I et anfald af kådhed i mandags meldte jeg mig til firmamassage. Jeg havde bare lige glemt, at når man betale folk for at massere en, er det som udgangspunkt nogle man ikke kender. Det viser sig at 'vores' massør er en ung udgave af Fabio. For the record så er jeg vild med Fabio, han er jo tit på forsiden af de lægeromaner, jeg læser. Massagen gik sådan her: Pænt god dag, mig tøjet af og op på briksen, hovedet ned i hovedhullet på briksen og så massage.
Fabio var iført et par grå meget bløde jersey bukser. Jævnligt kunne jeg mærke jerseystof på mig. Helt ærligt, hvem dælen har konstrueret de der massageborde, så man ligger lige i skridthøjde? Efter massage kunne jeg fremvise et ansigt, der så ud som om det havde være klemt nede i et dukkelokum pga. af den flotte røde streg rundt efter hovedhullet. Sikke da en måde at starte sin weekend på.
Her skrives der om det hæsblæsende forstadsliv. Nu fra egen matrikel, som altid uden korrektur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar