mandag den 27. maj 2013

Hæklet tæppe

Mens min skriveblokering koncentrer sig om at dræne mig for ord, er en anden del af hjernen gået i selvsving. Jeg er fyldt med idéer, og jeg skal virkelig beherske mig for ikke at købe mig fattig i materialer til projekter, som kommer til at ligge længe i vores lejlighed, fordi baby og alt muligt andet også kræver sit.

Jeg har lovet Hr. F ikke at gå i gang med eller købe ind til flere projekter, før jeg får færdiggjort nogle andre ting. Bl.a Et granny stripes tæppe til Svesken, et hule-opgæng til sansegyngen og nogle andre småting jeg også barsler med.

Men jeg da jeg Jeanattes helt fantastisk Hav & Hyben tæppe blev jeg så betaget, at jeg var nød til at lave en skitse til mig eget hæklede tæppe.


Det er lidt sjovt for hvor meget sammenhæklingsfarvet påvirker resten af tæppet.

Så må vi se hvor hurtigt jeg kan få fikset de andre ting. Ellers overvejer jeg om jeg kan overtale Hr. F's mormor til at hækle lapper. Jeg ved at hun er glad for at hækle og at hun lige nu hækler sprutter.

søndag den 26. maj 2013

Skriveblokering

Der er nogen, der har været så søde at bede mig skrive en artikel til en antologi, om det fagområde jeg beskæftiger mig med i det civile. Det har medført akut skriveblokering, af den slags der end ikke kan bekæmpes.

Jeg vender stærkt tilbage, når deadline er overstået.

søndag den 19. maj 2013

Kæmpe grand prix fest

Ja man kunne tror, at jeg, som er så glad for grand prix, var ude til kæmpe fest i går. Men nej jeg sad i hjørnet af min røvformede sofa, men maveknebs-Alf på skødet.
Jeg vil gerne indrømme, at det er med en vis bitterhed, at jeg kan konstatere, at vi vandt netop mens jeg sad fast i ammeland. Ja jeg kunne have forberedt mig og hevet pumpestationen frem, men så langt kunne ammehjernen ikke lige tænke.

I stedet for rå mængder af Gyldne Damer, måtte jeg hive sukkerboblerne frem og se misundeligt til på de vilde fester, der blev vist frem på Instagram. Jeg må i stedet glæde mig over, at jeg næste år ikke ammer og derfor kan komme til selv showet.  Hvis altså ikke grand prixets højborg Herning, får held til at skrabet showet til Jylland.

I løbet af aftenen havde jeg flere venner med på sms'en, en af dem kunne konstatere, at Bonnie Tyler var blevet stoppet ned i sammen form som Goldie Hawn. Det kan man jo kun give ham ret i.

Heldigvis var resten af dagen helt fantastisk. Der var feriestemning i haven, underboerne bagte scones, der blev serveret med lemoncurd og lemonade. Alle husets børn legede sødt sammen og Forsatdens grillmaster betvang weberen.
Det er et lille stykke af lykken.


fredag den 17. maj 2013

Musik musik musik

Ja nu har jeg fortalt, at jeg er vild med grand prix musik. Måske det så er her, jeg skal bekende, at jeg også er sådan en, der kan finde på at høre den samme sang på repeat i månedsvis.

Lige nu hører jeg Quadrons Hey love over på youtube repeat. Jeg elsker den sang og inde i mit hovede synge jeg lige så fedt som Coco, når jeg synger med. De andre beboer i ejendommen, kan nok desværre berette, at det ikke helt er tilfældet.



God weekend fra Forstaden

tirsdag den 14. maj 2013

Melodi Grand Prix

Fik jeg sagt, at jeg elsker melodi grand prix? Jeg elsker showet, folkloren og gimmickene, men det er muligvis fordi, jeg er så gennem umusikalsk, at jeg ikke kan vurdere, hvad der er gode eller dårlige sange. Jeg glædes bare ved, at lavest fællesnævner er så lav, at jeg kan være med.

Det er fanatisk, at der findes et koncept, der kan rumme både aflagte barnestjerner, tidligere x-factorvindere og kæmper på 230 cm. Det er skønt, at eksempletvis Kroatien stiller op med en truet sangart fra Unescos liste over store europæiske kulturskatte. Ligesom det er virkelig flot, at både Bonnie Tyler og Anouk indskriver sig i række af stolte grand prix sangerinder.

