Min mor døde da jeg var 4 år, og selvfølgelig har jeg savnet hende. Men på den anden side har min far altså været virkelig god. Jeg synes selv, jeg er blevet et fint og helt menneske uden en mor. Fordi jeg ikke rigtig har erfaringer med en mor, synes jeg konceptet kan være lidt skræmmende. Jeg har set mange, mere eller mindre åbenlyse, konfliker mellem mor og børn. En af de ting der skræmmer mig allermest ved at få børn, er faktisk, at nu er det mig der er moren. Jeg har ingen værktøjer til at navigere uden om de potentielle konflikter.
Og når jeg så læser det her, bliver jeg bekymret. Både for Pernille Aalund, hendes datter og de dele af vores samfund der i den grad glemmer, at det at være kvinde indeholde mere end at tilfredstille mænd.
Suk
Her skrives der om det hæsblæsende forstadsliv. Nu fra egen matrikel, som altid uden korrektur.
Hold da fast, jeg troede der var mere i fr. Aalund end det her beskrevne.
SvarSletIfht at ha en mor, så giver det ikke automatisk gode værktøjer med i tasken....
SvarSletÅh, jeg har aldrig kunnet udstå det kvindemenneske. Får myrekryb af hendes talkshow.
SvarSletJeg vil dog trøste dig med at ikke alle mødre er selvoptagede hystader, eller sådan nogle man nødvendigvis må ligge i konflikt med. Nogle er faktisk også bare helt almindelige