fredag den 30. december 2011

Nytårs Sarah Bernard kage

Der går lige kranskagetema-blog i den. For når man nu er så glad for kransekage som jeg er, er det oplagt at opgradere div. andre kager med kransekage bund. Dem over i Summerbird har lært mig at putte ganache oven på kransekagerne og overtrække det med chokolade, så det bliver en luksus Sarah Bernard.
Det gøres lettest sådan her:

Lav kransekage efter opskriften her

I stedet for at lave et ringe af pølserne, så lav en lille fordybning for oven, hvor ganachen kan ligge der. Når kransekagen er afkølet lægges der en passende mængde ganache, og hele molevitten fryses. Når den er godt stiv pensles med smeltet chokolade. Et voila man står med et lækkert Sarah Barnard brød, hvor der kan skæres mundrette hapsere af.
Det kan selvf også laves som enkelkager, men det er jeg for doven til at gøre.

Mere velbekomme.

torsdag den 29. december 2011

Opskrift på lækker og nem kransekage

Jeg går meget op i kransekage. Jeg elsker faktisk kransekage så meget, at hvis vi nogen siden holder bryllupsfest, skal det være med kransekage udformet som overflødighedshorn. Det var der til mine bedsteforældre guldbryllup og i min verden er det stadig noget af det lækreste, og mest ekstravangante der findes.

Jeg bager altid kransekage til nytåraften (og alle andre anledninger, hvor jeg kan pressen en kransekage ind) og sidste år vovede jeg pelsen og bagte efter Mette Blomsterbergs opskrift. Jeg synes, at den opskrift jeg plejer at bruge er bedre, derfor får I nu den.

Der skal bruges:
100 g smuttede mandler
100 g sukker
100 g flormelis
500 g ren rå marcipan
2 past æggehvider

- Blend mandler og de to slags sukker til det er helt fint.
- Tilsæt æggehviderne og blend videre til det er en jævn masse.
- Riv et stykke madfilm af og læg det hvor du nemt kan få fat i det.
- Ælt marcipan og mandelmassen sammen til ensformig masse, det er lidt vådt.
- Pak massen ind i den afrevne madfilm og læg i køleskabet et par timer eller natten over. (Jeg laver massen om aftenen den 30. dec)
- Del dejen i to og rul ud i to lange pølser på ca 2,5 cm i D. (Det lettere arbejder, at bordet bliver rengjort mellem udrulning)
- Pølserne deles op så der er to på 8 cm og de næste er +2 (10, 12,14,16 osv)
- Den ene 8 cm pølse trilles til topkugle, de pølser andre samles til ringe.
- Man kan forme pølserne så de bliver lidt trekantede, og hvis man vil gøre det nemt for sig selv, anbefaler -- Mette Blomsterberg, at man flader trekanterne lidt foroven, så der er en flade at stille næste ring på.
- Ringene bages i forvarmet oven på 190 grader i ca. 12 min til de er gyldne, men ikke brune. Hold øje undervejs.
- Traditionel kransekageglasur piskes af past. æggehvide og flormelis, men jeg pynter med chokolade.
- Den største ring stilles på serveringsfadet og pyntes med chokolade, den næste stilles oven på og pyntes med chokolade og så fremdeles. Det er Mette Blomsterberg god til, så tjek lige hende ud over på Dr.dk. Mette B (og jeg) folder et lille kræmmerhus af madpapir og bruges det til pynte-sprøjtepose.

Hvis man er doven, moderne eller ikke har mod på at bygge et tårn, kan kranselagemassen trilles til små hapsere på størrelse med en blomme og bages sådan. De kan pyntes med nødder (usaltet pistacie ser godt ud) og dyppes i chokolade. Det er nemt hurtigt og mundret.

Velbekomme.

onsdag den 28. december 2011

Go' nat så

Klokken er 21:30 og jeg er gået i seng. I dag er det min tur til at være tung i hovedet og kort i lunten. Svesken og jeg har hygget hos min søster hele dagen, hvor vi primært har forsøgt at æde os igennem store mængder af mad og konfekt, men også bygget duplo med fætrene, sovet lur og blevet opdateret på tv-serie, der ikke kommer i eget tv. Det har været mentalt krævende og vi har trukket os tilbage til drømmeland. Godnat og div godt ...


- Fra telefonen!

Støv i maskineriet

Som tidligere fortalt er vi ramt af noget støvallergi, der i den grad bliver aktiveret af familiebesøg på fødeøen. Værst står det til hos min far, som har boet alene i ti år med op til flere rum bare med opbevaring og ingen rengøring. Derfor har Svesken og Hr F været hos farfar, så min far og jeg kunne muge ud. Vi har smidt ud og støvet af to dage i træk. Og er nået til et ok resultet, desværre er min svigerfars hus heller ikke støvfrit og Stakkels Hr. F er nu ramt af allergi, der tilsyneladende har kvalt hans imunforsvar. Derfor ligger han igen i svedig fosterstilling og frygter bihulebetændelse. Han bliver vist sendt til Forstaden i morgen, og så må Svesken og jeg komme, når vi har passet familien lidt længere.


- Fra telefonen!

søndag den 25. december 2011

Julestatus 2011

- 1 svigerfamilie med en helt anden kultur end min egen familie (ønsker mig en oversættelse)
- 1 Sveske i jævnt dårligt humør med forstoppelse og søvnmangel
- 1 meget dygtig mand der klarede de vigtigste ting ved julemiddagen: sovs og brunede kartofler
- 1 meget fin taske hele min dejlige familie har lagt sammen til. Det er toppen at få noget man virkelig ønsker sig. Jeg føler mig som en rigtig voksen
- 1 togrejse i næsten Tom kupeé
- ret meget hjemmelavet konfekt hos min storesøster
- ret meget luft i maven!

Håber I andre har haft en dejlig jul, glæder mig til jeg får fem min for mig selv uden klæbeSvesken, så jeg kan læse om jeres jul.

Ps jeg fik (aflagt) MacBook Pro, ny iPhone 4 og (lidt) taske af min præmiemand, jeg ved godt jeg er utroligt forkælet.


- Fra telefonen!

fredag den 23. december 2011

Julegaver

Har jeg fortalt at min mand giver verdens bedste gaver?

Sidste år ligeomkring nu stod han ude i opgangen med et par tivolistole, jeg drømte om. I 30 års fødselsdagsgave fik jeg frie hænder til at købe lige det stykke overtøj jeg ønskede mig og sidst jeg havde fødselsdag stod den på lækker sybog, tur til Anne Sax med frit valg på alle hylder og lækker middag.

I morgen får jeg vist også en god gave, i hvertfald stod han ude i opgangen og ringede til mig, for at jeg kunne gå væk fra entrédøren, så han kunne gemme en hemmelig gave inde i sit skab. Jeg kan faktisk ikke holde ud at vente til i morgen med at se, hvad han mon har fundet på. Jeg er ved at sprænges og har flere idéer til, hvad der mon er i pakken, men tør ikke sige det højt, for jeg vil ikke jinxe det.

Ps jeg er ikke så god til at give gaver, men det er fordi Hr. F ikke er så god til at ønske sig andet end elektronik, som han i øvrigt gerne selv vil købe, fordi købet er halvdelen af glæden for ham.

torsdag den 22. december 2011

Gingerbread

Jeg har hygget mig sammen med Svesken i eftermiddags, vi har stukket gingerbread småkager ud. Jeg rullede dejen ud, og Svesken stak figurene ud - nogen af dem blev endda pæne (og så tog mutti over og lavede nogen der ikke var helt skam-udstukne). De blev bagt og de smager fantastisk! Svesken syntes også, at den ubagte dej var ret lækkert).
Jeg har brugt opskriften fra Camilla Plums: 'Jul' og jeg vil gerne tilføje, at med mindre man er en meget  stor familie, kan man snild nøjes med ½ portion (jeg gav halvdelen til en veninder, der har hygget sig med sin lækre unge). Der skal ca. 1 kg mel i (alt efter vind og vejr og hvis man bage hel portion forstås) og de skal bage mellem 5-7 min. De er færdige når de er puffet op over det hele og blevet lidt mørkere i kanten end ellers. Man med fordel kan bage de små figurer sammen og de store sammen.