Jeg har selvfølgelig brugt denne semifinaleaften på at se tv og chatte med min trofaste grand prix veninde. Inden vi fik børn, så vi showet sammen, nu har vi indført livechat og parallelt TV-kiggeri, fordi ungerne forstyrrede for meget det år vi forsøgte at have dem med.

Jeg synes 1. semifinale var storslået. Der var næsten ingen der sang falsk, og svenskerne har lavet en rigtig fin produktion, der kun indeholdt de obligatoriske kiks med noget danseshow og et par dårlige jokes fra værten - præcis som det skal være i sådan et grand prix.

Nogen af det bedste ved grand prix er også Ole Tøpholm, han løfter arven fra Mylle rigtigt godt. Jeg kan ret godt lide, at han ikke kan skjule, hvor skuffet han bliver når Danmark ikke vinder. Ligesom jeg gerne lader mig rive med af hans begejstring over Irlands trommedrenge, der kun var iført tribal-tatooveringer og lændeklæder.

Jeg glæder mig allerede til på torsdag, hvor der forhåbentlig kommer lidt mere gang i vindmaskinerne, end der var her til aften.


mandag den 13. maj 2013

Rabarber cumble

Jeg plyndrede min fars have for rabarber, inden vi tog hjem fra Fødeøen, og de skulle da bruges til noget fornuftigt. Derfor kylede jeg dem under noget smuldredej og ind i ovnen. Det er virkelig nemt, også for Svesken af hjælpe med, og det smager alt for godt. I får lige den opskrift, jeg har hittet på, efter inspiration fra søde mennesker på Insta og en veninde med hang til brun farin.

Til ca. 4 pers

Rabarber ca. 300 gram det er 5-6 stængler skæres i små stykker og lægges i et lille ovnfast fad.
100 gram blødt små, blandes med 50 gram farin, 50 gram rørsukker og 125 gram havregryn til smulrerdej der fordeles jævn ud over rabarberstykkerne inden det hele sættes i en 180 graders varm ovn i ca. 30 min.



Det smager fantastisk med creme fraiche til, eller skyr i en snæver vending. Som det ses på billedet er det nok meget godt, at jeg er Fortsadsblogger i stedet for madblogger. Der skal vist arbejdes lidt med madstylingen, hvis jeg skal slå igennem som gourmet.

fredag den 10. maj 2013

I familiens skød

Tirsdag eftermiddag drog jeg til fødeøen iført begge børn og en anelse angstsved. Vi rejste med tog og det var Alfens første tur (og min første med hele to børn og det uden assistance fra Hr. F).
Logistikpanikken havde taget godt fat i mig, så vi var på Hovedbanen 50 min inden afgang. Det er lang tid at underholde en Sveske, der ikke må stikke af og blive væk i menneskemyldret. Derfor mosede vi os ind på MacD og kastede os over nogle pommes. Alfen sov fra burgeroplevelsen og opførte sig eksemplarisk på togturen. Det samme gjorde Svesken. Hun er så god til at sidde på sit sæde og se Peter Plys på paden, mens hun spiser madpakke (eller ma'pak' som den hedder der, hvor jeg kommer fra).

Inden afrejsen havde Alfen og jeg lige rundet åbent hus hos sunderene, for at tale lidt om det dårlige humør og de mærkelig sovevaner. Med det resultat, at det blev konstateret, at han står lidt stille på vægten, og at alt surheden muligvis skyldes min største morskræk, nemlig et sultent barn.
Der blev uddelt desinger om at kampamme. Vi fik heldigvis også ros for en 'veletableret tilknytning' og Alfen fik god ros for sin dygtige pludren. Det var nok startektisk klogt af sunderne, at rose os lidt, så jeg ikke behøvede at gå helt i panik over manglende flæsk på baby.

Af frygt for, at Alfen skulle fortsætte med at være ulykkelig, blev der indkøbt flaske og erstatning. Men det gad han ikke at spise, og eftersom humøret er blevet væsentligt bedrer siden i onsdags, har jeg besluttet, at det nok mest var lidt mavekneb og at han lige om lidt tager en godt spring med vægten igen.

