mandag den 31. marts 2014

Fejer med koste

Jeg har fået ny indianernavn siden sidst: Fejer med koste. Det er ikke fordi, jeg er begyndt til curling, selv om jeg kunne være fristet. Men det nye, fine og utroligt glatte gulv i enfamiliehuset overlader intet til fantasien. ALT kan ses og med en Alf, der hellere end gerne deler sin mad med vores ikke-eksisterende hund og en Sveske med kronisk sand i lommerne, har jeg kronisk skidt på gulvene. Ikke sådan almindeligt støv, der, hvis man vente længe nok, bliver til flotte nullermænd. Mere sådan et lag af lort, der hører til ude i skraldespanden. Heldigvis har jeg et kostesæt og det bliver brugt ivrigt, mens jeg overvejer, hvor meget skidt der egenligt lå mellem revnerne i vores plankegulv over i smørhullet.

Her i huset flyver tiden afsted. Weekenden kom og gik uden vi fik lavet det store mht renoveringen. Til gengæld havde vi en masse gæster og genboen gav et lift til byggemarkedet, så nu har haven fået noget, der kan blive til højbede, en sandkasse og der er (usamlede) reoler i kælderen. Snart begynder det at ligne noget.
Selv om jeg tit tjekker DBA efter de helt rigtige tilbud, har Mor i Havnen givet med en diagnose, der går ud på, at man vil have alt fra nyt. Hun ved et eller andet om den slags, for det er jo lige præcis det, hun har speciale i. Hun er tilgivet for til syneladenende er hun og manden totalt med på at indfører toast, som det nye sort i DK. Cowboy-toasten og bøf-sanwichen (jo, det er en toast) giver sig selv. Vi skal fange det nysgerrige hipster-segment med kanel-toasten og arme riddere. Hvis det glipper med Far i Havens lokale, så er der et lidt længere oppe af vejen her, som kunne være perfekt til Trio Toast. Det er et lille lokale med store vinduer og bredt fortov med eftermiddagssol. Det bliver godt!

mandag den 24. marts 2014

Trendy toast

Der findes damer her i blogland, der er virkelig gode til at opdage trends for alle andre. Jeg er ikke en af dem. Men jeg har netop hørt mit elskede 'This American Life' og lært er toast er det nye sort. Helt bestemt kanel-toast er det nye sort (altså sådan som cupcakes og popcakes var for et par år siden).

Det er godt for mig. Min tålmodighed med fondant - som jeg på mange måde synes, er modellervoks for voksne - rækker ikke til meget andet end at skrabe det af den kage, jeg får serveret. Altså efter at have beundret teknikken, naturligvis.

Men toast, det er da til at overskue. Vi snakker skærer brød, riste brød og muligvis noget med smør.

Jeg tænker, at dagens idé må være at åbne en toastbod, banke den op og så sælge den, mens toast er på toppen. Hvad siger du?

Skulle I sidde derude og tænker, at jeg er gået fra forstanden, kan jeg kun opfordre jer til at google: Trendy Toast

tirsdag den 18. marts 2014

To filt or not to filt

Den der renovering laver vist ikke sig selv, så vi forsøger at løbe den i gang. Det er bare så frygteligt svært! Vi er enige om, at tapetet der findes nu, skal ned. Det er simpelthen så dårligt sat op, at det ikke er til at holde ud. Men det er meget svært for os at finde ud af, hvad fanden der skal ske i stedet for tapet med overlap.
Det er jo så frygteligt moderne med filt eller væv. Hr. F er totalt til den idé, for det gør alle andre og det fungerer jo hjemme ved dem. Jeg er lidt mindre overbevist. Mest fordi jeg ikke kan finde oplysninger om, hvorfor det er bedre end eks. tapet eller maling. Jeg kan heller ikke finde ud af, hvad fanden det der filt er lavet af. Altså glasvæv er jo nem nok at regne ud, men alt det andet, hvad er det lavet af. Er det diffusionsåbnet (også med maling på), hvad gør det ved mit indeklima og hvad skal der med muren bagved og mest af alt, hvorfor er det så frygteligt, hvis man kan se de revne Enfamiliehuset måtte slå? I virkeligheden er det vel meget godt at kunne følge med i, hvordan det står til med væggene.
Endnu et spørgsmål trænger sig på: 'Skal det være glatte overflader, eller er det i virkeligheden bedre med en anelse struktur? Det tapet, vi kan se resterne inde i musikstuen, har aftryk af fint klassisk mønster, der giver en lille smule struktur, der helt sikkert har understreget det oprindelige tapet. Og hvilke farve skal vi vælge og skal vi i bedste boligprogram-stil have en væg eller to i 'signatur-farve' eller funky tapet til at bryde alt det hvide, vi ellers planlægger?

