søndag den 2. august 2015

Farvel ferie

I morgen går hverdagen i gang igen. Det bliver med fuld tryk fra starten og sikkert også med høj sol fra det øjeblik, jeg sætter mig i min kontorstol. Jeg skal være den første til at indrømme, at vores staycationen har været præget af hovedpine og byggerod. Og at jeg de fleste dage har haft lyst til at hyle i bare frustration over, hvor elendigt vejret har været og hvor træls, det er med alt indholdet fra køkkenet spredt ud i stuen mellem kugler, togbane og byggestøv.

Heldigvis har der været mange gode øjeblikke. Svesken synes, at Cirkus Summarum var feriens højdepunkt. Jeg bad hende lave en tegning af det bedste og hun tegnede et cirkustelt i røde og gule farver. Det fylder lidt mindre end en tommelfingernegl. Alfen er 100% sikker på, at det var Legoland. Hver eneste gang vi er stødt på en reklame for et sommerland o.lig., har han råbt: 'LEGOLAND!'

Mit bedste ferieøjeblik var i går aftes kl 20:15 da Hr. F lagde den sidste clickflise i køkkengulvet. Jeg kan godt sige jer, at det køkken bliver helt fantastisk. Vi skal bare lige have alle de sidste mange detaljer på plads. Lamper er f.eks. ikke verdens nemmeste. Der er også noget med nogle skabe og opbevaring. I første omgang er strategien at nøjes med at sætte de ting ind i køkkenet, som vi bruger hele tiden. Resten må opholde sig i viktualierummet i kælderen.



Jeg har også haft andre rigtig dejlige øjeblikke i den her ferie. Der har været biografbesøg, svømmehal, legepladser, strandture, sæbebobler, fødselsdag, Tour de France, familiebesøg, valmuer, pizzapicnic i haven, mange lure og sløve morgner. Vi har været helt nede i gear, så godt som det lader sig gøre, når der trods alt skulle være lidt fremgang i køkkenprojeketet.

Næste år bliver det helt sikkert ferie et sted uden for matriklen, helst med ret meget sol og meget få pligter.

torsdag den 30. juli 2015

Bordfodbold for begyndere

Efter et par dage med elendigt vejr, hæslig hovedpine og humør der passer dertil,  kom smilene frem i dag sammen med solen. jeg fik slæbt ællingerne på legepladsen, hvor vi holdt picnic sammen med næsten-naboerne. Vi havde alle godt af lidt luft og det er altså hyggeligt at tage afsted med nogen man kender. Især når det inkluderer børn man kan lege med, legeonkel og tid til at snakke.


Der er bordfodbold på legepladsen i åbningstiden og Ællingerne var helt vilde med at spille. Eller Alfen ville helst kaste med bolden i stedet for at skyde til den med de små mænd og Svesken kunne ikke ramme og blev edder-hysterisk, hvis jeg scorede. Vi endte med et kompromis, hvor vi begge fik point for hvert mål, der blev scoret. Fair nok især fordi jeg var ret rusten og fik lavet en del selvmål. Mine bordfodbold-dage ligger tilbage på et tidspunkt, hvor jeg drak ret mange flere guldøl end jeg gør nu om dage. Når vi engang bliver færdig med køkkenet og når til kælderen, bliver vi altså nød til at have et bordfodbold-bord og en bar dernede.

Hvornår er man egenligt stor nok til bare at tabe i spil, som man er dårlig til? Jeg spiller ret meget for at vinde, og det gør Svesken også. Hun tager det ikke så pænt, når hun bliver slået i noget som helst. Faktisk er hun typen, der kan finde på at lukke et spil utide, hvis hun vurderer  at hendes vinderchancer er for dårlige. Det synes jeg måske, hun er ved at være lidt for stor til, men jeg ved faktisk ikke hvordan, det sådan er helt generelt. Hvad siger I andre?

søndag den 26. juli 2015

Sommeregn

Vi har brugt dagen i dag på at læse bøger og bygge togbaner. Faste læser vil vide, at Alfen er stor fan er toge og togbaner. De fleste har nok også luret, at jeg synes det er en fest at bygge togbaner sammen med ham. Jeg eksperimenterer med at få bygget en avaceret bane, hvor toget har kørt hele banen i et logisk loop, inden det er tilbage ved start. Det er sværere end man skulle tro, hvis man bevæger sig videre fra 8-tallet.

Vi kan bruge mange timer med skinnerne, bedst af alt er Alfen, men også Svesken, kan lege længe med banen selv. En del af det, der er rigtigt sjovt ved vores bane, hvis jeg skal sige det selv, er at vi har skinner nok til at bygge store baner, men det stopper mig ikke i at ønsker os flere dele. Helt aktuel drømmer jeg om ringremise, stationen med højtaler, drejeskiver og færge med færgelejer ikke mindst. Et mine bedste barndomsminder er følelsen af hvordan færgen åbnede, når den blev sejlet på plads. Det var magisk!



Vi har også fejret min fødselsdag. Hr. F har flottet sig og købt den taske, jeg ønskede mig. Den er helt fantastisk og præcis som jeg drømte om. Svesken lavede en perleplade, efter snedigt at have spurgt, hvilke farver jeg bedst kan lide og Alfen har primært snakket om de gaver, han skal have, når det engang bliver hans fødselsdag.

Da køkkenet stadig befinder sig i undtagelsestilstand, drog vi på Staalvand for at spise aftensmad inkl. brun sovs. Vi var kommet præcis så langt væk hjemmefra, at det ikke gav mening at vende om, da det stod ned i lårtykke stråler. Da vi ankom til caféen, der ligger ca. 800 meter væk hjemmefra, var vi gennemblødte. Hr. F's jakke dryppede så meget fra knagen, at der var en semistor pyt under den inden vi overhovedet havde bestilt. Regnen stoppede selvfølgelig lige så pludseligt som den kom, i samme øjeblik vi var i tørvejr. Men regnen var alligevel helt fantastisk for den duftede af ægte sommer og lettede på lummerheden, der trods alt var her i Forstaden.

Hvis der er nogen på linjen, der ikke er helt tilfreds med vejret, vil jeg skyde skylde på dem her. Men egentlig er jeg ganske godt tilfreds, alt over 23 grader er spildt på mig. Jeg bliver bare varm, rød og hævet.

lørdag den 25. juli 2015

Solskin i lommen

I dag har været sådan en dejlig dag.





Vi havde en helt perfekt sløv morgen med tid til at læse bøger, øver spil på ipaden og zen-agtige brusebade til de voksne.

Til frokost spændte vi ungerne i fast i cykeltraileren, stak dem resten af pizzarester fra i går og drog mod Zoologisk Museum. Eller Logisk Museum som ællingerne kalder det. Det er en ret fint museum med mange knappe af trykke på for en 2 årig og genkendelige og eksotisk dyr for den 4 årige.
Hr. F var også dybt betaget, men det var af en meget pædagogiske mor, der var i gang med at forklare Darwins teorier for sin 7 årige.

Da vi var færdige der, rundede vi lige Famlieboden til den obligatoriske ferie-is, inden vi smuttede ned på Tårnlegepladsen. Det var vores første tur til den legeplads, hvilket i sig selv er for dårligt, når jeg nu er arkitekt und alles. Legepladsen skuffer på ingen måde, der er mange timers leg for både små og lidt større. Alfen synes også, at byggeprojektet over på Riget og de otte kraner, det kunne diske op med var rimelig spændende.
Jeg synes, det var ret fedt, at der var så mange andre familie. Ikke mindst at Øgle-familien også var at finde på Østerbro i dag og lige sagde 'Hej'.

