tirsdag den 30. april 2013

Fuld fart frem

Efter vi har fået babyen, er det gået op for os, at Svesken overhovedet ikke er nogen baby mere. Hun er heller ikke rigtigt en tumling længere. Hun er en lille pige. En lille pige med egen mening og egen retning. Vi er bare passagere, eller i virkeligheden nok servicemedarbejdere, på hendes tog.

Sproget har taget et kvantespring, og pludselig er det hele sætninger med mening, der bliver formuleret. Hun fortæller hele røverhistorier om, hvem hun har leget med i vuggeren og hvad de har lavet.
Vi skal slå lyttelapperne ud og koncentrere os om budskabet, for hun bliver insisterende ved med at gentage alle sætninger, til vi har forstået og gerne gentaget, det hun siger. Det kan være lidt en udfordring, særligt fordi hun i den grad sparer på s'erne og kludrer lidt i nogle vokaler.
Hun juble glad "Det 'mager godt' om mayo og andre gode ting, råber "se min 'kigge" og kommandere jævnligt: "Nu 'topper du!".

Der er aftener, hvor vores øre bløder af lys og frustreret barnestemme. Men det er fedt alligevel, for hendes personlighed folder sig ud for os, vi er vilde med den. Hun er, når jeg selv skal sige det, et temmelig fantastiske menneske. Jeg har på fornemmelsen, at det ikke er skudt helt ved siden af, for der er som regel flere børn i vuggeren, der gerne vil lege med hende (og det er den her mor så lettet over, for det er bare ikke så sjovt, hvis der ikke er nogen venner til ene egen vidunder).

Som alle små piger er hun forelsket i sin far, og ved lige hvordan hun skal sno ham. Hun bliver temmelig vrissen på mig, hvis jeg forsøger at indikere, at jeg faktisk kendte ham først og at han er min kæreste. Hun er ligeglad. "Nej!" råber hun "Han er min!" samtidig med, at der kommer en afværgende hånd frem mod mig. Hr. F's hjerte smelter og han får det helt sikker meget svært med, at der en gang skal være andre mænd i hende liv. Jeg glæder mig derimod til at få min mand for mig selv.

søndag den 28. april 2013

Jeg ønsker mig et hus, bare et lille et.

På vores faste gåtur ligger der en ubebygget dobbeltgrund med resterne af et hus og en alvorligt rusten olietønde på. Jeg har tjekket over i kommunens annaler og konstateret, at grunden er forurenet. Men alligevel har jeg drømt om at købe grunden, oprense den og bygge det ultimative drømmehus med pengene fra den lottogevinst, vi ikke har vundet endnu.

Grunden ligger helt rigtig i forhold til solen, den skråner let og med en tagterrasse, som der selvfølgelig skulle være, ville der være udsigt over mosen. Fantasien er temmelig udbygget, så jeg har faktisk allerede drøftet materialer og placering af regnvandsbassin med Hr. F og vores nuværende underboer, som i fantasihuset er naboer.

Jeg har glædet mig til at lave den perfekte planløsning udelukkende med kvalitetskvadratmeter. Rummene skal placeres således, at lyset kommer på det rigtige tidspunkt af dagen og der skal være den perfekte udbygning, der både er skur, gildesal og jongeleringsrum.
Men da vi var ude og gå solskinstur den anden dag, holdt der pludselig en gravko. Eftersom vi ikke har kastet penge efter matriklen, er der vist nogen andre der har. Så nu må min drøm flytte hjemmefra. Nu er grunden nogen andres drøm, og den bygning der kommer der, er helt sikker ikke ligeså dejlig som fantasihuset inde i mit hoved.

Rygterne her i Forstaden har lade mig vide, at der skal være omgang rækkehuse der. Så nu kører hovedet jo rundt om en lille ny spirende fantasi. Tænk hvis det er nogle gode rækkehuse, tænk hvis vi kan sælge tændstiksæsken, tænk hvis vi kan få råd eget rækkehus med en frimærkehave. Og tænk hvis vi kan få et soveværelse, hvor vi kan have en seng, der er så stor, at Hr. F ikke blive øffet ud over kanten af et barn hver eneste nat.

