Kormusik

Jeg har venner og bekendte, der synger i kor, og som er enormt glade for det. Queen of Chaos er en af dem. Det sker derfor sker en gang i mellem, at jeg bliver opfordret til at gå til korkoncerter eller hører kormusik.
Jeg kan ikke lide kortmusik, eller jo jeg er ret så vild med flerstemigt mandskor, af den slags man ofte hører som underlægning for artisten på countryplader*. Men rytmisk kortmusik falder ikke i min smag. Jeg skal ikke kunne sige, om det er fordi jeg er så umusikalsk, at det simpelthen farer hen over hovedet på mig, eller om det bare handler om at, jeg er så småligt et menneske, at jeg ikke kan rumme de glade korsangeres lykke.
I hvertfald bliver jeg småsur og agressiv, når jeg støder på rytmisk kor og spørgsmål som: 'Behøver de at være så peppy?' og 'Er det nu nødvendig med alt det um um um um i basstemmen' stiller sig i kø, som små utålmodige soldater, der bare trænger til at skyde noget.
Men jeg tror jo at det er godt at udvikle sig, så derfor overvejer jeg også at gå til en af de koncerter. Præcis derfor ærgrer jeg mig (næsten) også over at min weekend er planlagt til at stå i familien og ændernes tegn. Så jeg ikke kan friste skæbnen og hører noget kor. Eller mest ærger jeg mig over, ikke at have muligheden for at invitere en glad korsange til hjemmebag efter koncerten.


*Hør eks. Pasty Clines 'She's got you'