Efter mange timers legeplads smuttede vi inden om Føtex på vej hjem for at købe aftensmad, der ikke var take away. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal overleve flere dage uden mit køkken. jeg drømmer bare om mad, der ikke er for salt, friturestegt eller smager lidt for meget af smagsforstærkere.

Vi brugte de sidste af aftenen på at spise vandmelon, ærter fra haven og give den gas med sæbebobler mens solens sendte et par af sine stråler ud over Forstaden. Den slags dage lægger jeg i lommen, til dårlige tider.

torsdag den 23. juli 2015

Fødselsdag

Jeg bliver 35 år på lørdag. Det er et ret flot tal synes jeg. Grafisk er det rigtigt fint og så lugter det lidt af ansvarlighed og styr på lortet.

Selv om det pt. ville være lyv at påstå, at der er styr på lortet. Det er faktisk ret meget lort over det hele. Køkkenprojektet snegler sig fremad, fordi vi også gerne vil nå lidt ned i gear, fordybe os med ællingerne og tage en lur til Tour, som det sig hør og bør i juli måned.

Vi har bedrevet et minimum i dag, så jeg vil nøjes med at fortælle lidt om min ønskeliste:

- Sort skind/lædertaske i klassisk design. Den skal kunne være i min cykelkurv, indeholde en ipad, have lynlås foroven og lang rem, så jeg kan bære den over skulderen cross body. Den kunne være denne her, som oven i købet er på tilbud.

- Sorte sneakers. Dem jeg har fra New Balance er ved at være så slidt, at jeg ikke kan være bekendt at vise mig i dem længere. Denne kunne være dem her fra New Balance igen, eller de klassiake her fra Reebok.

- Blå salt og peberkværne. Jeg kan ret godt lide, at dem der designer kydderikværne har opdaget, at man kan sætte kværnen for over. Når nu køkknet bliver færdig drømmer jeg derfor om at udskifte de slidte IKEAkværne med de fine blå her fra Menu, som lige passer i farven.

- Damaskdug. Jeg synes faktisk også at 35 år, lugter lidt af meget fine middagsselskaber og derfor er det passende med en ordentlig dug. Jeg synes af Taffel-serien fra Georg Jensen Damask er både klassisk og moderne. Derfor drømmer jeg om denne dug og 10 servietter. Måske det er noget jeg nok ligefrem bør samle på.

- Fine blå fade. Ud over at jeg samler på J. H Quistgaards Blå Azur, så kunne et par af nutiden kermik sager i samme blå nuancer også godt få lov til at flytte ind. Den kunne være Kählers Cono Bladskåle, Jeg synes Bøg har en meget flot farve, men de to andre passer også godt i min palette.

- Lækre vattæpper. Vi har faktisk allerede en del vattæpper, men ingen af dem er sådan rigtigt fancy og lige i øjet. De er super praktisk til deres primære funktion, som er hulebyggeri, men jeg kunne nu godt tænke mig et luksus et, der skal bruges sammen med the, chokolade og gode tv-serie i efteråret. Det kunne være det her fra Norman, som - suprice - også er i blå-lige nuancer.
-

onsdag den 22. juli 2015

To på tur

Mens Hr. F kæmpede videre med filt og sager ude i køkkenet, smed jeg Svesken af hos Bedsteveninden og så tog jeg Alfen med på tur.

Han har længe brugt stænklåg, skumgummisværd og andre mindre velegnede sager til at slå til alle vores bolde. Så det var længe oppe over med noget ordenligt ketcher-udstyr på ungen.Vi drog derfor mod Frederiksberg Centeret og vi kunne have cyklet, men vi tog det offentlige.



I dag betød det først med S-tog fra Vanløse ind til Nørreport, derfra med rulletrappen ned til metroen, så ind i metroen og til Frederiksberg Centeret, her var til Alfens store begejstring flere rullertrapper. Han er en effektiv shopper, så efter 5 min i Fætter BR havde vi klaret hele butikken og så var han helt klar til at kører et par omgange med elevatoren inden turen gik tilbage mod Forstaden inkl. rulletrapper, metro og S-tog.

