mandag den 31. oktober 2011

Efterlysning

Jeg har tidligere fortalt om dengang, jeg gik op og ned af Nørrebrogade godt gravid, og hængte efterlysningsplakater op, for at få et par meget specielle vanter igen. Min taktik virkede og vanterne kom sikkert hjem.
I tirsdags da Hr. F kørte på arbejde ved frokosttid, svingede han lige ind om en tank og hev en hotdog i land. Solen skinnede og han indtog sit overdådige måltid i en solstråle. Da han kørte derfra igen, efterlod han sin telefon på tanken (ikke inde på selve tanken, men lige uden for døren). 10 min senere opdager han, at telefonen er væk, han suser tilbage til tanken og telefonen er væk. Han ringer den op inden fra tanken, men Hr. F's telefon er slukket. Det var en sort dag for Hr. F. Vi snakker om det og jeg opfordrer til en efterlysning, så fredag sætter Hr. F en seddel op, der hvor hotdogen blev spist. Da han kørte forbi tanken i morges, var der et svar på hans efterlysning: Hej jeg har din tlf. ring til mig. 45 min senere blev blev Hr. F forenet med sin telefon. Han er meget glad, og telefon er blevet synkroniseret med iTunes og mangler nu bare et ikke-lukket simkort.

søndag den 30. oktober 2011

Vinterbuket

Yay, jeg har endda ryddet op i dag.
Jeg har jo tidligere proklameret, at jeg ikke bryder mig om afskårne blomster. Dog har jeg haft gjort en undtagelse med en flok trommestikker, der har prydet vinduet i (lidt for) lang tid. Trommestikkerne røg ud, og vindueskarmen føltes tom. Nej det er løgn, men jeg synes jeg er nogle flotte vaser, og dem vil jeg gerne vise frem. Så nu har jeg fået en vinterbuket, der består af bomuldsgrene, med store, hvide fluffy totter på. Ligesom trommestikkerne visne bolmuldgrenene ikke og derfor er de velkomne her i paladset. Jeg er så heldig at gå til strik med en blomsterhandler, som var sød at købe bolmulden til mig på grønttorvet. Hun kunne berette, at hun havde stået ved siden af en meget trendy blomsterhandler, der kun havde hån til overs for min nye buket. Fuck blomsterhandlerne, jeg er total 1. mover. Bomuld er mega in.

lørdag den 29. oktober 2011

Gys eller guf!

For lidt siden stod der tre zombier ude i vores opgange og sagde: 'Gys eller guf!' Vi var ikke lige forberedt på Halloween og derfor, overaskende nok, slikløse. Da de var gået igen, kom den sure gammel, og efter min mening yderst usympatiske, gamle mand, der bor dybt inde i Hr.F frem. Han vrissede noget om '... jeg vidste ikke lige, at det var: Tiggergang Halloween der ringede på'. Jeg hader, når folk har den indstilling. Fint nok, hvis du ikke er med på moden, eller ikke har lyst til at give slik (Så lad vær!). Men hold nu kæft ellers, det er jo bare nogle børn, der forsøger at have en sjov aften, og oven i købet har gjort sig umage med at klæde sig ud.
Da jeg var barn, var jeg aldrig ude til fastelavn, fordi jeg havde overhørt en børnehavepædagog sig til en anden, at den slags varnoget tiggeri. Jeg tuder simpelthen ikke, for jeg var godt klar over at tiggeri, var noget MEGET dårligt. Helt ærligt, så er det da vildt ærgerligt, at den barnlige glæde skulle tages fra mig (og evt. andre). Det er min meningen, at hvis man som voksent menneske ikke kan glæde sig over barnlig begejstring (og hoppe med på legen) eller sige til børn, på en pæn måde, at den tradition bruger vi ikke her, og dermed være adeles uforpligtet, så er man lidt sølle.

Godt at den sure gamle mand, ikke kommer frem så tit, og i øvrigt hurtigt forsvinder igen, når jeg bliver mopset over hans latterlige indstilling.

tirsdag den 25. oktober 2011

Vild med Dans

Jeg er vild med dans og vild med 'Vild med Dans' af samme årsag er jeg ked af, at jeg ikke er en semikendis, så kunne deltage i programmet. Jeg har dog haft en drøm, der kortvarrig fik mig på andre tanker. I drømmen fikjeg lov til at være med i Vild med Dans. Problemet var bare, at mine makker var HKH prins Joachim. Lad mig formulere det sådan her: vores kemi var ikke i top. Prinsen var, som  altid, meget formel og stiv i det, og gennem hele forløbet temmelig irriteret over, at jeg blev ved med at danse ind i ting. Men helt ærligt, det var da også ret strengt af min hjerne at placere vores træningsfaciliteter i min mormors stue. Viblev stemt hrutigt ud og jeg vågnede heldigvis uden HKH J ved min siden, men med den dejlige (dårlige danser) Hr.F i stedet.

