onsdag den 29. februar 2012

Lag-puslespil

Jeg er stor fan af puslespil og inden jeg fik barn lagde jeg en del. Særlig før jeg flyttede sammen med Hr. F og derfor boede uden TV. Min favorit er dem med et twist, som hedder wasgij. Hvor motivet enten er fremtiden af det sammen billede, som det der er på kassen, eller det som dem på kassen ser på. Men da jeg var barn, var mit yndlingspuslespil et der lå på den øverste hylde inde på blå stue. Jeg gik på rød stue, derfor kunne jeg kun få fingerne i de puslespil, for der var faktisk to, når jeg blev hentet virkelig sent. De forestillede en mand og en dame og de var i lag. Yderste lag var hud, næste lag var muskler og sener, så var der et lag med blodsystemet og et med organerne og nederst på selve pladen var skelettet. Jeg elskede de to puslespil. De var tung og jeg skulle gå meget forsigtigt med dem, for hvis de røg på gulvet, var der utroligt mange brikker der skulle samle op. Jeg har ikke været i børnehaven siden '87 men haft øjne på stilke siden, for findes sådan et puslespil. Og det var lige hvad der skete i dag, lige oppe ved torvet ligger der en legetøjsbutik, som har den slags. Har købt et til Svesken med en lille dreng, ikke helt magen til det fra min barndom med samme koncept og jeg har allerede lagt det et par gange. Svesken må nok lige vente et par år til finmotorikken er på plads.

tirsdag den 28. februar 2012

sport på app

Jeg er usportslig på et højere niveau, så usportslig at min badmintontræner udtalte, at jeg var det mest talentløse, han nogen siden havde set. Men det skidt er jo så sundt, og jeg vil så gerne være sund, så derfor kaster jeg mig jævnligt ud i nye store sportsprojekter, og med store så mener jeg sportsprojekter i det hele taget. I øjeblikket er det løb der står på min liste, fordi det ikke kræver andet end et par sko, og jeg dermed undgår transporttid til og fra motion. Til hjælp med løbet har jeg fikset noget løbe-app ved navn c25k, som er pædagogisk og fortæller hvornår, jeg skal løbe og gå, samtidig med at jeg kan hører egen musik*. Det er alletiders, men det kræver vist en eller anden form for lommehalløj til min tlf, som desværre led noget overlast på dagens tur, da jeg kom til at tabe den. Knas siger det, når glasset på en tlf smadre, det er fame heldigt at jeg bor sammen med dr.Iphone, som gerne skifter alle smådelene i min tlf. App'en er en succes, præcis derfor er jeg nu på jagt efter en yoga app, sådan jeg kan bliver smidig og lækker. Men app-markedet er en jungle, så jeg håber selvfølgelig på, at der er en af jer, der kan anbefale en yoga-app.

*Eller noget musik nogle andre har lavet, for sandheden er jo også, at jeg er umusikalsk i et omfang, der er pinlig.

mandag den 27. februar 2012

Aaarrgh

Hvad sker der lige for, at smadretræt unge genvinder energien og begynder at slå koldbøtter i det øjeblik, jeg i alt hemmelighed vover at tænke, at nu falder hun nok i søvn.
Vores aftener følger pt et mønster, der hedder; alt for træt barn nægter at spise (andet end nød-leverpostegsmadder), træt barn hyler sig igennem natning, træt barn får læst højt og lægger sig pænt til at sove. Barn når ikke at falde i søvn, men benytter sig i stedet af effekten af at have hvilet sig til at slå koldbøtter, synge sange, snakke med bamsen etc. Hmpf! Ungen kan endda nå at køre hvile/fest-turnussen igennem et par gange inden hun går kold efter 1,5-2 timers 'puttehygge'

Sig at det er en fase!
- Fra telefonen!

fredag den 24. februar 2012

Hvad siger Rasmus ?

