe siden, inden jeg overlader kontoret til barsel.

Jeg har lært, at jeg ikke skal foretage nogle vigtige valg i denne geleagtige tilstand, da følgerne kan være katastrofale. Eks. skal den stakkels Sveske nu trækkes med 8 numsefarvede oliekridt, fordi jeg var for slap til at opdage, at jeg købte æsken med de sekundære farve i, i stedet for den med alle de flotte kulører i.

Hvis der bliver stille her igen, så sover jeg bare ...

mandag den 19. november 2012

Hvad tegner Kristian?

En af mine venner har, endelig efter 9 års tilløb, besluttet sig for, at han godt tør at vise og sælge sine fantastiske tegninger til andre end dem, der tilfældigvis bor sammen med ham og derfor har mulighed for at forgribe sig på dem, når han er ude i køkkenet.

Jeg er så heldig, at jeg allerede er i besiddelse af flere tegninger fra hans hånd. Jeg ønsker mig flere og heldigvis er Hr. F også ret begejstret for dem. Men da vægpladsen i paladset ikke er overvældende må jeg være tålmodig. Derfor behøver jeg jo ikke at snyde jer for den fantastiske oplevelse, det er at gå på opdagelse i hans forunderlige verden.

Se mere på hjemmesiden HvadTegnerKristian og fryd jer over det.

Fugl på hjul

Hund i højt græd

søndag den 18. november 2012

Mere sygdom ...

Jeg har rejst mig fra sygelejet. Mit ansigt føles som sig selv igen og min hoved gør ikke længere ondt. Til gengæld er Nissen nede. Hun startede natten til fredag med at ørle i stråler, lige præcis to sekunder efter, hun oplyste mig, at hun havde ondt i maven og lagde sig ned i min seng.
Alt blev skiftet og vasket, og barnet lod som om hun var ok, hvorefter hun bad om vand. Vandet skuvlpede straks ud af hende og så måtte i vi igang med noget optørring fra gulv ect. Siden har hun været slap.
Nu er Hr. F til gengæld underdrejet af noget bræksyge, der har holdt ham ude på toilettet de siden kl. 03:00 i nat. Jeg har samlet ALT mit omsorg og ristet brød og købt cola til manden, som på grund af gæst på sofaen har holdt mig vågen med sin dødsrallen hele natten.

Kryds lige fingre for, at jeg ikke bliver ramt af den der maveting, er i den grad færdig med at være syg.

tirsdag den 13. november 2012

En på snotten

Nå, men den der forkølelse udsat for allergianfald har vist udviklet sig til noget kæbehulebetændelse. I hvertflad føles det temmelig meget, som om jeg har forstuvet venstre side af ansigtet.
Mit øje sidder vist ikke på sin plads, tænderne føles løse og jeg skal ikke forsøge at bukke mig ned efter noget, hvis jeg vil beholde mit hoved. jeg har aldrig været i en slåskamp, men jeg kan forestille mig, at det føles ca. sådan. Heldigvis for mig er det vist kun en lightudgave af den bihulebetændelse, der tvang Hr. Forstad ned i sofaen 3 (T R E) uger for ret præcist et år siden.

Svesken er tilsyneladende født med noget baksille-teflon, der gør de små bæster hopper fra hende og over på eks. de stakkels forældre, så snart hun kommer hjem fra vuggeren. I hvertfald var hun ikke særlig syg sidste år og har heller ikke været påvirket i år. Det håber vi fortsætter og at vi andre inden for ganske snart, kan gro os selv noget immunforsvar af den slags, der kan klare en vinters udfordrigen uden, at vi skal dø langsomt af snotforgiftning.

mandag den 12. november 2012

Hussvamp, Mortens aften og selvmedlidenhed

Vi har brugt weekenden på Fødeøen for at fejre den traditionsrige Mortens aften. Jeg medbragte en forkølelse, som jeg har ignoreret i et par dage, pga. noget udstillingsdeadline på arbejdet og en barnagtig glæde til Mortens aften, som længe har været en af mine yndlingshøjtider.
Desværre for mig og mit respirationssystem er gæsteværelset i barndomshjemmet, som vi plejer at inlogere os i, bebeoet af noget, jeg antager er en ægte hussvamp*. Den kan pt. ikke ses, men jeg bliver akut dårlig, når jeg træder ind i rummet og først god igen ca. 24 timer efter jeg er ude derfra.
Hussvamp kombineret med ihærdig forkølelse kan ikke anbefales. Jeg er stadig dårlig, selv om vi flygtede over til svigerfar natten mellem lørdag og søndag. Nu er det primært forkølelsen, der hygger sig i mit kranie. Til gengæld er svampekløen fra øjnene afløst af periodevis feber.

Da jeg ringede for at melde mig syg, ville min chef gerne lige høre, om jeg havde læst hans mail, og om jeg mon ikke kunne smutte forbi kontoret i eftermiddag, for lige at ordne nogle ting, som skulle gøres i dag.
Nu kan jeg så ligge her med min egen selvmedlidenhed og spekulere over, om jeg er sådan én, der er så pligtopfyldende, at jeg snupper min feber med på 30 min busstur i hver sin retning eller om jeg mere er typen, der bliver stiktosset og ignorer den slags, selv om jeg godt ved, at det faktisk er ret vigtigt med de der ting.
I dag forbander jeg er min chef sidder i den anden ende af landet, og den ene kollega jeg har, besluttede sig for en hjemmearbejdsdag efter jeg meldte mig syg i morges. Mest af alt forbander jeg at jeg glemte at sende en kopi af en mail til chefen for 14 dage siden, og at han først opdager i morges, hvor der skal følges (lidt sent) op på det.

Er der nogen der kommer forbi i sin bil og lige svinger mig forbi kontoret, venter de 10 min det tager og kører mig hjem igen? Jeg lover ikke at hoste på dig?

FruF



*Taget skal rykkes af inden for den næste måned og jeg er ved at dø af spænding over, hvad de mon finder oppe i 'mit' hjørne af huset.

torsdag den 8. november 2012

Kormusik

Jeg har venner og bekendte, der synger i kor, og som er enormt glade for det. Queen of Chaos er en af dem. Det sker derfor sker en gang i mellem, at jeg bliver opfordret til at gå til korkoncerter eller hører kormusik.
Jeg kan ikke lide kortmusik, eller jo jeg er ret så vild med flerstemigt mandskor, af den slags man ofte hører som underlægning for artisten på countryplader*. Men rytmisk kortmusik falder ikke i min smag. Jeg skal ikke kunne sige, om det er fordi jeg er så umusikalsk, at det simpelthen farer hen over hovedet på mig, eller om det bare handler om at, jeg er så småligt et menneske, at jeg ikke kan rumme de glade korsangeres lykke.
I hvertfald bliver jeg småsur og agressiv, når jeg støder på rytmisk kor og spørgsmål som: 'Behøver de at være så peppy?' og 'Er det nu nødvendig med alt det um um um um i basstemmen' stiller sig i kø, som små utålmodige soldater, der bare trænger til at skyde noget.
Men jeg tror jo at det er godt at udvikle sig, så derfor overvejer jeg også at gå til en af de koncerter. Præcis derfor ærgrer jeg mig (næsten) også over at min weekend er planlagt til at stå i familien og ændernes tegn. Så jeg ikke kan friste skæbnen og hører noget kor. Eller mest ærger jeg mig over, ikke at have muligheden for at invitere en glad korsange til hjemmebag efter koncerten.


*Hør eks. Pasty Clines 'She's got you'

mandag den 5. november 2012

Lidt for frisk

Vi har fået ny rengøring på arbejdet i dag. De gamle var åbenbart ikke gode nok, og der var nogen i huset, der ikke var tilfredse. Jeg havde ikke lige opdaget, at det ikke var ordentligt, men jeg er vist også ret large med den slags.

Det nye rengøringsfirma har personificeret sig i form af midaldrende mand, der har slæbt rengøringsartikler op ad trapperne i flere dage nu. Firmaet vil rigtig gerne gøre sig gode venner med os der arbejder i huset, derfor var alle skriveborde udstyret med en pakke lakrispastiller og et fint brev, hvis kommaer var dårligere placeret end et typisk blogindlæg fra min hånd.
Jeg synes, det var flot med lakridser, og jeg synes også, det er godt med nogen, der er dårligere til komma, end jeg er. Så jeg var venlig stemt. Lige ind til jeg trådte ud på toilettet, som sikkert er renere end det plejer at være, men til gengæld også nu udstyret med noget duftblog af en slags jeg sidst så hos min barndomsvenindes mormor, som primært ernærede sig ved at klippe kongepudler i festfacon.

Jeg hader duftblokke af et godt hjerte. Hvem fanden er det, der faktisk tror på, at lort med parfume på  faktisk er bedre end lort kombineret med et åbent vindue? Ej, jeg kan blive helt harm, for sådan en duftblok er da noget af det tåbeligste. I mine øjne er det ikke andet end resursespil med risiko for en allergifremkaldende dunst af værste slags. Nå!

Overvejer i den grad om ikke duftblokken på mit toilet skal falde ud af vinduet.

søndag den 4. november 2012

Forstads-holloween

Ja jeg ved godt, at det er flere dage siden nu, men her i forstaden tager vi ikke den slags alt for alvorligt. Derfor var det også i går (og ikke i forgårs), der var gang i den torvet med udskæring af græskar, et spøgelseshus og forskellige boder. Den slags går vi nødigt glip af, så derfor gik aftenturen op til kalaset.