Vi er egentlig på Fødeøen for at fejre min store nevø, der blev konfirmeret i går. Festen var hjemme i min søsters stue, som var fyldt til randen med dejlig familie og gode venner. Konfirmanden fik alt, hvad han drømte om og mere til. Vi andre kunne nyde godt af den gode mad, det skønne selskab og det fine vejr. Svesken brugte det meste af konfirmationsfesten på at hoppe i trampolin, eller se på andre hoppede i trampolinen mens hun ventede på sin tur.

Når der ikke har været en trampolin i nærheden, har Svesken underholdt sig selv og os med variation over temaet gemmeleg. Det kan foregår ved, at hun sætte sig ind under et bord og råber: 'Jeg er blevet væk fra os' og forventer at blive fundet, men først efter tilpas mange mislykkedes forsøg. Guds nåde til den der finder hende for hurtigt.
Det kan også være den mere traditionelle udgave af legen, hvor én tæller mens én anden gemmer sig, der i hendes version bliver til en sær form for kongens efterfølger, fordi det er helt sikkert, at hun gemmer sig lige der, hvor hun netop har fundet mig (eller farmand)

Ud over konfirmations og gemmeleg har Fødeøen også budt på kaskader af rabarber fra bedsteforældrenes haver. Derfor har jeg således indtaget ikke mindre end to gang rabarbercrumble, en gang rabarbertærter og en omgang rabarberkompot i de sidste par dage. Jeg overvejer stærkt at plukke en buket med hjem til Forstaden, så jeg ikke får abstinenser. Ligesom jeg også skal have en knold af den kinesiske purløg med hjem til højbedene, når vi morgen vender snuden mod Forstaden og resten af weekenden på egen matrikel.



mandag den 6. maj 2013

God nat og sov godt

Der er gået total morblog i den, men der sker bare ikke så forfærdenlig meget andet end noget med børn over i barselsland.

Jeg har sådan nogle børn, der ikke kan finde ud af at lægge sig til at sove. jeg kan godt forstå dem, jeg synes også, det er svært og skal virkelig koncentrere mig hårdt for at falde i søvn. jeg er dog blevet så gammel, at jeg faktisk synes, det er ret luksus, det der med at ligge i min seng og svæve hen i drømmene. Det har mine børn ikke fattet endnu.
Derfor bruger jeg virkelig meget af min dag på at putte træt afkom.

Alfen kører noget 2-3 dages turnus, hvor han sover en hel dag og er vågen en eller to hele dage i træk. I går sov han, det betød, at jeg sammen med søde naboer kunne nå en helveds masse nede i haven. Vi snakker etablering af højbede, flytning af græstørv, årets første grillmad og udplantning af forspirede sager samt leg med Svesken. Det eneste problem, der er med de dage, er, at jeg savner det lille tandløse smil og den insisterende 'agyyyy'-stemme og så at han står op kl pis lort dagen efter, men det brokker vi også ikke over, for han er så sød til at sove om natten.

I dag har han haft vågen-dag. Det betyder, at han har sovet meget lidt og jeg har brugt meget lang tid på at lulle, vugge og nusse ham i søvn uden den store succes. Til gengæld har han været stiktosset af træthed det meste af dagen.
Jeg skulle hilse og sige, at en møgsur Alf kan skrige meget højt, og at babygråd kan runge igennem hele det kontorfællesskab jeg arbejder i. Noget med, at Aulaen virker som en højtaler eller giver ekko.
Jeg var ikke på arbejde, men Hr. F og jeg havde bare en aftale i den gade kontoret ligger i, med nogen vi gerne ville imponere lidt meget. Alfen var ikke inviteret, Vi holdt pit stop på kontoret, så han lige kunne tankes op og skiftes inden Tante Foto kom og trillede ham en tur rundt om blokken, mens farmand og jeg gjorde os til.

Inden vi overlod krapylet i en ti mins lur, nåede vi lige at advare mod evt. meget sure miner med alvorlig meget lyd på. Da vi kom ud fra mødet, stod de to lidt nede af vejen. Hun med forgrædt, men stille baby på armen. Han med hævede øjne og våde kinder. (Er det ikke noget med, at babyer ikke kan græder med tårer, i så fald burde Alfen lige orienteres.)

