Jeg har tilbragt dagen i Sverige med henblik på at møde nogle mennesker, der bruger deres ferie på at sætte gamle huse i stand under kyndig vejledning af dygtig håndværker.
Jeg var der i arbejdsøjemed og fulgtes med tre herre på 45 og derover.
Vi ankommer, hilser pænt på deltagerne og bliver præsenteret for den håndværker, der leder slagets gang. Han er, som overskrifter afslører, ustyrligt lækker. Han er høj, bred og stærk på den der måde, man kun er når man virkelig bruger sine muskler på hårdt arbejde. I bedste romanbladsstil har han langt bølget, mørk hår samlet løst i nakken, store hænder og venlige blå øjne, der kigger lige på én, når han taler. Han præsenterede os for det arbejde, der var blevet lavet på huset. Som afslutning præsenterer han os for sin, lige så lækre medicinstuderende søn, der også sætter hus i stand. Tak skæbne nogle gode gener, der går rundt over i broderlandet! Hvis jeg var en rigtig dame, var jeg sgu nok dånet.
For lige at få lidt perspektiv på, vil jeg nævne, at den ene af herrerne i mit rejseselskab, som det første bemærkede, da vi var ude for hørevidde, at alle damerne på det kursus var der pga håndværkeren og han søn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar