mandag den 27. april 2015

skoldkopper version 2

Alfen er kommet efter det med de skoldkopper. Det der fredag aften var tre små bitte skoldkopper, havde lørdag aften forvandlet til de optimale 17 røde pletter. Søndag aften var der 50 og da vi vågnede i morges var han sat til over det hele. Heldigvis er han stadig temmelig upåvirket og holder virkelig højt humør. Så vi holder (endnu) en uge med sygt barn.

Faktisk holder vi en uge med to syge børn, for Svesken er også hjemme. Hun topper lige skoldkoppe-pesten med et børnseår i næsen. Vi spottede det lørdag eftermiddag og blev enige om, det nok skulle i behandling med det samme. Så efter aftensmad hang Hr. F ud i telefonkøen til vagtlægen i den forventning om, at sådan noget børnesår, som efterfølgning af skoldkopper kunne klares med sygeplejersken. Men vi tog fejl. Når det er i næsen skal der antibiotika til og det vil de, fornuftigt nok, ikke udskrive uden at se patienten. Så verdens bedste genboer lagde bil til at Hr. F og Svesken rundtur til Sygehuset og Døgnapoteket. De var hjemme lige inden midnat og Svesken var gået kold og ikke klar til at blive medicineret.

Penicilin efterlod os med et andet og større problem end et klammo sår i næsen. Nemlig at ungen ikke spiser den slags hæslige præparater. Sidst vi forsøgte med flydende primcilin, ørlede hun da vi efter flere forsøg med at skjule det i bl.a is og yogurt, endte med at tvinge det i hende med en sprøjte bagerst i munden. Vi kunne godt forstå hende, for fy for f.... det stads både lugter og smager værre end, hvad nogen kunne have lyst til at indtage.
Denne gang insiterede Hr. F på tabletter og vi har fundet ud af at knuse dem i nutella og skylle ned med saftevand. Men géni-stregen består i vaskeægte bestikkelse. Vi har tilsidesat al pædagogisk fornuft og motiverer barnet til at spise pillerne, ved at have lovet hende en Anna-(fra Frost)-kjole, når hun har 20 x'er, en for hver pille, på vores flotte afkrydsningsskema.
Nu er hun selv helt obs på at vi skal huske pillerne og næste gang, hvis der bliver sådan en, behøver vi nok kun enten nutalla/saftevand eller afkrydsningsskema.


fredag den 24. april 2015

Hop, Spring & Skoldkop

Weekenden er skudt i gang med, at jeg dumpede Alfen hos vores gamle underbo og snuppede Svesken med til en prøvetime i trampolinhop.
Hun var lidt genert først, men løb alligevel med de andre børn rundt til opvarmning og gjorde som instruktøren sagde. De var seje de små hoppe-loppe både til at hoppe, men også til at vente til det blev deres tur. Svesken synes i hvertfald, det var meget sjovt og spændende. Det var også ekstra spændende, at der var store børn, som var vildt gode til at hoppe højt og lave saltoer og alt muligt. De hoppede lige ved siden af, så man fik en idé om, hvad det hele kunne ende med, hvis man øver sig.

Efter hopning smuttede vi tilbage til Alfen og underboen, hvor vi drak saftevand og spiste pizzaer. Alfen kørte al sin charme af og gjorde sig meget umage at lave løjer. Hvad han ikke gør sig så umage med er skoldkopper. Vi ved, at de skal komme, og vi har faktisk spotte én her til aften. Men en freaking skoldkop er bare ikke rigtig nok. Jeg synes selvfølgelig ikke, at han skal have 1000 ligesom Svesken. Men jeg vil egenligt gerne have, at han får så mange, at vi er på den sikre side. Der er vist også noget med at jo flere skoldkopper, jo mindre cancer for helvedesild. Vi gider ikke at have helvedesild og vi gider faktisk heller ikke at have skoldkopper flere gange. Så kryds lige for, at han gror bare ti mere i løbet af natten, men så heller ikke flere.

Jeg har også selv taget et lille spring i dag. Jeg har nemlig købt en blomst til mig selv i dag. Jeg er nemlig blevet så glad for alle spirerne i vindueskarmen, at jeg tænker, at der skal blive nogle planter herinde, når resten skal ud i haven. Jeg har købt mig en lille krælighedskløver i terracottapotte. Helt klassisk. Nu er det store spørgsmål om den ligeså klassisk er død inden alt for længe, fordi jeg ikke kan finde ud af det med blomster.

tirsdag den 21. april 2015

Drogen Vital

Lige da vinteren var på sit højest sendte Lahmé en gave til familien og mig. Pakken indeholdt et overflødighedshorn af vitaminpiller og kosttilskud fra Drogen Vital. I de spæde forårsmåneder har vi så testet os igennem børnevitaminer, gensing-tabeletter, urte-vitaminer, hår, hud & negle tilskud, ekstra d-vitamin og godt med hvidløg.



