Jeg er arkitekt og så heldig at have et job, der indbærer, at jeg til tider får lov til at besøge fine mennesker i deres fine huse. I dag var sådan en dag. I høj solskin kørte en kollega og jeg til Jylland for at se på noget dejligt parcelhus.
Huset ejer var en flot ældre herre, der var mejerist, faktisk var han forfremmet til flødemester. Hvor sej en titel er det ikke lige? FLØDEMESTER! Når man er flødemester, står man for eksportfløden og chokolademælken. Jeg tør slet ikke tænke på hvor stor og fed jeg ville være blevet i det job. Flødemesteren bød på en mellemmad i sin havepavilion og serverede øl/snaps til de seje og citronvand*, til de mindre drevne. Det er fan'me storslået, at man kan kalde sådan en dag for arbejde.
*Åh barndomsminder fra min farfars hjem.
Det er den sejeste titel EVER! Nu ved jeg, hvad jeg vil være, når jeg bliver stor!
SvarSlet