Jeg troede sgu, det ville være nemmere. Det kommer i den grad bag på mig, at det eneste rum, hvor jeg har en helt klar vision for det færdige resultat er køkkenet og end ikke der, er jeg 100% sikker på om glatte vægge er at forestrække frem for noget riflet. Eller jo, for glatte vægge er lige en tand nemmere over i rengøringen, så måske jeg ikke er så meget i tvivl der. Men igen, det er kun i køkkenet.

Hvorfor fanden er der ikke nogen, der har lavet en how to-guide med ordentlig baggrunds oplysninger og hvorfor, hvilket materialer der kan hvad osv.
Det eneste der er ufravigeligt lige nu er, at vi starter med Sveskens værelse, og kun det i første omgang. Så må vi prøve os frem et lille babyskridt ad gangen og se, hvor vi ender.

Apropos babyskridt, så har Alfen i dag brilleret ved at tage sit første lille bitte, meget skævelse skridt. Han lurerede gåvognen for et par dage siden og kan småløbe efter den, fordi den får lidt mere fart på end hvad godt er. Så moren er meget stolt over, at han allerede nu kaster sig ud i at gå selv med spaghettiben, desperat ansigt og arme, der stritte stift ud i luften helt klar til at blive grebet.

mandag den 17. marts 2014

Tarteletter, Tømmeren & Tapé

I lørdags havde vi en ret fantastisk dag. Min gode ven Tømmeren er flyttet til Vestsjælland fra Oslo og han kom og hang ud i Enfamiliehuset. Vi har været bofæller da vi læste, så det er ret uformelt, når han er på besøg. Han fik en rundvisning i huset og jeg sparkede til dækkende på hans nye bil. Jeg en gang lært, at det er sådan mænd nikker godkendende til hinandens køretøjer på.

Svesken var fyr og flamme over, at Tømmeren kom på besøg og han nåede da også kun lige indenfor døren, før han med en slet skjult hentydning blev præsenteret for hendes billedelotteri og jeg blev bedt om at tie stille, fordi Tømmeren legede med hende.
Fordi vi havde fint besøg, fik vi efter Sveskens bestilling tarpeletter til frokost og brånsviner til kaffen. Så mens Hr. F hældte rugbrød på ællingerne, drog Tømmeren, bilen og jeg i Ikea. Egenlig for at købe gardiner, for Enfamiliehuset har alvorligt store vinduer, der lader alle kigge ind. Og selv om vi er frisindede, er jeg ikke helt klar til at blive kendt som 'ugly naked couple'.
Men Ikea skuffede fælt i gardinafdelingen og jeg kom derfra kun med klemmer, tørrersnor og gavebånd. Hvilket sådan set har efterladt os i en akvarieligende tilstand, hvor en anelse mere tækkelighed end hvad vi er vant til fra smørhullet på 2. sal er passende. Det hjælper nok ikke på det, at jeg i virkeligheden slet ikke bryder mig om gardiner, hvorfor jeg med stor sandsynlighed aldrig finder de helt rigtige. Allerhelst ønsker jeg mig skodder, der sidder uden på huset og kan åbnes og lukkes med fiks anordning. Men når nu huset ikke er født med den slags, vil mit nørde-arkitekt-gen muligvis få tics af den løsning, hvis den lod sig gøre.