Svesken har det de proffe kalde sprogspurt, hvor ordende vælter ud af hende hele tiden. Hun spøger interesseret, svare og fortæller historier med insisterende blik. Vi fatter overhovedet ikke, hvad hun siger ud over enkelte ord som 'su-god', 'kræem' og 'babii' (sutsko, creme og baby). Så øver vi også på dyrelyde, hun har totalt tjek på ændernes rap, hundens vov og koens muh. Og så har Svesken også tjek på hvad Rasmus siger, Rasmus siger: uuuh huuuu.

Ja Svesken (og Sveskens mor) er glade for Rasmus Seebach


torsdag den 23. februar 2012

Ræsonnement

Jeg kæmper for at tabe mig, eller faktisk kæmper jeg nok pt. mest for ikke at blive tykkere. BMI'et ligger ligger lige der, hvor statestikken siger, at om lidt er jeg overvægtig og alle risici for at få div. slemme sygdomme forøges i drastisk grad. I første omgang går det hele ud på at droppe alt slik, kage og sodavand - ikke fanatisk men til hverdag. I starten af året gik det ret godt, men så gik der hat og briller i det hele og nu er jeg så startet forfra med projekt: 'Undgå fedme'. Jeg er godt klar over, at jeg skal kaste noget motion i puljen, hvis jeg også vil gøre mig forhåbning om at få en flad mave og noget stramhed spredt ud over resten af kadaveret.
Jeg synes selv, det går ret godt, i den her uge har jeg eks næsten ikke spist noget slik. Jeg har i hvertfald hold mig fra de værste: franskbrød, rittesport og cola. Til gengæld har jeg spist nogle små chokolader (af den slags man får serveret til møder). Min hjerne mener, at det er gået godt en hel uge (selv om jeg godt ved at torsdag kun er 4 ud af 7) og at jeg derfor allerede har tabt min mindst et helt kilo, og at det helt sikkert kan ses. Præcis derfor mener min hjerne også, at det jo nok ikke gør noget, hvis jeg spiser lidt rittersport og drikke noget cola i morgen ...

Ja det kommer til at tage meget lang tid at tabe de kilo.

onsdag den 22. februar 2012

Tunnelsyn

Hr. F har fået tunnelsyn! Det eneste han kan koncentrere sig om er en Tv-serie ved navn Son of Anachey. Serien handler om, hvordan det er at være rocker i en middelstor Californisk by. Der er skruet op for macho, læder og fedtet langt mandehår. Jeg er ikke rigtig fanget af den, men har alligevel set nok til, at jeg er lidt nysgerrig mht. hvordan det går de forskellige fedtede rockere. Men det er svært, for manden ser gerne 3-4 afsnit i træk og så er jeg længe sat af. Jeg mærke, at jeg i den grad er ved at være træt af rockerne, så træt, at det ikke ville gøre det store, hvis der kom nogle fra et andet kartel og skød hele banden. Sådan jeg kan få i mand ud af computeren (eller måske bare med på at se en serie, som jeg også synes er spændende).
Lige nu sidder han ved siden af mig med tung åndedræt og blikket stift fæstnet mod skærmen, for at følge med i hvordan det mon går over rocker-ville. Totalt åndeligt fraværd. Måske jeg kan benytte mig alenetiden og finde noget frem der kan optage mig tilsvarende ...

tirsdag den 21. februar 2012

Fritureflæsk

Jeg har en veninde, der ligesom jeg, er tiltrukket af folklore. Hun elsker eks. brunchbuffets og all you can eat. Præcis derfor var vi taget på Barones, som er et lille stykke provins i Forstaden. De har alt, hvad et folklorehjerte kan ønske sig af platter, junkebokse og menukort med rejecocktails. Vi valgte stegt flæsk ad libiyum, fremfor suppe med flûtes (ville ellers gerne have set om, de serverer små Hatting flûtes til den ret). Det var et dårligt valg, for det virkede som om, at flæsken var friturestegt og kartoflerne havde været vakumpakket. Vi kæmpede os gennem og jeg insisterede på dessert i form af pandekager med is. Her blev vi positivt overrasket, fordi vores forventning om ægte folklore blev opfyldt i form af stjernefrugt som garniture.
Aftnen bød også på undren over portrætmaleri af kronprinsparret, som fik Mary til at ligne en fra Asien og Frede en brugtvognsforhandler, selv om der ingen tvivl var om, at det var dem.
Har du et hjerte der vanker for den folkelige oplevelse er en tur på Baronens et must, men husk det er kulturoplevelsen og ikke køkkenet, der er turen værd


