fredag den 19. september 2014

Åh hvor jeg savner sutten

Ja nu er det sagt, jeg savner den fucking sut helt vildt. Altså ikke på den måde, at jeg lige trænger til et bab på den, men fordi Svesken, og dermed vi, mangler den helt vildt. ,Vi har SÅ mange konflikter, hun siger 'nej, Nej, NEJ!' til alting, hun har svært ved at falde i søvn og hun er opfarende og utrøstelig.

Jeg savner sutten til lige at tage toppen af alt det. Det er hæsligt, at hun skal have sådan en træls periode, det er hårdt for os og det er faktisk rigtig synd for hende. For den frustrede ulykkelighed hun lægger for dagen i øjeblikket, er bare ikke rigtig fed.
Jeg ved, at det muligvis har noget med alderen at gøre, men hold nu kæft, hvor er der meget vrede, bag alt hvad hun foretager sig.

I dag bare har hun nægtet at gøre noget som helst fremadrettet som at tage tøj eller sko på, og derfor kom hun i børnehaven uden jakke eller sko på, og der måtte jeg aflevere hende inde, selv om alle andre var ude. For hun ville bare ikke udenfor. Aftenen har ikke været meget anderledes, jeg måtte en halv karré rundt efter en flitsbue af en hystade, der ikke ville acceptere, at nu skulle vi ind.

Grundlæggende værdsætter jeg, at hun ikke er bange for at sige sin mening og tage konflikten. Men det ville altså være løgn, hvis jeg påstod, at jeg ikke lige kunne tænke mig en sut til at få lidt ro på en gang imellem.

Suk.

tirsdag den 16. september 2014

Cool eller knap så cool?

Hr. F har haft gang i Papa Coffuire og klippet Alfens pandehår. Vi har flere år træning i at klippe Sveskens ditto. Men hun har i modsætning til Alfen sådan lidt krøller over det hele, så lidt skævhed hist og her ses ikke så godt. Hr. F er ok til det med saksen og lillens pandehår er ret lige. Desværre synes jeg virkelig ikke ,at en halv gryde ligefrem klæder ungen. Faktisk synes jeg, at han ser lidt tilbagestående ud, på den søde måde selvfølgelig, men alligevel. Nu er det så sådan, at der skal tages fotos over i vuggeren i næste uge. Så jeg overvejer, om jeg er den cool mor, der sætter en ære i at ungen er sådan en lidt hjemmeklippet. Eller om jeg er den knap så cool mor, der lige svinger ham forbi en frisør nede ved torvet, så han kan få skarp sideskildningen inden, han skal hjem og hænge på alle mulige andres køleskabe.


mandag den 15. september 2014

Retningslinjer til tykke maver

Jeg er tyk lige midt på maven. Jeg har altid været det, hvis man ser bort fra den gang, hvor jeg overhovedet ikke spiste stivelse, fordi jeg ville se lækker ud i min brudekjole, så har min mave altid været en stritmave. Jeg var 17 år første gang, jeg fik et kompliment for min pot belly.

Da jeg så blev gift, blev pludselig helt ok, at kigge sigende på maven og så spørgende på mig. Efter barn nr et, blev det så lovligt at åbenlyst kommentere på flæsket. Nu hvor der har været to børn til at udvide maveskindet og utroligt mange kager til at holde det stramt igen, er der tilsyneladende ikke spor pli tilbage hos folk længere.

Og jeg har heller ikke sådan helt overskudsagtigt omkring det mere. Første gang en ekspedient i Magasin, gerne ville sælge mig en tube-kjole som '... fremhævede maven, så sødt', var jeg venlig og sagde, at jeg ikke brød mig om beige. Da en min familie spurgte fornøjet til om vi ventede os igen og ovenikøbet sagde: 'Men det sidder ellers fint på dig' da jeg svarede, at det bare var kage, blev jeg sgu lidt stram i betrækket og da jeg var på arbejdsweekend, hvor intet mindre end tre ældre herre spurgte og hentydede til, at jeg da måtte være i lykkelige omstændigheder, blev jeg faktisk lidt indebrændt. Prisen må alligevel gå til ham, der mente, at 'Det kan du da ikke været bekendte over for Hr. F' (altså at være så tyk, uden at være gravid). Havde jeg bare lyst til at hvæse: 'Arrrg, men bland dig uden om idiot'.