Ællingerne er begejstret for børnevitaminerne. Svesken får én om dagen, når vi husker det og Alfen tiltusker sig en halv engang mellem (selv om han er for lille). De er vilde med smagen og jeg er vild med, at de kan tykkes. Jeg har selv smagt på dem og de smager af nostalgiske barndominder. Børnesikringen på bøtten er så effektiv, vi voksne måtte bryde ind første gang, nu går det bedre.

D-vitaminerne er også tyggetabeletter, dem har jeg selv snuppet. De smager lidt af børnetandpasta, men jeg kan ikke komme i tanke om, hvilken smag der ville klæde dem bedre. Jeg overbevist om, at D-vitamin er rigtig godt for kroppen i de mørke måneder, så der kommer i hvert fald flere af den slags hjem til os, når sommeren mister sit greb og solen forsvinder langsomt.

Gensingpillerne har et klassisk vitaminepille look med brun overfladebehandling og de er nemme at sluge. Jeg har taget dem trofast, men har desværre ikke oplevet at blive mere peppy af den grund. Jeg havde ellers store planer for alle de ting jeg skulle nå, når energien overfaldt mig. Men trætheden skyldes nok, at jeg stadig sover i ske med Alfen og at han roterer som en grill-kylling. Der skal vist mere magi end kosttilskud til, at få mig helt op på dubberne.

Urtevitaminerne har et helt moderne look, der er spættede som små fine solsorteæg. Pillerne er lette at sluge og det er godt for man skal spise 2 hver dag. Det synes jeg er lidt træls, at ikke bare kunne nøjes med 1 piller fra hvert glas. Men jeg kan godt lide idéen om, at det er naturlige urter og mineraler, der er i kosttilskuddet.

'Hud, hår & negle'-tabletten er særligt velkommen her hos mig, fordi jeg har tør hud, tørt hår og trælse negle. Jeg satser benhårdt på, at de skal redde mit noget triste look og sammen med solen skal give mig lækker glød hen over sommeren. I får et foto, når jeg er stram som en teenager og har fejlfri hud. Man skal spise 3 af dagligt og så er det da lidt fjollet, at det der står først på ingredienslisten er fyldemiddel.

Hvidløgspillerne har Hr. F testet alene. De er gode for kredsløbet og det skal jo gerne holde længe. Han spiser de piller, jeg har lagt frem til ham om morgene. Til min store glæde har der ikke været hæslig hvidløgsdunst fra ham (med mindre han har hældt pizza ned også). Vi ved af gode grunde ikke om kredsløbet er blevet i bedre stand, men jeg håber selvfølgeligt på at have ham mange år frem i tiden.

Alt i alt er det nogle rigtigt fine vitaminpiller, hvis look passer godt seriens slogan: 'Det naturlige valg på apoteket'. Vi er helt sikkert kernemålgruppen, fordi jeg tror, at jeg er lidt af en urtekusse, men sandheden nok nærmere er, at vi godt kan tåle lidt ekstra over på vitaminkontoen. Så flere af dem, tak!


Produkterne var en gave, holdningerne er mine egne.

mandag den 20. april 2015

Pink weekend

Vi har haft en dejlig weekend. Pga skoldkopperne var vi foran med vasketøj og den slags, så weekendes fridage blev ikke primært brugt på at indhente forsømte pligter men i stedet på sjove ting.

Lørdag byggede vi en hule af pap. Jeg havde set en ret sej udgave over på Pinterest og med vanlig storhedsvanvid tænkte jeg: 'Sådan en kan jeg da også lave!'. Jeg studerede billedet kort og gik ellers i gang med at skærer trekanter ud. Heldigvis fik genboen ny hule-seng, så der kom ekstra forsyninger af pap, da jeg var halvvejs og lige pludselig have jeg lige pludselig trekanter nok til at gå i gang med tapen. Hr. F gik ind i projektet med en vis skepsis. Sådan er det altid. Efter et par færdig-tapede pentagoner, var han hooked og vi var nået til det punkt i mine projekter, hvor vi altid lige skal diskuterer os frem til om han er i gang med et hostile take over, eller om han bare gerne vil hjælpe.