Jeg synes det er så hyggeligt at have ham med ud i verden, for ikke nok med at han er høj på toge og busser. Så er han også ovenud begejstret for udsigten til baneterræn med yderligere tog, kraner, gravkøer og byggepladser i det hele. Ja egenligt at er det al trafik, som får humøret op. Verden er et vidunderligt sted igennem et to-årings øjne.

mandag den 20. juli 2015

Projekt: Nyt forstadskøkken

Enfamiliehuset har et meget fint køkken, eller køkkenet har en meget stort potentiale.

Der er ingen tvivl fra min side om, at det oprindelige køkken var en af de ting, der talte gevaldigt op, da vi smed alle vores penge ned i det store sorte hul med mærkatet 'Husejer' på. Men helt ærligt var jeg aldrig begejstret over den solgule kulør som forrammerne i køkkenet var malet i. Jeg var heller ikke skide glad for den kaffelatte-farve væggene havde og slet ikke tilfreds med vinylgulv i flaskegrønne nuancer. Der var også en omgang orange kakler, 70'er gipsloft og et sæt 80'er køkkenelementer. Alt i alt spillede det ikke rigtigt sammen. Hvis du er nysgerrig kan du lure her. og her. For at se processen kan du følge med her.

Sidste sommer fik vi sat en opvaskemaskine ind, det lyder som en simpel operation. Men det krævede, at Hr. F pillede forrammen af væggen, byggede gulv - for der var ikke noget inde under, satte højere sokkel på og etablerede nyt og højere køkkenbord.

Denne sommer er turen så kommet til at få resten af rummet. Det betyder nyt gulv, nye forrammeskabe i stedet for elementerne, maling af træværk, ned med tapet og en omgang spartel og filt.
Hr. F har arbejdet hårdt, mens jeg har haft ællingerne med i eksil på Fødeøen. Han var rigtigt godt med, desværre var der lige et af de lidt større set back i går, hvor det fine filt, der var sat i loftet, valgte at søge mod gulvet. I dag er den gode handyman lidt slatten i humøret. Så han holder hviledag, og venter på at det der blev spartel tørrer grundigt.

Sommeren komme til at gå med dette byggeprojekt. Jeg har besluttet at næste år, skal vi ud i noget charterhalløj med solgaranti og masser af pool. Jeg har overvejet om, vi skulle skide på køkkenet og stikke af med noget afbudstilbud, men Sveskens pas er ikke gyldigt og økonomien er virkelig ikke til det. Slet ikke hvis vi ender med at skulle hyre en maler og en snedker til at hjælpe ude i køkkenet.

Vi må bare holde en fed staykation. Godt at Alfen er glad bare han kan få lov til at komme med S-toget en gang imellem og Svesken er tilfreds med styre paden med hård hånd. Jeg vil forsøge at kaste et par ekstra ture i puljen. Vi har allerede været i Legoland, Flyvergrillen og ved stranden.

torsdag den 9. juli 2015

Helt alene

Jeg har sendt ællingerne til Fødeøen med Morfar, han har dumpet dem hos deres Moster og Onkel. Da de to små stod op i morges, startede de med at pakke deres tasker og så har de ellers brug dagen på at vente. Svesken havde endda en legeaftale, men kunne ikke rigtigt koncentrere sig om at lege i angst for at hun missede tur til Fødeøen uden forældrene.
De små prutter synes pludselig meget store, når de ivrigt sætter sig ind bag i morfars bil og bare vinker lykkeligt, mens de kører væk fra deres moar.

Det er ok, at de tager afsted. De har begge to så meget mund-diarré i øjeblikket, at jeg end ikke kan høre min sædvanlige tankemylder, når vi er sammen. Jeg er helt klar til, ikke kunne hører andet end de lyder, jeg selv står for de næste par døgn.

