tirsdag den 29. marts 2016

Tre mennesker, én konkylie

Vi har tilbragt påsken i barndomshjemmet. I vundueskarmen ligger en konkylie.

Den lille stod længe og holdt den op til øret og drejede den rundt i hånden. Stirrede på den, op til øret igen. Så kom spørgsmålet: 'Hvor er vandet? Det kommer ikke ud, jeg kan høre det'

Den store brugte også lang tid på at undersøge konkylien. Mærke den i sine fingre. Beundre den. Til sidst spurgte hun: 'Morfar, har du fundet konkylien på stranden?'. Det er en logisk spørgsmål.

Det logiske svar, hvis man kender min far er: 'Nej, jeg har spist den på en restaurant.'

På alle måde upsummerer samtalerne, hvordan de tre mennesker ser verden.

fredag den 4. marts 2016

Energiens Bermudatrekant

Jeg har lidt ondt af mig selv i øjeblikket. Alfen sover (stadig) rigtigt dårligt, og det holder mig vågen, fordi jeg på et eller andet tidspunkt i løbet af en nat med for lidt søvn kapitulerer og lader ham sove sammen med mig. Han synes, det er dejligt. Jeg kunne ligeså godt forsøge at sove i en bilvask mellem de der børste, der roterer.

For at gøre ondt værre kæmper jeg også med ondt i ryggen. Det har været frem og tilbage i lang tid og pt. er det ikke spor godt. Det gør ondt at stå, sidder og det duer heller ikke rigtigt at cykle. Jeg har svært ved at finde en stilling at sove i og bliver så vækket af grillkyllingen alt for tidligt, når det så er lykkedes mig at falde i søvn.

Samtidig er jeg i gang med en krævende opgave på arbejde og et rigtigt spændende kursus, der fylder mig op til randen med informationer og ny viden.

Hvis du ser et ynkeligt spøgelse i Forstaden, så er det bare mig, der forsøger at finde min seng.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...