tirsdag den 26. november 2013

ALT om huset

Nu! Efter lang tids spænding er alt det med salg af lejlighed og køb af hus på plads. Vi kan fra 1. marts kalde os husejere og med verdens fineste hus, følger også en række andre bloggere og instagrammere som naboer.

Vi glæder os så meget til, vi skal rykke 1km længere ind i Forstadens enfamiliehus-ørken, at vi (særligt Hr. F.) bruger timer på at kigge på salgsopstillingens fine fotos og plantegning af det nye hjem. Han glaner så forelsket på de gule mursten, at man skulle tro, det var en baby han selv havde født. 
Han har også brugt det meste af sin barsel på at få alle ender med bank, mægler, sælger og køber til at nå sammen, så huset kunne bliver vores og ikke Dem Som Kom Førsts.

Det der med eget hus er da'bomb, især nu hvor vi ikke er flyttet ind og alt det arbejder, der efter sigende følger med, ikke har tynget os endnu. 
Lige nu nøjes vi med at drømme om, hvor fint det engang kan blive engang om lang tid, når vi har lagt en hulens masse arbejde og endnu flere penge.
Der er 117m2 fordelt på 1 køkken, 2 stuer og 3 værelser plus det løse. Der er fuld kælder og en overskuelig have med græs og vestvendt terrasse. 
Vi glæder os til alt det, vi skal over i det nye hus, og så forsøger vi ikke at tænke alt for meget på, at vores gode naboer ikke følger med og at vi derfor skal lave havearbejdet selv, underholde ungerne selv og spise vores grillpølser alene. 

Vi skal sove 95 nætter inden vi skal flytte ind - men hvem tæller?

torsdag den 21. november 2013

Ordenlig syg

Jeg er lidt ude for mit element de her dage. Igen igen igen er jeg semisyg og skrantende. Det er helt forkert og træls ikke mindst.

Jeg var aldrig syg som barn, jeg har stort set ikke været syg som voksen. Men så fik jeg institutions barn (lige om lidt flere) og siden har jeg hængt med røven i baksilleskorpen, og min krop har besluttet at hamstre sygdomme.
I går gik jeg i gulvet med noget, der måske var et migræneanfald. Der startede med svimmelhed og synsforstyrrelser og sluttede med hovedpine og kvalme. Det var ikke helt væk, da jeg vågnede i morges efter 13 timer i sengen. Men efter sidste uges Roskildesyge (egenavn el. ikke-egenavn?) besluttede jeg, at SÅ syg var jeg heller ikke. Så jeg smækkede popoen i sadlen og cyklede ud til en besigtigelse og fotografering af mulig sag. Det gik egenlig ret ok, lige indtil jeg skulle systematisere billederne i mapper på min computer og fik kludret i det. I forsøget på at afkludre fik jeg åbenbart, og til min stadige forundring, slettet billederne på SD-kortet. Gik hjem fra arbejde, efter at have sat et recoveryprogram i gang.
Nu Hr. F har lige kigget på mig med alvorlig mine og spurgt om, jeg nu huskede at lægge alle de fotos, der var op kortet over på en computer, inden jeg gik i gang med at gendanne. Nej, selvfølgelig har jeg ikke det, for jeg er for fa'en ikke en teknisk begavelse og jeg har en af de der dage, der helst bare skal overstås uden at mere gør ondt eller går i stykker.

I morgen er en god dag, blev der sagt!

tirsdag den 19. november 2013

Stemning

Jeg elsker valg!

Første gang jeg skulle stemme, var en stor dag i barndomshjemmet. Jeg husker det som om, jeg tog mit pæneste tøj på og cyklede ud i verden med højtidelig mine, for at sætte mit for X på Rådhuset.
Inden da kan jeg huske spændingen ved at følges med min far ind i stemmeboksen og se ham sætte et sirligt kryds. I dag er ingen undtagelse, selv om jeg kom lige i myldertiden efter aftensmaden og måtte stå i en 100 meter lang kø, bliver jeg høj og andægtig.

Jeg synes, det er så fedt, at det er en selvfølge, at vi kan stemme her i landet. Og jeg elsker at se alle de dejlige billeder på insta med glade folk, der er ude at sætte kryds.


torsdag den 14. november 2013

Præmiemand

Ja, ham jeg har herhjemme er en sand præmiemand. Den bedste af de bedste og jeg er ret så heldig at have vundet ham over i livslotteriet.
Men fornylig var jeg så heldig at vinde en anden præmiemand. Det var over på Instagram, hvor @IbenErica udloddede gemalen i en time. Jeg vandt mand og hans BodySDS-evner. Så i sidste uge kastede jeg mit udslidte korpus på briksen og lod manden gøre sit for at få lidt balance i en morkrop, der godt kunne blive passet bedre på.