Vi fandt hurtigt lidt varme i det store telt, hvor der også var noget så fedt som en Hemmerslags-konkurrance, hvor der skulle gættes huspriser i området. Det var sjovt, og det var også en fornøjelse at tale med den ejendomsmægler, der sad på præmien. Normalt er jeg ikke helt venlig stemt over for ejendomsmæglere, der ikke er Jan Fog, men ham her havde et vindende væsen. Jeg ved ikke om det var, fordi han forstod min trang til kulørt sanitet, eller om det var hans udklædning, der primært bestod af røde vingummier klistret fast til ansigtet, der gjorde, at jeg synes om ham. Nu overvejer jeg så, om jeg synes så meget om ham, at han må kommer forbi her i sin blå skjorte og give et bud på en slagspris.

Der jo nogle andre her i blogland, der for nyligt at er flyttet i hus og jeg bliver faktisk lidt misundelig når jeg ser, hvor meget plads Mette har, eller hvor fint der bliver i Øgleland.

søndag den 28. oktober 2012

Luksusfælden

Vi har brugt mange penge i oktober måned. Først bil-sittede vi, den slags er dyrt i benzin og ture i IKEA. Så har Hr. F frekventeret noget tandlæge af den type, der knuser kæbe og gror det et andet sted i munden og til sidst var der tur på spapaladset som også lige kostede knaster.

Vi har besluttet at stramme op og spare på luksustingene, så vi en gang i fremtiden faktisk kan få råd til at bo på egen matrikel et andet sted end Lolland.
Derfor har jeg kastet mig ud i et eksperiment af den mere analfikserede slags, hvor alle bonner indsamles og indskrive i noget excelark med små bemærkninger om rabbatter, tilbud og nødvendighed.

Indtilvidere går det som en leg, jeg har gjort det én dag. Jeg er ret spændt på, hvordan det går om en uge, når vi har klathandlet mælk og chokolade. Og så er jeg endnu mere spændt på om excelarket afslører ting i vores daglige forbrug, vi ikke er opmærksomme på.
Den ultimative drøm er jo, at det går op for os, at vi kan spare en hulas masse ved at lægge vores vaner maginalt om, eller at excelarket har en præventiv virkning, fordi det bare ikke er rigtigt fedt at få udpenslet, hvor meget slikkelade der faktisk bliver købt og hvad det egenlig koster os samlet.

Det her har potentiale til at gøre os både smaller om livet og tungere i pungen. Ønsk mig held og lykke.


onsdag den 24. oktober 2012

Kærlighed

Det er nok graviditetshormonerne, der gør mig lidt blød. Men jeg går rundt i en lille pastelfarvet sky og føler mig som verdens heldigste dame. Ikke fordi jeg har vundet i lotto, som ellers ville være ret fedt, men fordi jeg kan mærker kærligheden fra alle omkring mig. Det er de små ting, som Svesken der krammer mig ekstra inden hun lægger sig til at sove eller Hr F der lige pumper min cykel og hænger sin hipsterlås på mit styr, så jeg kan beholde min citybike. Så ved jeg bare, at der er kærlighed nok. I dag har min far så toppet værket ved at droppe læbetræning, så han kunne lave boller i karry med bærtærter til dessert inden jeg skulle op i min seng, til den friske flonélpyjamas han havde købt til mig.
Jeg føler mig set og forstået, det er en super kliché, men det er nok fordi det er rigtigt.


Den anden py er til Hr.F

Fra telefonen!

mandag den 22. oktober 2012

Spaweekend

Hr. F og jeg har brugt weekenden på at fejre vores 3 års bryllupsdag på noget spa-palads i Jylland. Vi havde to overnatninger i vente samt noget parbehandling side om side. Der var Hästens senge, B&O tv* og virkelig mange mennesker iført hvid frotté fra top til tå. Vores aftenmåltider blev præsenteret, som var de medlemmer af den royale familie. Det hele var meget fornemt, og præcis som der stod på deres hjemmeside.
Men, for der kommer et men, måske vi bare ikke er sådan nogen der lige er målgruppen for spahotel. Hr. F måtte i hvertfald hanke gevaldigt op i sine nosser, da han til parbehandlingen blev masseret med sten, der dramatisk blev klikket sammen over ham, inden de blev lagt på. Jeg selv må lære at se bort fra andres skamrenovering af ellers dejlige huse, og vi begge er nok nød til at lade os imponere lidt mere af svinerilette, som vi i virkeligheden mindede uhørt meget om billigt dåsetun, både i kulør og konsistens, før at vi bruger så mange penge på den slags igen.

*i det mindste format længe set

fredag den 12. oktober 2012

bitterboomerang

Da vi besluttede os for at lave Svesken, tog det en del forsøg. I den periode brugte jeg en enormt lang tid på at være enormt sur og bitter på Hr. Forstad over, at det var mig der skulle være gravid og ikke ham.
Jeg var helt klar til at få børn, Jeg var ikke klar, til det der med at skulle være gravid og på barsel, og jeg synes det var rigtig hårdt at vente på at blive gravid. Særligt var jeg slet ikke klar til den fastlåsning på arbejdsmarkedet, jeg oplevede. Ikke fordi der var mange jobs at få (der var ingen faktisk), men jeg mistede lysten til at søge jobs, fordi jeg ikke var interesseret i at skulle starte et evt. nyt job op med at være gravid. Derfor gik luften mentalt af ballonen og jeg fik sat min røv ret grundigt i den sure sofa.
Denne her gang gik det utroligt meget hurtigere med at blive gravid. Jeg nåede slet ikke at blive irriteret over fastlåstheden og jeg glemte faktisk også at klantre Hr. F for, at han ikke er ejeren af en livmoder.
Nu er det bare sådan, at der er blevet slået en stilling op over i den del af staten, jeg har lyst til at arbejde i. I den anledning er jeg blevet mindet om, at det er mig der hænger på udrugning af forstadsungerne, selv om Hr. F ville elske at være gravid og i øvrigt sidder i et langt bedre job end jeg gør.
Bitterheden kom snigende. Det hjalp virkelig heller ikke på situationen, at en af mine veninder var så venlig at minde mig om, at det er virkelig urealistisk at få et nyt job, når man er så gravid, som jeg er. For at være helt ærlig, så hader jeg den kendsgerning, at graviditet skal være en hindring for noget andet.  Ikke at jeg har behov for, at mit liv skal være magen til det, jeg havde præ børn, men fordi jeg ikke ser min formering, som noget der bør devaluerer mig i jobmæssige sammenhænge, og slet ikke til jobs jeg faktisk er ret godt kvalificeret til.
Så nu er jeg tilbage på bitterhedes syrlige sti, hvor kombinationen af hormoner, træthed og misbehaget over at være i omstændigheder kommer til at forpeste mine omgivelser.


tirsdag den 2. oktober 2012

punkter

I dag har jeg haft

- En semieffektiv arbejdsdag (hurra)
- Fået brunede kartofler (hurra)
- Et begejstret barn, der synger ude i badet sammen med sin far (hurra)
- En mand som er helt overskudsramt og lige har fikset vasketøjet

Alti alt en ret god dag!

onsdag den 12. september 2012

schyyy jeg ruger

Den opmærksomme, og uopmærksomme, læser har helt sikkert bemærket, at der er meget stille her på bloggen.

Det er ikke fordi jeg sur, syg eller noget farligt. Jeg er såmen bare gravid, og det er åbenbart så krævende for mit stakkels kadaver at udruge et andet menneske, at der ikke også er energi til sammenhængende tanker, eller noget så krævende så hele blogindlæg.
Men altså jeg er her endnu, og læser med hos jer andre, når jeg altså ikke lige er ved at spise eller sove.

Hvis der skulle sidde nogen og savne mig forfærdenligt, så kan jeg findes på twitter, instagram og wordfeud som FruForstad.


mandag den 20. august 2012

Børnemøbler til Svesken

Svesken skal have nogle møbler i egen størrelse. Sveskens mor er en besværlig rad, der gerne vil have møbler, der kan det hele. Derfor leder jeg efter bord og stol, der:

- Hvor man sidder godt når man er klein (hun er 2 år og omkring de 90 cm)
- Som er slidstræk, hun tegner meget med tusch og mon ikke snart der kommer trylledej og den slags på banen.
- Det må meget gerne være lidt klassisk i designet. Vi bor i en 2'er og hendes møbler skal stå i stuen, derfor er jeg ikke meget for små nuttede katte, alt for tøselyserøde nuancer og andet über nuttet.
- Det skal være til at købe for penge. Min indre nærrigrøv er i den grad i karambolage med min indre æstetiker.

