Knurhår

Jeg mener ikke de nuttede knurhår, der sidder yderst på bedårende katte. Nej der er snak om nogle helt anderledes og mere skrækindjagende nogle af slagsen, der befinder sig i mit ansigt. Hvad fanden sker der lige for det?

Det er som om, min hage har besluttet sig for, at Julemanden er da boom og derfor på bedste stalkervis er i gang med at tilpasse sig hans look. Der vokser simpelthen fascinerende mange bløde, hvide og reflekterende hår i mit underansigt. Det er ikke sådan nogle enkeltstående, stride mandeskæg nogen, der er nemme lige at hapse med pincetten. Det er en et helt koralrev af bløde, lange hår, som er invaderet mig og vifter imødekommende i vinden.

Det er klart, at jeg ikke har tænkt mig at blive Forstadens svar på Chewbacca, så noget må der ske, men hvad? Er det voks, er det snore, pincetten der skal på overarbejde eller noget helt fjerde? Rygterne siger jo, at hvis man plukker ét træls hår, så kommer der 40 til begravelsen. Så tør jeg gå i gang med at udrydde børsterne, eller skal jeg håbe på, at det er vinterpels, som fælder sig selv, så snart det bliver forår? Under alle omstændigheder er jeg nok nød til at få monteret et spejl med noget fornuftigt lys her i enfamiliehuset, så kan jeg jo starte med at plukke mine øjenbryn. Det er på mange måde en mere overskuelig opgave.

Store dreng - dårlig søvn

I dag skete det så, min baby startede i børnehave.

Han har ret beset ikke været en baby længe og tumlingestadiet var også nærmest væk inden, jeg nåede at få øje på det. Han har længe være en lille dreng, når jeg skulle sige det. En stor dreng, når han selv skulle med mindre, at han gerne vil bæres, så er han er ikke for fin til at bruge sætningen: 'Mig lille dreng Mor!' med armene stræk op mod mig og mundvigerne nedad.

Men i dag var han bare en stor dreng, der med meget tilfreds mine kunne få lov til at lægge sin første ægte madpakke i børnehavens køleskab og bagefter hjemmevandt sætte sig ved bordet og tegne nytårsraketter. Han har længe været nede i børnehaven, når de små i vuggeren sov lur og godt støttet af Svesken og hendes veninder, føler han sig på toppen af det hele. Jeg håber, at begejstringen fortsætter også når madpakker, ridderborge og lille-lego er blevet hverdag for ham.

Ligeså stor en dreng han er, når det kommer til børnehaven, ligeså babyargtig er han stadig i sin søvn. Jeg tror faktisk ikke, det er sket endnu, at han har sovet en hel nat uden at vække mig (eller Hr. F) for lige at få sutten, holde lidt i hånd eller sove i ske. Vi udfasede børnesammensovningen i efteråret i håb om, at alle fik mere søvn i egne senge. Indtil videre er det ikke en udbredt succes. Svesken har længe været rigtig god til at sove hele natten og det fortsatte også da hun kom i køjesengen, men efter en lang ferie med overnatning i flere forskellige senge, synes hun det er svært at være tilbage i overkøjen. Alfen fortsætter bare sin umanerlige dårlige sovestil og øffer rundt, så ingen rigtig får god søvn.

Så hyggeligt så det ud, da de to vågnede i dobbeltsengen inden første dag i børnehaven.

Jeg begriber faktisk ikke, hvordan familie med mange babyer og årevis af afbrudt nattesøvn ikke laver flere kollektive selvmord. Når jeg ser på billederne fra min telefon i dag, er de fleste af dem helt sorte og taget i soveværelser på et tidspunkt, hvor børnene burde sove eller jeg burde være vågen. Jeg havde en småbitter og sarkastiske kommentar til dem alle, men besluttede, at det alligevel var for tungt at starte hverdagen i det nye år, med en rasende søvnmangel update på de sociale medier. Selv dette blogindlæg er også forfattet i et mørkt rum med to ællinger, der har trykket 'Jeg nægter at sove, selv om jeg dødtræt'-knappen i bund. Den ene mere ked af det og træt end den anden, mig selv inklusiv.