PS. Hvis du kender en der caster vejrværter og Vild med Dans, så er jeg frisk.

mandag den 24. oktober 2011

Nej det er ikke Tour de France

Det er ikke Tour de France, jeg er ikke Lars Bak og jeg gider ikke 'trække dig op ad bakken. Kom nu ud af min cykels intimssfære. Jeg tit lidt sukkerkold om eftermiddagen (hvordan den end lader sig gøre med de mængder slik jeg spiser), af samme grund er jeg også noget irritable, når jeg cykler hjem. Eller faktisk bliver jeg først irriteret, når jeg rammer bakken, der ligger lige inden, jeg kommer hjem. På det her tidspunkt er jeg svedig og det sker, at jeg er ved at går tør for kræfter. Af samme årsag bliver jeg megaprovokeret af småfriske familiefædre på racercykler, der tillader sig at lægger sig på hjul af mig. Så lad dog vær, jeg gider ikke kunne mærke din kækhed i min nakke og din cykel på mit baghjul.

søndag den 23. oktober 2011

Risk-dag

Der var RISK på programmet i dag, og som altid blev der serveret fornem frokost, med rod i den solide danske madtradition. Der var wienersnitsel med brasede kartofler og æblekage med slør og som altid godt selskab og en sludder for en sladder. Spillede I så ikke RISK? Nej det nåede vi ikke til i dag, for vi besluttede at en gåtur i det gode vejr. Derfor er jeg stadig regerende verdenshersker (i hvertfald i vores lille gruppe)

Æblekage med slør, ikke dårligt.

Snitsel med the works. (blogger vender billedet forkert :-( )

lørdag den 22. oktober 2011

Med på bogmoden

Fik jeg sagt jeg vandt i poker i går?

Vi har længe haft planer om at rydde grundigt op og gøre vores lejlighed slagsklar. Det er jo meningen, at vi skal flytte tilbage til fødeøden (gerne i noget der minder om drømmerhuset), når jeg fundet et job, og vi har solgt paladset i forstaden. Da der ingen jobs er at få, er planen vist at starte med at forsøge at sælge lejligheden. I dag gik vi så så småt i gang. Første afdeling af oprydningen gik ud på at gøre vores bogreoler moderne, eller det er vist i virkeligheden so last season, men nu er bøgerne sat i farveorden (i stedet for efter emne, for faglitteraturen og efternavn for skønlitteraturen). Vi tror på, at det giver et mindre rodet udtryk og dermed illusionen af flere m2. Hr. F synes at resultatet er fint og giver stuen bedre energi (tøs), Jeg selv synes det er ukultiveret og så irritere det mig også at afsnittet med grå/brune og grumsede fylder så meget.

Skønlitteratur og arkitekturbøger

Kogebøger og andet faglit.
Sort, blå, lille og rød reol.
Orange, gul, grøn, brun, grumset, hvid og grå reol.
* Så kigger I ikke på rodet vel?

fredag den 21. oktober 2011

Pokeraften

Nogen gange er det ok at være lidt heldig
Vi har Hr. F's lille lillebror på besøg. Han går i 9. Klasse og af uransagelige årsager gider han at holde efterårsferie på vores sofa. I dag har han ud over at stene dårligt tv, slået et par orker ihjel i WoW og handlet ind og vasket op. I morgen skal drengene til pokeraften og Hr. F har med let smøret grin sagt, at lillebroren svarede til at have døde penge med (det er pokerslang for penge, der er så nemme at spille, at man ligeså godt kan få dem udleveret). Både lillebror og jeg er ivrige og mener bestemt, at vi er snildt kan slå Hr. F. Af samme årsag ville Hr. F gerne lige have at vi listede de vindende hænder. Det kunne vi ikke og han var ved at gå ud af sit godeskind. Derfor besluttede vi at prøvespille et par gange her til aften. Første omgang røg jeg ud af, nærmest inden vi kom igang, og Hr. F vandt stort. Hr. F gider kun at spille poker, når der er noget på spil, så i anden omgang smed vi en sutter og en omgang ophængning af vasketøj i puljen. Hr. F var kæphøj og jeg vandt! Så nu er han nede og hænge vasketøj op med knækket sind. Jeg selv sidder tilbage i stuen og griner evil plan laugh og ærgrer mig over, vi ikke spillede om en uges lortebleer.


