tirsdag den 26. maj 2015

Pinsepølser

Det her blogindlæg handler mest af alt om at være utrolig heldig.

Det er nemlig sådan, at Enfamiliehuset ligger på et hjørne med utroligt meget fortov. Der er faktisk så meget fortov, at man med god vilje, kan kalde det en Lille Plads. Det er ret heldigt, at solen skinner ned på den Lille Plads hele dagen.

Det er ligeså heldigt, at Genboens mand er en sand Grillmeister, der ikke er bange for at slæbe kæmpeweberen ud på på den Lille Plads fylde den med pølser og grille til perfektion. Mindst ligeså heldigt er det at Genboen, Næsten-genboen og Næstennaboen ikke er bange for at lave en koordinationsgruppe, der med en effektivtet, der er de færreste forundt, får fordelt ansvarsområder og klaret ærterne.
Dermed var der lagt en rigtig god grund til, at vi kunne holde pinsepølser med naboerne.

Lille Plads blev fejet så den var helt fin, flødebollekatapulten blev sat op ved siden af grillen og inde i haven troede en hoppeborg i alt sin magt og vælde. Da klokken slog 14:30 var festen i gang. Børn og voksne hyggede sig og bort set fra et enkelt tømmerlus som følge af uhled på slå-søm-i-stubben forløb det hele i god ro og orden.
Jeg synes, at vi er så heldig at have naboer, der giver at være med til at holde en lille uformelt fest, med det ene formål, at få hilst ordenligt på hinanden og snakket en lille smule mere, end det som hverdagens hektiske 'God morgen' og 'God ulvetime' tillader det.

Vi hang ud på Lille Plads i mange timer og havde en rigtig dejlig dag. Det eneste minus jeg kan komme i tanke om var, at der ikke var en ansvarlig voksen, som havde sørget for, at jeg fik noget solcreme på. Mit stakkels ansigt var temmelig stramt i betrækket da, jeg ramte sofaen efter putning af to roterende ællinger.

Hvad fanden er det for noget

Er lige stødt på en hadeprofil over på insta, der har dedikeret hele sit feed til at oploade fotos med hadefulde kommentarer om et bestemt pige. Profilen er selvfølgelig anmeldt af mig og mange andre. Den er også politianmedlt, for der er dødstrusler til flere af billederne.

Jeg sidder her og har ondt i maven, for hvad fanden er det for noget? Hvis det er for sjov, er det under ingen omstændigheder sjovt. Hvis det er for alvor er det jo decideret vanvittigt. Hvordan kan det ske, at børn (eller teenagere) har så lidt føling med verden omkring dem, at de forestiller sig, at det der er i orden? Hvordan kan de forestille sig, at det ikke har konsekvenser? Det rejser tusinde spørgsmål mere: Hvad er der gået forud? ved forældrene det? Hvordan håndteres det bedst? Bare for at nævne nogen af dem, der knytter sig til den helt konkretet sag.

Men det rejser jo også en masse spørgsmål på det overordnede plan. Jeg bliver usikker på om, det er fornuftigt at have en hverdagsblog, hvor der bliver blogget om ællingerne. Er det i orden at lægge fotos ud på cyperspace af dem, fordi det kan have konsekvenser for dem i fremtiden. Jeg bliver selvfølgelig også trodsig, for jeg vil ikke leve mit liv i frygt for hvad der kan ske. Jeg synes jo i virkleigheden også, at det er meget vigtigtere, at vi alle lærer vores børn at begå sig og huske på, at vi voksne jo skal være forbilleder hele livet, hele vejen rundt.

Jeg håber sådan, at jeg er i stand til at opfostre børn, der end ikke kan komme i tanke om, at mobberi er en mulighed. Jeg håber selvfølgelig også, at de aldrig skal udsættes for det og hvis de støder på mobning, at de så er tilpas tykhudede og teflonbelagte. Mest af alt håber jeg, at de har en voksen de har tillid til, så hvis de oplever svære ting, at de så får snakket sammen med nogen med mere erfaring, større perspektiv og empati galore.

Hvad gør I andre?

onsdag den 20. maj 2015

Skal vi lege?