Mit eneste nytårsforsæt for 2016 er at stoppe med at have ondt af mig selv. indtil videre går det ikke særligt godt, for på flere års afbrudt søvn og kroniske rygsmerter er der ikke så meget mere tilbage end en meget træt og arrig dame, der ønsker sig noget fred til at sove i, gerne et par uger.

Jeg læste for nyligt et interview med Adele, hun er citeret for at sige: 'Jeg tænkte, at det med at få børn var let. Alle har jo nogen, hvor svært kan det være?'. Det fremgår senere i interviewet, at det måske er en kende mere hårdt end hun havde forestillet sig det der med at være mor.

Jeg synes selv, jeg er god til at være mor. Men nu efter tre års afbrudt søvn er jeg vist et dårligt menneske.

Farvel ferie

I morgen går hverdagen i gang igen. Det bliver med fuld tryk fra starten og sikkert også med høj sol fra det øjeblik, jeg sætter mig i min kontorstol. Jeg skal være den første til at indrømme, at vores staycationen har været præget af hovedpine og byggerod. Og at jeg de fleste dage har haft lyst til at hyle i bare frustration over, hvor elendigt vejret har været og hvor træls, det er med alt indholdet fra køkkenet spredt ud i stuen mellem kugler, togbane og byggestøv.

Heldigvis har der været mange gode øjeblikke. Svesken synes, at Cirkus Summarum var feriens højdepunkt. Jeg bad hende lave en tegning af det bedste og hun tegnede et cirkustelt i røde og gule farver. Det fylder lidt mindre end en tommelfingernegl. Alfen er 100% sikker på, at det var Legoland. Hver eneste gang vi er stødt på en reklame for et sommerland o.lig., har han råbt: 'LEGOLAND!'

Mit bedste ferieøjeblik var i går aftes kl 20:15 da Hr. F lagde den sidste clickflise i køkkengulvet. Jeg kan godt sige jer, at det køkken bliver helt fantastisk. Vi skal bare lige have alle de sidste mange detaljer på plads. Lamper er f.eks. ikke verdens nemmeste. Der er også noget med nogle skabe og opbevaring. I første omgang er strategien at nøjes med at sætte de ting ind i køkkenet, som vi bruger hele tiden. Resten må opholde sig i viktualierummet i kælderen.

Jeg har også haft andre rigtig dejlige øjeblikke i den her ferie. Der har været biografbesøg, svømmehal, legepladser, strandture, sæbebobler, fødselsdag, Tour de France, familiebesøg, valmuer, pizzapicnic i haven, mange lure og sløve morgner. Vi har været helt nede i gear, så godt som det lader sig gøre, når der trods alt skulle være lidt fremgang i køkkenprojeketet.

Næste år bliver det helt sikkert ferie et sted uden for matriklen, helst med ret meget sol og meget få pligter.

Gone baby, gone

Den store er færdig med sut. Vi har besluttet, at nu var det vist også på tide, at hun sagde et endeligt farvel til sin elskede sut. Hun er blevet forberedt og glædede sig faktisk til at hænge den på suttetræet og få en gave (ja for vi bestikker i stor stil). Hun gjorde sig umage med at tegne tegning og tapede sutten godt fast med sine yndlings masking-tape og fandt selv snor frem og var ved at sprænges af spænding.
I lørdags drog hele familien på tur til Frederiksberg Have og det var med stolthed og rørelse, at vi så på hun hang sin sidste sut på træet og sagde farvel. Bagefter var der højt humør og fordring af ænder, på turen til BR var der endnu mere fest og et helt klar valg af en Anna dukke (hendes fra Frost).

Alt var godt.

