mandag den 30. december 2013

Den der kransekage

Normalt bruger jeg den 30. december på at lave kransekage, men i erkendelse af, at 2013 ikke er overskudsåret, så den slags udskejelser må vente til en anden gang. Det kunne være når Alfen sover uden at skrige i hele og halve timer først og Sveskens ordforråd udvider sig til andre ord end NEJ!

Anden etape af juleriet startede ellers ret fantastisk, med tre timer i springhallen i Barndomsbyen. Det er ved at blive en tradition, en af de bedste, at vi spenderer en juledag sammen med Hr. F's übersporty familie. Familien holder hyggekonkurrencer, hvor de blærer sig med at lave saltoer forfra og bagfra. Vi andre kigger på fra sidelinjen og hopper overivrigt i trampolinerne, når der er mulighed for det. Jeg elsker det ubetinget også selv om det betyder at jeg er øm i hele kadarveret dagen efter. Skulle nogen have lyst til at lade sig betage af mine evner udi luftakrobatik, kan man se det på Hr. F's instaprofil, hvor min elskede har været så sød at forevige mig.

Noget andet der også er ved at udvikle sig til en tradition, er en lille runde i centeret til store byttedag sammen med min søster. Det er lige dele hyggeligt og irriterende. Min søster er godt selskab og det er altid dejligt at få vendt julens store emner, med en der har været med hele vejen.
Men ligeså meget som jeg elsker min søster, ligeså meget brænder min hjerne sammen efter 1,5 timers tøjshopping med kjoler, der er helt forkerte og en fødepøller der sidder i vejen for alt. Det hjælper ikke at hun insisterer på at kalde alt tøj for sødt. Jeg dør lidt inden i, hver gang det sker. Mit hoved kan slet ikke kapere at voksne mennesker, er til sødt. Det er kun dem under ti år, der kan bære sød og rottehaler for den slags skyld.

Ligesom julen kræver en frygtelig masse mad, kræver den også en masse dårligt tv. DR3 har lige vist sharknado, der som titlen antyder handler om tornadoer med hajer i. Den er fantastisk urealistisk på alle niveauer. Jeg hæftede mig dog mest ved at Tara Ried og Steve Sanders skal forestille at være faren og moren i filme.
Sig mig hvornår er vi blevet så gamle, at dem der spillede med i ungdomsfilmene, nu er voksne nok til at have teenagebørn, der kan flyve helekoptere og kaste kanonslag ned i haj-tornadorene.

I morgen er det nytårs aften og vi skal have bøffer og hjemmepiske bearnaise med bønner til. Jeg glæder mig.

God nytår til hele banden, og tak fordi I læste med i 2013. Jeg fortsætter stilen med hverdags opdateringer af fineste slags næste år.

mandag den 23. december 2013

Jul og pynt

1. Etape af juleriet startede i lørdags, da vi steg på toget inkl. to store ikeaposer pakket til randen, en løs autostol og alt vores elektronik (så tyvagtige typer kan lige så godt droppe at svinge forbi Forstaden, vi har det hele med) stoppet ned i barnevognen og et barn hver på hver på armen.
Heldigvis ringede tosset bombemand først søndag, så vores tur med DSB gik hurtigt og smertefrit.
Vel ankommet til Fødeøen drog vi ud til Moster for at høvle vafler ned og hygge med noget familie. Søndag stod også på julehygge hos Moster. Der var flæskesteg, brunede kartofler og en juletræsfest med tombola. Jeg vandt en masse bl.a. En iPad-oplader og en soft shell jakke i str xl, som helt sikker kan blive havejakke over i det nye hus.

Mandag morgen pakkede vi ca. 2 kubikmeter gaver ind i Farmors bil og er kørte til gavefri juleaften hos Oldemor.

Svesken har hjulpet Onkel T med at pynte juletræet og har fået insider-fifs om lamettaen skal hænge tæt ved lysene, men at flagrankerne endelig ikke skal. Personligt er jeg mest imponeret over, at der faktisk er julekugler på det store juletræ, der står ude i rundkørslen for at Oldes hus.

Vi har lejet en lejlighed tæt på gennem air bnb, og da vi kom for at hente nøgler blev vi mødt af to kæmpestore og kælne main coon katte (de er lige lidt større end en puddel til almen orientering). De er meget fine, sådan nogle misser, men det ville nok have været en fordel, at vi havde spottet at det var et kattehjem, eftesom vi begge to (muligvis alle fire) er temmelig allergisk over for den slags uldtotter.

Vi har fundet den nærmeste legeplads og åbnet den første julegave, for at få ventetiden hos Olde til at glide lidt lettere og vi er glade for at Cirkeline app'en har både film og huskespil.

Snart skal der danses om juletræ, åbnes pakker og spises endnu mere mad. Jeg glæder mig til hele også selv om min mave strejker og jeg pt sidder fast på toa.

I ønskes alleen glædelig jul.