Nå men der gik lige kønspolitik i den da de skulle pyntes, så nu er der en mand
med forklæde - ja jeg ved godt det ligner et lændeklæde, men der ER et forklæde
Hvad sker der lige for at blogger vender mit billede forkert, og kan man virkelig ikke dreje inde i selve blogger?

onsdag den 21. december 2011

Hjemmelavede julekort

Jeg er en stor fan af julekort, og har ligeså lang tid jeg kan huske tilbage sendt forholdsvis store mængder afsted. Primært til familiens ældre, men efter jeg er blevet mor, har det grebet om sig, fordi jeg sender kort ud med ungen på. Jeg synes nemlig så mange som muligt, skal trækkes med labert kort med min lækre unge på. Fordi det jo primært handler om at få distribueret flot foto af afkom er hun i centrum, men det skal jo være lidt sjovt, så hun bliver lige sendt igennem julemaskinen, så ingen er i tvivl om, at det faktisk er et julekort de modtager. Det er let at lave og billedet får jeg bare fremkaldt ligesom alm. billeder.
Så kan man også se hvor stor hun er blevet.
(...og ja der er selvfølgelig en stavefejl på det fra sidste år)

tirsdag den 20. december 2011

Legekøkken

Svesken, den lille dukkemor, er også glad for madlavning, borddækning og gryder. I øjeblikket hjælper hun os, men vores gryder er lige store nok til, at hun kan håndtere dem og der er lidt langt ned fra køkkenbordet (er bange for, at hun falder ned, en dag jeg vender ryggen til). Så ungen ønsker sig et legekøkken (synes vi). Det viser sig, at de færdigproducerede legekøkkener er i et formsprog mutti her, ikke synes er særligt pænt. De er klodsede, i en sær kombi er lakeret bøgetræ og bemalede flader og temmelig meget for højt til en sveske på 80 cm. Eller endnu værre i forfærdenligt plastikmateriale af den slags der kun kan glæde glæde børnehjerte og legetøjsproducenter.
Derfor har jeg været på jagt efter seje legekøkkener i lækker finish og med en højde ungen kan bruge. Det viser sig at lækre legekøkkener i den grad DIY af den slags der kræver et værksted, en tålmodig fingernem forældre og et aflagt tv-møbel. Vi har desværre ingen af delene eller plads til sådan en drøm, men det er skrevet bag øret til om et par år, hvor vi har et ægte palads med gildesal og enormt legeværelse.
I skal da lige se de to lækreste køkkener, jeg er stødt på.

Dette legekøkken er lavet ud af en IKEA-stol
Se mere her, hvor jeg har lånt billedet.

Jeg er totalt forelsket i det her køkken
Lavet af den seje blogger MCbabybump (se lige hendes header)

Svesken må indtil videre nøjes med et hjemmelavet køkken, af den slags der kan hænges højere på væggen, som hun vokser. Jeg har lavet skitsen, skal bare lige have det udført. Tror bestemt på at det bliver hen over julen ude i min far, så send lige noget god gør-det-selv-karama ik?

søndag den 18. december 2011

Vi er ved at få tænder

Svesken er ved at gro to tænder, det gør åbenbart så ondt i kadavret, at hun på ingen måde er i stand til at sove/spise/være i godt humør. Hun kører i den rille, hvor hun er for træt til at lave sjov og for frisk til at sove. Hun har kamp uro i hele kroppen, de små ben spjætter i søvne og vækker hende så snart, hun er gledet over i noget der mindre om blunden. Jeg er blevet puttet på sovesofaen, efter to nætter som boksepude. Jeg kan høre, at hun synger for sin far, melodien kender jeg ikke, men teksten er den gode gamle: 'harlllooo harllooo babpu bpor haaarloooo'. Klokken er 23:30 og tumlingen burde i den grad sove. Både Hr. F og jeg er udmattede efter mange dage med tvær Sveske. Jeg har ca. samme følelse som da vi lige havde fået hende med hjem og vi ikke anede hvad vi skulle stille op med hende. Er ret sikker på, at jeg ville tude, hvis der kom en voksen (præcis som da sunderen kom på besøg første gang). Overvejer at få ryddet hele kæften på hende og give hende et nyt sæt forlorne tænder til jul og fødselsdag ind til de blivende kommer. Hva'? gebis er sgu da ret trendy.

lørdag den 17. december 2011

Cornflakes konfekt

Som regel bager jeg ikke kager eller kaster mig ud i det store konfektshow. Ikke fordi jeg er dårlig til at bage (for det er jeg ikke) men fordi, at jeg jo æder hele molevitten bagefter. Alligevel har der været gang i chokoladesmeltningen her til aften. Vi har produceret en omgang af 90'er klassikeren cornflakes konfekt, både en flok med nødder og nogle med nødder & rosiner. Nu venter vi på, at de stivner så vi kan æde dem alle sammen (de 8 vi satte på altanen for hurtig afkøling, er nemlig væk)



Skulle der sidde nogen derude, der ikke er klar over, hvordan man skruer disse super knasende godter sammen, så kommer der lige en ca. opskrift her:

- cornflakes
- hakkede nødder
- måske rosiner
- smeltet chokolade (man kan komme langt med lidt, men det er sjovere med mere)
blandes sammen og sættes af i toppe på bagepapir. Når stivnet kan det puttes i en kagedåse med bagepapir (hvis ikke de er spist inden)

fredag den 16. december 2011

The Usual Suspects

Det er fredagaften, vi har fået bøf bearnaise, nedkæmpet (det mest af) opvasken og vasketøjsbunkerne, der er håndbord i tv og Svesken har lagt sig til at sove efter en meget lang dag, med utroligt meget pjevs, dårlig appetit og feber. Vi har sofaen på ryggen og yndlingsslikket i poserne.

Vi har også (som de eneste i Danmark vist) udsigt til en planløs weekend, hvor vi kan gøre lige hvad der passer os. Hvis bare lige vi hver i sær får tændt en arbejscomputer og kastet nogle pligttimer i retning af dem, der sætter løn ind.
Jeg håber på også at nå at få tegnet lidt på et par idéer der rumstere i mit hoved, købt et par julegaver, se en veninde og sat noget tøj til salg på nettet (ikke at jeg aner, hvor og hvordan man gør det) og skrevet og sendt de julekort jeg har liggende.

Godt og blandet.


God weekend til jer andre

torsdag den 15. december 2011

Røvgevir

Jeg har i dag fået lavet et jule røvgevir, lige over min flotte muffintop. Det hele foregik på kontoret, og til ære for en fin tatoo-konkurrence på nettet. Hvis I vil stemme så klik her (og det vil I gerne, vil I ikke nok?). Jeg har ingen ægte tatoo, men engang imellem er jeg fristet. Jeg har bl.a en fin tegning af en fugl Phønix en dygtig illustrator en gang har tegnet til mig, men henblik på mulig tatoo. Jeg har også længe leget med tanken om en (tøj)knap øverst på ryggen eller et vaskeægte røvgevir, altså lige der på lænden. Selvfølgelig af et gevir med skuffel fra en kronhjort. Men når sandheden skal frem, er jeg nok både for bange for nåle og smerte samt uhyggeligt klart over at jeg højst sandsynligt vil ombestemme mig, eller bliver tatooafhængig. Så indtilvidere nøjes jeg med at more mig med påføringsudgaven.
Så lækker er min muffintop.

onsdag den 14. december 2011

Goth baby


Vi hænger stadig ud herhjemme pga 4 skoldkopper. Svesken fik lige lov at sidde selv i 2 min med sine tuscher. Regnede med at hun havde styr på det. Åbenbart er det hårdt med skoldkopper, for hun valgte at benytte alenetiden på at lægge en hæftig emo/goth-make up. Håber ikke det er et look vi skal se for meget på om 10-15 år, for det klæder hende ikke.