Lige ind til hun skulle sove, så brød verden sammen. Jeg var overbevist om at hun ville være cool og måske være længe om at falde i søvn men ellers cool. Jeg kunne ikke tage mere fejl. Hun hulkede og skreg og skældte ud og var desperat. Der var fuldt blus på sorgen og hverken Hr. F og jeg kan holde det ud. Vi har hver især overvejet at drage mod suttetræet og snuppe sutten ned fra træet igen, så vi kan stoppe al den ulykkelighed.
Hun endte med at falde modvilligt og udmattet i søvn i armene på sin far.

I går udspillede samme smertefulde scenarie sig, men først efter, at hun havde insisteret på at sidde op og ikke sove i halvanden time. Hun brød først sammen da ordet sut blev nævnt, men SÅ var der også hul igennem til alle de forfærdenlige følelser. I dag har hun også grædt sig i søvn hos sin farmand.
Ahmen det er jo så synd for hende, og vi gør vores bedste for at trøste, anderkende og sætte ord på det, men jeg tror sgu, at vi har givet hende det første traume (det er i hvertfald et af vores første forældre-traumer).

Godt man ikke har mor

Min mor døde da jeg var 4 år, og selvfølgelig har jeg savnet hende. Men på den anden side har min far altså været virkelig god. Jeg synes selv, jeg er blevet et fint og helt menneske uden en mor. Fordi jeg ikke rigtig har erfaringer med en mor, synes jeg konceptet kan være lidt skræmmende. Jeg har set mange, mere eller mindre åbenlyse, konfliker mellem mor og børn. En af de ting der skræmmer mig allermest ved at få børn, er faktisk, at nu er det mig der er moren. Jeg har ingen værktøjer til at navigere uden om de potentielle konflikter.

Og når jeg så læser det her, bliver jeg bekymret. Både for Pernille Aalund, hendes datter og de dele af vores samfund der i den grad glemmer, at det at være kvinde indeholde mere end at tilfredstille mænd.

Suk

Fru Feminist?

Bla bla bla Kvindernes internationale kampdag bla bla bla bla bla bla bla ligeværdighed alle mennesker i mellem bla bla bla bla for stort fokus på køn bla bla bla bla måske jeg skal anderskende, at der er forskel på kønnene bla bla bla bla bla.*

Det eneste jeg kæmper for her over i dag, er at slippe af med de uhyrlige mængder af snot, der har indtaget hjerne.

*Indsæt selv begavet tekst.

Kan vi få en retoriker på banen?

Jeg ved godt, at jeg ikke er den der staver bedst, eller for den sags skyld mestre nogen som helst former for kommaregel. Men til gengæld ved jeg ved, hvad en bjørntjeneste er, og hvorfra udtrykket stammer. Præcis derfor er jeg også noget forundret over, at der findes en sprog-smutter her, jeg ikke kan gennemskue. Er der nogen af de kloge ord-passionistaer ude i blogland, der kan forklare mig, hvad der er i vejen med: 'Hun blev ramt i hjertekuglen'?

Fredags Fabio

I et anfald af kådhed i mandags meldte jeg mig til firmamassage. Jeg havde bare lige glemt, at når man betale folk for at massere en, er det som udgangspunkt nogle man ikke kender. Det viser sig at 'vores' massør er en ung udgave af Fabio. For the record så er jeg vild med Fabio, han er jo tit på forsiden af de lægeromaner, jeg læser. Massagen gik sådan her: Pænt god dag, mig tøjet af og op på briksen, hovedet ned i hovedhullet på briksen og så massage.
Fabio var iført et par grå meget bløde jersey bukser. Jævnligt kunne jeg mærke jerseystof på mig. Helt ærligt, hvem dælen har konstrueret de der massageborde, så man ligger lige i skridthøjde? Efter massage kunne jeg fremvise et ansigt, der så ud som om det havde være klemt nede i et dukkelokum pga. af den flotte røde streg rundt efter hovedhullet. Sikke da en måde at starte sin weekend på.