Jamen tænk, hvis vi kan blive her i Forstaden i noget, der lige er en tand større end den 2'eren og hvor jeg kan være husdiktator.


lørdag den 27. april 2013

Den dag vi stod i kø

Jeg var tidligt oppe i dag, da nogen har sat X ud for A-menneske på babyen. Så der Hr. F stod op, havde jeg allerede lavet madplan og indkøbsliste. Jeg forestillede mig, at hele familien Forstad skulle på romantisk indkøbstur hånd i hånd, hvor vi også lige fik ordnet et par ærinder på posthus og i BabySam.

Den plan mislykkedes fælt. Helt grundlæggende burde vi nok have overvejet, at der ikke var nogen frie hænder til at køre indkøbsvognen, når vi har vognparken med hjemmefra. Vi er et større vogntog på tur, når Svesken losses i klapperen og Alfen er i barnvognen.
Det kom dog aldrig så vidt, at det blev aktuelt med den indkøbsvogn. For børnene var færdige med at handle, inden vi overhovedet kom i gang.

BabySam har det med at være en kedelig oplevelse, i dag var ingen undtagelse. Jeg bliver gang på gang overrasket over, at ansættelseskriterierne tilsyneladende er, at man skal være dårlig til service, ikke have alt for mange brikker at flytte rundt og gerne være så livstræt, at børn er det sidste man orker.
Vi tilbragte 30 min der, inden vi kunne få oplyst, at den reservedel vi bestilte til vores barnevogn for 2 måneder siden, stadig ikke er dukket op, og at de ikke aner hvorfor. Vi har ellers rykket dem for en måned siden, hvor de lige ville tjekke op og vende tilbage.

På samme måde er det semistort mysterium, hvordan damen, der betjener resterne af posthuset (der nu er placeret i Føtex), kan være så langsom, at vi måtte bruge 45 min i kø, inden vi kunne få vejet pakke og sat frimærker på til Japan.

Det der skulle have været en hyggelig omgang lørdagsshopping, blev i stedet forvandlet til frustrede børn og voksne, der udelukkende stod i to temmelig kedelige og langsommelige køer.

Heldigvis kom faster 'ise på besøg og vejret var til en tur i haven, hvor der blev spredt blomsterfrø til den helt store guldmedalje og planlagt højbede.
Til aften viste Hr. F endnu engang sine evner som køkken-betvinger og fremtryllede tre fantastiske pizzaer, der snildt kunne få mig til at glemme, at vi nok er nød til at gøre endnu et indkøbsforsøg i morgen.

fredag den 26. april 2013

Forår

Sikrer tegn på forår:

*Jeg får trang til at rydde op og komme af med nogle af de mange ting, jeg har hoardet gennem vinteren. Indtil nu har jeg klaret den udfordring ved at købe flere nye ting.

*Sætningen: 'Det er mørk udenfor, derfor skal du sove' virker ikke rigtig, for Svesken skal helst sove inden det bliver mørkt.

*Manden løber flot derudaf, og jeg overvejer på daglig basis, om det mon er nu jeg skal op af sofaen og ud med app'en

*Det pludseligt sjovt at være i haven

*Underboerne hiver kegler og bolde frem og jonglerer på livet løs nede i haven. Jeg kan ikke lide gøglere, men lige de to vi har her i huset er ret fantastiske.

*Jeg får ekstra sommerfugle i maven ved synet af verdens flotteste fyr.

tirsdag den 23. april 2013

Matche-neurosen

Som kompensation for at jeg er et rodehoved, har jeg udviklet en matche-neurose. Det er vældigt smart, for rod roder på en måde mindre, hvis det er ensfarvet.

Derfor kører jeg eksempelvis noget farvekode i vores hjem. Toilettet har grønt tema, soverværelset rødt, køkkenet blåt og stuen går fra hvid via grå over i sort. Altså ikke AL ting, men det meste er farvekoordinerede i rummets tema og det virker, når jeg selv skal sige det, ret godt.
Hr. F lever med det. Han blev også spurgt, om han ville føle sig umandig, hvis der kun var rødt sengetøj. Men han er jo selvfølgelig så meget mand, at det ikke er noget problem.