- Fra telefonen!

tirsdag den 13. december 2011

Fuld tryk på

I dag har jeg haft en mega effektiv dag. Jeg har arbejdet målrettet på arbejdet, fået løst nogle opgaver, der har ligget lidt længe. Men det er ikke det bedste ved i dag. Jeg har nemlig også fundet en løsning på et legekøkken til Svesken. Den lille husmor hænger altid ud i vuggerens køkken, men alle dem der er på markedet et ligesom 50 cm for høje til en rolling på 15 mdr. Så derfor har jeg fundet ud af, hvordan vi bygger vores eget, og regnet ud at min tømmrerven, som vi alligevel skal se mellem jul og nytår, skal hjælpe os med at fikse de ting, vi selv er for fumlefingrede til.

Men den allerestørte optur kommer af en idé jeg er ved at færdiggøre og som jeg i morgen sender til en af verdens største legetøjsproducenter. I får mere af vide, så snart de har svaret. Jeg vil ikke jinex det, eller risikere at de ikke vil 'lege' med fordi jeg er har offenligtgjort idéen her på bloggen (hvor få læsere jeg så end har)

mandag den 12. december 2011

Skoldkopper

Ja så fik Svesken skoldkopper, hun er indtil videre ikke synderligt påvirket og det passer mig helt fint, at hun får dem nu, hvor hun er så lille. De kloge hoved siger, at det er slemt at have skoldkopper som voksen.
Men når det, så er sagt synes jeg, det var lidt flovt at skulle hente en unge 3 timer efter, jeg var gået ud af døren med et: 'Hun har ikke sovet så godt, hun er vist ved at få tænder'.
Vi havde nemlig set røde knopper, men ikke tillagt dem særlig værdig, da hun blev vaccineret sidste mandag og efter de forventede 5 dage blev fint spættet af usmidtbart udslæt. Vi googlede det inden hun blev skippet afsted i fredags.
Desværre for os havde trunten ud over vaccinationsudslættet også raget skoldkopper til sig (hun er 2. Udbrud i vuggeren), så vi har bla brugt dagen på at kontakte de gæster vi har haft i weekenden for at fortælle, at de nok skal regne med at have være udsat for smitte. De fleste har meldt tilbage at de for længst har være der, men den skønne lille trold, på knap et år, der han ud her i lørdags kan nok forvente en omgang skoldkopper lige omkring 8-18 fra nu.

Ps vi deler gerne ud af kopperne, hvis nogen
skulle have den slags lyster.


- Fra telefonen!

søndag den 11. december 2011

Endnu en dejlig søndag

Her i Forstaden har dagen budt på legeplads, madplan/indkøb til næste uge, ordning af cykel, tøjvask, honninghjerter og honningbomber, besøg af dejlig ven der bor i Norge, and med brunede kartofler og grønlangkål til aften og en unger der ikke kan falde i søvn, nok fordi der er kål på tværs i tarmen og en tand ekstra i kæften.

Jeg fik også købt tuscher til Svesken, så vi kan lave nogle child labor julegaver til dem i familien der værdsætter krusseduller. Svesken har allerede taget dem i brug. Pt synes hun dog at hætte funktionen er klart den mest spændende.





- Fra telefonen!

lørdag den 10. december 2011

Kønsdebat



Der er godt gang i den over i kønsdebatten. jeg er selv usikker på, hvad jeg mener om hele det der feminisme, kønskamp og forsmåethed, der på en eller anden måde altid dukker op i debatten: Kvinder vs Mænd. Jeg går selvfølgelig ind for lige løn for lige arbejde, lige mulighed for uddannelse og lige mulighed for barsel. Men det betragter jeg mere som et menneskesyn, end specifikt kønspolitisk. Ind til jeg var færdiguddannet troede jeg slet ikke der var forskelsbehandling i Danmark. Jeg har vist skrevet om det før, men vi tager den lige en gang til for Prins Knud. Da jeg skulle ud og søge job, fik jeg et, hvor der samtidig blev ansat en mand, med dårligere kvalifikationer end jeg, på trods af dette fik jeg tildelt flere ufaglige opgaver end han. Til præsentationen af mig for min chefgruppe, tillod ham der havde ansat mig at fortælle en alternativ version af ansættelsesforløbet og at gøre opmærksom på, at revisoren havde frarådet min ansættelse, fordi jeg jo 'nok snart skulle på barsel'.
Så sent som i onsdags var der en i min chefgruppe, der højt og tydeligt sagde på kontoret: 'Mænd giver man hånden, kvinderne kan få en krammer'. Jeg bliver pr automatisk omtalt som sekretær, på trods af at jeg sidder med en fagspecifik cand.
Jeg må indrømme at summen af den slags oplevelser, på min forholdvis korte tid på arbejdsmarkedet, gør at jeg til tider bliver stødt over nogle ting, som sikkert ikke er ment dårligt, men alligvel får mig til at ægrer mig over, at jeg ikke er en mand. Det er ret ufedt!
Jeg er irriteret over at jeg i øjeblikket ikke kan se fordelene ved at være kvinde, jeg er bekymret på Sveskens vegne, fordi hun total er en dukkemor, der elsker legemad, stritter med lillefingrene og i det hele taget usdtråler en feminitet, jeg er pissebange for skal hæmme hende senere i livet.

Jeg har svært ved at navigere i, hvad der er biologisk bestemt, hvad der er kulturelt, hvor meget der skal accepteres som 'naturligt' og hvor jeg skal forsøge at påvirke min egen hverdag, med en stophånd og en kommentar om at det er at gå over stregen. Og ikke mindst hvor meget jeg skal presse Svesken til at lege med biler, tog og bolde.
Indtil nu er min konklusion at mangfoldighed er godt, og at jeg nok er nød til at acceptere at Svesken vælger klassiske kvindelig dyder allerede i en alder af godt et år. Jeg kan kun håbe, at hun alligevel formår at blive et gladt, og ikke mindst nuanceret mennesker.

fredag den 9. december 2011

Tømmermænd

Jeg hører til det usofistikerede folkefærd, der ikke kan drikke med måde. Enten holder jeg mig til sodavand, eller  også går Frank all in på guldøl og Fisk. For noget tid siden var jeg til polteraben, hvor jeg blev uhyggeligt  fuld. Sådan kan det jo gå, når man forsøger at indhente flere års graviditetsrelateret afholdenhed. Efter den omgang med bræk i entréen, bræk i 2A'eren dagen efter og ingen mad før 36 timer, har jeg set ikke haft lyst til at drikke. Jeg orker ikke tømmermændene (og Frank kan godt lidt være en mean drunk).
I dag er Hr. F til julefrokost, og han påstod hårdnakket, at han ikke ville drikke sig i hegnet. Ikke fordi jeg sådan rigtig er sådan en sur kone, der hader når min mand går ud. Men fordi han har inviteret en af sine venner med tumling, på besøg i morgen. Og så er der risiko for, at jeg er den sure kone, der hundser med ham i morgen.
Problemet ved ikke at orke sine egne tømmermænd, er at andres bliver helt ulidlige. Særligt dem der ligger på ens sofa og emmer af dagen derpåsprit.

torsdag den 8. december 2011

Hjemmelavet julekalender

Svesken har en fætter, der er rigtig dygtig til at tegne og som elsker hende overalt på jorden. Derfor er hun så heldig, at der kom en superfin hjemmelavet julekalender. Jeg er helt rørt over at min store nevø, har lavet så fin en gave til Svesken. Han har virkelig gjort sig umage.







En lille tyk julemand bag låge nr 2

Fra telefonen!

tirsdag den 6. december 2011

Jul på bloggen

Så er der jul på bloggen. Endelig har jeg fået smidt nogle julehjorte ind som baggrund. Jeg fik idéer oven ved Louise som allerede 1. december foreslog en jule-make-over. Grundet en del tekniske vanskelighede og det sædvanlige sløvsind er det først i dag lykkedes mig at jule min blog. Over ved Mille er der gang i undren over, hvordan man pynter til jul uden at rode. Jeg har anbefalet julepynt i opgangen og til den liste, vil jeg nu tilføje pynt på bloggen (Her er jo ingen unger, der smider deres legetøj oven i det, velda?)