Hr. F er stadig på arbejde, selv om det er semi-sen aften. Jeg sidder hårdt plantet i sofaen og forsøger at regne nogle facebook-funktioner ud, så der kan være lidt aktivitet på mit arbejdes side, selv om sekretariatets er lukket. Det går desværre ikke uden problemer.

Jeg burde også skaffe mig selv noget aftensmad, men er lidt for doven til at finde mit dankort frem og svinger det over på Just-Eat.

I virkeligheden er dagens store nyhed, at det nu er lykkes med at hænge med hovedet nedad til poledance. Så snakker vi ikke så højt om, at instruktøren skubbede min mås op i den rigtige position over mit hoved og at jeg i første omgang blev grebet af panik. Panik er ikke godt i poledance, for så sveder man mere og glider nemmere. Vi snakker til gengæld om, at det faktisk lykkes mig at svinge benet fra sin plads på gulvet hele vejen 180 grader op og fik fanget polen og givet slip med hænderne. Hurra for mig!

mandag den 6. juli 2015

Pyyyha

Så kom sommeren da virkelig til Forstaden. Hr. F har leget teenager på Roskilde Festival og vi andre har været efterladt i Enfamiliehuset, der i anledning af solskinnet har forvandlet sig en form for svedehytte.
Det er sådan set ret lækkert at kunne mærke at kalenderen siger juli, men jeg indrømmer gerne at samsovning, for mit vedkommende i smørhullet, er lidt en udfordring, når temperaturene bulder derop ad. Det bliver heller ikke bedre af at den ene, er sat godt til i myggestik og kræve kolde klude ca. hver anden time i løbet af natten.

Heldigvis har Morfar været på besøg, så han har stået for at hente og bringe ællingerne til børnehaven. Imens han var alene hjemme har han kørt affald på genbrugspladsen, slebet og olieret havebordet, købt reservedel til køkkenvasken og andre ting i den dur. Det er jo virkelig luksus, sådan at blive opvartet.

Weekenden blev brugt på at fejre Spunken, lege med nye venner og nusse rundt i haven. Hr. F er kommet tilbage på matriklen og har stort set sovet siden. Det er hårdt for dem gamle liv at feste igennem en lille uge. Godt at det meget snart er ferie til os alle sammen.

Glædelig mandag til alle.

mandag den 8. juni 2015

S for sommer

S for solcreme. Sæsonen er over os og der blive smurt, hvidt klistret stads i heftige mængder på dem, der skal udenfor. Jeg bryder mig virkelig ikke om solcreme og overvejer i den grad at gøre mig en invistering i dem her fra Rudolph Care, som hvid de bare er halvt så gode som jeg forestiller mig er bedre end alt det andet..

S for sandkasse. Ællingerne bruger det meste af dagen på at bygge sandslotte, lave si-sand og grave med skovle. Resultatet er, at jeg hver aften finder fine bjerge af snehvidt sand i entréen, ved havedøren og i min seng.

S for støvsugning. Sandkassesand får selskab af græs og havejord der bliver slæbt ind af små fødder, der endnu ikke har lært klip-klapskoens fordele at kende, når havedøren står åben. Gulvene i Enfamliehuset er forfærdenligt glatte gulve, at de nærmest virker som udstillingsareal for selv det mindste støvfnug.

S for skidt. Alt det solcreme, kombineret med sandkasse giver resulatater sandpapir-børn, som er helt skjoldede af skidt, når de vippes fra børnehavens legeplads over i cykeltraileren. Godt at de begge to endelig har fattet, at konceptet brusebad ikke er en toturform, men faktisk kan være ganske fornøjeligt.