Fru F...king Forstad

Jeg har en veninde der læser noget med medier over på uni. I den forbindelse har hun lavet en lille opgave om, hvordan man bliver en micro-kendis gennem sin blog. Jeg har netop læst opgaven og jeg er med som eks. på, hvad man ikke skal gøre, hvis man vil være en microkendis. Jeg er ikke sjov eller sarkastisk nok, og så skriver jeg for lidt om mine problemer og min grammatik for dårlig. Det sammenlagt med at jeg ikke har 'promoveret' min blog hos mine IRL venner, gør at jeg forbliver ulæst (og ukendt)
Så nu overvejer jeg, om jeg skal stramme op, blive grovere i munden og opfinde et par problemer, så jeg kan blive det nye sort (kan man blive ny efter et år?) herover i blogland ...

Imens jeg overvejer det, vil jeg kaste mig ud i et hæsblæsende forsøg på at blive en helsefreak. Skal ud og løbe nemlig. Jeg har tvunget Hr. F til at købe en gave til mig, når jeg i 4 uger i træk har løbet mindst 2 gange. Og jeg kan rigtig godt lide gaver, så ...

Ræsonnement

Jeg kæmper for at tabe mig, eller faktisk kæmper jeg nok pt. mest for ikke at blive tykkere. BMI'et ligger ligger lige der, hvor statestikken siger, at om lidt er jeg overvægtig og alle risici for at få div. slemme sygdomme forøges i drastisk grad. I første omgang går det hele ud på at droppe alt slik, kage og sodavand - ikke fanatisk men til hverdag. I starten af året gik det ret godt, men så gik der hat og briller i det hele og nu er jeg så startet forfra med projekt: 'Undgå fedme'. Jeg er godt klar over, at jeg skal kaste noget motion i puljen, hvis jeg også vil gøre mig forhåbning om at få en flad mave og noget stramhed spredt ud over resten af kadaveret.
Jeg synes selv, det går ret godt, i den her uge har jeg eks næsten ikke spist noget slik. Jeg har i hvertfald hold mig fra de værste: franskbrød, rittesport og cola. Til gengæld har jeg spist nogle små chokolader (af den slags man får serveret til møder). Min hjerne mener, at det er gået godt en hel uge (selv om jeg godt ved at torsdag kun er 4 ud af 7) og at jeg derfor allerede har tabt min mindst et helt kilo, og at det helt sikkert kan ses. Præcis derfor mener min hjerne også, at det jo nok ikke gør noget, hvis jeg spiser lidt rittersport og drikke noget cola i morgen ...

Ja det kommer til at tage meget lang tid at tabe de kilo.

Tunnelsyn

Hr. F har fået tunnelsyn! Det eneste han kan koncentrere sig om er en Tv-serie ved navn Son of Anachey. Serien handler om, hvordan det er at være rocker i en middelstor Californisk by. Der er skruet op for macho, læder og fedtet langt mandehår. Jeg er ikke rigtig fanget af den, men har alligevel set nok til, at jeg er lidt nysgerrig mht. hvordan det går de forskellige fedtede rockere. Men det er svært, for manden ser gerne 3-4 afsnit i træk og så er jeg længe sat af. Jeg mærke, at jeg i den grad er ved at være træt af rockerne, så træt, at det ikke ville gøre det store, hvis der kom nogle fra et andet kartel og skød hele banden. Sådan jeg kan få i mand ud af computeren (eller måske bare med på at se en serie, som jeg også synes er spændende).
Lige nu sidder han ved siden af mig med tung åndedræt og blikket stift fæstnet mod skærmen, for at følge med i hvordan det mon går over rocker-ville. Totalt åndeligt fraværd. Måske jeg kan benytte mig alenetiden og finde noget frem der kan optage mig tilsvarende ...