- Fra telefonen!

tirsdag den 18. oktober 2011

Mads Christensen

En gang var jeg lidt betaget af Mads Christensen, det var tilbage i 90'erne, hvor det stadig var hot at have 'Fætter Højben'-hår og jeg var så teenageramt, at jeg ikke kunne koncentrere mig om at faktisk høre, hvad manden sagde. Nu er jeg ikke så betaget. Faktisk synes jeg, at Mads Christensen forsvarer en type mand, som er så uinteressant og selvudslættende, at jeg personligt har svært ved at forestiller mig, at der findes en eneste kvinde i Danmark, der kunne føle sig tiltrukket af ham (og han derfor er single og ikke har en kvinde der skal sættes på plads, af den gode Mads). Faktisk tror jeg slet ikke på at den type mand findes, men hvis der alligevel skulle sidde et eksemplar derude et sted, så føler jeg mig heller ikke overbevist om, at han har lyst til at have Mads Christensen som sin amabasadør.
Men faktisk var det her indlæg ment som et kompliment til Mads Christensen, for har han formået at lette min hverdag. Jeg kan nemlig ret godt lide kulørte sokker, helst i orange, røde, pink og lillae nuancer. Fordi jeg synes, det er pænt til min ellers sorte gardarobe, og fordi det er SÅ meget nemmere at parre sin sokker, hvis de har forskellige mønstre og farver. Engang havde jeg kun sorte sokker også og det var et helvede, for der var altid en i parret der var lidt mere forvasket end sin makker, og det var træls.
Heldigvis har Mads C fikset kulørte sokker for mig. Jeg har nemlig pænt store fødder, så jeg kan i hvertfald ikke passe børnesokkerne ligesom min veninde Frk. Komminukation. Næ nej jeg køber bare herresokker nu i de rigtige farver. Så tak Mads C fordi du har indførte kulørte fødder i Danmark.

mandag den 17. oktober 2011

Pinterest

Lis Karlsson har introduceret mig, og sikkert ret mange andre, for PinTeRest. Det er et ret fantastisk koncept med elektroniske opslagstavler, hvor man lige kan smide en elektronisk nål i noget, der dukker op på skærmen. Jeg har først for nylig fået hul igennem til mine egne tavler, og jeg kan mærke, det nok skal blive et langvarigt kærlighedsforhold. Mit alterego der er som altid: FruForstad, find mig hvis du har lyst. Hvis ikke du er på pinterest endnu, har jeg en invi eller to i lommen, jeg gerne sender videre.

Sådan ser der ud på min tavle pt.

fredag den 14. oktober 2011

Romance

Holder 2 års bryllupsdag i kærlighedsland. I hører mere i morgen



- Fra telefonen!

torsdag den 13. oktober 2011

Åh ja giv mig sådan en, eller to, eller tre, eller fire, eller ...

En af de allerførste blogs jeg læste er Note to Yourself, her er virkelig tit ting, der falder i min smag og i hvert flad altid noget interessant at se på.I dag er der noget af det allersmukkeste, jeg nogen siden har set. Jeg er helt og aldeles forelsket i de dejlige bøtter. Jeg er så vild med at de patinere ûberlækkert og idéen om at noget kan holde i SÅ mange år og bare blive skønnere og skønnere. Hurra på Japan og japansk tankegang og design.

Man kan speede patinereing ved at tisse på sin bøtte (alternativt hælde cola på)
billede lånt her 

onsdag den 12. oktober 2011

Vanter vs iPhone

Jeg er glad for min arve-iPhone, af mange grunde. En af dem er, at jeg nu næsten aldrig farer vild, fordi den har en smart kortfunlktion. Der er bare lige det problem, at iPhone hele tiden lukker, hvis man ikke ustandseligt gramser på den. Det er svært at gramse på smartphone OG cykle samtidig. Derfor må jeg mange gange i løbet af cykeltur, når jeg holder for rødt eller lignende så lige åbne iPhone, med smart følebevægelse på skærmen. Nu er det så blevet vantetid, og ved I hvad? Man kan fanmer ikke betjene f#?king iPhone med vanter på. Selv om jeg har et kærligt forhold til min iPhone, så har jeg et endnu kærer forhold til mine vanter, og er selvsagt frustreret over at de to er så dårlig en kombination.

