fredag den 25. maj 2012

Du er hermed inviteret!

I morgen får vi besøg af et barn (med mor) fra Sveskens vugger. De bor lidt længere nede af gaden og i næste uge skal vi have barnet med hjem efter vugger til pasning. Af samme årsag står jeg på hovedet for at gøre nogenlunde rent herhjemme.
Vi er nogle dovne hunde og desværre har vi ikke fået sat rengøringen på system, så den halter altid. Præcis derfor trænger her til at blive vasket gulv og i det hele noget med en hård opvredent klud (når vi altså lige har fået skrabet rodet op fra gulvet). Når vi så skal have gæster, jeg ikke kender så godt, synes jeg helst de skal blive i illusionen om, at vi er nogle ordentlige mennesker, i et ordentligt og rent hjem. Derfor er her renest når vi får besøg af nogen jeg gerne vil imponere lidt.
Jeg har regnet ud, at en lind strøm af gæste fra blogland, ville være lig med et fint og rent hjem. I er derfor velkomne jævnt fordelt resten året.

2 kommentarer:

  1. Tak.. så kan du gøre mig en tjeneste og komme her af og til, det ville.hjælpe her... mystisk at.man "ærer" sine bedste venner med skidt og rod og gør det.fint.for.de.fremmede... hvor kom den regel.fra...? Undskyld for de ekstra punktummer... hos mig er der også forskel på om det er min eller mandens familie der kommer... god pinse...

    SvarSlet
  2. Hahaha... god plan! Her lever vi med rod og nullermænd OGSÅ når her er gæster. Hvis gæsterne ikke kan trives med det, er de velkommen til at svinge en støveklud :o) Arj ok. Indrømmer gerne at der som regel støvsuges lige inden der kommer gæster - men det er så ALLE gæster inkl. nærmeste familie. Ingen forskel!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...