Kald mig bare Bonderøven

Der har været helt stille på bloggen. Det skyldes lidt af hvert bl.a har jeg fået ny chef, været syg og så har jeg bare være træt og små-deprim.

Men nu er det jo for alvor forår og vi har brugt det sidst af eftermiddagen i vores forstadshave, hvor vi har spist med et par af de andre i opgangen, Svesken har leget med de store piger og der blev blæst sæbebobler så store som fodbolde. Ren forårslykke! Det har ellers holdt hårdt de sidste par dage. Kristi Himmelfartsferien har budt på 1 besøg hos vagtlæge, 2 opkald til selv samme, 3 gange besøg på døgnapotek, en mand døden nær med 40 i feber (der blev sendt hjem til sin mor, for at blive passet) og en Svesken med udslæt og børnesår, der kun har brug ét ord: NEJ!

Lad os bare sige det sådan, at underskudsmor har været her rigtig meget. Lige nu slider ungen på underskudsfar, hun nægter at sove på trods af, at hun ikke har sovet lur i dag (for det ville hun nemlig heller ikke) og først faldt i søvn kl 00:20 i går aftens, eller i nat hedder det vel.

Da vi kom hjem efter et par dage på fødeøen, kunne jeg også konstatere, at vi, ligesom Bonderøven, har gjort os i hjemmelavet ost. Man behøver åbenbart hverken at være idealistisk landmand eller megamejeri for at producere ost. Man kan bare glemme et mælkeglas på sit spisebord 3-4 dage, så har man en flot rund ostemasse.