- Fra telefonen!

fredag den 13. december 2013

Det søde med det sure

I går holdt vi kærestedag. Vi efterlod ungerne sammen med vores underbo og så tog vi på Sticks'n'Sushi i Tivoli Hotel og fråede. Ja vi bestilte så meget mad, at tjeneren kiggede på os med alvorlig mine og sagde: 'Det dér, det er virkelig meget mad'. Så afbestilte vi lidt igen og åd rub og stub af det han kom med. Fordi vi var store i slaget, hældte vi også en dessert på inden vi cyklede tværs over Vestebro, for at drikke yndlingsøl på den nye bar Dia'legd. De har nemlig Hvid Guld, som er en fantastisk guldøl, hvis I spørger mig.
På vej hjem var vi så fyldte, at hver gang vi kørte over et bump kunne vi mærke maden skvulpe op bag drøblen.
Jeg fik lov til at cykle på Hr. F's cykel, for min egen er tung og blød, præcis ligesom mig. Mandens cykel føles ikke som at forsøge at køre fremad på en motionscykel, til gengæld er hans ben lige 10 cm længere end mine og vinklen på sadlen var ikke optimal for fileten.
Hele aftenen var dejlig og jeg var så glad og mæt, da jeg landede i sofaen.

Til gengæld er jeg sur i dag. Eller jeg er nok nærmere ophidset på den vrede måde. Der er nemlig kommet en mail fra børnehaven om, at i dag jo er Luciadag, men fordi store-børns-gruppen kun er drenge fandt vi på en anden løsning. Say What?!

Helt ærligt, hvad er det da for noget pis. Enten er der en Luciatradition med de store børn, eller også er det ikke. Jeg er så bange for at når den slag ureflekterede velmenende pædagogpis (ja jeg sagde jo at jeg var ophidset), får lov til at snige sig ind i Luciaoptog, som er ligegyldigt, at det så også sniger sig ind alle andre steder i hverdagen. 'Nej Peter, det er da kun pigerne, der klæder sig ud som prinsesser!' eller 'Nej Rose, det er da kun drengene, der leger med biler!'.
Det er ikke fordi jeg går ind for kønsneutralitet og jeg omtaler ikke mine børn som hen. Men jeg synes virkelig, at køn i dén grad handler om seksualitet, hvem man er tiltrukket af og hvordan man udlever sine erotiske fantasier. Det er min overbevisning, at indtil man er kønsmoden, så er køn i overvejende grad noget kulturelt tillagt. Og jeg mener virkelig ikke, at børnehaver eller nogen som helst andre steder, skal være med til at fremelske forskellen på 'pigerne' og 'drengene'. De er børn og de reagerer på det vi som voksne præsenterer for dem. Hvis vi hele tiden præsentere dem for, at det er køn og ikke personlighed, der afgør mulighederne, så kan det være, de ender med at tro på det. Hvis nutidens børn kun kan kende forskel på pigerne og drengene, så er vi sgu ikke kommet særligt langt i forhold til, at få dem til at blive hele mennesker, der kan rumme alle nuancer, der findes mellem mega macho og ûber feminin.

onsdag den 11. december 2013

Drengen der ikke ville sove

Det er ikke noget nyt, at Alfen helst ikke sover. Han vil være med til ALT og det betyder, at han under ingen omstændigheder lægger sig til at sove frivilligt. Vi er nød til at vente på at han går om kuld. Det foregår altid under store protester, der bliver fremført med nedadvendte mundviger og en fornærmet, lille babystemme der brøler derudad.
I sine forsøg på at få os til at forstå, hvor urigmelige vi er, kradser og grabber han os med de små knivskarpe negle (HVORDAN undgår man babynegle bliver til barberblade, når de klippes?).

Jeg lægger ham ned 200 gange, stryger ham over ryggen og propper godt med natgrød i ham. Men lige lidt hjælper det. Allerhelst ville han vist ammes i søvn, men min produktion er i den grad ved at lukke ned og hans tålmodighed rækker luge præcis til, at han bliver tosset, hvis ikke jeg spuler ham mæt.

Jeg er begyndt at overveje alternativer og spekulerer nu på om, det går under børnemishandling at prutte sine børn så skæve at de falder i søvn.

Både Hr. F og jeg kan huske, at Svesken gik igennem en tilsvarende og langtrukkent periode, hvor det at falde roligt i søvn bare ikke var på programmet. Den gang foregik putning også under skrig og skrål, der var bare ikke andre børn at tage hensyn til.

Behøver jeg at sige, at vi glæder os til at flytte over i huset om 79 dage. Derover er der nemlig flere soveværelser, så behøver vi nemlig kun at stresse over den sure baby og ikke også over, hvor forstyrret den sovende tumling bliver af putteshowet.



- Fra telefonen!

søndag den 8. december 2013

Hvorfor er det lige ...

- At babyen ikke vil sove, selv om han er så træt, at det eneste han kan finde ud af er at græde ned i gulve/pude/arm?

- At sofaproducenter altid laver lynlås i sofapuderne, når det ikke kan lade sig gøre at vaske et pudebetræk og så bagefter sætte det på puden igen?

- At strøm- og vandafbrydelser altid sker fem min i spisetid?