Vi har brugt meget energi på at bekymre os om, hvorvidt Svesken havde gode venner nok.
Børnehaven har gjort en indsats og vi har alle en forventning om, at rykket op i før-skole-gruppen også giver hende et større gruppe, hun kender og kan forholde sig til.

Der sker også det, at forårets solstråler lokker vejens børn uden for og en gang imellem ind hos os. I dag har vi både haft besøg af Spunken, der lige kunne nå at puste sæbebobler inden Genboen satte maden på bordet. Geboens nabo har også været på besøg. Han kiggede over første gang i weekenden, hvor han havde sin mor og lillebror med. Da de gik hjem blev han og så var det venskab ligesom cementeret.
Kammerat og Svesken hopper i trampolin, leger med brio-tog og kuglebane, klatre i træer og klistre med klistermærker og laver huler i et væk. De har nærmest ingen konflikter og han håndterer Alfen virkelig godt.

På søndag holder vi Pinse Pølser, hvor vi sammen med Genboen og Næsten-Naboen har inviteret kvarterets børnefamilie til hot dog, flødebollekatapult og træstub med store søm. Vi håber, at der kommer ligeså mange glade familie som til Fastelavn. Det bliver i hvertfald spændende at møde endnu flere potentielle venner, som f.eks. dem der er flytte ind lige om hjørnet, som jeg i sin tid har gået på højskole med. De har nemlig også børn i alderen 1-5 år.

Det helt store plus ved at have venner på vejen er, at det bliver umiddelbart. Man mødes lige i indkørslen, stikker hovedet over hækken eller også bliver der ringet på. Jeg synes, det er fantastisk og håber, at Enfamiliehuset bliver en banegård fyld med børn og deres voksne. Det eneste minus jeg kan komme i tanke om ved den ordning er, at vi skal til at støvsuge noget mere, for jeg er altså for forfænglig til at vise mine hybelkaniner frem til alle og en hver. I virkeligheden skal vi nok bare tage det som en gave, for lidt ekstra støvsugning har vist aldrig skadet her hos os.

søndag den 17. maj 2015

Forstads-forhaven

I sidste uge snakkede jeg lidt med Maskinmesteren, som bor inde ved siden af. Vi kom ind på, at den del af forhaven, som vender ind mod ham ikke var alt for tjekket. Jeg delte min femårsplan med ham. Den handlede om fældning af div. forvoksede kirkegårdsplanter og så noget græs og et flot lille træ.

Da jeg kom hjem i søndags efter en meget lang arbejdsweekend, var forhaven nøgen. Maskinmesterens  storebro træ-cowboyen var kommet forbi og så var gutterne ellers blevet enige om, at de træer ligeså godt kunne komme ned nu som senere. Det er blevet arrangeret rullegræs i løbet af næste uge, men jeg skøjter rundt i hvilket træ, der det helt rigtige til den plads.

Egenlig havde jeg bare forestillet mig et magnoliatræ, men de blomster samtidigt med kirsebærtræet og jeg kunne godt tænke mig at få forlænget blomstringsperioden på matriklen. Så nu er jeg ude i overvejelser noget med et japansk ahorn, men er ikke sikker på, at jeg orker at vente 50 år til det er ca. stort nok til at nå op over buskhøjde. Så har jeg også overvejet et tempeltræ, fordi de har de smukkeste blade, men det bliver vist bare urimeligt højt og så er jeg ikke helt blæst bagover ved tanken om frugter, der lugter af harsk smør.

Hvis der skulle sidde en botanikinteresseret læser derude, så hører jeg gerne om et smukt træ, der bliver omkring 5 meter højt inden for de næste 5 år (og så i øvrigt holder højden der), blomster overdådigt og måske har særligt smukke blade. For det er præcist sådan et træ vi skal have ude i forhaven.

torsdag den 14. maj 2015

Beyonce & Fru Forstad

Jeg går stadig til poledance. Jeg er stadig lige elendig. Det er noget med, at mine muskler ikke bliver stærkere, hvorfor det er noget nær umuligt at lære kravle og svinge sig ordenligt på en pole.

