onsdag den 29. oktober 2014

Uro, Berlin og Kompentace-jakken

Alfen har vist vokseværk for tiden. I hvert fald har han meget svært ved at sove. Det er helt slemt om morgnen, hvor hans krop vågner mellem 4-5, men hans forældre nægter at stå op og derfor leger stille-leg til klokken bliver efter 6, allerhelst henad 7. I dag kan han heller ikke falde i søvn, han okser rundt som en skoldet skid i en rørstol og de almindelige tricks med at nusse og lade han have en hånd eller en fod inde i min bluse virke heller ikke. Alting kører rundt.

Jeg kender godt følelsen, der er travlt på arbejde, mit hoved er fyldt med ideer og i morgen skal jeg stå i lufthavnen kl 7:15, fordi jeg skal fire dage på veninde- og studietur til Berlin. Jeg glæder mig helt sindsygt til at komme afsted og være der sammen med nogen, der også synes det er sjovt at se på bygninger, kunst og butikker. Hr. F og ællingerne er ikke sååå meget til den slags finkulturelle ting, at det ligefrem er noget, vi har opsøgt, når vi har været afsted sammen.

Men arbejdet og hverdagen har faktisk slet ikke overladt tid til, at jeg sådan rigtigt har fået sat mig ind i hvad vi kan og skal. Nogen af mine rejsekammarater har lavet et 32 sider langt program m spisestedet, udstillinger og ting vi skal, nogle andre har bestilt billetter og så er der mig, der bare har tænkt på alt muligt andet og faktisk har et hoved, der på mange måder passer til Alfens lille urolige krop.

Vi skal have et stort arrangement i kontorfællesskabet i næste uge og jeg står for en (stor) del af mit firmas underarrangement. Jeg har ikke rigtigt fået tænkt det igennem, for det blev ved med at være ude i fremtiden, men nu er det i næste uge, og det kræver faktisk en del forberedelse, både praktisk men i høj grad over i læseafdeleingen, da jeg skal moderere en debat. Jeg er ret spændt på, hvordan det bliver for det kræver vist, at jeg får læst en kommuneplan og at jeg får styr på alt muligt andet også. Og så er jeg faktisk i tvivl om det overhovedet trækker folk til, eller om vi ender med en lille rundkreds af enige mennesker. Under alle omstændigheder skal ja-hatten have selskab af kompetence-jakken* og så skal det hele nok gå.

Inden da er der jo lige den tur sydover og jeg burde nok pakke, det er bare så hulens svært, når alt mit tøj stramme, fordi jeg er tyk og hævet.

*I ved godt hvad der er for én. Det er den der mest hænger i skabet, men som bliver støves af, når der er nogen der virkelig skal imponeres. Jeg købte min, da jeg skulle have et par milioner ud af en stor fond. Den virkede dengang, så jeg kan jo håbe den virker i næste uge også.


tirsdag den 21. oktober 2014

Masser af kærlighed

Fredag slæbte jeg ællingerne med til Fyn, sådan at Hr. F kunne få fred til at lave malerarbejde. Vi havde sådan en tur, hvor vi lige præcis kom ned på perronen i det øjeblikke toget kørte ind, helt perfekt - om end lidt nervepirrende. Alfen var en skideflink og lagde sig til at sove og Svesken er trænet godt i at køre i tog, så hun sad bare stille med paden.

Vel ankommet til Mosters fynske forstad smed vi bagagen og drog mod Centeret, hvor der var en time i legeland og så en time, hvor jeg skyndte mig at hælde en masse bomuldsjersey i oversize, sådan jeg igen kan klemme vommen ned i noget tøj. Jeg bliver stadig tykkere og tykkere, jeg er faktisk der, hvor jeg seriøst overvejer at hugge alt genboens ventetøj, når hun lige om lidt skyder lillebror ud, og så bare gå all in på det gravide look. Så er det også nemmere at få en plads i bussen.

Lørdagen blev brugt til Harry Potter Festival i Barndomsbyen. Jeg var ret imponeret over niveauet. Gaderne var fyldt med udklædte frivillige, der virkelig gik op i rollerne og man skulle veksle til Gallioner, for at man kunne købe tryllestave, eliksir og skumtudser (de kom til en virkelig god kurs). Der var drageæg, flyvende stearinlys og ægte enhjørninger man kunne klappe. Alt i alt var det ret fedt. Hvad der også var fedt, var at Alfen blev passet af Moster, så Svesken og jeg rigtigt kunne nyde det gode selskab vi var i, som bestod af nogen af Hr. F's og mine gymnasievenner og deres børn.
Lørdag aften blev brugt sammen med Moster, Onkel, Lille Fætter, Store Fætter og Store Fætters søde ven. Jeg er sådan en, der bliver lidt rørt over at mine pubetærer* nevø på 15 og hans ditto ven godt gider at spille brætspil med mig, mens ællingerne skiftes til at sidde på skødet af dem og æde indholdet af deres slikposer.

