onsdag den 25. marts 2015

Når alting er galt

I går var jeg rasende, fordi Hr. F trak vejret forkert. Jeg kunne godt mærke, at jeg var helt urimelig men vredestoget kom buldrende igennem hele kroppen og der var bare ingen nødbremse at trække i. Jeg er ret sikker på, at jeg faldt i søvn med korslagte arme og vågnede på samme måde.

Bort set fra en tur hos lægen, hvor Alfen brillerede til sin to-år-undersøgelse har jeg været hvidglødende af raseri hele dagen. Alt på mit arbejde er helt umuligt og modarbejder mig, computeren spiste et par filer, der er nogle aftaler der ikke er helt nemme at få afklarede og et projekt der driller.

Det er fan'me godt, at der findes chokolade og en app, der kan minde mig om, at den her følelse gentager sig med en måneds mellemrum.

Det er også godt, at Alfen er helt fantastisk på den måde kun to-årige kan være det på. Han fortalte lægen en alvorlig ting eller to på båndsalat og da hun konstaterede at sproget var godt i gang svarende han højt og entusiastisk JA! Han hoppede højt og gik frejdigt frem og tilbage i rummet, dog helt uden at forstå, at han skulle gå baglæns. Lægen mente hledigvis ikke, at der var noget at udsætte på motorikken af den grund.

Inden vi ramte lægen, var vi svinget forbi den lokale skoletandpleje i håb om at få fingre i et par deres gode tandbørster. Desværre er der meget stramme regler for, hvornår de må udleveres, så vi gik i stedet med oplysninger om, hvor de måske kan købes. Ællingerne var ikke synderlige nedtrykte af den grund og havde i stedet en fest med at kigge på byggepladsen lige uden for døren. Til gengæld blev der tudet 'Mere gravko!' mange gange, da jeg pakkede dem i cykeltraileren for at kommer videre i programmet.

Nu er det sengetid på matriklen. Gode drømme til jer alle.




mandag den 23. marts 2015

Store pige

I går annoncerede Svesken at hun gerne ville sove i sin egen seng. Det har hun gjort før, for derefter at fortryde og komme loppende ind i en af de store senge. Men hun lagde sig til at sove, og har sovet der helt selv hele natten. Det er temmelig store sager i en dedikeret samsovningsfamilie, at det ene barn pludselig er klar til at sove selv. Altså vi havde jo håbet på at hun ville være klar på et tidspunkt og det er ikke uden grund at hun har sin egen seng, men det er alligevel lidt vildt, at hun tog hele første nat uden at ende under en varm dyne et andet sted.

Nu ligger hun på sit eget værelse igen sammen med alle bamserne, der sikre at hun bedre kan sove. Det går ikke helt så nemt med at falde i søvn i dag, men vi håber, at hun kan finde roen. Hun har fået en bog til at kigge lidt i og så må vi se om det er nok.

Jeg synes, hun bliver meget stor lige pludselig. Heldigvis er hun ikke større end, at hun klipper 'æggebreve og lægger bord.

Vi øver også i at cykle på vejen, sådan at hun selv kan over til børnehaven efter sommerferien. Jeg synes nemlig, at traileren er rigtig tung med to store børn i og min ryg har det ikke så godt. Derfor skal jeg også tage mig gevaldigt sammen og suse på til pole dance om et øjeblik. Så jeg kan styrke kadaveret og forbrænder nogle af de dejlige hot dogs-kaloriere, jeg fik hevet inden bords til året først kød på grill hos genboen. De havde købt voksen-ketchup med jalapenos i, det er gode sager kan jeg afsløre.

lørdag den 14. marts 2015

højdepunkter

- Skraldebilen - Da Alfen holdt mig ved feberselskab i mandags var vi så heldige at skraldebilen kom forbi, den slags hæver altid niveauet på en dårlig dag.

- .net - Hr. F har fået muligheden for at arbejde med sit yndlingskodesprog. I første omgang er det kun de næste par uger, men jeg håber det fortsætter, for han kommer hjem helt lykkelig og ør af kodekærlighed.

- Forspiring - Vi har fået gang i forspringingen i vindueskarmen og det er så spændende, at Svesken tjekker hver morgen og hver aften for at se, om det mon er vokset. I dag har vi sået karse også, det er en taknemlig vækst.

- Chokolade - Til hver en tid.

- Solskin - Det er temmelig fantastisk at foråret er begyndt at røre på sig og solen heftigt fra underskøn blå himmel. Så mangler jeg bare at snothovedet, stopper med at klemme på mine øjne, der næsten ikke kan overskue lyset.