Så nu siger jeg lige det, vi alle sammen er enige om. Nemlig at det ikke er ok at spørger ind til tykke maver. Måske det bare er en helt almindelig, tyk mave uden anden indhold, end det der kommer fra slikposer. Måske ejeren af den tykke mave bliver ked af det, ikke bare fordi hun er tyk, men også fordi hun måske ønskede, der var en baby inden bag den bløde bule (der var jeg i hvertfald en gang). 

Så retningslinjerne må være: 
- Lad være med at sprøge (det kommer bare ikke dig ved, hvis ikke det bliver sagt direkte)
- Ønsk tillykke (og hvis du har brug for at kommentere på maven, så sig: 'Hvor klæder det dig godt at være gravid' i stedet for: 'Nå det sidder da lidt over det hele', 'Er der kun én derinde' eller 'Min venindes søsters lillebros kone var meget større end dig'.

Flot at I kom hele vejen ned igennem dette sure opstød. Tillykke med kagen.

lørdag den 13. september 2014

Tanker om fag

Jeg overvejer, om jeg skal starte en fagblog. Bare sådan lidt for at huske mig selv på, hvorfor jeg valgte den retning, jeg gjorde, og hvad det er i hverdagen, der stadig får mig til at holde fast. Jeg har tænkt på det i flere år faktisk. Men der er noget der stopper mig. Faktisk er der mange ting, der stopper mig.

Jeg sidder eksempelvis i en stilling, hvor jeg jeg reelt ikke må mene noget, fordi der er politikere til den slags. Det er ikke fordi jeg er specielt uenige med de politkere, men jeg har i hvertfald ikke lov til at udtale mig på arbejde, uden først at have stemt af med andre. Kan jeg så lægge navn til egen meninger et andet sted, uden det bliver blandet sammen? Kan jeg overhovedet finde ud af at have en mening, og var det egenligt meningen med den blog at have en mening? De første tanker handlede mest om at dele, de ting der gør mig glad ved faget. Men en hel blog bare med happy go easy opdateringer ang. et fagligt emne, er det holdbart. Hvis jeg nu gerne vil mene noget, ved jeg så overhovedet selv, hvad jeg mener?

Jeg læser nogen gangen andres fagblogs og jeg synes, det er lige dele dejligt og skræmmende, for jeg må indrømme, at jeg er hård i min vurdering af andres holdninger, og derfor selvfølgeligt frygter andre vil være det samme mod mig.
Jeg har lyst, men jeg ved også at det kommer til at tage lang, lang, lang tid, for jeg vil få behov for at kvalitetssikre, kildetjekke og researche på det hele, og så er jeg pludselig meget langt væk fra de første tanker om, en uforpligtende 'Se her, det gør mig glad'-blog.
Derfor har jeg også overvejet om bloggen skal laves som en studiegruppe med et par kollegaer og studiekamerater. Så bliver det måske i brevformat lidt ala 'Michael Laudrups tænder'.

I første omgang er jeg gået i gang med at læse andres fagblog og er i den forbindelse utroligt frustrede over, at de ikke kan følges med bloglovin og derfor naturligt indgå i min blogflow.

Men hvis der skulle sidde en enkelt eller to derude med bevingede ord, bliver jeg ALTID glad for at høre om jeres erfaringer og holdninger til fagblogs.

søndag den 7. september 2014

Enjoy the silence

Der har været knadlhamrende tryk på de sidste par uger. Hr. F arbejdet på højtryk på at få malet og gjort ved, sådan at Sveskens værelse kunne være færdig til alt festivitassen, der skulle holdes i anledningen af de fire flotte år. Hun er blevet fejret tre gange, huset har være fyldt til bristepunktet og opvaskemaskinen ligeså.

Svesken og jeg brugte formiddag til åben Tigertræning i Vanløse. Kulturstationen holdt åbent hus, så der var også cirkus og sørøvere, nogen der var ved at lave en kæmpe vægcollage (som Svesken overhovedet ikke gad at være med til, øv) og så stod der, at der var maling for alle i det ene lokale. Der smuttede vi ned i håb om at få lov til at klaske lidt med maling. Men lad os bare sige, at de tre modne damer, der sad dernede ikke ligefrem var overvældende eller imødekommende, så vi dampede hurtigt af igen og gik på eventyr i den lille skov, der ligger mellem Enfamiliehuset og Vanløse.

Eftermiddagen blev brugt på at samle lego og skille det ad igen, for at samle det på en ny måde. Jeg er ret imponeret over, hvor sej Svesken er til det. Hun kan sidde helt stille meget længe og følge instruktionerne, hvis hun ikke bliver forstyret af en ejersyg Alf, der nupper klodserne og råber 'Miiiiiiiiiiiiin!'