Søndagen stod på flot tøsetur til MacDonalds og Ikea, hvor vi købt noget Vintermys og skudt urimeligt mange penge efter noget masking tape, som er det hel store hit hos Svesken. Togturen hjem klappede på samme måde, som turen over. Togene holdt på perronerne og vi var så svinge heldige at genboen, kørte sit røde lyn ned i Vanløse efter os, så vi ikke skulle gå det sidste stykke hjem. Ret fantastisk. Hr. F havde været helt vildt effektiv og malet en frygtelig masse, så nu er vi snart færdig med den ene halvdel af huset.

Alt i alt har den her weekend, været fyld med dejlige mennesker, gode oplvelser og masser af kærlighed. Hurra.

*Elsker at ordnet.dk henviser til Beavis & Butthead, når man skriver pubertær.

mandag den 13. oktober 2014

snotsæson

Ja nu er snotsæsonen over os, og jeg tør nærmest ikke at skrive det, men Alfen er ikke bukket under endnu. Det til trods for, at han endnu ikke har nogen jakke, men stadig henslænger livet på legepladsen i en fleecet regnjakke.

Men ... for der er selvfølgelig et men, jeg ved bare, at vi bliver nedlagt lige om lidt, for inde-sæsonen starter om et øjeblik og SÅ kommer snotten også. Sådan har det i hvertfald været alle de andre år, vi har gået i børnehave. Derfor går all in på håndsprit (de har endda sat én automat op over i børnehaven i vindfanget), uld, biostraht og måske endda vitaminpiller til alle mand.
Jeg orker ikke, vi skal bruge en hel vinter med sygdom igen i år. Jeg har slet ikke tid, der er travlt på mit arbejde, jeg har idéer i hovedet, som meget gerne skal ud, Enfamiliehuset skal sættes (lidt mere) i stand og jeg skal på venindetur til Berlin. Sygdom er ikke på tapetet. Det endda selv om vi ikke ville være helt vildt pressede i år, eftersom vi nu har et gæsteværelse og en farmor, der er uden for arbejdsmarkedet. Det kunne bare været ret fedt, hvis farmor kunne holde gode, sygdomsfrie fridage med ællingerne, når hun kommer på besøg i stedet for at sidde med slatten barn i sofa.

Heldigvis starter det først for alvor om en uge, når alle de andre børn i vuggeren har været land og rige rundt i efterårsferien og mødt alle deres fætre og kusinernes fremmede baksiller, som de kan slæbe med hjem i petriskålen. Ind til da nyder vi, at ingen her på matriklen har løbenæs eller ondt i halsen.

lørdag den 11. oktober 2014

Lårkaka

Jeg væltede på min cykel i torsdags.  Jeg var lige omkring skadestuen for at få tjekket, at det kun var bløddelene, der har lidt overlast. Min krop havde det ret meget som om, den var køresyg og Hr. F aka Dr. Hansen synes, det er bedst at blive tjekket. Lægen var svensk og kom med den flotte diagnose: Lårkaka. 'Det er ikke farligt' sagde han, 'men du må vente og så vente lidt mere. Så går det over'. I går blev al huden omkring min lysken aubergine-farvet.

Og hallihalløj hvor gør det ondt. I går var huden spændt til det yderste af hævelse, og det føles sgu som om, det skide lår arbejdede hårdt på et 3-4 nye strækmærker. Huden sitrede og føltes som om 1000 små myre, med 1000 små syle forsøgte at gøre det af med mig, ved at slå mit lår ihjel.
I dag føles det mest bare som verdens største trælår. Men kun hvis jeg ikke går alt for meget, for så kommer de små arrige myre tilbage, med deres små lede syle.

Sådan nogle blå mærker er ikke for sjov, men de er alligevel ret så fascinerende. Både Hr. F og jeg er ret dragede af konceptet, så vi fotografere og følger troligt med i hævelse (som er ret stor), afgrænsning og farveskifte. Jeg tror faktisk også, at vi begge ærger os lidt over, at halvdelen af lårkaka er placeret sådan, at det er for uanstændigt at dele fotos af den. Hvis nogen alligevel skulle blive nysgerrig efter at se den anstændige del, så smut over på insta og tjek @HrForstad ud.

onsdag den 1. oktober 2014

Syltesæson

Nu ved I jo godt alle sammen, at jeg inder inde ikke er sådan rigtig housewify. Derfor er det eneste, der bliver syltet i Forstaden bloggen her.
Der er lige noget arbejde, som har fanget mig i noget, der føles som en heftig snebold i høj fart og noget familie, som er blevet så forsømt, at jeg fysisk længes efter hele rækken, at der ikke lige kan blive tid til at blogge.

Men når jeg igen er kommet til overfladen, kan jeg jo fortælle lidt om en god tur til Røvhus, hvor jeg var så heldig at hænge ud med hende her og hende her.
Eller måske I skal høre lidt om, hvordan Svesken og hende usynlige veninde Maja har det og de tanker der kværner rundt i mit hoved, om det at have en usynlig ven.
Eller måske skal Alfen og hans enormt store begejstring for bolde og mååååål have et indlæg med på vejen.

Som altid er det cutting egde, det der (måske) kan opleves her på bloggen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...