Til gengæld er det et problem, når de varer jeg gerne vil have, ikke findes i den rigtige farve. Det eneste der er at gøre, er jo at kontakte producenten. Derfor har jeg i forgangende uge været i kontakt med Urtekram for at høre, om ikke de ville lave en kaffedåse, der matchede deres te- og krydderi-dåser.
Dåserne er nemlig så pæne, at jeg er helt ok med de ikke er køkkenblå. Til min store fortrydelse sælger Urtekram ikke økokaffe nok til, at de har tænkt sig at lave en kaffedåse. Sådan en dåseform er åbenbart en bekostelig affære, som kræver en større markedsandel. Derfor vil jeg gerne opfordre alle til at købe noget af deres kaffe, så jeg kan få den dåse*.

Jeg har ledt efter en kaffedåse, som er ligeså pæn. Men tilsyneladende er dåseelskere lidt mere retro eller småblomstrede end jeg er.

*Og nej det her er ikke en sponsoreret indlæg. Bloggen her skal vist lige mangedoble sin læseskare, hvis der nogen sinde skal være interesse i at sponsorere mig.

mandag den 22. april 2013

Tinnitus

Vi skulle have brugt weekenden på at nyde det gode vejr og dyrke haven. Sveskens venner var sat i stævne på torvet til havedag og der var planlagt mange små gøremål i egen have. Havedagen på torvet blev noget afkortet af tøsens dårlige legeme, ligesom gøremål i egen have var også udfordret af febergøjsen.

Jeg troede, jeg skulle plante mine forspirede valmuer ud. Men har måtte konstatere, at de bare ikke er spiret. Sådan er det nok, når man hælder noget, der i mistænkeligt grad ligner birkes ned i pottemuld.
Alligevel hang jeg ud i haven, sammen med en af naboerne for at give mine blødende øre fred for lydniveauet i lejligheden. Svesken har nemlig klynket uafbrudt med sin pivestemme, der ligge så højt, at hvis hun går en oktav op, er det kun hunde og græshopper, der kan høre den.

Men lidt forår fik vi da brugt. Hr. F fik kælet for cyklen, hængt gardin op i stuen, monteret boghylder over Svesken seng og støvsuget huset. Det sidste var meget tiltrængt, da nullermændene var begyndt at blive territoriale og hvæse ondskabsfuldt af os.

fredag den 19. april 2013

Mini man flu

Det kan godt være at Svesken ikke har meningitis, til gengæld har hun så man flu. Det er også ret slemt, skulle jeg hilse og sige. Hun har det skidt, nuvel. Ud over at der er skruet op for feberen, er der skruet helt op for selvmedlidenheden og pivestemmen.

Det er synd for hende, at hun er så syg, at end ikke isterninger, nutellamad eller syltet rødbede hjælper. De plejer nemlig altid at løfte humøret. Det er også synd, at hun skal dele sin mor med Alfen, for han har det med at optage yndlingspladsen men det er nok mest synd, at moren efter to dage fastklemt i sofaen under børnene, nu har så meget lyst til at slippe ud af stuen, at rengøring, madlavning, tøjvask og udsmidning virker som dejlige alternativer.

torsdag den 18. april 2013

Hypokonder light

Jeg lider en anelse af hypokondri eller kropsparanoia, som jeg ynder at kalde det. Det er højst sandsynlig en udløber af min dødsangst kombineret med (resterne af) klæbehjerne, der kan huske alle sygdomshistorier og potentielle symptomer på hvad som helst.

Det kombineres ikke helt let med børn, for de jo har det med at hive alt muligt med hjem fra vuggeren. Svesken er nede med feber, men er hverken snottet eller plettet. Så da hun, som ellers aldrig siger av (selv om der er grund nok til det) i morges sagde: 'Av min hals' gik jeg i panik. Meningitis blinkede med store røde bogstaver på min indre alarmtavle. Nakkestivhed, hjernehindebetændelse, smittefare, vi DØR! var  den, indrømmet, noget dramatiske tankerække.
Nogen ville måske også mene, at det burde være et reality-tjek, at ungen ret kort tid efter sagde: 'En is kan også hjælpe' med sin sødeste og mest indsmigrende stemme, for at få en trøsteis fra fryseren. På det tidspunkt var tossetoget kørt med den bekymrede hysteriske mor og tiden hos lægen var i hus.