De elskede vanter.

tirsdag den 11. oktober 2011

Salmiakki

Njaaa det er ikke til os, mere til jer andre.


Der har gennem længere tid svirret rygter i blogland om, at Salmiakki var guds gave til den chokoladelystne.
Hr. og Fru fedladen her i Forstaden lader aldrig en undskyldning for chokolade gå forbi vore næser. spændingen var derfor vældig stor, da Hr. F havde fundet en plade og hjembragt den (altså uden at spise, den i hemmelighed på hjemturen - jo det sker). Jeg kan ligeså godt sige det med det sammen, endelig har vi mødt et stykke slik, vi i hvertfald ikke bliver afhængige af.
Jeg var ellers positivt stemt, da jeg er ret glad for det islandske fænomen Bingo kuler (på islandsk Bingo Kuglar eller noget den stil). Det er hård lakridskaramel, ala dem man fik smidt i hovedet i folkeren, overtråkket med lækker tyk chokolade. Så lakrids og chokolade er ikke nogen ny kombi i min mund, men helt ærlig, jeg glæder mig stadig til jeg en eller anden dag kan opdrive Bingo kugler her i landet. Sidder der nu nogen derude, der skulle kende til et sted, så skrive det straks i kommentarfeltet, og du vil blive belønnet.

mandag den 10. oktober 2011

Skovbund

Ta daaaa; skovbund


Her i Forstaden er et af de klare tegn på efterår, at skovbund rammer menuen. Hr. F har lavet årets første omgang og den røg ned i en ruf. Hvis der skulle sidde nogen derude der ikke tidligere er stødt på retten skovbund, vil jeg tillade mig at berette om den. Det stammer så vidt vides fra Brugsens Børnekogebog fra slut-80'erne. I hovedtræk er det kartoffelmos med spinat og stegte pølser. Man kan pimpe mosen med pastinak, persillerod og den slags hvide djævle, og garnere med både kette og rødbeder. Velbekomme.

søndag den 9. oktober 2011

E-løbet

Der er mange tilskuere og løbere.

Min far er en glad løbeentusiast, det samme kan man sige om Hr. F (i perioder), derfor har jeg i dag været i Dyrehaven, for at klappe af de to. Det er altid festligt at være i Dyrehaven, når der er E-løb. Jeg har kun prøvet, at vejret var fint og solagtigt, det hjælper garanteret også på oplevelsen. En stor del af opgaven for løbetilskueren går ud på ikke at blive alt for svimmel af at se på den lange hoppeden slange af nærmest ensklædte prustene motionister. Jeg så min far, men missede Hr. F. Min far var meget tilfreds, han fik en nåletid (dvs. han var blandt de 25% bedste i sin aldersgrupper). Hr. F. var lige præcis et minut langsommere pr. kilo han havde taget på siden sidst. Jeg selv var meget tilfreds med at have gået et par km i hver retning for at være den loyale datter og kone.

Min far med sine tændstikstynde løbeben.

lørdag den 8. oktober 2011

Før og efter ...

Babyudgave.

Storepige udgaven.
Jeg har før nævnt, at Svesken sover i midten.  Vi er helt parate til at få hende ud af sengen, men ikke helt klar til at få hende ud af soveværelset. Derfor har vi i dag være i IKEA* og købt endnu en udgave af tremmesengen Sniglar til 300 kr. Den første har Hr. F bygget om til en bedsidecrib/Babybay, men altså nu er Svesken lige 5 cm længere end førsteudgaven af påspændingssengen, så vi har været nød til at investere i en i fuld størrelse. Nye seng er samlet og sat på plads, og hvis vi går sidelens, kan vil lige præcis møve os forbi og ud af soveværelset og ud i friheden. Jeg er spændt på, om vi nogensinde får hende til at sove i den seng. Hun er vandt til at falde i søvn i vores seng sammen med en af os, og så ellers sove der hele natten. Den ene gang hun faldt i søvn i sin anden tremmeseng (den der står i stuen) var vist et uheld fra hendes side. Det er ikke sket siden, faktisk har hun mest været helt uroligt sur, hver gang vi har forsøgt at placere hende i den.