På lørdag venter også en fabelagtigt dag. Der skal vi nemlig se klovnen Tapé optræde på Rødovre bibliotek. Jeg er ikke særligt vild med klovne og har egenlig længe ment, at mimeklovne måtte være de værste. Men Tapé er altså virkelig morsom, dygtig og smidig. Hele familien glæder sig til at se ham sjippe med det ene ben på nakken og jonglerer med utroligt mange bolde.* Hvis jer der bor i nærheden ikke har andet at give jer til, så kom. Det bliver toppen.

Nu vil jeg gå ned i min kælder og sortere yderligere. Lige nu er arbejder jeg med et bunkesystem, der opdeler skramlet i bunkerne: Reshopper/mødrehjælpen, Videre i familien, ind i reolen og småt brandbart. Det går ret fint faktisk og jeg kan konstatere, at vi ud over urimelige mængder børnetøj i for små størrelser har utroligt mange lamper, temmelig mange soveposer og en gevaldig røvfuld bøger, som vi aldrig får set i igen. Så jeg er faktisk ude i den blasfemiske tanke at smide bøger ud. Forstadens antikvariat er lukket og jeg er ærligt talt svært ved at forestille mig, hvem der dog kan bruge en krøllet udgave at Københavns Kommunes 'Victor vil ikke vaske hænder'. Vi får se om jeg kan få mig selv til det.
Jeg kan allerede nu fornemme at oprydningen betyder endnu en tur i Ikea, denne gang efter en reol. Jeg har opgivet Hyllis, fordi den var lidt kort, men også fordi den kan 'Blæse omkuld på en vindstille dag' ifølge Tømmeren, og det er i hvertfald ikke lige den type reol, jeg skal have i min kælder. Overvejer om jeg skal kaste min kærlighed på Ivar i stedet.

*Ja, det er vores tideligere underbo, som mere end en gang har optrådt i mit insta feed med gigantiske sæbebobler og mange kegler i luften. Så jeg ved hvad jeg taler om, når jeg siger han er sjov.



torsdag den 13. marts 2014

Samme rille

Ja, nu er det så Svesken, der har lagt sig med noget feberpis. Det er en ondsindet omgang, der har lagt det meste børneren ned inkl. Sveskens bedste veninde som har været horisontal i en uge. Jeg fornemmer allerede nu noget med forstærkning fra Fødeøen.
Vi er muligvis nød til at få gang i maleriet, så vi kan få gæsteværelset færdig i en ruf, eftersom det tilsyneladende er husets vigtigste rum.

Dagens gode nyhed er, at der er andre forældre nede i vuggeren heller ikke har fattet Den Sure Fars skosystem. Så måske jeg ikke er helt så imbecil, som jeg følte mig den anden dag.
Dagens bedste nyhed er dog, at der bliver frigivet påskebryg i morgen og jeg ammer ikke længere, så jeg har planer om 1-2-3 påskebryg og en anelse tømmermænd, hvis altså feberbarnet lader mig få chancen.

tirsdag den 11. marts 2014

Har du skældt nogen ud i dag?

Nå men i dag kom jeg hjem med en baby, der ikke havde sko på. Vi har ingen bil og de små strømpesokker har strittet ud af flyverdragten i et par kilometer på cykel. I sidste uge blev han transporteret i Sveskens aflagte sutsko, men vi har faktisk fundet støvlerne, så det var ren distræthed, der gjorde udslaget.
Til mit forsvar vil jeg sige, at jeg fik skæld ud af en far nede i vuggeren, fordi jeg ikke havde taget mine sko af, eller påført de blå plastiksutter, der efter min bedste overbevisning kun var til sjaskevejr. Nede i Sveskens institution, som er min eneste reference udi skokultur i vuggestuer, er der ingen, der tager det særligt tungt, så længe gulvene ikke bliver våde. Og eftersom der ikke er skilte eller en 'voksen' der har opridset reglerne, blev jeg faktisk lidt overrasket over at få et fur, som om jeg var et uartigt barn.

Ej men jeg hader at få skæld ud. Synes bare ikke, det er værdigt for nogen og jeg ved, at det i hvertfald ikke er konstruktivt at skælde mig ud. Bevares, jeg skal nok tage mine sko af nede i vuggeren, det er ikke noget problem. Men han kunne sgu da bare have sagt det til mig på en pæn måde, i stedet for at give mig ondt i maven og noget helt så banalt som en misforståelse.