Vrissent røvhul 2

Det vidste sig, at jeg ikke helt var færdig med at være et vrissene røvhul. Jeg var på arbejde i 10 timer i går og det indebar bla. at jeg skulle stå ret tidligt op. Jeg havde sat mit vækkeur og havde sådan en nat, hvor jeg vågnede virkelig mange gange, med fornemmelsen af allerede at være sent på den. Da det så blev tid til at stå op kunne jeg faktisk godt lige sove et par timer mere. Men op kom jeg og afsted i morgenkulden. Jeg arriverede til arbejdsdestinationen lige tids nok til at konstatere, at der ikke var de faciliteter jeg regnede med og som jeg synes, jeg var blevet lovet. Vupti, tilbage var vrissent røvhul. På overrasende vis kom jeg igennem dagen, uden at bide hovedet  (ret meget) af nogen og hjem igen. Hvor jeg blev mød af Mr. Vrissent Røvhul, der emmede af underskud og selvmedlidenhed. Dette medførte en af den slags samtaler kun udkørte småbørnsforældre kan have, hvor man lister op hvilken ting man har bidraget med til fælleskabet den sidste uges tid. Jeg giver her et eks.: 'Jamen jeg har taget to lortebleet i dag!', 'Jeg tog opvasken i går', 'Det var mig, der var alene med ungen hele sidste weekend', 'jamen, der lagde jeg 8 timers husarbejde'... osv i den smålige og milimeterdemokratiske dur. Det hele endte med, at jeg gik kold under putning af Svesken og først vågnede 12 timer senere.
I dag har heldigvis været meget bedre med snevejr, indkøb og and med alt hvad der hører til.
Jeg klemmer de sidste timer ud af weekenden, inden det går løs igen i morgen, ved at hænger ud med 3 x skærme og dynen i sofaen, som i dagens anledning er slået ud til seng.

Vrissent røvhul

Ja det er mig. Jeg har vrisset af microsoft hele dagen. Altså vi kan jo alle blive enige om, at officepakken faktisk har fortjent at blive vrisset af, men det ændre jo desværre ikke på, at der ikke er så mange andre muligheder, hvis ikke lige man er så avanceret, at man køre noget linux eller andet af den slags übernørde alternativer.
Jeg har brevflettet i word og ændret master i powerpoint og det har taget urigemligt lang tid. Så lang tid, at jeg også har vrisset af min ellers søde kollega, der gerne ville hjælpe, men mest bare forstyrrede, fordi hun faktisk ikke vidste præcis, hvad der skulle gøres, og derfor bare afbrød den hjælp, jeg fik af en, der havde styr på, hvad jeg skulle gøre. Jeg er færdig med at vrisse nu, og der er heldigvis laaang tid til, at jeg skal brevflette igen. Eller måske jeg brude skrive desværre, for det jeg har med 100% garanti glemt systemet næste gang jeg skal bruge det og må endnu engang forvandle mig til sure Fru Forstad.

Sølvhage

Jeg har gennem halvdelen af mit liv haft et hagehår. Jeg troligt har pincettet ud, hver gang det har vist sit strittende lille ansigt. Til at starte med var det bare stift og i min alm. leverpostegfarvede tone, senere blev det sort og nu er det sgu blevet gråt! Hvad sker der lige for, at jeg er blevet gråhåret på hagen, før jeg er blevet det på toppen. Håret er stadig stift og jeg frygter nu en vis reflekseffekt vil opstå, og jeg fremover kan ses på mørke veje, fordi min giver genskind. Det var ikke lige sådan jeg havde forestillet mig, at jeg skulle være en silverfox ala Gun-Britt.

Priktest

Dagen har ud over feberhed Sveske budt på priktest for allergi.
Med let bankede hjerte mødte jeg op på priktestpaladset bagved Runde Tårn og fik af vide, at jeg bare skulle følge den røde linje i gulvet.
Laboranten var flink, duftede ren og eksotisk i hele det lille rum og afsprittede mig med en grundighed, der fik mig til at føle mig, som en hjemløs der ikke havde været i bad i årevis. 24 små prik i den tynde hud på underarmen, gav teenagesvedige håndflader og sorte prikker for øjnene. Jeg slog som forventet ud på støv og støvmider og er nu forpligtet til at øge rengøringsniveauet.