- Fra telefonen!

mandag den 20. februar 2012

This American Life radioprogram

Jeg ville ønske, jeg var intellektuel. Men sandheden er, at jeg er vild med lægeromaner, usæriøse film og sladder. Med andre ord er jeg en slags anti-intellektuel, der en gang i mellem tager en brille på, og lader som om jeg ved et og andet. Fordi jeg har (haft) klæbehjerne lykkedes mig faktisk også jævnligt at narre folk. Hr. F troede eks. i mange år inden vi blev kærester, at jeg altid læste tykke bøger og så film noir. Nu er han rystet over, hvor lidt af den slags jeg faktisk gør. Men så er det meget heldigt, at jeg har opdaget et dejligt radioprogram fra Amerika ved navn This American Life. Programmer varer ca. en time og har hver gang et nyt tema, jeg har indtil nu hørt: 'what I did for love','Poeltry slam','Nemises' og 'Play the part'. Nu ved jeg eks. hvordan man laver foier gras uden at stopfordre gæs, at der findes folk, der lever af at være Omaba look-a-likes og at der faktisk har været en retsag, hvor anklageren (for alvor) ville indkalde en kryds&bolle-spillende kylling.
Så hvis der skulle sidde en læser eller to derude, der har lyst til at være instant intellektuel, kan jeg kun anbefale app'en. Der for 18 kr giver adgang til virkelig mange programmer. Hender anbefalede mig den sagde: 'Jeg elsker at vaske op nu, for så kan jeg være alene med radioen'. Helt ærligt, hvis det kan få opvask til at være attraktivt, så er det er jo lige det vi alle mangler.

søndag den 19. februar 2012

Moscow mule

Jeg var til cocktailsparty i går. Jeg var nok lidt fejlcastet, eftersom jeg ikke er pjattet med sprit (endnu mindre efter den fatale polterarben, hvor jeg delte en flaske fisk ven én veninde). Jeg havde medbragt gyldne damer, aftenens mindst eksotiske drink. Til gengæld blev den serveret med en flot paraply og en lille tale om at: 'Øl på vin, gi'r fulde svin. Vin på øl, gir' blide føl'. Talen kvalificererer mig, ifølge min veninde til at holde mange flotte onkeltaler til fremtidens runde fødselsdag. Ud over min bajer, var der en fancy (men nasty) udgave af ævle'bævle, en frossen hvid russer med vaniljeis og pina colada (hvem fanden har fundet på at hælde fløde og ananas sammen?). Men aftenen bød også på en ny stjerne i min verden. Nemlig Moscow mule! Den vi fik serveret var med gin, ginger ale, rosies lime og halve friske limes. Go' dag nye bedste ven. Den slags kan helt sikkert gøre mig gevaldigt fuld i fremtiden. Jeg skal bare lige havde lyst til at drikke mig fuld igen, men mon ikke det nok skal komme tilbage. Gerne inden der kommer en ordentlig røvfuld 40 års fødslelsdage, hvor ingen ammer eller er gravide og alle ungerne er skippe af til noget bedsteforældre, så der kan gå totalt abefest i den. Jeg glæder mig allerde!

torsdag den 16. februar 2012

Nørder

I fredags gjalede Sveinur en sang over i X-factor. Den sang har kørt på rotation herhjemme siden i flere forskellige versioner. I dag fandt vi så en rigtig fin version spillet at 5 mennesker om 1 guitar. Det er fedt!

