Verdens største blomst.

Dagen har budt på den sædvanlig tøjkrise, der følger med den slags varmegrader, der betyder, at jeg skal ud af jeans/sweater-uniformen. Skabet bød på en bomuldskjole i et forfærdelig snit af den slags, der er lidt for nedringet og som samtidig fremhæver sukkerdellen. Det var kjolen eller hedeslag, så jeg valgte at trække i den pupurfarvede sag og lod som om jeg ikke så mine blege skovhugger ben, der stak ud under.
Ned og aflevere Svesken, mens jeg hev op i kjolen og holdt maven inde. På vej ud fra vuggeren møder jeg den yndigste pige, som vel er ca. 7 år og nok noget storesøster af en slags. Hun havde et sviende spørgsmål af den slags man normalt halshugger folk for, nemlig: 'Er du ved at føde?'. Lad os sige det sådan, at den kjole ikke komme på igen før Jennifer Anisthon er misundelig på min flade mave.




Dagen har derudover budt på besøg, hos verdens største blomst, som lige ny folder sig ud i magt og vælde i Palmehuse i Botanisks Have.
Jeg fulgtes med min kollega, og selv om vi godt kunne se, at den var stor, var ingen af os så stærke i botanikken, at vi ville havde gættet at lige netop den grønne stang med lilla tragt var en blomst. Det var mere skiltet med 'Blomsten, denne vej' og kødranden omkring sagen, der lyttede intenst til garderneren, som afslørede, at vi var på rette vej. Den lugtede ikke engang særlig meget, af død og ødelæggelse og det er ellers en af den fineste features. Men tag ind og se den og nyd, hvor fin Botanisk Have faktisk er.