torsdag den 27. juni 2013

En umulig opgave

I fredags var der arbejdsdags i Sveskens vugger. Det er et ret hyggeligt koncept, hvor børnenes forældre kommer og i fællesskab får gjort de ting, ingen når til hverdag. Bag efter er der fællesspisning og mulighed for lige at snakke lidt med podernes venners forældre. Idéen er ret god, synes jeg. I praksis er det bare umuligt at arbejde med fredagstræt barn om anklen og baby på armen.
Jeg var på 'sy tylskørte til vuggestuen'-opgaven, hvilket burde være overkommeligt, da det primær er at sy ligeud. Men min makkers baby, der er så stor at han kan sidde, væltede og slog sin pande, og et par meget søde og nysgerrig tvillinger, der går i børnehaven, var ret ihærdige i deres undersøgen af trykfoden. Derfor endte det med, at jeg tog ca. ligeså meget usyet tyl med hjem, som jeg havde taget med til at starte med.

Jeg har fået syet de sidste tylskørte, der stod på mit balkort. Det tog præcis 1 time, som Alfen var så sød at sove væk, og jeg syntes det var dejligt at få gang i symaskinen og er kommet i tanke om, hvorfor jeg har brugt et helt år af mit liv på syskole.

Tylskørte in spe

Tylskørterne er afleveret til vuggestuen som så i retur har givet mig Svesken. Hun skal nemlig starte i børnehaven (i samme hus) efter vores ferie. Det er ikke gået op for hende, at det er et stort skift. Jeg er faktisk ikke sikker på, at hun har opfattet at det er skift og derfor er jeg ret spændt på hvordan hun oplever det. Heldigvis kommer bedsteveninden hjem fra ferie og starter på samme stue ugen efter.
I anledning af sidste dig har Svesken delt ud i vuggeren og jeg har bygget et frugtsvin, som tilsyneladende var et stort hit. Jeg undlod at sætte chokoladekringler og skumfiduser på, selv om jeg nok ville have foretrukket det. Men jeg ved, der næsten er Østerbroske tilstande i vuggeren, og der er ingen grund til at være den, der introducere andre børn til slik.
Jeg blev ret godt tilfreds med min grillspyd i vandmelonkreation, så I får sgu lige et flot foto af den her (ja, det har været vist på instagram allerede).

Flot frugtsvin

onsdag den 19. juni 2013

Sæbebobler

 Jeg ved godt, at jeg er et stykke inde i 30'erne, men jeg synes sæbebobler er fantastiske og mit sommebudget indeholde en seperat post til sæbeboble vand i litervis.
Vi er så heldige at bo i opgang med én, der har gode kontakter over i trylleland og derfor er i stand til at skaffe det virkelig gode sæbeboblevand i rå mængder. Derfor laver vi sæbebobler i en god størrelse.



Svesken øver sig også i store bobler


mandag den 10. juni 2013

Lidt om det hele

Jeg brugte sidste uge på at være småsyg med svimmelhed som bonus. Det er ikke så let at skrive, når man har det, som om man har kørt mere end 10 gange i noget højhastighedskarrusel med guldøl i blodet. Men nu er ørheden på retur og overskuddet vender så småt tilbage.

Jeg fik skrevet den der mega angstprovokerende artikel, med hjælp fra en rigtig god veninde, der styrede tasterne, mens jeg sad ved siden af og fyrede pointer af. Jeg elsker at arbejde sammen med andre. Det er altså toppen, når der sådan opstår noget, der er bedre, end det man kan lave hver for sig.

Weekenden forsvandt lynhurtigt. Lørdag var børnene og jeg på udflugt. Jeg kan melde, at det tager tager ca. 2 timer fra dør til dør. Hvis vi skal på besøg i Jersie vha. offentlig trafik. Det var lige lidt længere end jeg havde forestillet mig. Heldigvis synes Svesken, at bus og tog er ret så sejt, så hun tog det hele i stiv arm og fik sig en på opleveren.
Søndagen brugte vi sammen med de andre i huset til arbejdsdag. Hvor der blev ryddet ud i kælderen, malet stakit og grillet til den helt store guldmedalje. Lige så meget som jeg drømmer om mit eget hus, lige så meget ved jeg, at jeg kommer til at savne de fantastiske mennesker, vi deler opgang og have med.