Så søde kloge og alt-vidende blogdamer. Hjælp Svesken og mig, ved at anbefale mig gode møbler til rollingen. Gerne med link


torsdag den 16. august 2012

Små sarte øre

Jeg har små sarte øre. Jeg bryder mig ikke rigtigt om musik, og er ved at sprænges, når der er larm. Det kan skyldes mange ting, selv mistænker jeg alvorlig tonedøvhed og følgerne af at vokse op i et snakkeradiohjem. Hr. F spiller guitar, eller dvs det gjorde han, nu er han oppe imod mit sure fjæs og Sveskens insisterende råben: 'Nej spil!' når han en gang imellem tager den ned.
På grund af lydfølsomheden kræver jeg også uforholdsmæssig meget ro når jeg skal arbejde, til stor irritation for radioglade kontorfælle (hun indordner sig og jeg overlever radioen de dage, hvor skrivearbejdet er minimalt). Nu er det bare sådan, at vores kontor ligger i et kontorfællesskab, der også huser nogle søde og sjove eventtyper. Sådan nogle eventmagere larmer. De lamer rigtig meget med deres sommerjazz og ders test af lydanlæg med CD'er lyder, som jetfly der lander i rummet ved siden af mit. De har testet flere gange i dag og hver gang lige præcis så lang tid, at jeg nåede at blive indebrændt men så kort tid, at jeg ville vise, hvor lydsmålig jeg i virkeligheden er, hvis jeg brokker mig. Shhhhyyyyy!


- Fra telefonen!

torsdag den 9. august 2012

Legehusdrømme

Vi har brugt en stor del af sommeren nede i vores dejlige have sammen med vores dejlige naboer. Der har været hjemmelavede ispinde, sæbebobler, gyngeture, opsamling af æbler, dasen på tæppe, grill, gæster og jeg skal komme efter dig.
Jeg har også haft god tid til at sidde i vores legehus og drømme om, at det lige blev fikset op, på den der tjekkede måde alle andre i blogland har gjort med deres. I ved godt, hvad jeg mener: lidt med pastel, en enkel amagerhylder i neon og noget fresh voksdug. Da drømmene var længst, var jeg endda ude i noget med et anneks til legehuset. Mere realistisk lagde jeg et lille budget og kiggede efter noget grej på nettet.
Men så kom jeg til at kigge på dem der faktisk bruger vores legehus. Det er alle ungerne her i opgangen. Det er pt 6 stks i alderen 1 til 8 år, og de virker temmelig ligeglade med, om der er møbler der matcher eller afstillingsplads. De er derimod temmelig meget mere opdaget af at bage mudderkage, laver jordcola og hente sandkasse ind på gulvet. Min fantasi stoppede ligesom der, for jeg ved godt, at jeg ville få lyst til at kører dukkehuset legehuset over med en fugtig klud hele tiden, eller give de sagesløse unger et udekøkken til deres mudderkager, så der ikke kommer smat på alle pastellerne.

tirsdag den 31. juli 2012

Mr. iFix

Jeg er en klodsmajor. Det generer mig ikke synderligt, da jeg for længst har opgivet at være elegant. Faktisk er de eneste problemer, jeg har med klodsetheden en hel del blå mærker og så en telefon der jævnligt lider overlast.
Det sker ikke så sjælendt, at skærmen bliver smadre, der opstår en løs forbindelse eller andet går i udu. Heldigvis er jeg gift med Hr. Forstad, som er lidt af en nørd.
Han jo ingeniør og noget over i IT-branchen og går aldrig ned på ledninger, elektronik eller fjernbetjeninger. Selv om jeg i perioder har det lidt anstrengt med alle dipedutterne, har jeg lært at værdsætte hans evner med miniskruetrækker, pandelygte og reservedele købt på nettet. Det betyder nemlig, at Mr iFix selv udskifter mine smadrede skærme, bagsider og lydkabler. Han er fanme så sej ham manden og jeg er så tilfreds med ham.

søndag den 29. juli 2012

Søndagsblues

Vores feire lakker i den grad mod enden, i morgen går det løs igen med hverdag, knap så meget afslapning og gøremål der står i kø. Jeg har søndagsblues, de startede faktisk allerede i går med den der kedelige følelse af, at tiden går hurtigere end den burde. Vi har ellers nået det meste af det vi planlage her i ferien, set det meste familie og mange venner, sovet virkelig mange lure og eller bare være helt symbiotiske med hinanden og græsplænen nede i haven. Vi har til gengæld ikke nået alle de kedelige ting som rengøring af køleskab, gennemgang af forsikringer og vask af trappen, men der er jo også ca. 20 timer til, vi skal på arbejde, så der er jo tid endnu.

I eftermiddag har vi dog planer om noget tur til en legeplads, for lige at få løbet det sidste ferie ud af kroppen og bliver helt klare og friske til hverdagen igen.

Jeg håber at I andre har haft dejlige ferie og at I ikke er ramt helt så meget af sødangsblues, som jeg er.

torsdag den 26. juli 2012

Hjemmelavet lemonade (opskrift)

Nu hvor solen endelig har brændt skyerne væk og temperaturen har sneget sig op på sommer, er lemonade et kænpe hit her i Forstaden.
Jeg har ikke fundet en købeversion her i Forstaden, så vi laver den selv.




Jeg bruger:
1 del sukker
1 del vand
1 del friskpresset citronsaft
Masser af isterninger, frisk mynte og danskvand.

Vand og sukker varmes forsigtigt op til sukkeret er smeltet og køles herefter af. Citronerne presses (kerner og det meste frugtkød sies fra), saften hældes sammen med siruppen, mynterbladene lægges i blandingen sammen med rigelige is. Det serveres i glas med danskvand.

Hvis man er fremme i skoene kan der tilsættes rom, for at opnå en mere voksent og mojitoagtig variant.

Der skal ca. 1 citron pr mand.



- Fra telefonen!

søndag den 22. juli 2012

Teenagere i huset

Min søde svoger* og hans kæreste har passet vores lejlighed, mens vi har været i Prag. De er fra Fyn, og synes Forstaden er en slags København, så de blev vildt glade for at kunne låne vores crip. De har fulgt formaningerne om ikke at ryge indendørs (men så har de smidt skodderne ud fra altanen lige ned foran hoveddøren), puffet alle vores puder i sofaen og stillet beskidt service i opvaskeren. Men egenlig ville jeg være blevet gladere, hvis de lige havde haft åndsnærværelse nok til at tømme den for rent først. Men det er teenager x 2, så alt i alt er vi ret tilfredse med, at der ikke er blevet holdt abefest, smadret noget eller uidentificerbare pletter på sofaen.

Måske jeg også bare skal stoppe piben ind, det er i dag lykkes med at få noget, der minder om en let forstuvning ved at smide skraldespandsstativet ned over min str 41. For herefter at undre mig over hvordan den pludselig smerte er opstået.

*Hr. F's store lillebror

lørdag den 21. juli 2012

En ting er sikkert

En ting er sikkert ude er godt, men hjemme er bedst. Efter 14 dages ferieren ude i sommerlandet og Europa er det en lease at komme hjem igen. Vi har haft det flot, hvis man ser bort fra lidt forkølelse, allergi og det sædvanlige dårlige sommervejr.

Det hele var dog lige ved at ende smådramatisk, da jeg i et anfald af feriedemens fik lagt min pung, pas, briller og telefon fra mig i flyet på vej ud. Det viser sig, at lufthavnsinformationen ikke kan ringe til gaten og høre om flypersonalet har fundet noget i deres kabine. Der skal man først havde fat i et kontor,  hvis tlf. har lukket i weekenden. Ligesom lufthavnes hittegodskontor kun kan kontaktes via e-mail. Heldigvis var Hr. F smart og fik fanget en dame fra flyselskabet, der havde styr på det, så vi kom fra lufthavnen sammen med alle mine ting.

Nu skal vi have boller i karry, for det var det mest antirestaurent-agtige mad, jeg kunne komme på.

Fru Forstad.

torsdag den 21. juni 2012

Verdens største blomst.

Dagen har budt på den sædvanlig tøjkrise, der følger med den slags varmegrader, der betyder, at jeg skal ud af jeans/sweater-uniformen. Skabet bød på en bomuldskjole i et forfærdelig snit af den slags, der er lidt for nedringet og som samtidig fremhæver sukkerdellen. Det var kjolen eller hedeslag, så jeg valgte at trække i den pupurfarvede sag og lod som om jeg ikke så mine blege skovhugger ben, der stak ud under.
Ned og aflevere Svesken, mens jeg hev op i kjolen og holdt maven inde. På vej ud fra vuggeren møder jeg den yndigste pige, som vel er ca. 7 år og nok noget storesøster af en slags. Hun havde et sviende spørgsmål af den slags man normalt halshugger folk for, nemlig: 'Er du ved at føde?'. Lad os sige det sådan, at den kjole ikke komme på igen før Jennifer Anisthon er misundelig på min flade mave.