tirsdag den 14. februar 2012

Valentines

Jeg er totalt til festdage, hvor det hele går ud på, at man fortæller, dem man holder af at de betyder noget særligt. Personligt har jeg kastet et 'jeg elsker dig' eller to i grams i dag, til dem jeg ikke fortæller det ofte nok.
På parforholdsfronten har vi fejret månedsdag, ligesom vi forsøger at gøre hver måned. Manden inviterede på Dinner & a Show (læs burger og MI4)  og medbragte en buket af skrabelodder til mig. Vi har haft en hyggeligt aften og den romantiske top, var han skubbede mig op af det stejle stykke på bakken (jo, der ER altså et stejl stykke), fordi jeg havde lidt for meget slik i maven og cola i blodet, til at yde optimalt selv.

Til alle jer der læser med, så håber jeg at I i hvertfald har fået et lille smil fra en, som I kan have i lommen til en regnvejrsdag.
Glædelig kristen mærkedag!

mandag den 13. februar 2012

Voksenvenner

Da jeg var barn syntes, jeg det var nemt at få venner. Det foregik tit på den måde, at jeg gik hen til den udvalgte og spurgte: 'Vil du være venner?'. Det ville de som regel og når man havde gynget tilpas mange gange ved siden af hinanden, var man bedstevenner. Gennem min ungdom og starten af voksenlivet, syntes jeg også, det var nemt at få venner. I hvertflad er det ret nemt, når men eks. læser på et studie, hvor man sidder på tegnesal med 50 andre ca. 20 timer i døgnet. Der var altid mindst en, jeg havde lyst til at blive venner med. Faktisk er det heller ikke fordi, jeg nu som alvorligt voksen (vi snakker over 30, gift, mor og fast arbejde) ikke møder nogen jeg har lyst til at være venner med. Jeg synes bare åbningsreplikken, er lidt sværere. Fordi konventionerne ligesom kræver, at man befriender hinanden langsomt. Og langsomt befriending kræver, at man over en periode 'tilfældigt' støder på hinanden jævnligt, og det sker bare ikke så tit i voksenlivet. I hvertfald ikke i mit voksenliv. Så derfor har jeg vist ikke fået en eneste ny ven siden jeg stoppede med at studere fro snart 5 år siden. Må enten få mig en eller anden form for intens hobby (her snakker vi ikke wordfued) eller bare være utroligt glad og loyal over for de dejlige venner, jeg skaffede mig før jeg blev kastet ud i arbejdslivet.

onsdag den 8. februar 2012

God igen

Nu går det hele meget bedre her i Forstaden.

Jeg var nemlig så heldig at være med til kreaaften over i DesignKartellet. Dagen har ellers budt på emner nok at vrisse over. Jeg nævner i flæng: Svesken fik nervesammenbrud, da hun blev afleveret, min cykelkæde der sprang af og intet mindre end 7 timers møder på arbejde (hvor jeg er bl.a er referent). Alligevel er dagen skøn, fordi de møder på arbejder gav fornyet energi på nogle områder, der har ligget lidt flade og fordi jeg og mit rungende hoved kunne trisse op til superhygge efter aftensmad. Jeg glemte at tage fotos (det tror jeg faktisk alle gjorde) fordi selskabet bød på så mange ting at snakke om. I dag har jeg Fru Vinther lært mig: at seruminstitutet ikke bare er Kåre Mølbak og presseafdelingen. Det er en hel fabrik, hvor de gror bakterier, slår dem ihjel med formaldehyd og vasker dem bagefter (eller noget i den stil). Anne har lært mig lært, at tyske TV-nyheder er meget mere seriøse end danske og Dalkær har lært mig, at håndarbejde ikke hedder håndarbejde længere men nu tituleres med: Materielt design (og er et elskovsbarn mellem sløjd og hækling, hvis man fortolker lidt på det).

Det er toppen og jeg glæder mig allerede til Mette igen inviteret til kreaaften, ikke fordi der er gang i effektiviteten, bare fordi det er hyggeligt, på den måde, hvor vinterkulde, vrisne forstadsfruer og idéforladte hoveder kan mærke forår, energi og positive vibs hele vejen rundt.