Heldigvis kan man også danse alle mulige andre slags dans oppe i studiet, så i tirsdags var jeg til Girly style. Det er der man lære at danse om Beyonce, og hvem vil ikke gerne det?
Jeg har aldrig før været til en rigtig dansetime før, så det der med at gøre det samme som læren, i takt til musikken, var temmelig meget en udfordring.

Det hele blev lidt nemmere, da jeg lukkede øjnene, og slap for at se på mig selv i de overdimensionerede spejle, der er over alt i dansesalen. Med lukkede øjne undgik jeg også øjenkontakt med min medsammensvogne dansemakker, der ligesom mig er en anelse udfordret på elegancen. Det blev først rigtig godt da Pussy Cat Dolls "Don't cha" kom ud af højtalerne og min underbevisthed slog til og bildte mig og kroppen ind, at jeg var 24 år og fuld. Så kan jeg danse, eller jeg kan i hvert flad have en fest.

Hold en lille fest her

tirsdag den 5. maj 2015

Højdepunkter

- Da verdens bedste skraldemænd kom forbi i går, og lod Alfen trykke på knappen og hive i håndtaget på deres kæmpe store vogn.

- Da Hr. F i går spurtede til Gladsaxe, fem min i luk, efter 40 kg beton-sofabord. Hold kæft jeg føler mig voksen, når vi nu er sådan nogen med sofabord.

- Chokolade - immer.

- I morgens da vores egern kom tullende hen over fortovet og lige posede for os i 5 min. Det fortrak end ikke, da Alfen begejstret stormede imod det, men i stedet satte det sig i sikkerhed og kiggede dovet på os.

- Den fysioterapeut jeg pt. går hos. Han har muligvis, givet mig en øvelse, der kan få mine rygsmerter til at forsvinde. Vidste I, i øvrigt, at det betragtes som kroniske smerte, hvis de varer mere end 3 måneder?

- At alle spirerne over i vindueskarmen stadig er i live, selv om et par af dem har været ude i enkelte nærdødsoplevelser med grålige og hængende blade.

- Oh Land. Halleluja hvor er hun bare sød og dygtig. Jeg er også ret begejstret for hendes mand. Så hvis I sidder derude med en af de store poser med penge, skal jeg gerne overtage den og formøble den på et maleri.


søndag den 3. maj 2015

Wrom Wrooom Wroooom

Foråret har for alvor meldt sin ankomst og i Forstaden betyder det en evig summen af motoriserede haveredskaber. Fredagen bød på højtryksrensere, både en der ikke virkede og en med faktisk tryk på, hækklipper og en fancypants græsslåmaskine i støbejern med flotte farver. Hr. F nyder, at naboen a.k.a. Maskinmesteren altid har det nyeste, største og kraftigste der findes med motor.  Især fordi han er en virkelig flink fyr, der ikke er bleg for at låne maskinparken ud.
Nu ser vores have nærmest anstændig ud, efter hækken er studset og vildmarksgræsset er trimmet. 

Jeg har hygget mig med at fælde en hæk, der stop op ad vores mur (virkelig sært sted at placere en forkølet lille hæk). I stedet er der nu sat pallerammer op til flere højbede, så vi i år kan få squash og rabarber også. Vi mangler bare lige 10-12 plantesække jord til at fylde i, inden vi kan plante spirerne ud. Det er virkelig optur at have have, jeg går totalt i zen, når jeg kan få lov til at hive mælkebøtter og skvalderkål op. 
Ællingerne har hoppet i trampolin, skudt med vandpilstoler og lavet sandkager til den helt store guldmedtalje. Når de ikke har hjulpet med at sætte blomster og potte om.

I dag har Svesken været med Hr. F i koncertsalen og hører Hr. Skæg. De to er helt forelsket i manden, på den måde hvor de hver især får julelys i øjnene og let blussende kinder. De kom hjem med en pose fyldt med CD'er og var helt høje over dagens oplevelse.

Mens de andre var af sted holdt Alfen og jeg skansen herhjemme, primært med at sove en ekstra lang lur. Han har drømt temmelig meget i nat, og er ikke helt over alle skoldkopperne endnu, så kroppen trænger til lidt ekstra hvile. Vi håber, at han er helt frisk igen på mandag.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...