Dagen har derudover budt på besøg, hos verdens største blomst, som lige ny folder sig ud i magt og vælde i Palmehuse i Botanisks Have.
Jeg fulgtes med min kollega, og selv om vi godt kunne se, at den var stor, var ingen af os så stærke i botanikken, at vi ville havde gættet at lige netop den grønne stang med lilla tragt var en blomst. Det var mere skiltet med 'Blomsten, denne vej' og kødranden omkring sagen, der lyttede intenst til garderneren, som afslørede, at vi var på rette vej. Den lugtede ikke engang særlig meget, af død og ødelæggelse og det er ellers en af den fineste features. Men tag ind og se den og nyd, hvor fin Botanisk Have faktisk er.

tirsdag den 19. juni 2012

Lækker håndværker

Jeg har tilbragt dagen i Sverige med henblik på at møde nogle mennesker, der bruger deres ferie på at sætte gamle huse i stand under kyndig vejledning af dygtig håndværker.
Jeg var der i arbejdsøjemed og fulgtes med tre herre på 45 og derover.
Vi ankommer, hilser pænt på deltagerne og bliver præsenteret for den håndværker, der leder slagets gang. Han er, som overskrifter afslører, ustyrligt lækker. Han er høj, bred og stærk på den der måde, man kun er når man virkelig bruger sine muskler på hårdt arbejde. I bedste romanbladsstil har han langt bølget, mørk hår samlet løst i nakken, store hænder og venlige blå øjne, der kigger lige på én, når han taler. Han præsenterede os for det arbejde, der var blevet lavet på huset. Som afslutning præsenterer han os for sin, lige så lækre medicinstuderende søn, der også sætter hus i stand. Tak skæbne nogle gode gener, der går rundt over i broderlandet! Hvis jeg var en rigtig dame, var jeg sgu nok dånet.

For lige at få lidt perspektiv på, vil jeg nævne, at den ene af herrerne i mit rejseselskab, som det første bemærkede, da vi var ude for hørevidde, at alle damerne på det kursus var der pga håndværkeren og han søn.

onsdag den 13. juni 2012

Single fyr søges

Jeg er inviteret til fest på lørdag hos en kollega. Han er ligesom mig i 30'erne, uddannet inden for noget semikreativt og en flink fyr.
Præcis ligesom mig kender ham temmelig mange damer, som ikke er afsat endnu, men næsten ingen singlefyre til at udligne med. Derfor er fordelingen til festen på lørdag noget skævvredet og da vi alle ved at fester er bedst, hvis der er nogen der snaver i hjørnerne (og de skal være singler, for det skaber sådan en sær stemning, hvis der bliver kysset med andre end kæresten) har min kollega bedt mig snuppet et par singlefyre med, så vi kan få lidt gang i det.
I min jagt på at please festens vært har jeg gennemgået min facebook. Jeg er ikke kristisk med, hvem jeg er venner med og havde regnet med en guldgrube af attraktive singlefyre derover. Men ud af 400 venner fandt jeg ca. 10 singlevenner, hvoraf det reelt kun er 2-3 stykker jeg kender godt nok til at snuppe med til fest hos en kollega. Til sammenligning kan jeg forholdsvis hurtigt trampe 15 single damer op, jeg kan tage med til fest.
Nu spørger jeg så ud i cyperspace, hvorfa'en er alle singlemændene på 30-40 år? Vi leder ikke efter superrige, overkloge eller berømte mænd. Næ vi vil gerne have nogle alm., søde og nogenlunde velfungerende unge mænd (med afklaret fornuftigt forhold til deres mor) på banen. Så hvis du ved, hvorhenne de gemmer sig, så vil jeg da gerne have en adresse, et nøglekort eller bare en orientering.

søndag den 10. juni 2012

sand cakes

Først kom cup cakes, så pop cakes og nu præsentere forstaden sommerens ultimative dille sand cakes.


tirsdag den 5. juni 2012

Banandamen

Vi har været til sandskulpturfestival på Ofelia Beach. Svesken var ikke interesseret i de sandslotte, hun ikke måtte smadre. Så vi tilbragte en del tid i bunken af løs sand. Hvis jeg var den entreprenante type, ville jeg klart smække en biks op næste år, der udlejer stranlegetøj på timebasis. De helt små havde i hvert fald svært ved at styre murerspande og skovle beregnet til voksnes havearbejde i den sandbunke, der var fri leg i.

Der var en del børn, som var ramt af ulvetimen, og min mand synes, jeg er top pinlig, når jeg tilbyder andre småbørnsforældre en banan. Derfor hygger jeg mig lidt ekstra med at forsøge at afsætte bananer til andres unger. Så frem over planlægger jeg at blive kendt som banandamen, der til en hver tid redder ulvetimen for andre trætte  børn og forældre.

Måske jeg i virkeligheden bare selv skulle æde en banan, i hvertfald er det lykkedes mig at smide min telefon væk, køre tilbage i Rema1000 for at gennemse overvågningvideoer, for at cykle hjem og komme i tanke om, at jeg bare havde lagt den til toilettet. Måske jeg er er senil, tror I bananer hjælper på det?

Nu vil jeg cykel ind Sokkelund og mødes med en veninde, til noget fedtet mad.

torsdag den 31. maj 2012

Hit med pengene

Jeg tror jo på 'fake it till you male it'. Derfor har jeg i dag været ude og købe et habitsæt i håb om at komme til at se troværdig, voksen og lederagtig ud. Sagen er den, at jeg på mandag skal til et vigtigt møde, med nogen fra en styrelse og nogen fra en af de største fonde inden for mit felt. Hvis alt går vel skal de gerne sige ja til at kaste i omegnen af 7,5 mio i min retning. Det er jævnt angstprovokerende og jeg bliver megaskuffet, hvis de siger nej. Derfor har jeg nu købt noget tøj, så jeg på mandag kan forklæde mig som voksen og lade som om at jeg har styr på alt. Eller i hvert fald alt det, der har med mit projekt at gøre. I må gerne ønske mig held og lykke, jeg har brug for det.

fredag den 25. maj 2012

Du er hermed inviteret!

I morgen får vi besøg af et barn (med mor) fra Sveskens vugger. De bor lidt længere nede af gaden og i næste uge skal vi have barnet med hjem efter vugger til pasning. Af samme årsag står jeg på hovedet for at gøre nogenlunde rent herhjemme.
Vi er nogle dovne hunde og desværre har vi ikke fået sat rengøringen på system, så den halter altid. Præcis derfor trænger her til at blive vasket gulv og i det hele noget med en hård opvredent klud (når vi altså lige har fået skrabet rodet op fra gulvet). Når vi så skal have gæster, jeg ikke kender så godt, synes jeg helst de skal blive i illusionen om, at vi er nogle ordentlige mennesker, i et ordentligt og rent hjem. Derfor er her renest når vi får besøg af nogen jeg gerne vil imponere lidt.
Jeg har regnet ud, at en lind strøm af gæste fra blogland, ville være lig med et fint og rent hjem. I er derfor velkomne jævnt fordelt resten året.

tirsdag den 22. maj 2012

Flødemester!

Jeg er arkitekt og så heldig at have et job, der indbærer, at jeg til tider får lov til at besøge fine mennesker i deres fine huse. I dag var sådan en dag. I høj solskin kørte en kollega og jeg til Jylland for at se på noget dejligt parcelhus.
 Huset ejer var en flot ældre herre, der var mejerist, faktisk var han forfremmet til flødemester. Hvor sej en titel er det ikke lige? FLØDEMESTER! Når man er flødemester, står man for eksportfløden og chokolademælken. Jeg tør slet ikke tænke på hvor stor og fed jeg ville være blevet i det job. Flødemesteren bød på en mellemmad i sin havepavilion og serverede øl/snaps til de seje og citronvand*, til de mindre drevne. Det er fan'me storslået, at man kan kalde sådan en dag for arbejde.

*Åh barndomsminder fra min farfars hjem.

søndag den 20. maj 2012

Kald mig bare Bonderøven

Der har været helt stille på bloggen. Det skyldes lidt af hvert bl.a har jeg fået ny chef, været syg og så har jeg bare være træt og små-deprim.

Men nu er det jo for alvor forår og vi har brugt det sidst af eftermiddagen i vores forstadshave, hvor vi har spist med et par af de andre i opgangen, Svesken har leget med de store piger og der blev blæst sæbebobler så store som fodbolde. Ren forårslykke! Det har ellers holdt hårdt de sidste par dage. Kristi Himmelfartsferien har budt på 1 besøg hos vagtlæge, 2 opkald til selv samme, 3 gange besøg på døgnapotek, en mand døden nær med 40 i feber (der blev sendt hjem til sin mor, for at blive passet) og en Svesken med udslæt og børnesår, der kun har brug ét ord: NEJ!

Lad os bare sige det sådan, at underskudsmor har været her rigtig meget. Lige nu slider ungen på underskudsfar, hun nægter at sove på trods af, at hun ikke har sovet lur i dag (for det ville hun nemlig heller ikke) og først faldt i søvn kl 00:20 i går aftens, eller i nat hedder det vel.

Da vi kom hjem efter et par dage på fødeøen, kunne jeg også konstatere, at vi, ligesom Bonderøven, har gjort os i hjemmelavet ost. Man behøver åbenbart hverken at være idealistisk landmand eller megamejeri for at producere ost. Man kan bare glemme et mælkeglas på sit spisebord 3-4 dage, så har man en flot rund ostemasse.

søndag den 22. april 2012

Godt man ikke har mor

Min mor døde da jeg var 4 år, og selvfølgelig har jeg savnet hende. Men på den anden side har min far altså været virkelig god. Jeg synes selv, jeg er blevet et fint og helt menneske uden en mor. Fordi jeg ikke rigtig har erfaringer med en mor, synes jeg konceptet kan være lidt skræmmende. Jeg har set mange, mere eller mindre åbenlyse, konfliker mellem mor og børn. En af de ting der skræmmer mig allermest ved at få børn, er faktisk, at nu er det mig der er moren. Jeg har ingen værktøjer til at navigere uden om de potentielle konflikter.

