mandag den 26. november 2012

Kunsten at sove med åbne øjne


Trætheden har endnu engang indhentet og tacklet mig med en styrke, jeg ikke kan huske at have mødt før, end heller ikke da jeg i mine teenageår altid sov en lur på et par timer midt på dagen, og i øvrigt passede mine 8,5 timers søvn hver nat.

Jeg er så træt, at jeg falder i søvn før Svesken, som jo helst ikke overgiver sig før 21:30, på trods af faste rutiner, mørkt lokale osv.
Trætheden kombineres meget dårligt med den travlhed, der altid indsniger sig på mit arbejde sidst på året, ligesom at det ville være en klar fordel at få afsluttet nogle sager, som jeg har påbegyndt for alt for længe siden, inden jeg overlader kontoret til barsel.

Jeg har lært, at jeg ikke skal foretage nogle vigtige valg i denne geleagtige tilstand, da følgerne kan være katastrofale. Eks. skal den stakkels Sveske nu trækkes med 8 numsefarvede oliekridt, fordi jeg var for slap til at opdage, at jeg købte æsken med de sekundære farve i, i stedet for den med alle de flotte kulører i.

Hvis der bliver stille her igen, så sover jeg bare ...

mandag den 19. november 2012

Hvad tegner Kristian?

En af mine venner har, endelig efter 9 års tilløb, besluttet sig for, at han godt tør at vise og sælge sine fantastiske tegninger til andre end dem, der tilfældigvis bor sammen med ham og derfor har mulighed for at forgribe sig på dem, når han er ude i køkkenet.

Jeg er så heldig, at jeg allerede er i besiddelse af flere tegninger fra hans hånd. Jeg ønsker mig flere og heldigvis er Hr. F også ret begejstret for dem. Men da vægpladsen i paladset ikke er overvældende må jeg være tålmodig. Derfor behøver jeg jo ikke at snyde jer for den fantastiske oplevelse, det er at gå på opdagelse i hans forunderlige verden.

Se mere på hjemmesiden HvadTegnerKristian og fryd jer over det.

Fugl på hjul

Hund i højt græd

søndag den 18. november 2012

Mere sygdom ...

Jeg har rejst mig fra sygelejet. Mit ansigt føles som sig selv igen og min hoved gør ikke længere ondt. Til gengæld er Nissen nede. Hun startede natten til fredag med at ørle i stråler, lige præcis to sekunder efter, hun oplyste mig, at hun havde ondt i maven og lagde sig ned i min seng.
Alt blev skiftet og vasket, og barnet lod som om hun var ok, hvorefter hun bad om vand. Vandet skuvlpede straks ud af hende og så måtte i vi igang med noget optørring fra gulv ect. Siden har hun været slap.
Nu er Hr. F til gengæld underdrejet af noget bræksyge, der har holdt ham ude på toilettet de siden kl. 03:00 i nat. Jeg har samlet ALT mit omsorg og ristet brød og købt cola til manden, som på grund af gæst på sofaen har holdt mig vågen med sin dødsrallen hele natten.

Kryds lige fingre for, at jeg ikke bliver ramt af den der maveting, er i den grad færdig med at være syg.

tirsdag den 13. november 2012

En på snotten

Nå, men den der forkølelse udsat for allergianfald har vist udviklet sig til noget kæbehulebetændelse. I hvertflad føles det temmelig meget, som om jeg har forstuvet venstre side af ansigtet.
Mit øje sidder vist ikke på sin plads, tænderne føles løse og jeg skal ikke forsøge at bukke mig ned efter noget, hvis jeg vil beholde mit hoved. jeg har aldrig været i en slåskamp, men jeg kan forestille mig, at det føles ca. sådan. Heldigvis for mig er det vist kun en lightudgave af den bihulebetændelse, der tvang Hr. Forstad ned i sofaen 3 (T R E) uger for ret præcist et år siden.

Svesken er tilsyneladende født med noget baksille-teflon, der gør de små bæster hopper fra hende og over på eks. de stakkels forældre, så snart hun kommer hjem fra vuggeren. I hvertfald var hun ikke særlig syg sidste år og har heller ikke været påvirket i år. Det håber vi fortsætter og at vi andre inden for ganske snart, kan gro os selv noget immunforsvar af den slags, der kan klare en vinters udfordrigen uden, at vi skal dø langsomt af snotforgiftning.

mandag den 12. november 2012

Hussvamp, Mortens aften og selvmedlidenhed

Vi har brugt weekenden på Fødeøen for at fejre den traditionsrige Mortens aften. Jeg medbragte en forkølelse, som jeg har ignoreret i et par dage, pga. noget udstillingsdeadline på arbejdet og en barnagtig glæde til Mortens aften, som længe har været en af mine yndlingshøjtider.
Desværre for mig og mit respirationssystem er gæsteværelset i barndomshjemmet, som vi plejer at inlogere os i, bebeoet af noget, jeg antager er en ægte hussvamp*. Den kan pt. ikke ses, men jeg bliver akut dårlig, når jeg træder ind i rummet og først god igen ca. 24 timer efter jeg er ude derfra.
Hussvamp kombineret med ihærdig forkølelse kan ikke anbefales. Jeg er stadig dårlig, selv om vi flygtede over til svigerfar natten mellem lørdag og søndag. Nu er det primært forkølelsen, der hygger sig i mit kranie. Til gengæld er svampekløen fra øjnene afløst af periodevis feber.