Lægen tog det pænt og undersøgte Svesken for dødstruslen, mens hun beroligede mig. Jeg fik dog også af vide med den bestemte voksenstemme, at jeg i fremtiden gerne lige må vende evt. panik bekymring med farmand, som muligvis har lidt mere jordforbindelse.

Jeg ved godt, at det ikke er en almindelig sygdom, men jeg synes faktisk den dukker op tit. En af mine venner har lige mistet sin mor på den konto, en af mine studiekammerater har et barn med svær hjerneskade af samme årsag, der er også min kusines barn og Hr. Forstads klassekammerat, som har været igennem møllen.

Jeg forsøger at være cool, men er det bare ikke, når det kommer til mine børn. Måske jeg skulle fortælle lægen om alle de gange, hvor jeg ikke ringer for at fortælle, jeg har kræft, en hjerneblødning eller et ben der skal sættes af.


onsdag den 17. april 2013

Der var engang

Jeg er ved at indse, at bloggen i den grad lider under barselslivet. Der er producret utallige halvfærdige, pointeløse og kiksede indlæg om ca. ingenting.
Jeg ved godt, at jeg aldrig har været rigtig morsom, men al kækhed og selvironi er forsvundet med ammehjernens indtog. Så de emne der før blev fantastiske blogindlæg, er nu halvfærdige overskrifter og usammenhængende rablen, der ingen ende får.

Dagene går med at pludrer med baby og stirre ud i luften, mens hjerne arbejder i baby-slow-mow med store emner som tittekanter (får sgu lyst til at sy igen), hvornår pakkeposten kommer med de næste indkøb og hvordan jeg mon tjener den million, jeg går og drømmer om.
Jeg har igen fået en skide god idé, og er selvfølgelig overbevist om, at nu er den der. Hvis bare lige jeg får rejst mig fra sofaen og produktudviklet lidt.

Men røven sidder mere og mere fast i den skide sofa og jeg har tænkt med at bebrejde Hr. F for det. Han har nemlig knækket bearnaisekoden og i bar begejstring har jeg pralet til alle vores venner om, hvor sej han egenlig er. Som naturlig konsekvens af mine pralerier inviterer vennerne sig selv på middag (eller også inviterede jeg), så de kan smage den fantastiske sovs. Men lets face it bearnaise er stort set bare smeltet smør krydret med æggeblomme og estragon.

Hvis I læser med over i Lurpak-land, så modtager vi gerne et smørsponsorat, så vi kan opretholde omgangskredsen.

søndag den 14. april 2013

Fra græs til blomster

I det hus jeg bor i, har vi en flot have. Haven er vist ret velholdt, jeg har ikke forstand på haver, og har indtil for en uge siden, udelukkende haft fokus på græsset.

 Græsset virker overkommeligt. Det er ensfarvet, det skal slås og hvis man er hel vild, kan man trimme kanterne helt lige, fjerne mælkebøtterne og hive de meget lange og genstridige græsstrå op. Jeg er semivild i græstrimning, jeg hygger mig gerne med at dræbe mælkebøtter og fjerne lange græsstrå. Det der med de lige kanter var kun noget, jeg gjorde i min mormors have.

Men min tur i Silvan resulterede i nogle forspringsbakker og blomsterfrø. Så i sidste weekend hev jeg noget staudebed op, så jeg har noget bed at plante blomsterne ud i. I dag har jeg, sammen med min søde underbo, plantet ærterblomster og valmuer i forspringsbakker. Naboen fra samme etage kom ned med solsikker og rødbeder, der var spiret og bare lige skal aklimatisere under halvtaget en nat, inden de skal i jorden i morgen. Mens vi stod der og forberedte nyt spæd haveliv, kom mine destruktive lyste op til overfladen. I samråd med underbo hev jeg lige tre buske op af et bed, vi har. Det var simpelthen så tilfredsstillende, at fjerne noget som ingen af husets beboere syntes om.