Pentaegoner blev tapet sammen og det kunne konstateres, at jeg nok skulle have google en anelse mere på dome-konstruktioner og dome-beregnere inden jeg kastede mig ud i skærearbejdet. Jeg skulle nok også lige have talt efter, om jeg nu havde trekanter nok, for jeg manglede faktisk fem, men det skal jo ikke stoppe nogen vel. Det ikke en dome vi har, men mere et skildpaddeskjold af pyramider. Ællingerne er heldigvis ligeglade med, at det ikke ser ud som jeg forstillede mig, og Hr. F og jeg har aftalt, at næste gang der er nogen der køber noget i IKEA, så bygge vi en rigtig dome-formet dome.
Hr. F har nemlig fundet alle mulige beregnere på nettet og han er svært begejstret ved tanken om, at vi skal have domes overalt. En lege-dome, en hønse-dom, en driv-dome og så videre.

Søndag tog vi på sakura-tur til Bispebjerg Kirkegård. Efter en del vandring fandt vi den rigtige strøm af menneske og endte i hjørnet bag Sønder Kapel, hvor Kirsebær Alléen er. Det var helt usandsynligt smukt og det syntes de ca. 10.000 mennesker også. Ællingerne var mest facineret af pinde og sten. Jeg elsker den Kultuviret natur, der er på kirkegårde og har optur over, hvordan havearkitekterne har formået at lave et utal af forskellige rumoplevelser ved hjælp af planer. Vi har også spist is, købt tøj og pustet sæbebobler - præcis som man skal når solen begynder at få varme.

Nu afventer vi bare sygdom. Alfen skal have skoldkopper, mon ikke de første kommer på torsdag og jeg skal af med nogen kriller i halsen og lidt for kolde fødder og lidt for mange hedeturer.

tirsdag den 14. april 2015

Skoldkopper

De der skoldkopper er en ret heftig omgang. Svesken har det slemt og hun har mange skoldkopper. Hun kan ikke holde ud at have tøj på, hun kan ikke holde ud at vi rører ved hende og hun kan ikke holde ud at vi ikke holder om hende. Det er ikke nogen nem situation og vi styrter rundt for at lette det hele så meget som muligt.

Vi kører en benhård kombination af zink-spray med hvedekim til at tørre blærer ud med, panodil som smertestiller, antihestamin mod kløe (og til at sløve lidt) mens der kører tegnefilm i loop og gives is som måltider.

Jeg tror egentlig ikke, at hun er hårdere ramt end så mange andre, men det er også mere end slemt nok, at stå ved siden af og ikke rigtigt kunne gøre noget for at lindre. Hun er megasej til ikke at klø i det. Faktisk sidder hun bare med spredte fingre, på den måde der viser er alt ting gør så ondt, at bare tanken om at noget strejfer huden er nok til at få kroppen til at gå i flygte-mode. Jeg håber virkelig meget, at hun meget snart bliver helt god igen.

På sidelinjen står en lille Alf og er jaloux over, at han ikke må sidde hos en forældre, og at han ikke må hoppe på os i sofaen. Han er helt med på, at Svesken har det dårligt og han vil bare gerne kramme hende lidt, så hun kan blive god igen. Kram er ikke en løsning, der egner sig godt til skoldkopper. Så der en del 'Nej' og 'Du må vente', der bliver sendt i hans retning de her dage.

Det værste er, at vi ved så hun bliver god igen, går der lige en uge inden vælter han med en omgang også. Skulle der sidde nogen derude med magiske råd eller særlige kræfter, der kan få alt svien og smerten væk hører vi meget gerne om det. Ellers må I gerne alle sammen sende noget god karma og x'er for at Alfen er en af dem, der lige får ti skoldkopper og ellers holder humøret højt.

søndag den 12. april 2015

Fuld fart Forstad

Der er kommet trampolin i Forstadshaven. Det er jo nærmest u-undgåeligt at have sådan et monster i haven, når ællingerne synes, det er en fest at hoppe, og forældrene godt kan lide tanken om at få børnene ud i den friske luft.
Jeg kan også selv lidt at hoppe i trampolin, men er nok nød til at hænge lidt mere ud på den her hjemmeside først.
Flere af naboerne har udtrykt deres uddelte tilfredshed med, at vi lægger have til helikopterlandingspladsen, så de slipper for at have en i deres haven. Genboen var forbi med ispinde og små fjedreben til indvielse.