S for snegle. Sommeren betyder også at haven vrimle med fede, rustrøde snegle. jeg bruger gerne lige 20 min hver aften, mens mørket falder på, med at gøre det af med horderne. Sneglesaksen er flittigt i brug. Jeg kan nemt finde de første 20 snegle og hvis det er regnvejr, eller jeg har sprunget en aften over, bliver det også hurtigt det dobbelte. Jeg har til min store overraskelse netop opdaget, at bæsterne ikke bare er i mine højbede, men også i dén grad hænger ud i det bed, hvor jeg forestillede mig, at der skulle være en (miniature) sommereng af florlette blomster. Lad os se, om de får ædt det hele.

S for Skæg. Hr. Skæg er godt nok ikke sæson-afhængig, men det hindre ham nu ikke at konstant at gjalde ud af vores højtaler med sine små fine sange. Jeg er personligt meget glad fro 'Sooool på min næsen, sol på min stol, der er S i sol!'

S for sjov. Alting er bare sjovere, når solen står højt på himmelen og forvandler haven til muligt legeareal, med klatretræ, stubbesti og masser af fodbolde.

S for spire. Højbedene er taknemmelige over solen og det spirer frem med ærter, bønner, gulerødder, urter, radisser og krølsalat. Squahsene overlede ikke flyttedagen fra vindueskarmen og ud på friland, hvilket er lidt trist, for jeg havde virkelig glædet mig til at se, om de kunne blive ligeså tosse store, som dem i min barndomshave.

S for stubfræsning. Vi fældet nogle høje træer sidste år, bl.a. en del nåletræer, der dryssede små ondskabsfulde stikkere ud på græsplænen. Nu er det blevet tid til stubfræsning og der er bestilt tid hos en proff. med kæmpe maskiner. Jeg er spændt på, hvordan det bliver ikke at have store fede stubbe stikkende op overalt i haven.

S for Slut.

lørdag den 6. juni 2015

Pandehår







Jeg er blevet klippet. Det var mere end tiltrængt, og der er røget 20 cm. Da jeg sad nede ved den søde frisør, følte jeg mig mellemmodig. Ikke helt modig nok til at gå all in på kort hår, men alligevel modig nok til, at looket gerne måtte være markant anderledes end den sædvanlige 'Alt hår øverst på hovedet'-frisure jeg har haft altid.

Pandehår er jo altid en god løsning på en markant ændring. Så nu har jeg tungt pandehår, det ser ret fint ud, når det er glattet helt fladt af kyndig frisørhånd. Der ser lidt mindre fint ud, når det har været en tur i blæsevejr, og når det er blevet sovet lidt på, så ligner det bare mest af alt, min fars gode hippieveninde Bentes pandehår. Bente var sød, hun røg pibe og gik i hønsestrik og havde naturligt pandehår med svirp i siderne. Jeg er ikke engang sikker på, at hun hed Bente, men hendes mand hed Ebbe og havde page inklusiv måne. Jeg overvejer nu, at overtale Hr. F til at gro sit garn så langt, at jeg kan glatte det ned i en page også. Jeg har nemlig også inviteret i et glattejern, så jeg kan (forsøge at) få mit hår til at se ligeså tjekke ud som nede ved frisøren.

På en almindelig morgen, hvor håret bliver vasket og lufttørret, mens jeg stæser rundt efter ællingerne, ser mit pandehår så vanvittigt ud, at min kollega sagde: 'Det ser jo ud som om du har nogen andres hår på'. Jeg selv synes, det er lidt ligesom at have et overskæg i panden og jeg kan godt set, at det til forveksling ligner min afdøde mormors paryk.

Men jeg håber på, at jeg vænner mig til det og får styr på glattejernet, for jeg kan meget godt lide, at der er lidt flere muligheder i hverdagen.


fredag den 5. juni 2015

Fars dag





Grilltang fra Weber // Klipklapper fra Birkenstock // Shorts fra Just junkies // Klippo plænesklipper // bordfodboldspil fra René Pirre // creme fra Rudolph Care.