*På en lørdag, det er jo helvedesdagen sagde min ven Fez, heldigvis er Hr. F, Svesken og min far alle utrolig glade for IKEA, så vi hyggede igennem.

fredag den 7. oktober 2011

Lad os stemme om det.

Nu er vi ved at være omme på den anden side af valget, og der er snart ikke mere at skrive om det. Men jeg vil alligevel forsøge at klemme citronen lige en tand mere. Jeg har et forslag til, hvordan næste folketingsvalg, vil jeg gerne foreslå at vi gør det på Robisonmanér. Altså hvor man sætter sin stemme, på dem man synes skal ud (så kunne de trække, en masse partifæller med i faldet). Hvis jeg nu kunne finde ud af det, så ville jeg have lavet en lille afstemning her på bloggen, for at se hvem blogland ville stemme hjem fra Borgen.

torsdag den 6. oktober 2011

Togentusiat

Vi skal have masser af skinner!
Kva mit arbejde er jeg en gang imellem i kontakt med togentusiater. De er en overraskende stor gruppe, fortrinsvis herre i 50+ kategorien, virkeligt dårligt organiserede og med flere fraktioner. Der er dem, der hedder nummertællerne, som går op i, hvilket tog der kørte fra, hvilken station med hvilke vogne til en billetpris af 33 øre. Og så er der transporthistorikerne, der går op i hvilket signal, der hører til hvilke skinner på given tidspunkt. Begge grupper synes, de andre er lidt fjollede og de selv er lidt klogere. Fælles for begge grupper, er efter min erfaring, total mangel på social fornemmelse og realistisk sans. Men ak og vé jeg er vist ved at blive en af slagsen, i hvert fald er jeg den her i huset, der er ubetinget mest interesseret i Sveskens nye BRIO togsæt. Jeg elsker det og er parat til at bruge alle vores sparepenge på skinner, banegård, bjerge, broer, færger og gejl! Svesken vil helst styre det elektriske tog (hvornår er det blasfemiske batteritog blevet en del af BRIO?) mens hun synes skinnerne er allerbedst skilt ad og lagt op i kassen eller min cykelkurv.


- Fra telefonen!

onsdag den 5. oktober 2011

Godmorgen mørke

Hjemme hos os står vi ikke op før solen. Hr. F er. B-menneske, det samme gælder Svesken, jeg selv er bare magelig og synes det er hyggeligt at putte med min familie og så ser jeg ingen grund til, at min døgnrytme behøver at være forskudt fra de andres. Vi er så heldige at have jobs, der i det store hele tillader, at vi bruger Svesken til vækkeur. Men i dag skal jeg til Bornholm med mit arbejde, derfor var jeg oppe før fanden fik sko på (kl. 05:30 som er det tidspunkt min overbo altid står op på). Der er det sgu mørkt! Det kan bag på mig at det var midt om natten, for det er da sommer lidt endnu ...

Ville tage et foto, men iPhone 3 har et monsterfårligt kamerar og jeg sidder i metroen (hvor der altid er mørkt) så det giver dårlig mening. Ha' en god dag, når den begynder derude i landet.


- Fra telefonen!

tirsdag den 4. oktober 2011

Vil det så sige at jeg også er gammel?

Svesken blev ringet hjem fra vugger i dag, fordi de mente, at hun var utilpas og måske lidt feberramt. Hr. F skyndte sig hjem og fik hentet trunten hjemad, så hun ikke behøvede at sidde nede i vuggeren og være helt skidtmas. Far og Sveske hyggede med et jordbærhit og en sandwich fra den lokale, og så gik ungen ellers helt kold. Hun sov i knap to timer i samme stilling. Efter det var hun frisk og klar til at gå til den. Så far slæbte hende med på legeplads. Det var toppen, og Hr. F vidste godt, at jeg sad på job og svedte over div. så han sendte et fint foto af Sveske oppe i legestativ. Jeg fik et sug i maven, for hun ser lækker ud på legestativet og fordi jeg ville ønske, at jeg var med ude i solen og hygge på legepladsen. Men mest fordi hun bare pludselig var megastor. Hun står og går (næsten) og snakker og har tænder og vil selv bestemme og vil selv spise og vil selv det hele, og kan selv det hele. Hun var selv kravlet op i det legestativ og er bare en stor pige.