Vi spiste tidligt aftensmad og bagefter gik ællingerne ind på Sveskens værelse. Vi sad i sofaen og hyggede os med at tale helt stille sammen, mens vi kunne høre at de to legede med hinanden uden at skændes. Det er jo sød musik i alle forældres øre, når ungerne har det dejligt sammen og der er ro til at tænke en selvstændig tanke.

Da store skulle på toilettet kaldte lille, inde fra hendes høje seng. 'Uuuhhar!' (Mor, eller bare voksen, mener han) 'Uuuuuhaar'. Jeg fik løftet måsen og fandt en Alf med en tusch i hånden og en lidt skæv make up. Mit blik flyttede sig langsomt over på den nymalede væg, hvor der meget sirligt var sat ret så mange lodrette streger. Tydligvis fra en entusiatisk 1,5 årig. Svesken sad på toilettet og råbte 'Jeg er fææææærdig'. Forespurgt om hun havde set ham tegne på væggen, svarede hun ja, men det var et tydeligt nej, til at hun havde været med. Bare lidt afslørende for hende, at den flotteste tegning, hun til dato har lavet, sidder placeret lige til venstre for radiatoren på hendes værelse.

Det er ret ærgerligt. Både for væggen som Hr. F har gjort sig meget umage med at male og for mig, som virkelig har lyst til at gemme den tegning. Men jeg er vist ikke helt der, hvor jeg synes, det er rigtigt fedt at male en gylden ramme uden om. For hun vidste godt, at det overhovedet ikke var i orden at male på væggen og jeg synes ikke placeringen ved siden af radiatoren ligefrem lægger op til indramning. Men på den anden side overvejer jeg det, for ud-af-boksen-tækning skal vel egenligt belønnes, og jeg synes hun har en skide fed streg.

Stilhed er ALTID lig med unoder.
Jeg synes, det ligner en drage.
g.


fredag den 5. september 2014

4 år

Svesken rundede 4 år fredag den 29. aug. Det er helt tosset, at der er gået så lang tid siden, jeg fødte hende på en solskinsdag ude i Herlev. Nu er hun en stor pige, med et stort ordforråd og en talestrøm der aldrig stopper. Hun kigger alvorligt på mig og siger: 'Det er ikke til diskussion', når der er noget, hun virkelig mener. Hun lyser op i kærlighed, når hun ser sin farmand, og så elsker hun at gøre Alfen glad. Hvis han pjevser det mindste, laver hun spas og løjer for at få humøret op, og hvis det ikke virker suser hun enfamiliehuset rundt for at finde en sut.

Hun er vild med pink og lyselilla, der bliver tegnet tegninger i abstrakte former, med helt fantastiske historier til. Der er fuld smæk på prinsessefasen og særlige Anna og Elsa fra Frost er i høj kurs. Hun har forstået, at det giver god mening at øve sig, hvis hun gerne vil være bedre til noget og at det giver bedre resultater at gøre sig umage.

Hun er vild med at få pastaskruer, oliven og fiskefrikadeller i madpakken, til gengæld synes hun, at rugbrød er noget så overvurderet, og at blommen er det eneste, der er værd at spise i et kogt æg.

Hun er rigtig god til at lave perleplader, sætte tape på og klippe med saks. Det går også helt ok med at klatre i træer, cykle på den store cykel hun fik af farfar i fødseldagsgave og stå på hænder (med lidt hjælp).

Hun er fræk og siger nej, går i den anden retning og vil bestemme alting selv. Heldigvis bestemmer hun tit, at der er en kysser og en kramme til familien, at vi skal sidde tæt i sofaen og deler gerne sine snack med os andre.

Hun fik et værelse af os i fødselsdagsgave. Hvis I har fulgt med på instagram, har I set, at Hr. F har fundet sin indre handymand frem og udført min idé om en seng på kommoder (fra IKEA) med et magisk sengemøbel over. Der er et vindue og to glughuller og rigtig gode muligheder for at lege både prinsesse i et tårn og isbutik med udsalg.
Hun er blevet fejret på dagen af farfar, i mandags af børnehaven og i morgen kaster vi os ud i endnu en omgang med hele den pukkelryggede til frokost og kage.

Hun er min store, søde og kloge piger og jeg elsker hende, op igennemskyerne, rundt om månen og tilbage igen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...