Oprindeligt havde jeg store ambitioner

søndag den 4. december 2011

Plakatophæng

Vi har i dag været ude hos nogle af vores venner, til den traditionelle 1. søndag i advent julehygge (på den falske 1. søndag i advent). Sidste år havde de købt juletræ og alle der var til stede lavede fint julepynt til træet. I år var der, til min store skuffelse, ikke noget træ og den eneste der lavede julepynt var Frk. Kommunikation, som lærte mig at folde en smart stjerne (måske der kommer en DIY senere). På trods af manglen på klippe/klister var det top hyggeligt, og alle rollingerne der var til stede råhyggede med hinanden og æbleskiverne.
Men det her blogindlæg skal i virkeligheden slet ikke handle om julehyggen, det skal handle om en lækker måde at hænge plakater op på. Inde på deres søns værelse har de hængt et par super lækker zoo plakater op. Plakaterne er limet på 10-12 mm mdf-plade og skruet direkte i væggen på nogle lækre skruer med fine monteringsringe/spændeplader. Jeg synes, det er lækkert råt, der er ikke noget glas ungerne kan slå i stykker og det er (forholdsvist) billigt og nemt at gøre selv.

Plakaterne ved siden af hinanden.
Hjørner med skruen og spændepladen.

lørdag den 3. december 2011

Black and White Ball - gode party-fifs

Der var julefrokost på arbejde i går. Vi holdt Sort/Hvidt-julebal med overraskelse. Hele aulaen var pyntet fint op i sorte og hvide draperinger, og overraskelse var Las Vegas gambling, hvor alle fik 2000 penge at spille for.
Alt gik som planlagt (bortset fra de døde højtalere omkring kl 1). Maden var traditionel julemad, men i små bitte portioner - en slags juletapas. Hvilket var helt perfekt, fordi alle fik stillede deres sild/flæskested/andebrystlyst men ingen blev overmætte og dvaske. Sceneskiftet fra stort rum med masser af siddepladser til flere små rum uden stole nok, gav en superfed crowedet følelse. Der var nok at drikke, spændingen var intens i Las Vegas-rummet og røgmaskinen gav den gas, ligesom alle andre, på dansegulvet. I baggården var der linet op med bål, sørgmodig klarinet og tæpper til rygerne. Alle havde taget dress coden alvorlig og klædt sig på i deres fineste tøj (har faktisk ikke set så mange smookings uden for et bryllup, vist heller ikke til et bryllup) og enkelte var gået all in på parykker og falske øjnvipper. Jeg selv havde min sorte kjole med palietter på. Det eneste der var i vejen med den, er at den er købt for 10 kg siden og derfor ikke kunne lynes i siden. Så jeg dansede med cardigang hele aftenen, for ikke at flashe min flæskeside alt for meget. Alle havde valgt 5 dansesange, så dansegulvet var godt fyldt af ivrigt svingende arme og ben. Omkring midnat var der en herre og dame, der byttede tøj. Hun blev laber og han (som ellers er en flot mand) kom til at ligne noget fra Mandrilaftalen.
For mit vedkommende sluttede festen med natmad i form af saftig cheesburger, en god fornemmelse og en taxatur til Forstaden. Denne fest bliver svær at toppe!

Mine tre party tips:
- Hvis der skal spises så sørg for at folk ikke bliver mætte, de skal kun nå til 'ikke sulten mer'-stadiet. Det er nemlig perfekt bund for perfekt brandert.
- Sørg altid for der er for få stole, det giver gang i minglingen og dansegulvet. (Få evt. flere gæster til at komme efter middagen, dette giver ny energi til et mæt selskab)
- Hold musikken usnobbet, hvis festen er et bred udpluk af alm. mennesker.

Rætte go fæst

Aulaen inden festlighederne gik i gang.
Min fine kjole i Las Vegaslyset


Bål i baggården

Dansegulvet indhyldet i røg

Dry Martinis

Ps. billederne er taget på min Iphone med monster dårlig kamera.

torsdag den 1. december 2011

... og vinderne er:

Så er der blevet trukket lod om Bingokulgerne herude i Forstaden. Hr. F var lykkens pamfilius, for Svesken var i drømmeland. Jeg er glad for at kunne afsløre, at Christina og Lea aka Pif Paf Puf har vundet Bingokulger. Alle jer  andre må ind på Nammi.is og hive ned af hylderne. I det hele taget har de ret mange sjove ting på Nammi.is

Vinderne!

Mandses lækre hånd
Så søde vindere skriv straks jeres adresser til FruForstad@hotmail.dk, så vil jeg sende lækkerier til jer.

onsdag den 30. november 2011

Du kan nå det endnu: Vind überlækre Bingokugler

Jeg har jo gang i Danmarks sørgligste bedste Give away. Det er i morgen, der bliver trukket lod om de lækre kugler. Skynd dig over på Give awayen og meld dig til. Jeg trækker lod i morgen aften omkring kl. 22:00.

Svesken der gerne vil have fingrene i Bingokuglerne

Kassen med Bingokugler blev åbnet og Svesken kan tømmekassen.

tirsdag den 29. november 2011

Julepynt

Jeg er ikke så meget for pynt i hverdagen, egentlig heller ikke til jul og hvertfald ikke nisser. Men de seneste år er der alligevel sneget sig noget julepynt ind rundt omkring. Jeg insisterer på at køre temaer, sidste år var det stjerner, det har været snefnug og glaskugler. I år har jeg lyst til at pynte med spiselige ting. Her snakker vi peberkager, julestokke, snebolde og andet i den dur. Men det harmonere bare virkelig dårligt med, at jeg igen i går blev spurgt, hvornår jeg skal føde.  Det harmonerer nok endnu dårligere med at Svesken æder alt, hvad hun møder på sin vej og at Hr. F fråder ALT, med et sukkerindhold på mere end 2% i vores lejlighed. Jeg tror, det ender med noget andet (der må gerne smides gode idéer nede i kommentarene).
Det eneste der er nogenlunde stabilt julepynt i vores jul, er indpakningen af vores hoveddør.

Så flot er døren i år.

mandag den 28. november 2011

Jeg er en meget stolt mor

I morges da jeg afleverede Svesken, blev hun kysset af to af de andre børn på stuen, som vist bare SÅ godt kan lide hende. Jeg synes, det er så fint, at de er så søde ved hinanden. Det var også lidt en øjenåbner til hvordan snotbaktusser bliver spredt hurtigst muligt, til virkelig mange børn. Men pyt med det, tænker at hun bliver hurtigere immun over for alt, når hun sådan bliver snavet i gulvet ved ankomst til vuggeren. Men ikke nok med den kærlige modtagelse i morges, så kunne en af forældrene til et børnehavebarn fortælle til forældrerådsmødet, at hjemme hos dem hedder alle dukkerne Sveskens navn. Jeg kunne ikke være mere stolt. Jeg er så lettet over at min lille baryler er vellidt (for det tolker jeg det som) i sin dagligdag. En af mine største morbekymringer har nemlig været, hvordan vi fik stimuleret Svesken til at være god til sociale sammenhænge. Jeg tror, vi er på rette vej.

fredag den 25. november 2011

Vi har kaldt forstærkning ind

Den stakkels mand er stadig underdrejet, nu har han faktisk været syg i knap 14 dage, og det er ærlig talt lidt hårdt. Mest for ham, fordi han bare kan ligge på sofaen og gispe efter vejret. Men også lidt hårdt for mig, fordi jeg skal klare alt det med hus, hjem og Sveske helt selv (hvordan gør enlige mødre det, altid?). Så nu er vi ude i ekstremerne. Zoneterapeuten, der i sin tid hjalp os med at få Sveskens eksem til at gå væk, har været forbi i dag og give mandse en omgang. Faktisk er han så langt ude at han et kort sekund overvejede at bruge et hvidløg som stikpille, det har vi nemlig hørt i Natholdet skulle være godt mod alt sygdom (og så har vi googlet lidt mere på det). Men fordi jeg ikke kunne love, at ALDRIG sige noget til andre, så faldt tanken og han nøjes med iprener og næsespray. Eller det gør han ikke, han har investeret i næsehornet og man må sige at læges dom om: 'Virus' har gjort at der bliver søgt andre veje. Hvis i har nogle rigtig gode fifs, til hvordan man slipper af med noget sejlivet sygdom!
Lad os sige det på den her måde: Hr. F er helt lige så sej som Patrick Nielsen, som deltager i Vild med Dans finalen med influenza.