Rød linje, ligesom hos bøjetandlægen

4 x hævet for støv og støvmider

Cirkus Ørli

Som overskriften antyder, handler dette blogindlæg om bræk. Så sarte sjæle, skal stoppe her.

Hr. F smuttede ud til en kammerat i går kl 18:00 så Svesken og jeg skulle holde tøseaften. Vi spiste og jeg puttede Svesken, de insisterede på at øve faldteknik og sangstemme i to (TO!) timer inden hun lage sig ned og faldt i søvn. Jeg gik i seng omkring midtnat lidt sukkerhøj af dadelkonfekten og havde ikke så nemt ved at falde i søvn. Jeg gik omkuld omkring 1:00. ZZZZzzzzZZzzzzzzZZ zZZZZ kl 2:15 ørlede Svesken ud i sengen. Jeg var helt lysvågen i samme sekund. Svesken vendte sig om og sov videre i ørlepølen. Jeg snuppede hende en meter til siden for at fjerne ørlepølen. Så kastede hun lige en ekstra klat der også. Hun sov indtil jeg begyndte at skifte tøj på hende og nødtørftigt tørre opkast ud af håret på hende. Ca. 30 min senere lagde vi også til at sove igen. Svesken gik helt omkuld og jeg lå bare i adrenalinrusen og ventede på mere action med brækmosteren. Jeg blev belønnet 50 min senere, med endnu en omgang ørl. Helt pr refleks rakte jeg bare hånden ud og forsøgte at fange så meget bræk som muligt*. Efter omgang nr to var kl 3:45 og jeg havde endelig fået fat i Hr.F, som kom hjem 45 min. senere og lugtede festival. Så min nat varede fra ca 4:15 til kl 8:30, hvor Svesken stod op. Jeg er godt vandt mht søvn, så godt 4 timer i ildelugtende omgivelser, er ikke helt fedt.

*I det øjeblik, vidte jeg at NU er jeg en rigtig uselvisk mor, af den slags der nok en gang ender i toppen af et martyrium.

Dadeltrøfler

Jeg har lavet gør det selv slik i dag. Matriklen havde fået et decideret overforbrug af alt muligt nede fra kiosken (som ligger ALT for tæt på) og i et forsøg på at være gode eksempler for Svesken (og ikke bliver alt for fede selv) er vi nu hold op med at spise slik. Det er svært, så svært for mig, at jeg var ved at dry-humpe kagereolen i Føtex. For at undgå at blive hevet ind af sædelighedspolitiet, har jeg nu lavet noget erstatningslik af dadler og lidt andet snask. Og ja jeg ved godt, at frugtsukker også er sukker, og at man også bliver tyk af nødder. Men det ER altså bedre end konservering og farvestoffer, og så bilder jeg mig selv ind, at der ligefrem er vitaminer i.

Den eggende reol i Føtex.

Mine daldetrøfler nogen rullet i kakao, nogen i hakket pistace.

Jeg vil gerne give jer opskriften, men da jeg har et ret løsagtigt forhold til afvejning, kan det kun blive en vejledning.

Du skal bruge:
- Dadler ca. 2 håndfulde
- Nødder ca. en stor håndfuld (jeg brugte hasselnødder og usaltede pistace, men alle nødder duer)
- Rosiner ca. en håndfuld
- et par spsk kakaopulver (af den slags der ikke skal røres ud i mælk)
- Lidt vand (eller kaffe, hvis man er til den slags)
- Lidt mere smagløs olie, jeg brugte valnøddeolie

- Pynt: Kakaopulve, kokosmel, hakkede nødder og lignede

Alle ingredienserne (minus pynt selvf') hakkes til ukendelighed i en minihakker. Start med nødder og dadler, og til sæt rosiner for sødme og klistereffekt. Det er tørt og smulreagtigt, hæld olie på og hak igen, nu er det lidt mere sammenklistret og slut med en sjat vand. Massen skal være formbar, lidt lige som en ret blød figenstang.

