søndag den 28. februar 2016

HIP HIP HURRA

Sidste lørdag havde Alfen fødselsdag. Han blev fem år, i hvertfald hvis man spørger ham. Hvis man kigger på fødselsattesten er det tre år, der er korrekt.

Begge unger vågnede ved fem tiden og var helt klar til at stå op og fejre fødselsdag. Det var der sjovt nok ingen forældre, der var friske på. Det lykkes os at trække den til syv inden vi kapitulerede og sang fødselsdagssang og delte de første gaver ud.

Gæsterne kom til frokost og havde så mange gaver med, at der vittigligt ikke er noget tilbage på Alfens ønskeliste. Altså bortset fra Nerfgeværer, som skrappe mor her siger, at han ikke er gammel nok til endnu.

Han brugte dagen på at sole sig i opmærksomheden og lege med alle sine nye gaver. Både racerbilbanen, Hulken, Captain America, walkie talkier, skattekiste, play doug, gravkoen og iron man dragten var sving det meste af dagen.

De sidste gæster gik, da den første sang var blevet sunget i MGP. Vi så hele festen med dynerne i stuen og for forældrenes vedkommende en lille håb om, at ællingerne ville gå kolde inden det sluttede. Men de var alt for vågne til at sove, eller lige præcis så vågne, at de ikke faldt i søvn. Til gengæld var de trætte nok til at være totalt ukoncentrede. I stedet for at slappe af brugte de det velkendte 'jeg lopper rundt over alt for ikke at falde i søvn'-trick. Så der var unger i gardinerne, da MGP sluttede.

Fødselsdagen var så stor en succes, at Alfen brugte det meste af søndagen på at græder over, at det ikke længere var hans fødselsdag. Han har troligt spurgt flere gange hver dag siden, hvornår han mon har fødselsdag igen. Han tager det ikke pænt, når vi forklarer, at der går lang tid inden han skal fejres igen.

søndag den 14. februar 2016

10 ting #1

Siden sidst har vi:

- Holdt fastelavn med de andre familie fra vejen. Jeg dumpede hårdt som mommy of the year, da jeg lagde alkohol i voksentønden, glemte at tage fotos af børnene og klædte mig ud som Hitler. Han var den eneste udklædning jeg kunne klare med eyeliner.

- Sagt farvel til farmor. Hun er nu flyttet ud af TV-stuen og over i sin egen lejlighed i Forstaden.

- Flyttet romaskinen op i stuen i håb om at blive mere fit og en anelse slankere begge to.

- Sort set ikke set hinanden, fordi der har stået kurser og arbejde i store mængder på menuen. 'Når min mor kommer hjem, så er min far lige gået. Når min far kommer hjem så sover min mor.

- Planlagt en 3 års fødselsdag. Alfen bliver 3 på lørdag, det eneste han ønsker sig er en racebilbane og alt med fjernstyringer. plus ALT med spiderman og lynet macqueen.

- Købt kaktusser. Jeg ved ikke om jeg har lyst til at have dem, de er frygtelig feng shui. Men de er jo også fantastisk moderne og hvem vil ikke gerne være moderne.

- Været syge på skift. Mest mig og ællingerne, og ikke noget alvorligt bare virkelig meget hoste, af den slags, der fortsætter om natten.

- Bygget store togbaner. Jeg elsker virkelig vores togbaner, men jeg drømme stadig om flere skinner og ringremisen.

- Binge set serie Drop Dead Diva. Ok det er kun mig, og jeg har kun igennem de første to sæsoner. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det var en virkelig god serie, som man bliver klogere og dybt berørt af. Men det er mest af alt en meget lang udgave 'Legally Blond' og 'Just like heaven'. Men når man nu elsker den slags, så er det jo ret dejligt med en helt serie med mange sæsoner i.

- Brug hele dagen i dag på at sove på skift. Fordi der har været underskud af søvn i de sidste mage uger.

mandag den 1. februar 2016

Gode venner og dårlige venner

I dag har en af mine veninder fødselsdag. Eller kan man overhovedet kalde det en veninde, når vi ikke ses længere? Det var ellers kærlighed ved første blik, da vi i sin tid så på hinanden gennem et klasselokale i Barndomsbyen.


Vi sad ved siden af hinanden det år, hvor jeg lærte at sy franske sømme og konstruere mønstre. Det var fantastisk. Året efter startede jeg på mit studie i Jylland og hun blev i Barndomsbyen. Og så gled kontakten ligeså stille ud. Vi har set hinanden et par gange på de sidste ti år, men det er ikke rigtigt blevet holdt ved lige.

Familiekviksandet har hevet mig så meget ned, at det i det hele taget er svært at fastholde venskaber. Det er ikke sjældent, at jeg en måned i forvejen planlægger gåture, madklubber eller dansetimer for så at opdage tre dage før, at der er overarbejde, syge børn eller for dårlig søvn i for lang tid, til at det kan lade sig gøre at være andet end en sofakartoffel, der der laver røvmærker i sofaen.

Det er træls, at der ikke er overskud til at prioritere alt det, som gør det hele meget sjovere. Selv om jeg ikke ser min veninde mere, så tænker jeg på hende, når det er hendes fødselsdag og mindes hendes 18 års, hvor vi festede igennem på det lokale diskotek med det sidste blad i vores trekløver. Vi pjækkede fra skole dagen efter og spiste pandekager og drak kakao i heftige mængder.

Jeg tænker også på hende i dagene op til jul, hvor jeg ved hun har det svært, fordi det minder hende om en tæt veninde, vi mistede alt for tidligt. Jeg tænker på hende, når jeg hører en bestemt sang i radioen, når jeg går forbi en bestemt guldsmed på Christians Havn og selvfølgelig
når hun dukker op i mit facebookfeed. Men jeg skriver ikke, for der er sgu for lidt venskab at klemme ud af mig til, at det giver mening at forsøge at genoplive et, der allerede er ebbet ud.

Nogen gange varer de største kærligheder ikke længst tid.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...