Tak for i aften

mandag den 6. februar 2012

Varme

Jeg er en skide frossenpind. I sådan en grad det influerede, da jeg forelskede mig i Hr. F. Han er nemlig varm, faktisk så varm, at når jeg har hans kropstemperatur, så har jeg en lille smule feber. Men det hindre mig ikke i at elske at suge alt hans varme til mig, når der er sibirisk dødskulde udenfor. Desværre kan han ikke følge mig overalt som min personlige lille varmeapparat og derfor har jeg haft skibukser på det meste af min arbejdsdag og investeret i noget så flot som en elefanthue magen til Svesken bare i stor størrelse. Jeg har opgivet den sidste rest af forfængelighed, jeg måtte have, og indset at det heller ikke er fedt at være en øre-voksen. Så hvis I ser en på cykel i morgen med fuld skidragt og et alt for stort hoved i en lillebørne elefanthue kan i roligt vinke. Det er bare mig, der forsøger ikke at fryser fra hinanden.

søndag den 5. februar 2012

Vrissent røvhul 2

Det vidste sig, at jeg ikke helt var færdig med at være et vrissene røvhul. Jeg var på arbejde i 10 timer i går og det indebar bla. at jeg skulle stå ret tidligt op. Jeg havde sat mit vækkeur og havde sådan en nat, hvor jeg vågnede virkelig mange gange, med fornemmelsen af allerede at være sent på den. Da det så blev tid til at stå op kunne jeg faktisk godt lige sove et par timer mere. Men op kom jeg og afsted i morgenkulden. Jeg arriverede til arbejdsdestinationen lige tids nok til at konstatere, at der ikke var de faciliteter jeg regnede med og som jeg synes, jeg var blevet lovet. Vupti, tilbage var vrissent røvhul. På overrasende vis kom jeg igennem dagen, uden at bide hovedet  (ret meget) af nogen og hjem igen. Hvor jeg blev mød af Mr. Vrissent Røvhul, der emmede af underskud og selvmedlidenhed. Dette medførte en af den slags samtaler kun udkørte småbørnsforældre kan have, hvor man lister op hvilken ting man har bidraget med til fælleskabet den sidste uges tid. Jeg giver her et eks.: 'Jamen jeg har taget to lortebleet i dag!', 'Jeg tog opvasken i går', 'Det var mig, der var alene med ungen hele sidste weekend', 'jamen, der lagde jeg 8 timers husarbejde'... osv i den smålige og milimeterdemokratiske dur. Det hele endte med, at jeg gik kold under putning af Svesken og først vågnede 12 timer senere.
I dag har heldigvis været meget bedre med snevejr, indkøb og and med alt hvad der hører til.
Jeg klemmer de sidste timer ud af weekenden, inden det går løs igen i morgen, ved at hænger ud med 3 x skærme og dynen i sofaen, som i dagens anledning er slået ud til seng.

fredag den 3. februar 2012

Vrissent røvhul

Ja det er mig. Jeg har vrisset af microsoft hele dagen. Altså vi kan jo alle blive enige om, at officepakken faktisk har fortjent at blive vrisset af, men det ændre jo desværre ikke på, at der ikke er så mange andre muligheder, hvis ikke lige man er så avanceret, at man køre noget linux eller andet af den slags übernørde alternativer.
Jeg har brevflettet i word og ændret master i powerpoint og det har taget urigemligt lang tid. Så lang tid, at jeg også har vrisset af min ellers søde kollega, der gerne ville hjælpe, men mest bare forstyrrede, fordi hun faktisk ikke vidste præcis, hvad der skulle gøres, og derfor bare afbrød den hjælp, jeg fik af en, der havde styr på, hvad jeg skulle gøre. Jeg er færdig med at vrisse nu, og der er heldigvis laaang tid til, at jeg skal brevflette igen. Eller måske jeg brude skrive desværre, for det jeg har med 100% garanti glemt systemet næste gang jeg skal bruge det og må endnu engang forvandle mig til sure Fru Forstad.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...