Og når jeg så læser det her, bliver jeg bekymret. Både for Pernille Aalund, hendes datter og de dele af vores samfund der i den grad glemmer, at det at være kvinde indeholde mere end at tilfredstille mænd.

Suk

onsdag den 18. april 2012

Gode oplevelser

Her i huset har vi haft gode oplevelser i dag.
Manden er kommet op af sofaen og i gang med forårets løbetræning. Personligt er jeg noget frustreret over, at han bare kan rejse sig efter et halvt års inaktivitet og spurte 5 km på under 25 min. Der er ingen retfærdighed til. Det at komme i form for ham betyder bare, at han ikke bliver øm i benene.

Jeg har ikke løbet siden engang før påske, til gengæld har jeg været på tur til Sorø i dag, hvor jeg lige fandt nogle dejlige flader. Jeg giver jer svulstige fuger, en kalket overflade, en moderne teglklinke og en insitustøbt væg.












mandag den 16. april 2012

Urealistiske forventninger

Jeg har nu i alt for lang tid være træt med træt på, uden nogen særlig grund. Ungen sover fint om natten og har gjort det altid, hvis vi lige fraregner et par tænder er lidt feber. Jeg har ikke stress på arbejde, eller periode (i hvertfald ikke hele tiden) og eftersom mit fysiske aktivitetsniveau ligger på mere end det sundhedsstyrelsen anbefaler, jeg sover ca. 7,5 timer i døgnet og spiser varieret er jeg nået frem til den konklusion, at jeg har urealistiske forventninger til, hvad det vil sige at være frisk. Eller måske hvor tit jeg kan regner med at faktisk være frisk. Så nu har jeg officielt opgivet frisk, og vil fremover være glad for 'ikke træt'.
Pga. ikke-friskheden har det været lidt småt med blogindlæg. Men jeg kan da lige løfte sløret for at Berlin var dejlig, omend utroligt kold det meste af tiden. Jeg fik lavet min egen Ritte Sport med rosenpeber og frysetørret hindbær og den var sptize! Ungen fik slidt en masse rutchebaner og fået en ny flot klapvogn, som vi, de stolte forældre, købte med vores bedste skoletyske.

Friskhed søges

søndag den 8. april 2012

Sød, glad og rap

Ud over Berlin, har påsken også budt på tur til Fødeøen. Det er altid hyggeligt, denne gang var jeg endda så heldig, at jeg fik barnefri til at shoppe med min søster. Min søster er ti år ældre end mig, uddannet inden for noget med mennesker og i besiddelse af en smag, der er helt anderledes end min.
Min drømmegardarobe indeholder klassiske, enkelte ting med delikate detaljer i farverne sort, grå og navy (at jeg faktisk ikke ejer min drømmegardrobe, snakker vi ikke om) . Min søsters drømmegardarobe indeholder, det hun selv beskriver som sød, glad og rapt (det meste vil jeg nok beskrive som grimt, hæsligt og uskønt). Shoppingturen gik primært forbi div tøjbutikker, hvor den ene babylyseblå eller æggehvide beklædnigsgestand efter den anden blev hold op foran mig, med en kommentar om, at den vel nok var sød.
Jeg behøver vel ikke at sige, at jeg ikke kom hjem med noget af det hun forslog, og at min avation mod 'søde' tøjstykker med lidt grov blonde eller eller et frisk broderi ikke blev mindre?

mandag den 26. marts 2012

Fik jeg sagt at vi skal til Berlin?

Vi skal til Berlin på torsdag og være der en lille uge frem. Vi havde glædet os til besøg i zoo, nye legepladser og lange gåture i det gode vejr. Desværre ser det bare ud til, at vejrguderne er imod os og har besluttet sig for at pisregne i al den tid, vi skal være dernede. Zoo kan det nok blive til alligevel, og turene må vi gå indenfor i storcentre og måske museer. Men det kan nok blive en ret lang uge med Svesken på slæb, hvis ikke vi finde nogle gode tumlinge-aktiviteter, hvor ungen kan få brændt noget krudt af. Vi voksne skal i Ritter Sport butikken og lave vores egen Ritter Sport og vi skal gerne finde noget tilsvarende sjovt for betten, så hvis der sidder et par Berlineksperter, så smid lige alle jeres gode tips.


fredag den 23. marts 2012

iPad 3

Så kom dagen hvor familien Forstad blev iPad-ejere. Hr. F stod op kl. meget tidligt i morges og drønede ind til humac-butikken, for at være en af de første der fik en iPad 3. For som han sagde: 'Jeg køber jo en alligevel, så kan jeg jo ligesågodt få en tur ud af det'. Da han så stod der og var arketypen på en it-udvikler og var helt glad for sin nye pade, fik han lige en mail fra en anden iTosse kollega, der gerne ville have en en med, så Hr. F op i kø igen, så han kunne drage ud i It-bunkeren med små nye venner. Nu ligger han nede i den anden ende af sofaen og gnækker over udsigtigen til Sports illustrateds elektroniske udgave.

Der er allerede installeret Rasmus Klup app til Svesken, men hvis nu der sidder nogen derude med kendskab til gode apps til de helt små, så sig lige til. Ja altså apps til mutti her, er også velkommen.

Nu til X-Factor, som bliver vist med forsinkelse i mit tv.

torsdag den 22. marts 2012

Hipsters hang out #1

Solen har  tittet lystigt frem på himlen i de sidste par dage og lokket dansken ud af div. vinterhi. Jeg cykler forbi både Kongens Have og Dronning Louises Bro på vej hjem. Begge steder er godt fyldt op af glade mennesker, særligt Louises Bro er fyldt med smukke unge mennesker af hipsterarten, der drikker guldøl og ryger fed med deres fiskerhuer og skødesløse stil. Jeg gad totalt være 22 år, sidde og fryse min numse, nyde solen og drøfte de store ting i livet på den bro.
Men det er nu heller ikke så dårligt at drøne hjem i Forstaden spise middag kl 17:30 og få masse af kram og kærlighed fra en Sveske, der insistere på at sige faa-aar om alting.

Fotograferet med en hånd, men resten af mig forsøgte at nå grønt lys.

tirsdag den 20. marts 2012

Jeg er ...

... Æseldyret. Det sker jævnligt, at jeg bliver overmandet af weltschmertz, sortsyn, træthed og generelt opgivenhed.  Jeg bliver ramt af tanker som: 'Åh nej, jeg kan da ikke sætte flere børn i denne forfærdenlige verden, og stakkels Svesken, jeg allerede har påtvunget livet.','Gad vide, hvad der skal ske med med min dejlige familie, når jeg dør*?' og 'Mon ikke det hele var meget bedre, hvis jeg nu laver noget helt andet end det jeg gør nu?'. Især den sidste tanke får mig til at overveje livsændring som jobskifte eller karriereskifte.
Derfor har jeg brugt noget af dagen på at undersøge, om ikke jeg kan komme til at læse noget over på ITU. Jeg kan nemlig godt lide at læse, og jeg kan godt lide computere og jeg gider nok godt at være en IT-arkitekt, men det kræver jo lige at jeg lærer lidt om it.
Jeg har luftet tanken for Hr. F, som synes det kunne være alletider, hvis jeg lærte lidt om it. Han vil endda gerne holde røven oppe på mig, mens jeg læser igen. Men da han også kender mig godt nok til at vide, at weltschmertzen overmander mig 1 gang om måneden, mener han at jeg lige skal overveje det hele igen om lad os sige 6 dage.


*For jeg har helt sikkert noget livstruende sygdom af en slags.

mandag den 19. marts 2012

Helt stille

Ja det er helt stille på bloggen i disse dage. Det skyldes, at jeg er træt, det er hektisk på arbejde og sådan en livsomlægning med nye mad- og motionsvaner kræver temmelig meget tankevirksomhed. Så jeg har bare ikke noget at skrive om. Hvis I savner mig, så er der nok lidt mere at komme efter over på slankebloggen.

onsdag den 14. marts 2012

God dannelse

Der sker at jeg bliver forført af tidligere tiders sprogbrug og formelle tone. Jeg har eks. en kogebog der udgivet i 1964. Den er sådan en slags husmoderbibel, der udover alm. opskrifter på alt, gennemgår den danske madkultur fra middelalderen og frem, kommer med gode råd til indretning af køkken* og køb af redskaber og maskine, forklare hvorledes madvarer bør opbevares og forskellige diæter, alt efter hvilken sygdom man måtte have. Der er en introduktion i klog planlægning og der er også menuforslag til hele middagsselskaber og en introduktion i, hvordan man dækker bord og folder servietter.

I afsnittet: At have gæster står der bl.a.:


'Når dagen for festen og gæsternes antal er bestemt, sendes indbydelserne ud ca. 3 uger i forvejen. I almindelighed bruger man trykte kort, men til familiefester, bryllupper og lignende skriver man ofte hele indbydelsen selv. indbydelse kan for eksempel se således ud:
  
Det ville glæde direktør Poul svendsen og frue at se kontorchef Erik Andersen og frue til middag Lørdag     den 20 februar 1970 kl. 18,00, St. Kongensgade 55
S. U.                                                                Påklædning smoking

Modtages skriftlig indbydelse uden at påklædningen er anført, kan man gå ud fra, at festdragt (kjole) er obligatorisk. 
 En skriftlig indbydelse besvares altid skriftlig, også selv om gæst og vært bor dør om dør. Svaret skal være indbyderen i hænde inden for en uge.