Tril massen til mundrette kugler, det hjælper at have lidt vand på hænderne, så klister massen ikke fast. Når alle kuglerne er trillet, pyntes de ved at blive trillet i favoritpynten.

Dadlerne kan erstattes af andet tørret frugt, men vær opmærksom på, at det kan blive mere klistret og sødt, og at svesker (dem af tørrede blommer) er afførende, selv om de udgiver sig for at være slik.

Intet nyt fra fronten

Ville ønske jeg kunne hoste op med morsomt og berigende blogindlæg.
Men her i Forstaden sker der ikke andet end timelange kampputning af Svesken, mandens besættelse af tv, computer og andet med skærm for at installere montere sit nye ledningsboks fra appel, som kan alt muligt jeg alligevel ikke kan finde ud af. Den nye ledningsdims har flot fjernbetjening der skruer på lyden på min computer, i stedet for lyden på tv'et som er meningen. Jeg er allerede håbløst træt af den. Faktisk er jeg håbløst træt i det hele taget, på en måde hvor jeg var svimmel kl  14:30 og opgave at arbejde og tog hjem og sov inden jeg hentede Svesken fra vugger. Så i sagens natur burde jeg nok lægge mig i seng igen, som i for fem minutter siden. Godt nat.

Julegaver

Har jeg fortalt at min mand giver verdens bedste gaver?

Sidste år ligeomkring nu stod han ude i opgangen med et par tivolistole, jeg drømte om. I 30 års fødselsdagsgave fik jeg frie hænder til at købe lige det stykke overtøj jeg ønskede mig og sidst jeg havde fødselsdag stod den på lækker sybog, tur til Anne Sax med frit valg på alle hylder og lækker middag.

I morgen får jeg vist også en god gave, i hvertfald stod han ude i opgangen og ringede til mig, for at jeg kunne gå væk fra entrédøren, så han kunne gemme en hemmelig gave inde i sit skab. Jeg kan faktisk ikke holde ud at vente til i morgen med at se, hvad han mon har fundet på. Jeg er ved at sprænges og har flere idéer til, hvad der mon er i pakken, men tør ikke sige det højt, for jeg vil ikke jinxe det.

Ps jeg er ikke så god til at give gaver, men det er fordi Hr. F ikke er så god til at ønske sig andet end elektronik, som han i øvrigt gerne selv vil købe, fordi købet er halvdelen af glæden for ham.

Vi er ved at få tænder

Svesken er ved at gro to tænder, det gør åbenbart så ondt i kadavret, at hun på ingen måde er i stand til at sove/spise/være i godt humør. Hun kører i den rille, hvor hun er for træt til at lave sjov og for frisk til at sove. Hun har kamp uro i hele kroppen, de små ben spjætter i søvne og vækker hende så snart, hun er gledet over i noget der mindre om blunden. Jeg er blevet puttet på sovesofaen, efter to nætter som boksepude. Jeg kan høre, at hun synger for sin far, melodien kender jeg ikke, men teksten er den gode gamle: 'harlllooo harllooo babpu bpor haaarloooo'. Klokken er 23:30 og tumlingen burde i den grad sove. Både Hr. F og jeg er udmattede efter mange dage med tvær Sveske. Jeg har ca. samme følelse som da vi lige havde fået hende med hjem og vi ikke anede hvad vi skulle stille op med hende. Er ret sikker på, at jeg ville tude, hvis der kom en voksen (præcis som da sunderen kom på besøg første gang). Overvejer at få ryddet hele kæften på hende og give hende et nyt sæt forlorne tænder til jul og fødselsdag ind til de blivende kommer. Hva'? gebis er sgu da ret trendy.