- Kevin Bacon - Lige nu på DR3 i højtalet jeans, wife beater og agressiv 80'er dans. Inkl. Sarah Jesica Parker i en skøn bi-rolle.

søndag den 8. marts 2015

Familiefri

Hr. F snuppede ællingerne med til Fødeøen i fredags og jeg havde store planer for, hvordan sådan en familiefri weekend skulle bruges.

Fredag skulle der arbejds igennem og ordnes hængepartier, i går skulle der tornadoes igennem huset inden jeg skulle til fest og dagen i dag stå på læsning af spændende tekster.

Men sådan skulle det ikke gå, hovedet var fyldt og op og mat pga. to spændende konference-dage og jeg nåede ikke alle de ting, jeg gerne ville på arbejde. Alene-aftensmaden bestå af sushi med ris der ikke var kogt helt færdige og lørdag brugte jeg på på toilettet i stedet for til fest. Den dundrende hovedpine jeg har haft de sidste par dage, har ikke opgivet endnu og det er vist på tide at indse, at pipar perlur og deres anselige mængder af salmiak ikke hjælpe på en kranie, der er ved at sprænges.

I dag skinner solen heldigvis og hvis mit kadaver ellers er med på at skrue lidt ned for sløjheden, skal jeg ud i haven og hive ukrudt op og gøre klar til blomstersåning og forspring af urter. Men først skal jeg lige skrubbe lokum, lave madplan og handle ind, hvilket kræver, at jeg er nød til at sno mig ud af mit home wear og ned i noget, der kan tåle omverdens øjne. Hvis jeg rejser mig NU og er skide effektiv, når jeg nok det hele inden resten af familien Forstad igen befinder sig på matriklen.

Jeg håber at I andre har haft en dejlig weekend.

søndag den 1. marts 2015

Forår, dukker, bamse og neuroser

Enfamiliehuset har meget store vinduer. Jeg elsker de vinduer, når solen skinner ind i stuen, bliver jeg lykkelig over at kunne sidde i en varm solstråle og suge energien ind. Det er fantastisk, der er bare det lille bitte aber dabei, at alt lyset også i den grad afslører alle pletter og støv. Så nu må forårsrengøringen snart i gang. Selv om Hr. F påstår noget andet, forsøger jeg tit at skille mig af med ting, vi ikke bruger mere. Det går ok med tøj, som bliver sendt videre til andre børn vi kender, og ting der er i stykker kan jeg også godt smide ud. Men det føles f.eks som helligbrøde at pille bøger ud af reolen og legetøj, der ikke bliver brugt er også svært, fordi det som regel er en gave, givet med gode intentioner.

Værst af alt er dukker og bamser, de er jo Fandens værk.
Dukker er bare uhyggelige, hvis du spøger mig, med deres evigt dovne øjne og hårde fastfrosne ansigter er de kilde til mange mareridt. Bamserne derimod, ser jo nuttede ud og jeg kender deres personlighed, for de har jo hver især deres eget tv-show, puslespil eller bogserie. De bliver købt, for, det kan jo være svært at lade en ven sidde der helt alene tilbage i butikken. Af samme grund har vi virkelig mange bamser og en del dukker, for de er så søde og det er en nem gave at give til børn.
Men ællingerne er ikke særligt gode til at lege med bamser og fordi de har SÅ mange, ender de bløde venner tit en en stor hengemt bunke, som jeg så kigger ængstligt på hver gang jeg går forbi.

Selv om Enfamiliehuset er væsentligt større en Smørhullet, synes jeg ikke ligefrem, at vi behøver at have kubikmeter af ubrugt legetøj, og når jeg forsøger at rydde ud, bliver jeg altid sat tilbage i det øjeblik, jeg ramme det legetøj der har øjne. De kigger på mig, gør de, med deres små misbilligende blikke, og de tigger mig om ikke at ryge ud. De har alle en historie og en god tanke knyttet til sig, Derfor har jeg også stadig fire bamser, jeg fik af min teenagekæreste, selv om de har været pakket væk i 15 år. Svesken har den kanin hun fik til påske, den kat hun fik da vi havde passet naboens kat, de to babapappaer vi en gang købte i Metro, da det eneste hun elskede var dem osv.

Jeg har virkelig forsøgt at få børnene til at knytte sig til en bamse eller to. Alfen er ret ligeglad, han er en rigtig god dukkefar men han sover helst med bil eller bold og Svesken har valgt en Anna fra Frost Babiedukke som sit et og alt. Alle de andre, og det er virkelig mange, lide en krank skæbne af primært at have været sjove de første par timer efter de er flyttet sammen med os.

Jeg ved vitterligt ikke hvad jeg skal stille op med dem, lidt ligesom perlepladerne der er lagt stor umage i, eller den evige strøm af flotte tegninger Svesken levere. Overvejer næsten noget simply living uden ting i det hele taget. Så er den skid ligesom slået.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...