Kønsidentitet

Blogland er fyldt med dejlige og inspirerende mennesker. Både Hr. F og jeg har blog-bliv-min-ven-crush på flere dejlige mennesker. f.eks Anne.
Her jo også fyldt med modige mennesker, som gør sig nogle helt andre tanker om deres liv, end jeg har om mit über-ordinere-forstadsliv. Jeg læser med stor interesse med hos Den her mor til et barn med kønsidentitetsforstyrrelse og Jacobine som beskriver sig selv, som en gravko med sløjfer. Begge blogs handler om kønsidentitet, og er kilde til, at jeg bliver lidt klogere, både på verden og på mig selv.

Som udgangspunkt har jeg ikke spekuleret over min kønsidentitet, eller mit køn i det hele taget. Jeg har gransket min hukommelse og de eneste tidspunkter i mit liv jeg kan komme i tanke om, jeg har gjort mig tanker om mit køn, har været i forbindelse med min seksualitet og formering. Altså når jeg har skulle benytte understellet.
I den forbindelse har jeg selvfølgelig gjort mig tanker om omverdenens respons på mig som kvinde. Her snakker vi primært de mænd, jeg har været tiltrukket af og de mænd som sidder på alle chefposterne i min branche.

Derfor skal jeg også indrømme, at det i den grad kommer bag på mig, at der findes mennesker som havfrue-barnet, der starter deres liv med at spekulere på køn. Ikke mindst at nogen når frem til, at deres biologiske køn ikke stemmer (helt) overens med deres mentale køn.
Altså det er jo ikke første gang, jeg høre om transseksuelle, trannies, transvistitter og dem der ligger derimellem. Men første gang jeg 'hører' dem tænke i længere tid end en sensationsindlæg i Tv-nyhederne.

... og nu kommer der så lidt pointe, nemlig at jeg brugt uforholdsmæssigt meget tid på at spekulere over Sveskens køn. Fordi hun er jo en pige, og hun kom, som resultat af det wake up call jeg fik i forbindelse med mit eget køn. Nemlig det at alle andre går meget op i, at kvinder skal på barsel, og derfor er dårlig arbejdskraft - bare fordi de er kvinder.

Så jeg har gjort mange tanker om, hvordan jeg medvirker til at undgå, at Sveskens identitet ligger i, at hun er en yndig lille prinsessepige. For tænk nu hvis hun glemmer at være alsidig og dermed går glip af en mulighed for at være lykkelig. Tænk nu hvis hun bliver sat i bås, fordi hun ser ud på en bestemt måde og verden derfor forventer nogle helt bestemte ting af hende, og hun dermed selv kommer til at forventer de samme ting, og derfor ikke bliver lykkelig.

Jeg har derfor glædet mig over, at hun er glad for sin skruemaskine, sine duploklodser og sit brio-tog, på lige fod med dukken, perlerne og det at hjælpe i køkkenet.
Jeg har glædet mig over at hun var ligeglad med det tøj vi gav hende på, lige ind til i morges, hvor hun insisterede på at få kjole på.
I morges blev jeg så glad over, at hun selv valgte. Hendes valg ligger pt. ikke helt op af de valg jeg gør for mig selv. Min fysiske fremtoning ligger vist den ende af dame-skalen, man kan kalde for grå og museagtig. Vi snakke ingen make up, fladt ufarvet hår, tøj i sort, grå og navy og meget flade sko.
Men det med at være mor, handler vist om at se og anderkende sine børn, også når man ikke kan forstå, være enige eller identificere sig med deres valg.

Derfor er det vist lidt tosset, at jeg har brugt så meget tid på at spekulere over Sveskens køn. For nu har jeg lært, at man kønsmæssigt er, hvem man er fra starten. Jeg er selv, som jeg altid har været: en ufeminin kvinde, Havefruen er hvad hun altid har været: en pige i drengekrop og Jacobine er stadig: en gravko med sløjfe og uforskammede lækre ben.
Men at det ikke er det vigtigste hos os. Vi er nemlig alle sammen hele mennsker med flere facetter og vindende personligheder, som er det verden skal se.

Dermed ikke sagt, at jeg fra nu vil stoppe med at gøre mig umage med ikke at lade køn spille en rolle i, hvordan jeg møde og opfatter mennesker. Jeg går ind for ligestilling, forstået på den måde, at der skal være plads til superfeminine kvinder og over-macho mænd og alle de variationer, der ligger derimellem. Og at det jeg håber på at møde hos andre, er deres personlighed mere end deres placering i kønsspekteret.

Hvis nogen når helt herned i tankestrømmen er jeg imponeret ...

Fru F - der har tankemylder.