Kommer der mere end 12 gæster, er det praktisk at lægge bordkort til herrene på en bakke i entreen. Ved det helt store selskab letter det placeringen, når der på kortet foruden for borddamens navn findes en plan over bordet, hvor pladsen er afmærket.
 Et bordføringskort kan f.eks. se således ud:


Ht. ingeniør Peter Hansen 
bedes føre
frøken Gerda Holm
                 til bords


Man forventer, at gæsterne ankommer præcis p det fastlagte klokkeslet. Det 'akademiske kvarter' er en nødplanke for den forsinkede gæste, men sjældent velset af værtfolkene**. De afveter gæsternes ankomst i dagligstuen. Det er ikke comme il faut, at gæster, som ikke kender hinanden, præsentere sig for hinanden, hvis de mødes i entreen, selv om det vel nok ville være det mest naturlige. Man hilse først på vært og værtinde og bliver derefter præstenteret for de gæster, men eventuelt træffer første gang


For at sætte stemningen i vejret og ryste gæsterne lidt sammen, kan man servere en cocktail eller et glas sherry, mens man samles.

Jeg elsker den gode dannelse, der ligger til grund herfor, og når jeg læser i bogen er det min stiveste radiostemme fra gamle dage, der læser højt inde i mit hoved.

Hvis nogen derud skulle have brug for en opskrift eller have hjælp til at klare borddækning eller andet, skal jeg gerne formidle mere.

*Der er simpelthen forskellige planteninger af, hvorledes køkkener bør indrettes.
** Emma Gad mener at man bør komme mellem 3 og 7 min for sent, så værtinden kan nå at få forklædet af. Kommer man mere end 15 min for sent, er det bedre at vente en time, og sige at man havde misforstået klokkeslettet.

mandag den 12. marts 2012

Christ ...!

Manden har fået nyt legetøj, og her mener jeg ikke en station car eller plæneklippere eller andet, man kunne forestiller sig forstadsfædre gik op i. Nej vi taler noget fjernstyret og selvflyvende helkoptervæsen fra Netto. Den blev købt i søndags, og jeg har allerede lyst til at trampe på den, til den er splintret til 10.000 små, bitte plasticstykker.
Han derimod elsker den, og præcis derfor har den svævet rundt i vores 20 m2 stue, som en agressiv kæmpe guldsmed i 48 timer.* Den har to sæt vinger (eller rotere eller hvad det nu hedder på sådan en) og virker på mange måde som en lille flyvende ventilator, hvilket helt sikkert er et hit til sommer, men lige nu fryser jeg, og så er jeg også lidt bange for den. Ja jeg synes den er farlig, er totalt bange for at få snittet øjnene op, eller at Svesken pludselig mangler en finger (hun er af gode grunde heller ikke tryk ved den). For når sandheden skal frem, har Hr. F ikke skide meget flair for flyvning af minihelikopter. Jeg håber på at han snart mister interessen, men ved godt, at det kan have lange udsigter. I går udbrød han begejstret: 'Den har en rækkevide på op til 100 m, er du klar over hvor højt op 100 m er?'...

*Eller overdrivelse fremme forståelse, satanen kan heldigvis kun flyve 5 min ad gangen inden den skal lades op igen.

søndag den 11. marts 2012

Husdrømme

Vi har tilbragt eftermiddagen hos nogle venner, der netop er blevet husejere. De er i gang med at sætte deres eget præg på huset og fikse nogle ting, den forrige ejer ikke var blevet færdige med. Grundlæggende kan huset beboes, men der er mange ting, der skal bruges tid på at få sat i stand. De er heldigvis semi-handye, har en svigerfar der er top-handy og så er de fyldt med gåpåmod og energi (deres dag begynder flere timer før vores). Det var så fint at høre om alt det, de forestiller sig og glæder sig til at få lavet.
Både Hr. F og jeg er nogle sofakartofler, der bliver helt trætte i hovederne af at tænke på, at vi skal støvsuge, så et (semi-)håndværkertilbud bliver bare aldrig aktuelt for os. Til gengæld er ønskelisten over de ting vi gerne vil have i et hus uendelig lang. Så lang at det nok i den grad ville være en fordel at vinde i noget lotte, skyde en guldkalv eller bare få et patent på noget, ingen kan undvære i fremtiden.

Min ønskerliste ser sådan ud:
- Ordentlig placering på grunden, således der er mulighed for aftensol i haven og stuen får sollys ind.
- Ordentlig udnyttelse af m2. Det behøver ikke at være stort, bare det er praktisk
- Spisekøkken, nej det er ikke et køkkenalrum, det er meget sejere.
- Gennemført arkitektonisk idé, så er jeg fleksible omkring stilart og alder.
- Opbevaringsplads
- Gildesal

Hr. F nægter purer at skulle bo i et hus, hvor der ikke er toilet i umidlbart nærhed af soveværelset. Så drømmer han om en kælder til sin cykel.

Det her hus har rigtige mange af de ting vi drømmer om. http://www.estate-maeglerne.dk/maegler/pages/property-presentation/property.action?caseno=212009&shopno=270073&fromsite=boligsiden&csref=boligsiden
Læg især mærke til velholdte originale køkken og de mange fine integrerede skabe.

Eller tjek det her med gildesal og farvet sanitet http://home.dk/sag/102R8701

lørdag den 10. marts 2012

Chokoladefestival

I dag har herren og jeg været til Chokoladefestival. Det var alletiders, også selv om jeg ret hurtig gav op på smagsprøvederne og nøjes med at kigge. Hr. F var lykkelig, da han opdagede, at man i Frellesens stand kunne få en hel flødebolle pr smagspolet, og at de hos Sv. Michelsen gav et påskeæg af den slags på størrelse med hønseæg. Selv var jeg mest fascineret af chokoladefontænen, de pastelfarvede chokoladefrøer og et stk. affekteret franskmand i et cowboyskjorte med nogle alvorlig fine kager.

Franskmanden er ham i denimskjorten

De dyppede fine skumfiduser i.

Frøerne
80'erne havde også en stand

Sv. Michelsens hindbærsnitte på billedevæg

Chokofår

Pænt indpakket chokolade

Hvordan går det med vægttabet? siger I, det er da ikke så godt at kombinere med chokoladefestival. Niksen, det er sgu ikke så smart. Kan også afsløre, at jeg fejrede aftalen om vielsesring med at æde en brownie, der ifølge æsken var stor nok til 6 pers.
For at selftracke (det er så moderne, har jeg har hørt) og for ikke at kede mine søde læsere hér alt for meget med slansketips og løbetider, har jeg oprettet blogger FruFitness, hvor der fremover vil blive opdateret om fremskridt, metroder og andet jeg tror på at nyttigt i min fantastiske mission mod at blive knap så gravid at se på. Ja, der var igen en, der spurgte mig i torsdags, om jeg ventede mig igen.

torsdag den 8. marts 2012

Fru Feminist?

Bla bla bla Kvindernes internationale kampdag bla bla bla bla bla bla bla ligeværdighed alle mennesker i mellem bla bla bla bla for stort fokus på køn bla bla bla bla måske jeg skal anderskende, at der er forskel på kønnene bla bla bla bla bla.*

Det eneste jeg kæmper for her over i dag, er at slippe af med de uhyrlige mængder af snot, der har indtaget hjerne.

*Indsæt selv begavet tekst.

onsdag den 7. marts 2012

Her står den på åbenbaringer

Jeg har endelig, efter flere års søgen, fundet ud af, hvad der motiverer mig. Jeg er åbenbart het igennem materialistisk, for i hvertfald bliver jeg motiveret af gaver. Har tidligere kvækket lidt om, at Hr. F er blevet tvunget til at købe mig en gave, når jeg i fire uger i træk har løbet to gange. Men i dag har har sgu smidt store sager i puljen, han har simpelthen lovet mig en vielsesring, hvis jeg kan komme på ønskevægt inden 1. juni. Så fra i dag af (når jeg lige har spist den brownies og drukket det kakao, der er i køkkenet) er jeg totat helse. Jeg er vedholdende, fornuftig og sund ikke mindst, så jeg snarrest muligt kan vælte mig i guldringe og lækkert tøj!

Hurra for motivationen.

FruForstad aka Material Girl

tirsdag den 6. marts 2012

Kan vi få en retoriker på banen?

Jeg ved godt, at jeg ikke er den der staver bedst, eller for den sags skyld mestre nogen som helst former for kommaregel. Men til gengæld ved jeg ved, hvad en bjørntjeneste er, og hvorfra udtrykket stammer. Præcis derfor er jeg også noget forundret over, at der findes en sprog-smutter her, jeg ikke kan gennemskue. Er der nogen af de kloge ord-passionistaer ude i blogland, der kan forklare mig, hvad der er i vejen med: 'Hun blev ramt i hjertekuglen'?

søndag den 4. marts 2012

Matronen tager opvasken

Familien Forstad byder et nyt familiemedlem velkommen, og træder ind i de voksnes rækker med en opvaskemaskine. Vi har døbt den matronen, og fremover skal den stå for opvasken. Der er alletiders, nu skal vi bare lige have rettet Svesken ind og sat hende i gang med noget børnearbejde, i form at tagen ud af bordet, sætten ind i maskine og sætten på plads efter endt opvask. For det gør sådan en maskine åbenbart ikke, og vi er stadig for dovne til at rejse os fra sofaen og få ryddet og deslige.