Herhjemme skal vi selvfølgelig fejre verdens bedste far. I barndomshjemmet var det ikke rigtigt noget vi gik op i, men jeg synes faktisk, det er en meget god anledning til lige at kysse min mand lidt ekstra og fortælle, at jeg er glad for at netop han er far til mine ællinger.

Jeg har overvejet en række gaver, men har ikke nået at købe noget til ham. Mest fordi jeg ikke kunne beslutte mig, men også fordi ugen er gået utroligt hurtigt og med alt for meget arbejde. Jeg har forestillet mig en masse i alle prisklasser, men kom frem til, at de fleste af de ting nok mest var gaver til mig selv.

Jeg har f.eks altid ønsket mig et bordfoldboldbord, og bliver nød til at indrømme, at jeg blev lidt skuffet da Hr. F havde købt en miniudgave. Plæneklipperen er sådan en som Maskinmesteren har, og det er så fed og jeg er så vild med den, at den ikke vil tælle som gave til ham og så taler vi slet ikke om prisen. Jeg har også et par Arizona fra Birkenstock og jeg elsker dem. Hr. F ønsker sig et par klipklapper, men har er en simpel mand og vil i virkeligheden helst have dem fra H20. Sandheden er bare, at de er så grimme at mine øjne bløder, så jeg nægter at købe dem til ham, selv om jeg ved, at han ville blive glad for dem. På samme måde får jeg tics af irritation, når jeg ser den gamle grilltang, som han elsker og bruger hver dag til alt, der har med madlavning at gøre. En ny ville udelukkende være for at glæde mig selv.
Han var så sød at købe ansigtscremen til mig i Mors Dags gave, så jeg kunne jo dele den med ham, især når jeg ved, hvor god en creme det er og at han er ligeså begejstret for den som jeg selv er. Han trænger til nye shorts, men jeg er slet ikke sikker på, hvilken type han ønsker sig, så den eneste gaver der ikke mest er til mig, turde jeg ikke kaste mig ud i, før alle butikkerne skreg HELLIDAG og lukkede.

Heldigvis har vi perler nok til at ællingerne kan lave en personlig gave til ham. Lotto kan man også altid købe og så må jeg vist trække et es eller to ud af ærmet inden ham kommer hjem fra sin arbejdsdag.

torsdag den 4. juni 2015

Hver dag

Hver eneste dag, når jeg cykler hjem fra arbejde ser jeg den samme mand.

Han er ca. 60 år, har midteskildning i sit lange hippiehår, stort hvidt skæg og tunge briller. Han er iført den samme gule jakke altid, uanset hvordan vejret ellers er. Han har hovedtelefoner på, af den slags med skumgummi-beskyttelse på øre-bøfferne og refleks om det ene bukseben.

Han ser tænksom ud og jeg bliver i lidt godt humør, hver dag når jeg passerer ham. For så ved jeg, at jeg er på rette vej.

tirsdag den 2. juni 2015

Et hjem med klaver

Farfar er på besøg i dag. Han har hentet ællingerne tidligt og forkælet dem, som det sig hør og bør.

Han har også haft et klaver med til Enfamiliehuset. Det lå på hans trailer og var pakket godt ind i vattæpper og god presenning. Det var med nød og næppe, at Hr. F og Maskinmesteren fik bøvlet det op ad trapperne og ind i stuen.

Det er selvfølgelig vildt ude af stemning, sådan en tur over Storebælt i lidt fugtigt vejr, er jo ikke ligefrem god for sådan et skrummel. Heldigvis er jeg så tonedøv, at det nok ikke gør den store forskel for mit øre.
Jeg har fået oplyst af kyndig dame, at klaveret skal afklimatisere inden det skal stemmes og så skal det stemmes lidt mere og lidt mere. Når det så stemmer, så har jeg en helt klar forventning om at blive til Adele. Hele Forstaden vil gjalde af 'Someone like you' og jeg vil på magisk vis blive både musikalsk og dedikeret til musikken inden sommeren er over.