Vi fik nok desværre sendt dem hjem med god virus i form af skoldkopper. I hvertfald har Svesken blomsteret med skønne røde pletter hele dagen. Lad os bare sige, at hun ikke er en af dem, der får den milde udgave med et par sporadiske pletter. Hendes krop går ALL IN og da hun gik i seng til aften, var der ikke meget fri hud tilbage, hvor der ikke var piblet en lille hidsig og rød blære frem.
Heldigvis kommer farmor os til undsætning i morgen og passer patienten, Svesken blev lidt beroliget af, at farmor er (uddannet) sygeplejerske. Vi håber det går hurtigt over, og at Alfens omgang starter i morgen, så vi ikke skal kører et forløb der hedder en uges sygdom til Store, en uges raske børn og en uges sygdom til Lille.
Det er lidt uoverskueligt med så meget sygdom til børn, når der ikke sådan lige er en flok bedsteforældre, som ikke har andet at give sig til end at passe vores børn.

Vi slutter med dagens spirer opdatering, fordi jeg ved at I sidder der ude og er ved at dø af spædning over hvordan det går. Det går så godt over i vinduet. Jeg er et meget begejstret over for den meget smukke røde basilikum, der nu viser sig og snart er klar til at komme ud overdådig kruppe på terrassen.

mandag den 6. april 2015

Påsken

Vi har haft en påske fuldt af det hele.

I starten af ferien fik vi (endelig) vores musikanlæg op. Så jeg kan love jer, at vi har haft fuld skurer på alle dansenumrene og rystet vores numser til Taylor Swift, Me & My og Elvis. Der er altså ikke noget som en god sving om.

Familien har fyldt en masse, fordi vi har brugt en uge på Fødeøen hos div. familiemedlemmer. Ællingerne har nydt det for fuld hammer og vi voksne kan virkelig også nemt vænne os til det høje serviceniveau, der er når man ikke er ansvarlig for aftensmad, rengøring og andet drift.

Alfen har haft en skyder i hånden hele påsken, han elsker de store fætres aflagte våben og får lov til at lege snigskytte, når han er hos sin Moster. Vi har set hans lykkelige fjæs titte frem bag et helt arsenal af forskellige håndvåben. Kriserne har til gengæld været store, når skyderne er blevet pakket væk. 'Miiiiin sgyder!' og 'Jeg sgyder dig.' Har været de mest sagtes sætning i den sidste uge.

Påskeharen hjemme ved Oma var som altid gået A M O K. Der var chokoladeæg nok til at have kontinuerligt sukkerhøje og let kvalme børn frem til næste påske. Ungerne storhygger med at finde de gemte påskeæg og de voksne morer sig over, at der hvert år er æg, som bliver gemt så godt at ingen kan finde dem.

Vi har også set venner. Børnene hang ud i zoo og så på dyr i selskab med andre børn og Hr.F og jeg var ude og spise sammen med vores fælles vennerpar. Det var en flot aften der efter stærke drinks og alvorlige bøffer tog os rundt i ungdommens hæng ud steder. Aftenen sluttede med pizza-slice med creme fraiche dressing, som sådan en aften i Barndomsbyen skal slutte.

Men det har ikke været sjov det hele. Svesken har hjertekvaler i øjeblikket, fordi hun har svært ved at finde sig godt tilrette i legerelationerne. Hende bedste veninde er af den mere cool og selvstændige type, der sagtnes kan lege selv og i øvrigt også nemt kan finde ud af at have andre venner. Svesken kan ikke rigtig overskue det og vi er lidt på bar mark med, hvor meget vi skal arrangerer og faciliteter venskaber. Jeg synes, det er SÅ svært, for hun skal jo lære det selv men hun har tydelig brug for støtte i en eller anden form. Jeg indrømmer blank, at det er min største mor-frygt, at hun ikke kommer til at fungerer socialt og at det risikerer at forfølge hende fremover. Jeg synes jo at hun er helt normal, sød og imødekommende, så det er svært st forstår, hvorhenne det kan gøres meget anderledes. Det fylder meget og jeg både tuder og har ondt i maven over det.

Jeg har også haft ondt i maven på en anden og mere latrinær måde, så jeg vil sparer jer for detaljerne og i stedet spørger til om, der mon er nogen derude, som lider af cøliaki og vil fortælle lidt om symptomer og blodprøve og sådan.

Til slut kan vi konstatere, at ikke alle forspirer kan tåle at være alene hjemme i det sydvendte vindue. Det er et sørgerligt syn med sådan en række svedne krydderurter. Heldigvis giver svipser mulighed for at plante igen.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...