Megaglad Sveske.


Når hun er en stor pige, er jeg så en gammel dame?

mandag den 3. oktober 2011

Sæbebobler

Svesken er ved at få tænder, af samme årsag er jeg vågen kl 01:30 (natten til mandag). Søndagaften forløb ellers planmæssigt, med puttet Sveske kl 19:30 og Borgen til forældrene. Men men da vi gik i seng 23:15 var der temmeligt vådt på ryggen af hende og under hende, så måtte vi jo skifte div våde elementer og her gik fanden løs. Trunten hulkede utrøsteligt ind til nu (altså kl 01:30) kun afbrudt af hikse- og snøftepauser, og beundringspausen da jeg pustede sæbebobler, for her i huset er der aldrig noget, der er så skidt, at det ikke kan klares med sæbebobler. Desværre er det ikke særlig hensigtsmæssigt at hælde sæbe ud i den seng, man skal sove i, så bobleshowet måtte have en ende. Så startede hun forfra. Efter noget gåen rundt, tilbyden mad og vand og tyggehygge slog vi over til Babapapa, de kan åbenbart det samme som sæbebobler og Svesken er endelig gået kold. Desværre meget yderligt i dobbeltsengen og jeg tør ikke at flytte på hende af skræk for at skulle være vågen to timer mere ...
Piv piv stakkelsmor midt om natten

- Fra telefonen!

søndag den 2. oktober 2011

Kobbertagrender

For nogle år siden skiftede alle med respekt for sig selv pladtiktagrenderne ud, gerne til kobbertagrender, som på mange måder er det ypperste inden for sit felt. Bortset fra, at kobber er sådan lidt smågiftigt, så er det ret fedt, fordi det patinerer fint og kan formes til lækre detaljer.
Det er ikke så tit, man ser kobber brugt til ret meget andet detaljer, hvis det går vildt for sig, så er der nogen, der bygger en ambasade i det. Men heldigvis findes der folk, der er ligeglade med kobberens traditioner. Derfor kan man i det Nordsjællandske finde et hus helt i kobber, med ta da en garage helt i kobber.




Fint formsprog, flotte false.




Garagen i kobber.





Sådan som kobbers ses oftes, i detaljen.

- Fra telefonen!

lørdag den 1. oktober 2011

Reptil og terrariemesse

Vi har brugt dagen på at cykle til Rødovre (og tilbage igen). Svesken blev placeret i cykelstolen bag på Hr. F's cykel, det synes hun jo er hyggeligt. Og jeg havde bred last i form af pareblyklapvogn på tværs over bagagebæren. Jeg har i lang tid drømt om at komme til Reptil og Tarraiemesse, ikke fordi jeg er specielt glad for øgler og veraner, men mere for at opleve kulturen og se, hvad fanden de kan fylde hele Rødoverhallen op med. Da vi ankom var der ret lang kø, og vi endte bagved ham der var i sort fra top til tå, med høj hat, temmelig mange piercinger og et horn i bæltet og foran hende, der havde 3-4 børn og en BH der var så meget for lille, at hun fik muffintop-bryster. Stemningen var god og alle stod pænt i den lange kø. Indenfor blev vi mødt at fint opstillede borde og begejstrede mennesker, der stolt viste deres dyr frem. Inden længe var vi opslugt af at kigge på leopardgekkoer, kornsnoe, kælekarkelakker, langhårede edderkopper, kamæleoner, discofrøer, kæmpesnegle og gnavere i alle afskygninger. Det var for fedt og vi havde lynhurtigt brugt 2 timer på at kigge på og måtte tage hjem, fordi Svesken var ret brugt og trængte til lur.
Jeg kan kun anbefale at tage en tur forbi næste gang, der er krybdyrmesse tæt på jer. Jeg skreg kun lidt én gang, der da var en der tog en gekko op og holdt den lige tæt nok på mig - selv om det ikke var mig der skulle se den, men en på ca. 8 år uden frygt i livet.

Mange mennesker lidt over ti.

Frosne rotteunger.

Gnaver tivoli, hvis man selv opdrætter foder.

Megamanicuresæt

Gekkoen der var ude i det fri

Kælekarkelakken fra Utterslev.

Giftig satan, man dør ikke men hele armen kan hæve og man kan få ildebefindende.

Snegl på størrelse på en mandeknytnæve.

Små blå frøer.

Dyr slange.

Festlige kamæleoner.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...