På den mere muntre side har dagen jo bragt noget så dejligt som endnu mere forårssol, af den slags der skinner så kraftigt, at sneblindhed føles som noget der kan opstå i Forstaden. Hr. F har vasket gulv og jeg selv har kæmpet mig igennem opvasken uden at få selvmordstanker. Alfens humør er endelig vendt, efter 14 dage som klynkekonge er han på vej tilbage til sit fantastiske selv, hvor hvis og skrig er af begejstring fremfor frustration. Hurra for det.

torsdag den 6. marts 2014

Undtagelsestilstand

Hvis vores hus var et land, ville regeringen nok være nød til at erklære undtagelsestilstand.

Det viser sig, at det ikke er helt nemt at få en hverdag til at køre, når der altid er mindst et medlem af familien, der er syg og alle ens egendele ligger i flyttekasser. Vi har endnu ikke haft held til at lokalisere vores fryseposer, indeholdet af Hr. F's personlige skuffe eller vores neglesaks.

Men hvorfor pakker I ikke bare ud så? Er det oplagte spørgsmål, og vi er også så småt i gang. Det meste af køkkenudstyret har fundet sig til rette på nye hylder og vi har sat reolen op, og er i gang med at fylde den med bøger. Det virker bare top tåbeligt, eftersom det hele snart skal pakkes ned igen, fordi køkken og stue skal males. Vi er stadig optimistiske og tror på, at det bliver på denne side af sommerferien.
Køkkenet skal have en større omgang, men det må helst ikke kunne ses. Vi skal have løftet køkkenbordet, så Hr.F ikke skal gå ned i knæ, hver gang han laver mad. Der skal gøres plads til en opvaskemaskine, der skal flyttes nogle låger fra den ene side over i den anden side, hvor der i øjeblikket er elementkøkken, men som gerne skulle ende som forrammekøkken. Det grønne linoleum skal af gulvet og vi skal have ændret væggenes farvekombinationen fra påskegul/nougatbrun til hvid/blå. Det mest kræver desværre nogle handy skills, som vi ikke er i besiddelse af. Så hvis der sidder nogen der ude, der kender en dygtig tømmer/snedker, der kan hjælpe os med den tilpasning, så modtager vi som altid anbefalinger.

De andre rum i stueetagen, kan vist nok nøjes med lidt spartelmasse og noget maling. Vi skal bare lige igang. Det holder sgu lidt hårdt. I dag er det mig, der er nede med sygdom. Min hals gør ondt og mit hoved kan ikke holde ud, at jeg bevæger mig. Noget siger mig, at det heller ikke bliver i dag vi kommer frygteligt meget videre.

søndag den 2. marts 2014

Ugens sygdom

Det viser sig at livet i Forstaden ikke byder på så meget andet end flytning og sygdom.

Hr. F har flyttet og flyttet og flyttet hele sidste uge. Så der var kun de store ting tilbage, da vi officielt flyttede i går formiddag. Men vi havde alligevel drøn travlt og var det ikke for en ven og noget familie, ville vi hverken have været halvt eller helt færdig.
Vi er nu ude af lejligheden og inde i huset. Men vi er ikke gang med at male eller sætte i stand eller noget. Vi skal nemlig lige beslutte niveauet og rækkefølgen af arbejderne.

Men vi er GLADE, for huset er så rigtigt til os. Svesken har helt styr på hvilket der er hendes værelse og da vi andre spiste i dag, tøffede hun derind for at lege med lego i fred.
Naboerne har hilst os velkommen med fastelavnsboller og min veninde har været forbi med en blomst, der kan plantes ud.

Ællingerne har brugt weekenden hos Moster & Onkel på Fødeøen, og de har råhygget sig og er blevet forkælet, så det står ud af begge øre. Alfen har besluttet, at det også skal rende ud af øjnene og at denne uges tema skal være øjnbetændelse, feber og snotnæse. Det er så synd for ham ( og os ) at vi nu igen skal bruger energi på mere skitmas og flere sygedage. Jeg er den i morgen og kan kun håbe på en lang lur ude i haven. Så jeg kan få ordnet lidt af det hele.


- Fra telefonen!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...