Min gode ven tømmeren har været forbi og hjælpe os med at installere matronen. Han er fingernem, effektiv og virkelig handy. Det er ret fantastisk, når der lige kommer en værktøjsbetvinger ind i hjemmet. Hr. F er jo mere en IT-betvinger. Jeg selv betvinger ikke ret meget andet end snotpapiret og dankortet.

fredag den 2. marts 2012

Fredags Fabio

I et anfald af kådhed i mandags meldte jeg mig til firmamassage. Jeg havde bare lige glemt, at når man betale folk for at massere en, er det som udgangspunkt nogle man ikke kender. Det viser sig at 'vores' massør er en ung udgave af Fabio. For the record så er jeg vild med Fabio, han er jo tit på forsiden af de lægeromaner, jeg læser. Massagen gik sådan her: Pænt god dag, mig tøjet af og op på briksen, hovedet ned i hovedhullet på briksen og så massage.
Fabio var iført et par grå meget bløde jersey bukser. Jævnligt kunne jeg mærke jerseystof på mig. Helt ærligt, hvem dælen har konstrueret de der massageborde, så man ligger lige i skridthøjde? Efter massage kunne jeg fremvise et ansigt, der så ud som om det havde være klemt nede i et dukkelokum pga. af den flotte røde streg rundt efter hovedhullet. Sikke da en måde at starte sin weekend på.

torsdag den 1. marts 2012

Fru F...king Forstad

Jeg har en veninde der læser noget med medier over på uni. I den forbindelse har hun lavet en lille opgave om, hvordan man bliver en micro-kendis gennem sin blog. Jeg har netop læst opgaven og jeg er med som eks. på, hvad man ikke skal gøre, hvis man vil være en microkendis. Jeg er ikke sjov eller sarkastisk nok, og så skriver jeg for lidt om mine problemer og min grammatik for dårlig. Det sammenlagt med at jeg ikke har 'promoveret' min blog hos mine IRL venner, gør at jeg forbliver ulæst (og ukendt)
Så nu overvejer jeg, om jeg skal stramme op, blive grovere i munden og opfinde et par problemer, så jeg kan blive det nye sort (kan man blive ny efter et år?) herover i blogland ...

Imens jeg overvejer det, vil jeg kaste mig ud i et hæsblæsende forsøg på at blive en helsefreak. Skal ud og løbe nemlig. Jeg har tvunget Hr. F til at købe en gave til mig, når jeg i 4 uger i træk har løbet mindst 2 gange. Og jeg kan rigtig godt lide gaver, så ...

onsdag den 29. februar 2012

Lag-puslespil

Jeg er stor fan af puslespil og inden jeg fik barn lagde jeg en del. Særlig før jeg flyttede sammen med Hr. F og derfor boede uden TV. Min favorit er dem med et twist, som hedder wasgij. Hvor motivet enten er fremtiden af det sammen billede, som det der er på kassen, eller det som dem på kassen ser på. Men da jeg var barn, var mit yndlingspuslespil et der lå på den øverste hylde inde på blå stue. Jeg gik på rød stue, derfor kunne jeg kun få fingerne i de puslespil, for der var faktisk to, når jeg blev hentet virkelig sent. De forestillede en mand og en dame og de var i lag. Yderste lag var hud, næste lag var muskler og sener, så var der et lag med blodsystemet og et med organerne og nederst på selve pladen var skelettet. Jeg elskede de to puslespil. De var tung og jeg skulle gå meget forsigtigt med dem, for hvis de røg på gulvet, var der utroligt mange brikker der skulle samle op. Jeg har ikke været i børnehaven siden '87 men haft øjne på stilke siden, for findes sådan et puslespil. Og det var lige hvad der skete i dag, lige oppe ved torvet ligger der en legetøjsbutik, som har den slags. Har købt et til Svesken med en lille dreng, ikke helt magen til det fra min barndom med samme koncept og jeg har allerede lagt det et par gange. Svesken må nok lige vente et par år til finmotorikken er på plads.

tirsdag den 28. februar 2012

sport på app

Jeg er usportslig på et højere niveau, så usportslig at min badmintontræner udtalte, at jeg var det mest talentløse, han nogen siden havde set. Men det skidt er jo så sundt, og jeg vil så gerne være sund, så derfor kaster jeg mig jævnligt ud i nye store sportsprojekter, og med store så mener jeg sportsprojekter i det hele taget. I øjeblikket er det løb der står på min liste, fordi det ikke kræver andet end et par sko, og jeg dermed undgår transporttid til og fra motion. Til hjælp med løbet har jeg fikset noget løbe-app ved navn c25k, som er pædagogisk og fortæller hvornår, jeg skal løbe og gå, samtidig med at jeg kan hører egen musik*. Det er alletiders, men det kræver vist en eller anden form for lommehalløj til min tlf, som desværre led noget overlast på dagens tur, da jeg kom til at tabe den. Knas siger det, når glasset på en tlf smadre, det er fame heldigt at jeg bor sammen med dr.Iphone, som gerne skifter alle smådelene i min tlf. App'en er en succes, præcis derfor er jeg nu på jagt efter en yoga app, sådan jeg kan bliver smidig og lækker. Men app-markedet er en jungle, så jeg håber selvfølgelig på, at der er en af jer, der kan anbefale en yoga-app.

*Eller noget musik nogle andre har lavet, for sandheden er jo også, at jeg er umusikalsk i et omfang, der er pinlig.

mandag den 27. februar 2012

Aaarrgh

Hvad sker der lige for, at smadretræt unge genvinder energien og begynder at slå koldbøtter i det øjeblik, jeg i alt hemmelighed vover at tænke, at nu falder hun nok i søvn.
Vores aftener følger pt et mønster, der hedder; alt for træt barn nægter at spise (andet end nød-leverpostegsmadder), træt barn hyler sig igennem natning, træt barn får læst højt og lægger sig pænt til at sove. Barn når ikke at falde i søvn, men benytter sig i stedet af effekten af at have hvilet sig til at slå koldbøtter, synge sange, snakke med bamsen etc. Hmpf! Ungen kan endda nå at køre hvile/fest-turnussen igennem et par gange inden hun går kold efter 1,5-2 timers 'puttehygge'

Sig at det er en fase!
- Fra telefonen!

fredag den 24. februar 2012

Hvad siger Rasmus ?

Svesken har det de proffe kalde sprogspurt, hvor ordende vælter ud af hende hele tiden. Hun spøger interesseret, svare og fortæller historier med insisterende blik. Vi fatter overhovedet ikke, hvad hun siger ud over enkelte ord som 'su-god', 'kræem' og 'babii' (sutsko, creme og baby). Så øver vi også på dyrelyde, hun har totalt tjek på ændernes rap, hundens vov og koens muh. Og så har Svesken også tjek på hvad Rasmus siger, Rasmus siger: uuuh huuuu.

Ja Svesken (og Sveskens mor) er glade for Rasmus Seebach


torsdag den 23. februar 2012

Ræsonnement

Jeg kæmper for at tabe mig, eller faktisk kæmper jeg nok pt. mest for ikke at blive tykkere. BMI'et ligger ligger lige der, hvor statestikken siger, at om lidt er jeg overvægtig og alle risici for at få div. slemme sygdomme forøges i drastisk grad. I første omgang går det hele ud på at droppe alt slik, kage og sodavand - ikke fanatisk men til hverdag. I starten af året gik det ret godt, men så gik der hat og briller i det hele og nu er jeg så startet forfra med projekt: 'Undgå fedme'. Jeg er godt klar over, at jeg skal kaste noget motion i puljen, hvis jeg også vil gøre mig forhåbning om at få en flad mave og noget stramhed spredt ud over resten af kadaveret.
Jeg synes selv, det går ret godt, i den her uge har jeg eks næsten ikke spist noget slik. Jeg har i hvertfald hold mig fra de værste: franskbrød, rittesport og cola. Til gengæld har jeg spist nogle små chokolader (af den slags man får serveret til møder). Min hjerne mener, at det er gået godt en hel uge (selv om jeg godt ved at torsdag kun er 4 ud af 7) og at jeg derfor allerede har tabt min mindst et helt kilo, og at det helt sikkert kan ses. Præcis derfor mener min hjerne også, at det jo nok ikke gør noget, hvis jeg spiser lidt rittersport og drikke noget cola i morgen ...