Næsehornet!

torsdag den 24. november 2011

Jule-CD'er (og en røffel til ufrække croonere)

Flot fyr (?) lånt her


Nu er det nu alle pladeselskaberne sætter ind efter vores julegavepenge. Det gør de med massive reklamer, for den ene mere ligegyldige samling efter den anden. Personligt har jeg en massiv aversion imod Michael Bublé, og den bliver ikke mindre af, at han i år har valgt lave en desideret juleudgivelse. Til en begyndelse, synes jeg, at hans navn er det tåbeligste i showbiz. Jeg har ikke nogle lødige argumenter hvorfor, men jeg synes Bublé er et latterligt navn. Jeg synes, han har en umandig lille mund, som han spidser på en helt utroligt (u)sexet måde og så har jeg utroligt svært ved at forstå, hvorfor han har fået så meget succes. Han vil gerne være en crooner, men de skal jo ligesom være lækre og mystiske. Michael Bublé er en umystisk flødedreng med korte ben.

... og er vist tilbage i den rille med at være utilfreds, jeg helt ikke ser mig selv i.

onsdag den 23. november 2011

Farvel gamle venner

Jeg har i dag sagt farvel til to par sko i dag. De har fulgt mig i tykt og tyndt. Jeg kan huske, da jeg købte dem. Jeg var helt høj over, hvor lækre og seje de sko var. Faktisk synes jeg også, at jeg blev ret lækker og sej, når jeg tog de sko på. Nu er jeg bare vokset fra dem og skoene er i den grad udslidte.
Det er en sær fornemmelse, at i den grad vokse fra en beklædningsgenstand, man har været rigtig glad for.Jeg synes sådan set stadig at de sko er seje (og behagelige) og det kan ikke udelukkes, at jeg endnu engang vil købe et nyt par i den pink, eller lillae kulør.

Helt døde Reebok i labre farver.

tirsdag den 22. november 2011

Wordfeud

Vi er faldet i gryden herhjemme og spiller nu wordfeud på højtryk. Mod hinanden, mod fremmede og mod venner. Hr. F vinder, han er god til ord og han spiller for at vinde. Jeg er dårlig til ord. Halvdelen af de gange jeg lægger et ord, er det for lige at teste om det mon dur. Faktisk er jeg heller ikke særligt imponeret over wordfeuds ordbog. Den godtager eks. Ikke my, til gengæld er den med på fx, hvilket får en (læs: mig) til at håber på ex, men nej ex godtages ikke.

Jeg har forsøgt mig lidt med random spillebrættet og der kan man virkelig være heldig og score store point på få bogstaver.


216 er da meget godt for 4 bogstaver, ik'da?

Fra telefonen!

mandag den 21. november 2011

Selvmedlidenheds højborg

Der er flyttet to nye beboer i ind i paladset. 

Den ene er Sveskens alterego, som viser sig at være at smadremanden. Selv om jeg er glad for, at det ikke er en eller anden primaballerina (det viser sig nemlig, at jeg er kønsracistisk), så er jeg alligevel lidt ked af, at det er smadermanden. Han er nemlig temmelig anstrengende. Hver gang, der er noget der ikke passer Smadermanden, så får den hele armen med råb, vinduesviskerarme i højeste tempo og snot/tårer/olmt blik. Hun er 15 mdr, og så vidt jeg ved starter selvstændighedsalderen først omkring de 24 mdr. Derfor er jeg oprigtigt bekymret for, at vi gør noget forkert som forældre, siden Svesken er SÅ frustreret, at hun er nød til at lade Smadermanden overtage sit liv.

Ynkemanden i sofaen med Wordfued og Kinder Riegel.


Den anden beboer er selvmedlidenheden. Det er oplagt, at smadremanden har ondt af sig selv, det er vist en af præmisserne hos ham. Det er vist også oplagt at Hr. F er fyldt med selvmedlidenhed. Han har nemlig været syg de sidste 10 dage, og jeg viser ikke den store omsorg. Han er godt vandt, han er nemlig vokset op hos en sygeplejerske mor og har været sammen med sygeplejerskekæreste i mange mange år. Jeg derimod tror ikke rigtigt på den sygdom, heller selv om han faktisk har taget sin temperatur, som var 38,5 og dermed beviser at han faktisk ER syg.
Jeg har ondt af mig selv, fordi jeg har taget en fridag, så Svesken kunne komme til første tandlægebesøg og 15 mdrs vaccination. Begge dele aflyst pga feber hos Svesken, af den slags der kommer i 30 min, er væk i 30 min osv. I stedet for en hyggelig dag med legeplads, grinende Sveske og happy love. Fik jeg en dag med smadermanden og ynkemanden (og selvmedlidenheden)

søndag den 20. november 2011

Strikkede vanter med norsk mønster

Der er sket noget forfærdenligt, jeg har (igen) mistet en vante. Det spiller ikke, derfor er jeg gået i gang med at strikke mit første par tantevanter. Jeg har, sådan ca., talt den op jeg har, og tror på, at mit strikketalent er stort nok til, at jeg kommer helskindet igennem projektet og får et helt par vanter (ikke ligesom da jeg skulle strikke strømper).
Jeg er som altid fuld af forhåbning og gåpåmod. Det eneste der nager lidt, er at jeg havde besluttet mig for at gøre de andre strikke- og hækleprojekter færdige inden, jeg startede noget nyt op. Det står der nemlig på en af organisationsmors lister, at man skal gøre det færdig man er i gang med.

Den tilbageblivende vante, nøglerne til den nye
og de ufærdige projekter i kurven bagved.


PS Jeg kalder dem tantevanter, fordi det er min fars tante, der har strikket dem til mig hele mit liv. Damen er 82 år desværre holdt op med at forsyne mig med nye vanter hvert år.

PPs. Husk nu den spændende give away

lørdag den 19. november 2011

Gode rutiner

Giv mig nogle gode rutiner. Jeg tror, jeg har fundet en løsning på alle mine problemer. Store sager! Jeg bilder mig ind, at hvis bare jeg får lavet nogle gode rutiner, så kan jeg opnå alt det, jeg går og drømmer om i hverdagen. Her snakker vi pæn hud (hudrutine), lækker & sund krop (motionsruntine/morgenmadsrutine/råkostrutine), et uklamt hjem (rengøringsrutiner - det er nok mest nødvendigt) og effektivitet (strikke/arbejdsrutiner). Nu skal jeg bare lige finde en måde at opbygge og indarbejde de her rutiner. Når jeg kigger rundt i blogland kan jeg kun være imponeret over det alle andre når. Her mener jeg ikke  kun de store mængder af stikke-, hækle- og sytøj der bliver produceret. Jeg tænker også på den nærhed og ømhed, der bliver udvist over for børn, mænd (lets face it blogland er tøseland) og medmennesker.
Sandheden er jo, at ud over tandbørstning, har jeg kun rutiner i at opgive ellers gode idéer og intentioner. Damen      over på organistionsbloggen har faktisk lavet en liste man kan følge, så det kaster jeg mig sgu ud i. Så må vi se om jeg ender som rutinejunkie, ønsk mig held og lykke.

fredag den 18. november 2011

Strik

Jeg går til strik. Det har jeg gjort i et år, og når jeg selv skal sige det, er jeg ret god til at strikke. Jeg kan i hvert fald basismaskerne og som regel også decifrere opskrifterne. Opskriftslæsning er ellers temmeligt svært! Men jeg stopper ikke til strik, selv om jeg føler jeg har styr på det. Til dels fordi, jeg ikke får strikket særligt meget derhjemme men mest fordi, det er et forum hvor der bliver talt om alting. Der er en del faste men også udskiftning på holdet, og ligegyldigt om folk er unge eller ældre, nye eller gamle på strikkeholdet, så er der en selvfølgelig åbenhed og ugenerthed. Ud over rib, patent, kantmasker og opslaning bliver der snakket om sorgen ved ikke at få de børn man drømte om, de ting der ændre sig i livet når man har (haft) cancer, hvordan man planlægger et bryllup, som alle blive tilfredse med, samtidig med ens mor ligger på sit dødsleje, hvordan det er at være arbejdsløs, hvordan man hurtigst kommer i form og alt andet der ellers er relevant for livet i forstæderne.
Jeg elsker det. Det er et vindue der giver mig mulighed for at se på verden gennem andres øjne. Skulle hilse at sige at perspektivet er temmelig anderledes når man er hyperperfektionist med god kuktiveret bagrund, hold op mod min egen: den fejl laver jeg nok ikke næste gang.