Da jeg ringede for at melde mig syg, ville min chef gerne lige høre, om jeg havde læst hans mail, og om jeg mon ikke kunne smutte forbi kontoret i eftermiddag, for lige at ordne nogle ting, som skulle gøres i dag.
Nu kan jeg så ligge her med min egen selvmedlidenhed og spekulere over, om jeg er sådan én, der er så pligtopfyldende, at jeg snupper min feber med på 30 min busstur i hver sin retning eller om jeg mere er typen, der bliver stiktosset og ignorer den slags, selv om jeg godt ved, at det faktisk er ret vigtigt med de der ting.
I dag forbander jeg er min chef sidder i den anden ende af landet, og den ene kollega jeg har, besluttede sig for en hjemmearbejdsdag efter jeg meldte mig syg i morges. Mest af alt forbander jeg at jeg glemte at sende en kopi af en mail til chefen for 14 dage siden, og at han først opdager i morges, hvor der skal følges (lidt sent) op på det.

Er der nogen der kommer forbi i sin bil og lige svinger mig forbi kontoret, venter de 10 min det tager og kører mig hjem igen? Jeg lover ikke at hoste på dig?

FruF



*Taget skal rykkes af inden for den næste måned og jeg er ved at dø af spænding over, hvad de mon finder oppe i 'mit' hjørne af huset.

torsdag den 8. november 2012

Kormusik

Jeg har venner og bekendte, der synger i kor, og som er enormt glade for det. Queen of Chaos er en af dem. Det sker derfor sker en gang i mellem, at jeg bliver opfordret til at gå til korkoncerter eller hører kormusik.
Jeg kan ikke lide kortmusik, eller jo jeg er ret så vild med flerstemigt mandskor, af den slags man ofte hører som underlægning for artisten på countryplader*. Men rytmisk kortmusik falder ikke i min smag. Jeg skal ikke kunne sige, om det er fordi jeg er så umusikalsk, at det simpelthen farer hen over hovedet på mig, eller om det bare handler om at, jeg er så småligt et menneske, at jeg ikke kan rumme de glade korsangeres lykke.
I hvertfald bliver jeg småsur og agressiv, når jeg støder på rytmisk kor og spørgsmål som: 'Behøver de at være så peppy?' og 'Er det nu nødvendig med alt det um um um um i basstemmen' stiller sig i kø, som små utålmodige soldater, der bare trænger til at skyde noget.
Men jeg tror jo at det er godt at udvikle sig, så derfor overvejer jeg også at gå til en af de koncerter. Præcis derfor ærgrer jeg mig (næsten) også over at min weekend er planlagt til at stå i familien og ændernes tegn. Så jeg ikke kan friste skæbnen og hører noget kor. Eller mest ærger jeg mig over, ikke at have muligheden for at invitere en glad korsange til hjemmebag efter koncerten.


*Hør eks. Pasty Clines 'She's got you'

mandag den 5. november 2012

Lidt for frisk

Vi har fået ny rengøring på arbejdet i dag. De gamle var åbenbart ikke gode nok, og der var nogen i huset, der ikke var tilfredse. Jeg havde ikke lige opdaget, at det ikke var ordentligt, men jeg er vist også ret large med den slags.

Det nye rengøringsfirma har personificeret sig i form af midaldrende mand, der har slæbt rengøringsartikler op ad trapperne i flere dage nu. Firmaet vil rigtig gerne gøre sig gode venner med os der arbejder i huset, derfor var alle skriveborde udstyret med en pakke lakrispastiller og et fint brev, hvis kommaer var dårligere placeret end et typisk blogindlæg fra min hånd.
Jeg synes, det var flot med lakridser, og jeg synes også, det er godt med nogen, der er dårligere til komma, end jeg er. Så jeg var venlig stemt. Lige ind til jeg trådte ud på toilettet, som sikkert er renere end det plejer at være, men til gengæld også nu udstyret med noget duftblog af en slags jeg sidst så hos min barndomsvenindes mormor, som primært ernærede sig ved at klippe kongepudler i festfacon.

Jeg hader duftblokke af et godt hjerte. Hvem fanden er det, der faktisk tror på, at lort med parfume på  faktisk er bedre end lort kombineret med et åbent vindue? Ej, jeg kan blive helt harm, for sådan en duftblok er da noget af det tåbeligste. I mine øjne er det ikke andet end resursespil med risiko for en allergifremkaldende dunst af værste slags. Nå!

Overvejer i den grad om ikke duftblokken på mit toilet skal falde ud af vinduet.

søndag den 4. november 2012

Forstads-holloween

Ja jeg ved godt, at det er flere dage siden nu, men her i forstaden tager vi ikke den slags alt for alvorligt. Derfor var det også i går (og ikke i forgårs), der var gang i den torvet med udskæring af græskar, et spøgelseshus og forskellige boder. Den slags går vi nødigt glip af, så derfor gik aftenturen op til kalaset.

Vi fandt hurtigt lidt varme i det store telt, hvor der også var noget så fedt som en Hemmerslags-konkurrance, hvor der skulle gættes huspriser i området. Det var sjovt, og det var også en fornøjelse at tale med den ejendomsmægler, der sad på præmien. Normalt er jeg ikke helt venlig stemt over for ejendomsmæglere, der ikke er Jan Fog, men ham her havde et vindende væsen. Jeg ved ikke om det var, fordi han forstod min trang til kulørt sanitet, eller om det var hans udklædning, der primært bestod af røde vingummier klistret fast til ansigtet, der gjorde, at jeg synes om ham. Nu overvejer jeg så, om jeg synes så meget om ham, at han må kommer forbi her i sin blå skjorte og give et bud på en slagspris.

Der jo nogle andre her i blogland, der for nyligt at er flyttet i hus og jeg bliver faktisk lidt misundelig når jeg ser, hvor meget plads Mette har, eller hvor fint der bliver i Øgleland.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...