Ja det kommer til at tage meget lang tid at tabe de kilo.

onsdag den 22. februar 2012

Tunnelsyn

Hr. F har fået tunnelsyn! Det eneste han kan koncentrere sig om er en Tv-serie ved navn Son of Anachey. Serien handler om, hvordan det er at være rocker i en middelstor Californisk by. Der er skruet op for macho, læder og fedtet langt mandehår. Jeg er ikke rigtig fanget af den, men har alligevel set nok til, at jeg er lidt nysgerrig mht. hvordan det går de forskellige fedtede rockere. Men det er svært, for manden ser gerne 3-4 afsnit i træk og så er jeg længe sat af. Jeg mærke, at jeg i den grad er ved at være træt af rockerne, så træt, at det ikke ville gøre det store, hvis der kom nogle fra et andet kartel og skød hele banden. Sådan jeg kan få i mand ud af computeren (eller måske bare med på at se en serie, som jeg også synes er spændende).
Lige nu sidder han ved siden af mig med tung åndedræt og blikket stift fæstnet mod skærmen, for at følge med i hvordan det mon går over rocker-ville. Totalt åndeligt fraværd. Måske jeg kan benytte mig alenetiden og finde noget frem der kan optage mig tilsvarende ...

tirsdag den 21. februar 2012

Fritureflæsk

Jeg har en veninde, der ligesom jeg, er tiltrukket af folklore. Hun elsker eks. brunchbuffets og all you can eat. Præcis derfor var vi taget på Barones, som er et lille stykke provins i Forstaden. De har alt, hvad et folklorehjerte kan ønske sig af platter, junkebokse og menukort med rejecocktails. Vi valgte stegt flæsk ad libiyum, fremfor suppe med flûtes (ville ellers gerne have set om, de serverer små Hatting flûtes til den ret). Det var et dårligt valg, for det virkede som om, at flæsken var friturestegt og kartoflerne havde været vakumpakket. Vi kæmpede os gennem og jeg insisterede på dessert i form af pandekager med is. Her blev vi positivt overrasket, fordi vores forventning om ægte folklore blev opfyldt i form af stjernefrugt som garniture.
Aftnen bød også på undren over portrætmaleri af kronprinsparret, som fik Mary til at ligne en fra Asien og Frede en brugtvognsforhandler, selv om der ingen tvivl var om, at det var dem.
Har du et hjerte der vanker for den folkelige oplevelse er en tur på Baronens et must, men husk det er kulturoplevelsen og ikke køkkenet, der er turen værd


- Fra telefonen!

mandag den 20. februar 2012

This American Life radioprogram

Jeg ville ønske, jeg var intellektuel. Men sandheden er, at jeg er vild med lægeromaner, usæriøse film og sladder. Med andre ord er jeg en slags anti-intellektuel, der en gang i mellem tager en brille på, og lader som om jeg ved et og andet. Fordi jeg har (haft) klæbehjerne lykkedes mig faktisk også jævnligt at narre folk. Hr. F troede eks. i mange år inden vi blev kærester, at jeg altid læste tykke bøger og så film noir. Nu er han rystet over, hvor lidt af den slags jeg faktisk gør. Men så er det meget heldigt, at jeg har opdaget et dejligt radioprogram fra Amerika ved navn This American Life. Programmer varer ca. en time og har hver gang et nyt tema, jeg har indtil nu hørt: 'what I did for love','Poeltry slam','Nemises' og 'Play the part'. Nu ved jeg eks. hvordan man laver foier gras uden at stopfordre gæs, at der findes folk, der lever af at være Omaba look-a-likes og at der faktisk har været en retsag, hvor anklageren (for alvor) ville indkalde en kryds&bolle-spillende kylling.
Så hvis der skulle sidde en læser eller to derude, der har lyst til at være instant intellektuel, kan jeg kun anbefale app'en. Der for 18 kr giver adgang til virkelig mange programmer. Hender anbefalede mig den sagde: 'Jeg elsker at vaske op nu, for så kan jeg være alene med radioen'. Helt ærligt, hvis det kan få opvask til at være attraktivt, så er det er jo lige det vi alle mangler.

søndag den 19. februar 2012

Moscow mule

Jeg var til cocktailsparty i går. Jeg var nok lidt fejlcastet, eftersom jeg ikke er pjattet med sprit (endnu mindre efter den fatale polterarben, hvor jeg delte en flaske fisk ven én veninde). Jeg havde medbragt gyldne damer, aftenens mindst eksotiske drink. Til gengæld blev den serveret med en flot paraply og en lille tale om at: 'Øl på vin, gi'r fulde svin. Vin på øl, gir' blide føl'. Talen kvalificererer mig, ifølge min veninde til at holde mange flotte onkeltaler til fremtidens runde fødselsdag. Ud over min bajer, var der en fancy (men nasty) udgave af ævle'bævle, en frossen hvid russer med vaniljeis og pina colada (hvem fanden har fundet på at hælde fløde og ananas sammen?). Men aftenen bød også på en ny stjerne i min verden. Nemlig Moscow mule! Den vi fik serveret var med gin, ginger ale, rosies lime og halve friske limes. Go' dag nye bedste ven. Den slags kan helt sikkert gøre mig gevaldigt fuld i fremtiden. Jeg skal bare lige havde lyst til at drikke mig fuld igen, men mon ikke det nok skal komme tilbage. Gerne inden der kommer en ordentlig røvfuld 40 års fødslelsdage, hvor ingen ammer eller er gravide og alle ungerne er skippe af til noget bedsteforældre, så der kan gå totalt abefest i den. Jeg glæder mig allerde!

torsdag den 16. februar 2012

Nørder

I fredags gjalede Sveinur en sang over i X-factor. Den sang har kørt på rotation herhjemme siden i flere forskellige versioner. I dag fandt vi så en rigtig fin version spillet at 5 mennesker om 1 guitar. Det er fedt!

tirsdag den 14. februar 2012

Valentines

Jeg er totalt til festdage, hvor det hele går ud på, at man fortæller, dem man holder af at de betyder noget særligt. Personligt har jeg kastet et 'jeg elsker dig' eller to i grams i dag, til dem jeg ikke fortæller det ofte nok.
På parforholdsfronten har vi fejret månedsdag, ligesom vi forsøger at gøre hver måned. Manden inviterede på Dinner & a Show (læs burger og MI4)  og medbragte en buket af skrabelodder til mig. Vi har haft en hyggeligt aften og den romantiske top, var han skubbede mig op af det stejle stykke på bakken (jo, der ER altså et stejl stykke), fordi jeg havde lidt for meget slik i maven og cola i blodet, til at yde optimalt selv.

Til alle jer der læser med, så håber jeg at I i hvertfald har fået et lille smil fra en, som I kan have i lommen til en regnvejrsdag.
Glædelig kristen mærkedag!

mandag den 13. februar 2012

Voksenvenner

Da jeg var barn syntes, jeg det var nemt at få venner. Det foregik tit på den måde, at jeg gik hen til den udvalgte og spurgte: 'Vil du være venner?'. Det ville de som regel og når man havde gynget tilpas mange gange ved siden af hinanden, var man bedstevenner. Gennem min ungdom og starten af voksenlivet, syntes jeg også, det var nemt at få venner. I hvertflad er det ret nemt, når men eks. læser på et studie, hvor man sidder på tegnesal med 50 andre ca. 20 timer i døgnet. Der var altid mindst en, jeg havde lyst til at blive venner med. Faktisk er det heller ikke fordi, jeg nu som alvorligt voksen (vi snakker over 30, gift, mor og fast arbejde) ikke møder nogen jeg har lyst til at være venner med. Jeg synes bare åbningsreplikken, er lidt sværere. Fordi konventionerne ligesom kræver, at man befriender hinanden langsomt. Og langsomt befriending kræver, at man over en periode 'tilfældigt' støder på hinanden jævnligt, og det sker bare ikke så tit i voksenlivet. I hvertfald ikke i mit voksenliv. Så derfor har jeg vist ikke fået en eneste ny ven siden jeg stoppede med at studere fro snart 5 år siden. Må enten få mig en eller anden form for intens hobby (her snakker vi ikke wordfued) eller bare være utroligt glad og loyal over for de dejlige venner, jeg skaffede mig før jeg blev kastet ud i arbejdslivet.

onsdag den 8. februar 2012

God igen

Nu går det hele meget bedre her i Forstaden.

Jeg var nemlig så heldig at være med til kreaaften over i DesignKartellet. Dagen har ellers budt på emner nok at vrisse over. Jeg nævner i flæng: Svesken fik nervesammenbrud, da hun blev afleveret, min cykelkæde der sprang af og intet mindre end 7 timers møder på arbejde (hvor jeg er bl.a er referent). Alligevel er dagen skøn, fordi de møder på arbejder gav fornyet energi på nogle områder, der har ligget lidt flade og fordi jeg og mit rungende hoved kunne trisse op til superhygge efter aftensmad. Jeg glemte at tage fotos (det tror jeg faktisk alle gjorde) fordi selskabet bød på så mange ting at snakke om. I dag har jeg Fru Vinther lært mig: at seruminstitutet ikke bare er Kåre Mølbak og presseafdelingen. Det er en hel fabrik, hvor de gror bakterier, slår dem ihjel med formaldehyd og vasker dem bagefter (eller noget i den stil). Anne har lært mig lært, at tyske TV-nyheder er meget mere seriøse end danske og Dalkær har lært mig, at håndarbejde ikke hedder håndarbejde længere men nu tituleres med: Materielt design (og er et elskovsbarn mellem sløjd og hækling, hvis man fortolker lidt på det).

Det er toppen og jeg glæder mig allerede til Mette igen inviteret til kreaaften, ikke fordi der er gang i effektiviteten, bare fordi det er hyggeligt, på den måde, hvor vinterkulde, vrisne forstadsfruer og idéforladte hoveder kan mærke forår, energi og positive vibs hele vejen rundt.

Tak for i aften
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...