Jeg elsker at indgå i ukurante sammenhænge, især fordi mit eget fag er helt igennemt homogent og så ens at vi alle er klædt i samme farve, bor med de samme møbler og rejser de samme steder hen på ferie.

- Fra telefonen!

onsdag den 16. november 2011

Give away Bingo Lakkrískúlur

Nu har jeg gennem snart længere tid forpestet blogland med min evige snakken om den islandske Bingo Kulge. Bingo Kuglerne er herskeren af den meget moderne kombination: lakrids og chokolade. Af samme årsag er jeg ellevild over at kunne byde til Forstadens første give away. Jeg smider et  par poser Bingo Kugler i puljen.
Er du til Salmiakki, Yankie bar med lakrids eller en af de andre chokolakridser så vil du ikke gå glip af Bingo Kugler.

Vil du vinde en pose, så smid en kommentar (husk e-mail, hvis du ikke har egen blog). Vinderen bliver udtrukket d. 1 dec. 2011

Sådan  ser poserne ud
 (blogger og jeg har stadig svært ved at blive enige om hvad vej  billederne skal vende)

tirsdag den 15. november 2011

Støvallergi

Hr. F har haft det, fra før vi blev et par. Jeg har åbenbart udviklet det og vi må nok desværre indse, at Svesken er født med støvallergi eller husstøvmideallergi eller en af deres allergifætre, der gør at støv ikke lige er sagen. Det er næsten ikke noget problem i vores hverdag i Forstaden. Men når vi er på Fødeøen, er det et ret stort problem. Der bor vi i min fars hus. Han er lige som mig en samler, ikke af den slags der har fine samlinger, nej af den slags der ikke smider ud, for måske jeg skal bruge det om 15 år. Derfor er der virkelig meget lort i hans lille hus. Det meste af det har stået der i mange år, uden nogen har værdiget det en tanke. Dermed har støvsugeren heller ikke lige været der. Så fra det øjeblik vi træder ind ad døren, til vi er ude igen doper vi os med allergipiller, i hvertfald os to store. Svesken har ikke fået nogle. og derfor har hun heller ikke sovet. Præcis derfor har vi heller ikke sovet. Kan godt fortælle, at ligningen allergisk Hr. F+supertræt Sveske x nysende Fru F ikke er en positiv en af slagsen. Så nu er vi hjemløse på fødeøen, hvilket passer vildt dårligt. For selv om min far ikke en rengøringsfanatiker, så er han godt selskab og utrolig omgænglig. Vi har eget værelse, egen nøgle og utrolig stor frihed når vi er ved ham. Min verden har oprigtig talt svært ved at dreje rundt ved tanken om,at vi ikke kan være der. Derfor er jeg også villig til at gå langt i forsøget på at vinde over støvet (og bunkerne). Planen er pt, at forsøge at overtale min far til,at jeg kommer forbi et par dage, og at vi så sammen smider ud, gør hovedrengøring og får overblik. Jeg tror ikke, han er svær at overtale, en stor del af det støvsamlende lort er nemlig mit.


- Fra telefonen!

mandag den 14. november 2011

Ryan Adams i Musikhuset

Groupien og jeg var til koncert i går, og det var forrygende. Som opvarming kom der en Rasmus Botoft klon ind (i ved ham fra Rytterriet) og selv om han sang fint, blev der ved med at runge: 'vi kører den ind med panis' inde i mit hoved. Heldigvis blev der helt stille for den slags løjerligheder, da Ryan Adams selv kom på scenen. Han fyldte Salen med musik og sin sædvanlige småhvisken mellem numrene. Ud over at spille fine sange og synge som en nattergal (en rock'n'roll en af slagsen forstås) så er han faktisk også temmelig morsom. Han talte flere gange til publikum, bla. Ham der forsøgte at bootleg optage koncerten, men ikke var kløgtig nok til at sætte tape over den lille grønne lampe på sit kamera, dem der listede ud fra koncerten inden den var færdig og et par af dem med efterårssnue og dertil hørende hosten og harken. En med et særlig slemt host, fik endda sendt noget vand ned fra scenen, hvilket fik min sidemakker (nej ikke groupien, men til den anden side) til at udvryde begejstret til sin ven: 'Hvor sejt!'. Er ret sikker på at han ærgerede sig over ikke at være forkølet.

Ryan er temmelig produktiv og har et bagkatalog på uhyggeligt mange albums, derfor kan han også snildt spille en koncert på 2,5 timer. Så det gjorde han. Han spillede og spillede og spillede alt imens han fortalte Niels Haugsgaars-agtige jokes ind imellem.
Groupien var som forventet helt forgabt og tilfreds med oplevelsen. Det samme var efter alt at dømme resten af publikum. På den sædvanlige selvanmeldelsessnak efter koncerter hørte jeg sætninger som:' Lige i øjet', 'Helt fantastisk' og 'Det var bare herrefedt!'
Min eneste anke var at Goodnigth Rose som er min favorit ikke blev spillet. Jeg gir den 98%.


- Fra telefonen!

søndag den 13. november 2011

Gift med en groupie

Hr. F er meget, MEGET stor Ryan Adams fan. Den hedeste drøm for ham er at blive fotograferet ved siden af, helst med en arm om Ryan Adams. Vi er lige nu i Århus Musikhus, hvor vi venter på at kl. bliver otte og koncerten går i gang. Vi var her lidt i syv. For Hr. F har læst, at Ryan var ude i i t-shirtbiksen da han spillede i DR's koncertsal (det gik vi bare glip af, fordi vi skulle overlevere Svesken til babysitterne.) Efter fremmødet at dømme er Hr. F ikke den eneste, der drømme om at hilse på aftenens stjerne. Her er flere fans, der allerede har Ryan Adams t-shirts på, stemning er forventningsfuld og let hektisk og de har alle mindst ét øje vendt mod shoppen. Jeg selv er ved at krølle sammen af pinlighed. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i trangen til at hilse på et idol. Tænk nu hvis helten er en topidiot, usympatisk eller lugter dårligt. Hvorfor skulle man dog risikere at få ødelagt helteillusionen?




Forventningsfulde fans!


Fra telefonen!