Pga imponeringsmøde tog Svesken med sin veninde hjem fra vugger. Hun har tilsyneladende opført sig eksemplarisk hele dagen og spist virkelig meget mad. Da jeg kom, var trunterne vist kørt temmelig trætte, for der gik hyl i den. Eller dvs, at Svesken var temmelig streng og efterfølgende var både veninde og Sveske helt kede af det.

Jeg fik balanceret begge skrigunger hjem og der kom ro på tropperne. Da vi kort efter nåede sengetid, havde jeg stadig ikke spist (og jeg er jo skide sulten, fordi Alfen og jeg er en slughals). Alfen gik endeligt i brædderne efter en hel dag med åbne øjne, men Svesken havde uro i kroppen og dans i benene, det betyder at drømmeland er langt væk.
Min mave knurrede farerturende og derfor beslutte jeg at prøve noget helt vildt her i Forstaden, nemlig at gå ud af soveværelset inden trunten sov. Det blev ikke modtaget godt (læs: mere skrig og skrål). Efter trøstning indgik vi en aftale om, at jeg kunne gå ud i køkkenet (hele 90 cm fra soveværelset), hvis jeg lovede at komme ind igen, når jeg havde sat  gryderne over. Som sagt så gjort. Derefter kunne jeg få lov til at gå ud i køkkenet og røre i gryderne, hvis jeg kom ind igen og det gjorder jeg, men jeg dristede mig til at trække tiden lidt mere for hver gang. Lige ind til jeg ikke gik derind igen.

Og nu kommer hele pointen med det her urimelig lange indlæg, nemlig, at Svesken selv fald i søvn uden en far eller en mor til at holde om. Så snakker vi ikke om, at jeg hemmeligt stod i døren hver 2. min og kiggede ind til hende (og sovende Alf) .

Hvis ikke turen gik til Fødeøren i morgen, ville jeg nok forsøge at gentage 'Falde i søvn alene'-succesen, men det må vente til vi en gang komme hjem igen.

God nat og sov godt.

lørdag den 4. maj 2013

Ud i det blå

Så så man lige mig kaste babyen i vognen og drøne mod nord, for at hælde lidt kultur ind i barslen.
Louisiana viser både Pop Art og Tara Donovan, hvilket ikke var til at stå for. Vejret var med os, udstillingerne var rejsen værd og Alfen havde store øjne, der insisterede på at betragte Louisianas flotte lofter nede fra barnevognen.
jeg er i øvrigt svært stolt over ikke at have brugt en eneste øre i museumsbutikken.Ja jeg er sådan én, der tit synes butikkerne er det sjoveste på museer, også selv om de faktisk alle sammen sælge det samme.

Humøret var højt, madpakken smagte fantastisk og det hele var storartet, lige indtil vi skulle med toget hjemad. Så satte Alfen i et hyl, af den slags man god kan opgive at nusse og vugge væk. Han blev ammet i håb om at roen kunne indfinde sig. Det var desværre kun effektivt så længe, han var monteret på patværket, og selv om jeg er en sej andengangsmor, formåede jeg ikke at transportere mig selv, barnevogn og Alfen ud af Øresundstoget og over i S-toget via elevator og tunnél mens han diede. Så der var godt med lyd på.

Det er bare ikke fedt med en ked af det baby. Det er endnu mindre fedt med en ked af det baby ude i verden, hvor der også er andre, der skal lægge øre til lillens ulykkeligheder. Det er allemindst fedt med ked af det baby ude i verden, når man lige møder nogen man kender sådan semigodt (som ikke har børn endnu). I ved frygten for, hvad de mon tænker om ens evner ud i mor.

Hvorfor møder man altid en, man kender lidt i toget, den dag barnet græder? og hvorfor holder barnet altid op med at græde, når bekendtskabet drejer fra? Jeg genoplevede i hvertfald den frygtede morsved, som er hæslig og ikke noget jeg er fan af.

Alfen har taget revanche i dag for den manglende søvn i går, så vi har stort set ikke set hans fine øjne, men kun hørt ham knurre-snorke i en uendelighed, til tider afbrudt af maven der har vækket ham til en optankning eller ti.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...