Jeg betragter nu mig selv, som fuldt integreret haveentusiast, på lige fod med eks. min faster, hvis nye naboer har fået tegnet deres hus således, at deres stues primære vue er lige ud i hendes fine, velholdte have.

 Jeg fornemmer klart det er starten på noget nyt og mere outdoorsy liv for mig

onsdag den 3. april 2013

Barsel for fuld drøn

Nå men i går var det så, at barsel for alvor gik i gang. Jeg er høj på tanken om, hvor meget jeg kan nå, nu hvor jeg er på barsel.

Jeg har besluttet, at jeg hver dag skal lave mindst én huslig ting. I hverdagen er jeg ret så forkælet af manden, der tager sig af det meste*, så derfor vil jeg gerne løfte barren en anelse, og deltage bare lidt i den almindelige husholdning.

Jeg planlægger ydermere at rydde ud i mit tøjskab, så der kan blive plads til noget nyt tøj, der ikke er huller i. Jeg vil også gerne sanere bogreolerne og få fjernet de bøger, jeg alligevel aldrig får åbnet igen og dermed noget plads på hylderne til luft (eller som et minimun bare få støvet af).

Men det første projekt er at få organiseret Sveskens legetøj ned i nogle kasser. Den slags kasser har de i Bilka, så Alfen og mig ind noget offentlig transport ud i den anden ende af byen for at drøne Fields igennem og finde kasser og en boghylde der. Desværre var der kun én kasse i Bilka og den var defekt, boghylden findes kun i deres netbutik. Så det var ret meget med uforrettet sag, at jeg tog derfra igen. Men vi fik da lige benyttet Fields ammelouge, hvor Alfen i et uopmærksomt øjeblik fra min side, viste sin tissemands formåen og tissede ud over det hele.

Vi havde også en aftale hos lægen til babyservice. Inden da rundede vi lige Torvehallerne for noget frokost. Jeg er en jævn pige, så jeg bliver altid lidt frustreret over udvalget af sandwich. Stik mig noget med 1000 Island, så er jeg lykkelig.
Derfor faldt mit valg af luksusfrokost på hjemmelavet toast fra 'Le Petit'. Toast er nemlig noget, vi godt kan lide i Forstaden. Rigtigt godt valg! For på Le Petit står en dejlig franskmand, der taler dansk på den måde, franskmænd taler i Disneyfilm. Min toast blev serveret med både 'et voila' og 'bon appetit', han kiggede begejstret på mit afkom og tilbød mig et glas vand og stillede endda chips frem.

Videre hos lægen klarede Alfen sin 5 ugers undersøgelse med bravur. Han er 63 cm lang, vejer 5,3 kg og er selvfølgelig et pragteksemplar af racen. Han fik også et kompliment af en fremmed mormor, der synes han var en flot fyr. Jeg kan ikke være mere enig.

På vej hjem rundede vi lige et center mere for at bytte noget tøj og gå i Silvan. I Silvan fik forårskådheden tag i mig, så jeg har købt forspiringsbakker og blomsterfrø. Hovedformålet var dog at købe et par kroge til Sveskens gynge nede i haven. Krogene fra sidste år er nemlig knækket, så der kan ikke meget gynge der.
Nede i 'Skruer & kroge' blev jeg mødt af frisk Silvanmand med sætningen: 'Hvad ønsker fruen?' Da jeg bad om kroge, blev der spurgt: 'Er det til at hænge børn op i?' og det var det jo, frem hev han et par ordenlige pløkker med spændeskiver og hele moletjavsen.
Så gik han i gang med at prale med sine børnebørn, særligt hende på 17 mdr var han stolt af, for hun kunne danse. Han sluttede med at klemme mig alfaderligt på armen, inden han gik videre til næste kunde.

Da vi endelig kom hjem, ramte vi sofaen hårdt og nåede lige en slapper, inden Svesken blev hentet hjem, manden returnerede fra den virkelig verden og aftenen gik slag i slag.
I dag har vi mest være på sofaen og gået tur i solskinnet.


*Ja han er en keeper, og jeg deler ikke! Follow my blog with Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...