Mortens Aften

I min temmelige store kombinationsfamilie er Mortens Aften en af de store højtider. Jeg elsker Mortens Aften, og så længe jeg kan huske tilbage, har min far og jeg fejret den med and with the works. Da han for 10 år siden blev kæreste med sin nuværende kæreste, blev det starten på en meget stor familie. Hun har nemlig tre børn og min far har to. Nu har alle vi børn selv kærester og børn, så sammenlagt er vi omkring 20 mennesker i alderen 1/2 til 69 år. Det lader sig ikke gøre at samles i julen, da der ligelede huserer (mindst) fem svigerfamilier.
Derfor mødes vi alle sammen til gilde, den lørdag i november der ligger tættest på Mortens Aften, og spiser til vi er ved at sprække. Min far langtidsteger ænder i en hel uge og på selve dagen flytter vi alle møblerne ud af stuen for at gøre plads til et bord, der er langt nok til at alle mand kan sidde sammen. For mig er det så småt startskuddet til juleforbedredelserne og så er Mortens Aften i øvrigt en aften, hvor sammenværdet er i højsædet. Det er vores fælles tradition, og alle dem der kommer har en forventning om, at der er god mad fint selskab. Jeg synes, det er en afslappende tradition, som jeg glæder mig uforbeholden til (nok fordi det ikke er mig, der skal lægge køkken og hus til).
Jeg kan også godt lide jul, men jeg synes julen er en sværere størrelse, fordi der er mange, der har (ret fastlåste) forestillinger om, hvordan dén aften skal spænde af. Jeg har aldrig haft fast juletradition og har aldrig holdt jul på samme måde eller samme sted to gange i træk. Derfor er jeg, når jeg slev skal sige det, temmelig julefleksibel, og af samme årsag uforstående over dem der ikke er. Præcis herfor er jeg ikke spor begejstret for traditioner. De giver alt for nemt skuffelser, til dem med flest forventninger, og alt for nemt konflikter, hvis ikke alle er enige om hvilke traditioner der skal holdes i live. Af samme årsag er jeg også lidt bange for min elskede Mortens Aften, for det er en tradition jeg ikke er spor fleksibel omkring. Eller jeg er i hverflad ikke fleksibel omkring det at spise and en gang i november sammen med min familie.

Stuen i sin sædvanlige påklædning.

Stuen med langbord og vindruer til waldorfsalat.

tirsdag den 8. november 2011

Chokoladetest.

For ikke så længe siden testede Superheltemor div. lakridschokolader, bla. salmiakkien. I den forbindelse opfordrede hun (ihvertfald lidt) til fællestestning i blogland. Derfor har jeg kastet mig  ud i at teste lidt forskelligt lakridschokolade og en genfødsel.


Først den Islandske Nóa Pipar Perlur. I får lige min kommentar over fra Superheltemor:
Jeg er i gang med at smugteste div. chokolakridser. Jeg var nemlig i Irma for at se om de havde Bingokulger, det havde de ikke (så du må gerne købe et par kasser med hjem fra island). Til gengæld havde de Nóa Pipar Perlur, som er sød/blød lakrid med mælkechokolade og slamiakpulver. De er ret gode, særligt pga salmiakpulveret, der lige pisker en stemning op inden man ramme de lidt sødere inderdele.


Pipar Perlur.


Jeg har også en Nizza Sirius Lakkrískrul liggende på mit skrivebord. Regner med at spise den senere i dag, så kommer med en anbefaling.

Jeg spiste også Nizza Sirius Lakkriskrul,men det var godt nok en fis i en hornlygte. Papiret lovede masser af lakrids (og jeg var dumt nok til at håber på stræk salmiak). Der var måske i alt 8 minimalistike stykker lakrids i chokobaren og chokoladen, var af den slags, der er bedst inden man fylder 8 år, eller til nøds med et gevaldigt glas mælk.



Nizza som blogger ikke vil vende


Jeg har også testet Marabou Sensation, som er mælkechokolade morfet med noget oreofyld. Chokoladen er som alt andet Marabou chokolade, lidt for lys og sød (Ja nu taler jeg kun om deres lyse varianter), men oreofyldet var faktisk helt fin. Den knasede dejligt overraskende tilpas antal gange i hver bid. Jeg var ikke skuffet, men vil nok ikke købe den.



Sensation!




Til gengæld vil jeg gerne købe den genopstandende OrangeTrøffel, der nu hedder Fazerina (Nanet kan man diskutere, men smagen er himmelsk. Fazerina smager af barndom, ubekymrethed og af velalbalancet orangesmag. Jeg er lykkelig, det er en bøn der endelig er blevet hørt! Så skynd jer alle ud og købe Fazerina, så produktionen bliver sat op. Hvis ikke selv I kan spise dem, så kan jeg.


Et lille stykke af lykken.

Fede børnebøger

Alle 4 bøger om Lille Fant.
Svesken kan ret godt lide bøger, lige nu er det mest fordi, hun synes, det er fedt at bladrer i dem.Hvis det er bøger med tynde sider og flapper, så er det toppe at rive dem i stykker. Personligt er jeg ikke så vild med afrevne sider, så pt. forsøges det at udvide stakken af bøger med tykke sider. Derfor lykken var stor, da jeg i fredags før koncerten oksede rundt i Magasin. For her fik jeg øje på en flok lækre bøger om Lille Fant, Karina og Kæledyret fra Alvilda. De har tykke sider, de har fede farver, de har fine, små historier og er i et format Svesken selv kan sidde med. Med andre ord er de optimale. Jeg købte straks hele serien, og alle 4 bøger er blevet læst flittigt siden.

søndag den 6. november 2011

Ideel søndag

Vi har haft noget nær den ideelle søndag i dag. Svesken sov længe, spiste en stor portion morgengrød og var i super humør fra morgenstunden. Da hun sov middagslur var der forældre holde i hånd tid på sofaen til 'Spise med Price' og mulighed for at strikke lidt. Vi har fået lavet madplan, handlet ind til næste uge og været i haven for at ordne lidt. Der er blevet vasket tøj, vi fik biks bearnaise til aften, der kommer dejlig let tilgængelig film i tv i aften og sørmer om ikke jeg har løbet 1. Tur i fra sofa til 5 km programmet. Jeg er som altid svært tilfreds med mig selv når jeg har motioneret. Lad os håbe at det er denne gang det varer ved. (Det er nok mindre sandsynligt, når det skal gå fra nu og kulminere mellem jul og nytår med 5 km).

Biks Bernaise

Kærlighed fra haven

Svesken hygger med blade i haven.

Fine farver i haven



- Fra telefonen!

lørdag den 5. november 2011

Gillian Welch, Dave Rawlings og gamle scene

Der er få ting, der kan få mig op at ringe. Mandskor og mandoliner gør tricket. Derfor var jeg at finde på det Kongelige Teater i går aftes, for Gillian Welch var i byen og hun havde taget sin mand med. Han spiller på guitar som en engel (Han guitar har ståstrenge, en sært lille klanglasse og tynd lang hals) og hun synger så inderligt, at man er nød til at kapitulere. Sammen udgør de en ret vidunderlig cocktail.
Publikum var en sær suppe af meget moderne rock-hipster, jævnt mange ældre mennesker og så ellers en broget flok tilsyneladende helt alm. mennesker med hang til country. Koncerten havde det hele: guitarsoloer, flerstemmig sang, westernstøvledans, hits og nye numre. Jeg gir det 85%

For jer der ikke kender Gillian & Dave kan I starte her:
youtube<iframe width="560" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/7FM8ui2ByUI" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>

aaargh har tydligevis ikke styr på indlejringen - Hr. F fikser det når han kommer hjem.