Idag er det så Svesken, som er småsyg, hun sidder i et hjørne af sofaen med sin dyne og sut og stener Ramasjang. Der er ingen appetit og energiniveauet svinger gevaldigt mellem helt flad og 'Nu vil jeg godt over i vuggestuen mor'.

Jeg har ryddet lidt op. Seriøst mand, vi kunne jo rydde op i døgndrift og her ville alligvel aldrig se ordenligt ud. Nu skal jeg lige lede efter en reol til haven og kigge på mit tøjskab, der har kastet op på gulvet inden Alfen slår øjnene op og skal synges for og dikkes.

mandag den 3. juni 2013

At rejse er at leve

Var det ikke H.C. Andersen, der sagde: 'At rejse er at leve'?

Jeg har aldrig været overdrevet vild med at rejse. Når jeg alligevel jævnligt har vovet mig væk fra hjemmet med kuffertene fyldte, har det altid været til steder med asfalt og huse. Det der med strand, back pak og lokale dræbermyg har aldrig rigtig været min ting.
Jeg er derfor meget glad for, at Hr. F gerne følger mig rundt til storbyer og lader sin jungledrømme blive i baghovedet.

Da vi lige var blevet kærester drømte vi om et road trip i USA, så da Hr. F friede var det helt naturligt at blive gift i Las Vegas og bagefter turnere rundt i staterne i en lejet bil.

Det er uden tvivl den bedste rejse, jeg nogen sinde har været på. Alt i Las Vegas er en oplevelse, selv det at stå i kø på kommunekontoret til udlevering af ægteskabspapirene var sjovt. Alle par i køen matchede hinanden og vi fik os en snak med det andet danske par, som også skulle giftes den dag.
På the Strip lod vi os betage af springvandet med det svulstige musik, jeg kiggede på diamanter i Tiffaneys i One Mile Mall og Hr. F brugtes temmelig lang tid på at savle over et overdrevent chokoladevandfald i foyeren på et af de gigantiske hoteller.

Brylluppet var helt klassisk Vegas style med Elvis på valium som ceremonimester, mig i sort med pailletter og manden i elfenbensfarvet tux. Vielsen blev transmitteret live via internettet hjem til venner og famile, som rundt i verdens sad og drak champagne, mens vi twistede os igennem brudevalsen.
Efterfølgende spiste vi bryllupsmiddag i den roterende restaurent øverst i Stratosphere Tower, vandt 50 $ i en enarmet Elvis maskine og købte souvenires af en dejlig, kinesisk dame, der insisterede på det åbenlyse, nemlig at Hr. F er 'Tall and handsome'.

Det der skulle have været en forrygende bryllupsnat, blev en fuser. Da Hr. F måtte løbe ud af elevatoren og stæse ned ad gangen for at nå toilettet i tide, inden en ondsindet virus fik ram på ham. Så jeg blev ikke engang båret ind over dørtrinnet, men må tøffe over selv. Dagene efter vores vielse foregik på langs i den bronzefarvet hotelsuite med febersvedende ægtemand ved min siden, mens jeg nød godt af det gigantiske TV, der var placeret over for sengen i soveværelset. CSI er bare lidt mere spændende, når man befinder sig i samme by som Grissom, Sara Sidle og Warrick Brown.

Næste gang vi skal ud og rejse langt, går turen nok til noget mere børnevenligt. Jeg forestiller mig noget all inklusive i Sydeuropa, muligvis i Alcudia, hvor der trods alt er en middelalderby med nogle gamle huse, til at trøste arkitekten i mig.

Det her blogindlæg har jeg sendt til Spies Rejser i håb om at vinde gavekortet på de 10.000 kr.. Selv om jeg godt ved, at mine changer er små, når jeg bl.a. er oppe i mod Maria og Superheltemor
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...