søndag den 25. maj 2014

Uden afbrydelser

Hr. F har været så sød at hive ællingerne med til Fødeøen og efterladt mig alene hjemme i intet mindre end 1,5 døgn. Jeg kan seriøst ikke huske, hvornår jeg sidst var alene. Ikke engang toilettet er helligt for de små, når de vil et eller andet NU.

Jeg har haft en alen lang to do liste med praktisk opgaver og har fået vasket tøj, vasket op, støvsuget, slået græs, ordnet på et værelse, skiftet sengetøj, lavet madplan/købt ind, gravet lidt i forhaven, olieret spisebord og flyttet ret meget fældet træ ude i haven. Hvad jeg ikke har nået, er at lave tegninger til vores nye køkkenbord. Det er ret fatalt, fordi opvaskemaskinen ind til videre står nede i vores kælder i stedet for i køkkenet pga. lav bordhøje og for kort skabsdybe. Det var ikke fordi jeg ikke ville, desværre har sketchup besluttet at slette sig selv fra min computer (til trods for, at jeg havde down loadet free version) og jeg kan ikke finde en eneste lineal i flyttekasserne i kælderen. Først blev jeg helt stram i betrækket og så gik gassen af ballonen.

Men selv om jeg ikke fik løst den livvigtige opvaskemaskineopgave, fik jeg gjort en masse i mit eget tempo, uden at blive afbrudt og uden at have dårlig samvittighed over at sige: 'Vent lige lidt, jeg skal lige ... (indsæt selv pligt)'. Det er lykken at have børn, men det er altså også lykken at savne dem lidt engang imellem (ikke at jeg helt er nået til at savne dem endnu). Mest af alt er det ret fantastisk at mærke, at jeg er andet end den mor-skal, der har vokset sig ret tyk på mig over de sidste par år. Jeg er (åbentbart) også et havemenneske, en sushielsker og en der gode kan lide rene gulvet og ditto værelser.

Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal jeg have migtid. Der bliver det udenlands, da nogle af mine studiekammerater har inviteret på arkitekturtur. Det bliver en forlænget weekend i efteråret med dejlige damer, smukke huse og lækkert mad!

tirsdag den 20. maj 2014

15 år tur/retur

Fredag aften var jeg til Psyched up Janis koncert på Vega sammen med min barndomsveninde. Vi har være til mange PUJ koncerter sammen før, men de lå vist alle sammen i sidste årtusinde og vi var yngre, mere rå og uforløste.
Jeg husker ungdommens koncerter som fulde af energi og spænding. Det var spændende at se Sune Wagner i virkeligheden. Åh mit teenagehjerte drømte om Sune Wagner. Det var endnu mere spændende at se, om jeg kunne få øje på nogen jeg kendte, så de kunne se, hvor sej jeg var, når jeg nu igen var til koncert. Livet i provinsen gav heldigvis altid den mulighed at spotte og blive spottet og det var frydefuldt, at være en del af en fælles forståelse af at livet var hårdt og kampen uendeligt.
Fredagens koncert var ikke rastløs som 90'ernes, bandet spillede høfligt og publikum, var alle - præcis som jeg - blevet 15 år ældre. Selv om materialet var det samme, så blev jeg ikke rørt på samme måde som i mit teenageselv. En enkelt sang eller to kunne dig genkalde minder og et knust hjerte over en fyr eller to fra den gang. I det hele taget har jeg det lidt svært med nostalgi og det må siges at være en af hjørnestenene, når band og publikum mødes efter mange års pause blot for at køre et fælles tidligere liv på repeat. Sune Wagner har stadig en krop som en teenagedreng og han stemme er muligvis blevet endnu lysere end da han skreg sine frustrationer ud for os andre (kan en stemme gå i undergang?) og jeg må bare enderkende at voksenudgaven af mig ikke ligefrem er ved at gå i gulvet af begejstring over reunion.

Til gengæld var jeg altså lidt høj over at været blevet flirtet med af både 45+ mændene, der sad ved siden af os og spise aftensmad, 60+ mændende jeg startede koncerten ved siden af og dem bagved mig, der var på min alder, der alligevel startede en samtale med: 'Er I ikke lidt for unge til at kunne huske det her?'. Dem bagved blev også særligt imponerede over, at vi endda var tilstede da The Quite Album blev indspillet. Hvis man lytter godt efter på den indspilning, kan man endda være så heldig at høre både min daværende kæreste og Hr. Forstad råbe ivrigt efter særlige numre. Aftenen sluttede ikke alt for sent og det allerbedste var alligevel at komme hjem og under den varme dyne i Forstaden, hvor hele min fine familie snorkede og pruttede.



torsdag den 15. maj 2014

Teleport og freez-knap

Hverdagen fylder meget herhjemme i øjeblikket. Vi er kun lige i stand til at drifte en ordinær familie og så overlever vi ellers uden om.

Heldigvis er Alfen SÅ god til at flytte vuggestue, han har taget dem med storm og de har taget imod ham med åbne arme. Det går så let som en leg og er ret fantastisk. Er ikke sikker på at vi var kommet helskindet igennem ellers. Der har nemlig været årsmøde på mit arbejde og den slags fylder ret meget op til og i den weekend det foregår og også dagene efter, så der var ikke særligt meget elastik i programmet.

Nå men mens livet suser forbi, drømmer jeg om freeze-knappen, der kunne sætte en del af mit liv på pause (job eller familie) mens jeg fik mulighed for at fokusere og fordybe mig i den anden del. Hvis der er en Ole Opfinder på linjen vil jeg værdsætte freeze-knappen, alternativt teleporten som kunne spare mig for alt for meget transport.


torsdag den 1. maj 2014

Et andet hoved tak

Hele familien Forstad skal til frisøren i weekenden. Alfen skal have klippet sit babyhår af, Svesken skal studses og Hr. F skal have tæmmet lokkerne, så hans hovedform igen kan ligne noget, der hører til på et menneske.

Jeg skal også klippes og mit hår er i øjeblikket onde i en fase, hvor det klasker og bliver fedtet i det øjeblik, jeg er ude af badet.
Den slags giver altid anledning til, at have lyst til at gøre drastisk. Det kunne være pandehår, en permanent eller kort hår. Åh hvem der bare kunne bære kort hår. Sådan en skarp og uimponeret power frits.
Desværre er jeg udstyret med små øjne, kødfuld næse og et solidt kæbeparti med en blød dobbelthage under. Det i sig selv ikke giver voldsom feminin fremtoning. Kombineret med min ikke eksisterende brug af make up, er vi vist ude i noget der efterlader mig med temmeligt mandhaftigt udtryk, der nok ikke passer til mit romantiske selvbillede.

Er der nogen der ved, hvor man kan købe et hoved, der passer til fikst kort hår og en vilje til daglig make up?



- Fra telefonen!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...