- At der er så frygtelig lang tid til 1. marts?

- At jeg aldrig vinder noget i Lotto?

- At lego Friends er i et helt andet format end alt det andet lego?

mandag den 2. december 2013

Rørelse & Tristesse

En af mine veninder har født i dag. Et styks hel perfekt, lille, bitte fantastisk baby. Jeg har glædet mig på en helt tosset måde til den baby kom. Både den almindelig glæde ved en lille rent menneske, men også fordi det er så rigtigt, at de to skal være forældre og fordi jeg synes den baby lidt er en gave til mig, på samme måde jeg synes mine never var det.
Jeg har brugt de sidste 14 dage på at lægge mig selv i selen, for ikke at ringe dagligt med verdens værste: 'Har du født endnu?'-opkald. Samtidigt jeg har selvfølgelig tænkt på moren og babyen en gang i timen, for det kunne jo være, at det var NU, han kom til verden.
Nu er han så kommet, og han er så fin og lækker i sit lille tæppe på det foto hun har sendt mig, at jeg sidder her fuld af rørelse over, at der er kommet et barn mere, som vi skal passe på. For jeg skal nok få møvet mig ind i den babys liv, selv om den faktisk har ret mange mostre/fastre og onkler af den helt normale salgs.


Midt i al rørelsen er jeg ramt af min egen mor-tristesse. Der pt er udløst af, at alfen ikke kan få plads i Sveskens integrede institution før til skole-udskiftningen i maj. Han står nr. 9 på ventelisten og det lyder jo ikke som noget, der ikke kan løses med telefonchikane af pladsansvisingen. Hvis det ikke lige var fordi, jeg personligt kender i hvertfald tre af de børn, der står foran ham, fordi deres storesøskende er venner med Sveskens. 

Nu skal vi så tage stilling til, om vi vil køre ham ind i en anden vuggestue, for så at flytte ham, når der kommer en plads i institutionen. Eller om vi ikke vil flytte ham, og han dermed ikke kommer ind i børnehaven heller, hvorfor de så ikke har hinanden før i folkskolen.

Tager børn skade af at blive dobbeltindkørt, med en flytning i midten. Eller er det værre, at forældrene skal hente/bringe dobbelt i alt for langt tid, mens ungerne hver især har deres egen verden.
Jeg kan ikke finde ud af det. Jeg er i tvivl om, hvordan jeg tager den beslutning, der er bedst for min lille dreng og vores lille familie.
Jeg ville ønske, vi skulle flytte inden, Hr. F's barsel var slut. Så kunne vi måske lokke farmor til at bo i musikstuen og passe baby indtil,  der var plads til ham i den rigtige vugger. Evt. kunne morfar komme til undsætning i en form for skifthold. Det er bare ikke rigtig en mulighed i smørhullet. De 55 m2 levner ikke meget plads til noget som helst, og under ingen omstædigheder overnattende gæster. Med mindre de skulle have lyst til at ligge i spænd på toilettet. Det virker som lidt meget at kræve af + 60'erne at de får bak-ind-lokummet som værelse i tak for at passe Alfen.

Hvis blogland-panelet sidder med god råd og erfaringer, så hører jeg hellere end gerne på det hele.

søndag den 1. december 2013

Jul i Forstaden

Ja det er jo første december og første advent, så vi er på bedste forstadsmanér hoppet med på nissedør-bølgen. Men meget low key, da Alfen huserer på gulvet og alt overflødigt pynt, vil bliver gennemtygget i det øjeblik han ser det.
Svesken er heldigvis ikke klar over, hvor fede de der små nisselandskaber kan se ud. Så hun er bare fuld af benovelse over, at der bor en nisse hjemme hos os. Hun kan ikke forstå, at den er genert til at komme ud og sige hej. For hun er meget sød, når hun selv skal sige det.

Jeg har hevet flyttekassen med julekugler ned fra loftet, og konstateret at der ikke er nogen oplagt plads til dem, så længe vi bor her. Endnu en rigtig god grund til at glæde sig til huset. Derover får vi masser af plads til julepynt, måske endda på et juletræ, der skal stå ude i musikstuen. Indtil da overvejer at jeg hænge et kosteskaft op i loftet, så jeg få bare et par af kuglerne op at hænge.

Vi har også været til årets første juletræsfest, det var i sidste weekend og med en julemand/tryllekunstner, der var så tåkrummende pinlig, at Hr. F måtte gå ud af rummet, for ikke at få hjertestop. Trylleshowede stoppede vist også temmelig meget før tid, da børnene heller ikke var voldsomt imponerede over, at han kunne binde knuder på et torv, tælle til seks (i bunke med tydeligt flere kort) og i øvrigt tabte noget af et trick ud af posen, temmelig lang tid før det var meningen.

Nu lurer en ny uge, og det må gerne være en, hvor Alfens tænder bryder igennem og han derfor nærmest får fuld tandsæt, hvis man skal tror på bulerne i gummerne og det ekseptionelt dårlige humør, han har været i de sidste par dage.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...