- Fra telefonen!

onsdag den 2. november 2011

En humorforladt og hellig ko

Overskriften refererer ikke til den slags køer inderne lader gå rundt i gaderne, men mere til mig. Hr. F og jeg drøfter mange ting, i øjeblikket er det, hvad vi morer os over. Hvad der er værd at bruge tid på, og hvorfor det er værd at bruge tid på.
Hr. F morer sig gevaldigt over stand up, Anders Lund Madsen, folk der er pinlige og folk der, efter min mening, er gevaldigt grove. Jeg selv morer mig vist ikke så meget. Jeg er mere interesseret i oprigtig indelighed, og folk der selv har noget på spil. Hvorimod jeg ikke ser den store grund til at bruge alt for meget tid, på dem der pegen fingre af folk, der tør at gøre noget uden ironisk distance, intelektuel hoveren eller deciderede usympatiske angreb på andre. Desværre er inderlighed ikke særlig tit særlig morsom, faktisk er den slags virkelig tit, temmelig kedeligt, trist eller måske ligefrem deprimerende for ikke at tale om trivielt.
Min pointe er vist, at hvis man ikke selv har noget på spil, så synes jeg, at man skal finde noget bedre at give sig til end at gøre grin med andre. Hvis man møder ting ude i den virkelig verden, man synes er latterlige, ligegyldigt og hjernedøde, så er jeg også sikker på, at der er mange andre valg og muligheder man kan benytte sig af, så man ikke behøver at blive hængende der, hvor man bliver irriteret.

mandag den 31. oktober 2011

Efterlysning

Jeg har tidligere fortalt om dengang, jeg gik op og ned af Nørrebrogade godt gravid, og hængte efterlysningsplakater op, for at få et par meget specielle vanter igen. Min taktik virkede og vanterne kom sikkert hjem.
I tirsdags da Hr. F kørte på arbejde ved frokosttid, svingede han lige ind om en tank og hev en hotdog i land. Solen skinnede og han indtog sit overdådige måltid i en solstråle. Da han kørte derfra igen, efterlod han sin telefon på tanken (ikke inde på selve tanken, men lige uden for døren). 10 min senere opdager han, at telefonen er væk, han suser tilbage til tanken og telefonen er væk. Han ringer den op inden fra tanken, men Hr. F's telefon er slukket. Det var en sort dag for Hr. F. Vi snakker om det og jeg opfordrer til en efterlysning, så fredag sætter Hr. F en seddel op, der hvor hotdogen blev spist. Da han kørte forbi tanken i morges, var der et svar på hans efterlysning: Hej jeg har din tlf. ring til mig. 45 min senere blev blev Hr. F forenet med sin telefon. Han er meget glad, og telefon er blevet synkroniseret med iTunes og mangler nu bare et ikke-lukket simkort.

søndag den 30. oktober 2011

Vinterbuket

Yay, jeg har endda ryddet op i dag.
Jeg har jo tidligere proklameret, at jeg ikke bryder mig om afskårne blomster. Dog har jeg haft gjort en undtagelse med en flok trommestikker, der har prydet vinduet i (lidt for) lang tid. Trommestikkerne røg ud, og vindueskarmen føltes tom. Nej det er løgn, men jeg synes jeg er nogle flotte vaser, og dem vil jeg gerne vise frem. Så nu har jeg fået en vinterbuket, der består af bomuldsgrene, med store, hvide fluffy totter på. Ligesom trommestikkerne visne bolmuldgrenene ikke og derfor er de velkomne her i paladset. Jeg er så heldig at gå til strik med en blomsterhandler, som var sød at købe bolmulden til mig på grønttorvet. Hun kunne berette, at hun havde stået ved siden af en meget trendy blomsterhandler, der kun havde hån til overs for min nye buket. Fuck blomsterhandlerne, jeg er total 1. mover. Bomuld er mega in.

lørdag den 29. oktober 2011

Gys eller guf!

For lidt siden stod der tre zombier ude i vores opgange og sagde: 'Gys eller guf!' Vi var ikke lige forberedt på Halloween og derfor, overaskende nok, slikløse. Da de var gået igen, kom den sure gammel, og efter min mening yderst usympatiske, gamle mand, der bor dybt inde i Hr.F frem. Han vrissede noget om '... jeg vidste ikke lige, at det var: Tiggergang Halloween der ringede på'. Jeg hader, når folk har den indstilling. Fint nok, hvis du ikke er med på moden, eller ikke har lyst til at give slik (Så lad vær!). Men hold nu kæft ellers, det er jo bare nogle børn, der forsøger at have en sjov aften, og oven i købet har gjort sig umage med at klæde sig ud.
Da jeg var barn, var jeg aldrig ude til fastelavn, fordi jeg havde overhørt en børnehavepædagog sig til en anden, at den slags varnoget tiggeri. Jeg tuder simpelthen ikke, for jeg var godt klar over at tiggeri, var noget MEGET dårligt. Helt ærligt, så er det da vildt ærgerligt, at den barnlige glæde skulle tages fra mig (og evt. andre). Det er min meningen, at hvis man som voksent menneske ikke kan glæde sig over barnlig begejstring (og hoppe med på legen) eller sige til børn, på en pæn måde, at den tradition bruger vi ikke her, og dermed være adeles uforpligtet, så er man lidt sølle.

Godt at den sure gamle mand, ikke kommer frem så tit, og i øvrigt hurtigt forsvinder igen, når jeg bliver mopset over hans latterlige indstilling.

tirsdag den 25. oktober 2011

Vild med Dans

Jeg er vild med dans og vild med 'Vild med Dans' af samme årsag er jeg ked af, at jeg ikke er en semikendis, så kunne deltage i programmet. Jeg har dog haft en drøm, der kortvarrig fik mig på andre tanker. I drømmen fikjeg lov til at være med i Vild med Dans. Problemet var bare, at mine makker var HKH prins Joachim. Lad mig formulere det sådan her: vores kemi var ikke i top. Prinsen var, som  altid, meget formel og stiv i det, og gennem hele forløbet temmelig irriteret over, at jeg blev ved med at danse ind i ting. Men helt ærligt, det var da også ret strengt af min hjerne at placere vores træningsfaciliteter i min mormors stue. Viblev stemt hrutigt ud og jeg vågnede heldigvis uden HKH J ved min siden, men med den dejlige (dårlige danser) Hr.F i stedet.

PS. Hvis du kender en der caster vejrværter og Vild med Dans, så er jeg frisk.

mandag den 24. oktober 2011

Nej det er ikke Tour de France

Det er ikke Tour de France, jeg er ikke Lars Bak og jeg gider ikke 'trække dig op ad bakken. Kom nu ud af min cykels intimssfære. Jeg tit lidt sukkerkold om eftermiddagen (hvordan den end lader sig gøre med de mængder slik jeg spiser), af samme grund er jeg også noget irritable, når jeg cykler hjem. Eller faktisk bliver jeg først irriteret, når jeg rammer bakken, der ligger lige inden, jeg kommer hjem. På det her tidspunkt er jeg svedig og det sker, at jeg er ved at går tør for kræfter. Af samme årsag bliver jeg megaprovokeret af småfriske familiefædre på racercykler, der tillader sig at lægger sig på hjul af mig. Så lad dog vær, jeg gider ikke kunne mærke din kækhed i min nakke og din cykel på mit baghjul.

søndag den 23. oktober 2011

Risk-dag

Der var RISK på programmet i dag, og som altid blev der serveret fornem frokost, med rod i den solide danske madtradition. Der var wienersnitsel med brasede kartofler og æblekage med slør og som altid godt selskab og en sludder for en sladder. Spillede I så ikke RISK? Nej det nåede vi ikke til i dag, for vi besluttede at en gåtur i det gode vejr. Derfor er jeg stadig regerende verdenshersker (i hvertfald i vores lille gruppe)

Æblekage med slør, ikke dårligt.

Snitsel med the works. (blogger vender billedet forkert :-( )

lørdag den 22. oktober 2011

Med på bogmoden

Fik jeg sagt jeg vandt i poker i går?

Vi har længe haft planer om at rydde grundigt op og gøre vores lejlighed slagsklar. Det er jo meningen, at vi skal flytte tilbage til fødeøden (gerne i noget der minder om drømmerhuset), når jeg fundet et job, og vi har solgt paladset i forstaden. Da der ingen jobs er at få, er planen vist at starte med at forsøge at sælge lejligheden. I dag gik vi så så småt i gang. Første afdeling af oprydningen gik ud på at gøre vores bogreoler moderne, eller det er vist i virkeligheden so last season, men nu er bøgerne sat i farveorden (i stedet for efter emne, for faglitteraturen og efternavn for skønlitteraturen). Vi tror på, at det giver et mindre rodet udtryk og dermed illusionen af flere m2. Hr. F synes at resultatet er fint og giver stuen bedre energi (tøs), Jeg selv synes det er ukultiveret og så irritere det mig også at afsnittet med grå/brune og grumsede fylder så meget.

Skønlitteratur og arkitekturbøger

Kogebøger og andet faglit.
Sort, blå, lille og rød reol.
Orange, gul, grøn, brun, grumset, hvid og grå reol.
* Så kigger I ikke på rodet vel?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...