Hvis din tankegang er ligeså uartig som Hr.F's vil jeg lige understrege: Nej der er ikke noget joni-massage i BodySDS og det var på ingen måder frækt, at blive hevet i og rystet lidt og trykket let på. Til gengæld kunne han sådan et trick med at trykke på mine bekymringspunkter, der hvor alt sorg og frustration har lagret sig i kroppen, og vupti, så vandenede jeg høns. Det er åbenbart almindeligt at tude til sådan en bodySDS-behandling så der stod køkkentulle parat, og det føltes egenlig heller ikke grænseoveskridende bare forløsende.
Da jeg gik derfra, fik jeg at vide, at jeg muligvis kunne blive svimmel eller få hovedpine. 'Pyt' tænkte jeg, det kan da ikke blive særligt slemt. Da jeg vågnede dagen efter, havde jeg det som om jeg var styrte på cykel. Sådan tungt og uden at tage fra. Det er lettet nu men hold nu op, det giver stof til eftertanke, at sådan en time kan sidde i kroppen i mange dage efter.
Jeg vil bestemt overveje at vende tilbage og blive behandlet mere, men det må lige vente til vores hverdag ikke er überhektisk pga. tandfrembrud, huskøb og Roskildesyge.

tirsdag den 5. november 2013

Det føles lidt som veer

Nå men i dag måtte jeg træde ud af et møde på mit arbejde, for at skrive under på en købsaftale på Huset.

I morgen har ejer besluttet sig.

Jeg håber selvfølgelig, han vælger os og ikke 'Dem der kom først'. Jeg ved godt, at det er ret strengt, sådan at komme ind fra højre og gøre sig til, for at få lov til at købe et hus. Men jeg har oprigtigt talt svært ved at tro på, at der findes andre, som kan elske det hus, som vi kan. Når jeg tænker på det på den måde, har jeg ikke helt så dårlig samvittighed. Så er det jo nærmest en samfundstjeneste, vi gør ved at købe det hus (og ja der skal man nok have min restaureringsarkitekt-briller på for at se det).

Jeg har ondt i maven og uro i kroppen og allermest lyst til at lægge mig i fosterstilling og vente på at de voksne har klaret det. Jeg ved også, at det kommer til at føles som om et godstog har ramt mig i morgen, hvad enten vi får det hus eller ej.
Men hvis jeg SKAL vælge et godstog, så tager jeg det der giver mig 117 m2 bopæl i gule teglsten.

søndag den 3. november 2013

Den kærlighed

Det her blogindlæg kunne handle om, at Hr. F i øjeblikket systematisk hører Nick Cave, for at kunne alle potentielle sange på setlisten på fredag, og at mit hoved lidt er ved at falde af, fordi det enten minder mig om de deprime teenagerår, eller et tv der står tændt på en kanal, der ikke går ind.
Det kunne også handle om, at det ene barn ikke lagde sig til at sove før klokken var 01:30 og at det andet barn så gav sig til at ørle kl. 03:40.

Men det her er et dejligt indlæg. I dag har vi nemlig fået lov til at kigge indenfor i det hus, vi har været lune på hele den sidste uge, og nu er vi forelskede. Det er det helt rigtige hus til os. For første gang i huskiggeprocessen er vi enige om, at det er et fantastisk hus. Det har alle ting på vores husønskeliste (bortset fra kulørt sanitet, som kun er mit ønske og som jeg er villig til at se bort fra) og så lidt ekstra godt i posen.
Ud over to stuer, to børneværelser og et soveværelse er der mit drømmekøkken, som er et snedkerkøkken fra 60'erne med en lille spiseplads. Der er en gennemført arkitektonisk idé, der er et værksted og en garage med god ståhøjde og gudhjælpemig om der ikke også er et rum, der kan blive til gildesal, plads til trampolin i baghaven og et æbletræ, så vi kan være til æblefestival næste år.
Vi har sagt til mægler, at vi gerne vil købe det hus. For vi VIL GERNE købe det hus, og så må vi håbe, at det par som egenlig så huset først, ikke vil have det alligevel, eller at mægler kan overtale dem til noget andet. For vi dør faktisk lidt, hvis det hus ikke skal være vores.

Vi er endelig forelskede i et hus, og vi får hjertesorg, hvis ikke vi skal flytte sammen.

Kære Blogland I bedes hermed krydse fingre for os og sende gode tanker i retning af en lykkelig slutning for os og det hus.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...