Hr. F har allerede klimtet ihærdigt på tangenterne og begejstret råbt til farfar 'Fru Forstad bliver SÅ træt af det her, jeg er helt vild med det!'. Og han har ret, for jeg havde glemt, at jeg er skide lydfølsom og at jeg virkelig har det stramt med folk der øver på instrumenter. En af de få tilbagevendende konflikter vi har, handler om hvorvidt han behøver at synge og spille så højt på sin guitar. Jeg håber, at det han skal spille på klaveret i det mindste er nutidig musik og ikke det Dizzy Mizz Lizzy han lærte på efterskolen.

tirsdag den 26. maj 2015

Pinsepølser

Det her blogindlæg handler mest af alt om at være utrolig heldig.

Det er nemlig sådan, at Enfamiliehuset ligger på et hjørne med utroligt meget fortov. Der er faktisk så meget fortov, at man med god vilje, kan kalde det en Lille Plads. Det er ret heldigt, at solen skinner ned på den Lille Plads hele dagen.

Det er ligeså heldigt, at Genboens mand er en sand Grillmeister, der ikke er bange for at slæbe kæmpeweberen ud på på den Lille Plads fylde den med pølser og grille til perfektion. Mindst ligeså heldigt er det at Genboen, Næsten-genboen og Næstennaboen ikke er bange for at lave en koordinationsgruppe, der med en effektivtet, der er de færreste forundt, får fordelt ansvarsområder og klaret ærterne.
Dermed var der lagt en rigtig god grund til, at vi kunne holde pinsepølser med naboerne.

Lille Plads blev fejet så den var helt fin, flødebollekatapulten blev sat op ved siden af grillen og inde i haven troede en hoppeborg i alt sin magt og vælde. Da klokken slog 14:30 var festen i gang. Børn og voksne hyggede sig og bort set fra et enkelt tømmerlus som følge af uhled på slå-søm-i-stubben forløb det hele i god ro og orden.
Jeg synes, at vi er så heldig at have naboer, der giver at være med til at holde en lille uformelt fest, med det ene formål, at få hilst ordenligt på hinanden og snakket en lille smule mere, end det som hverdagens hektiske 'God morgen' og 'God ulvetime' tillader det.

Vi hang ud på Lille Plads i mange timer og havde en rigtig dejlig dag. Det eneste minus jeg kan komme i tanke om var, at der ikke var en ansvarlig voksen, som havde sørget for, at jeg fik noget solcreme på. Mit stakkels ansigt var temmelig stramt i betrækket da, jeg ramte sofaen efter putning af to roterende ællinger.

Hvad fanden er det for noget

Er lige stødt på en hadeprofil over på insta, der har dedikeret hele sit feed til at oploade fotos med hadefulde kommentarer om et bestemt pige. Profilen er selvfølgelig anmeldt af mig og mange andre. Den er også politianmedlt, for der er dødstrusler til flere af billederne.

Jeg sidder her og har ondt i maven, for hvad fanden er det for noget? Hvis det er for sjov, er det under ingen omstændigheder sjovt. Hvis det er for alvor er det jo decideret vanvittigt. Hvordan kan det ske, at børn (eller teenagere) har så lidt føling med verden omkring dem, at de forestiller sig, at det der er i orden? Hvordan kan de forestille sig, at det ikke har konsekvenser? Det rejser tusinde spørgsmål mere: Hvad er der gået forud? ved forældrene det? Hvordan håndteres det bedst? Bare for at nævne nogen af dem, der knytter sig til den helt konkretet sag.

Men det rejser jo også en masse spørgsmål på det overordnede plan. Jeg bliver usikker på om, det er fornuftigt at have en hverdagsblog, hvor der bliver blogget om ællingerne. Er det i orden at lægge fotos ud på cyperspace af dem, fordi det kan have konsekvenser for dem i fremtiden. Jeg bliver selvfølgelig også trodsig, for jeg vil ikke leve mit liv i frygt for hvad der kan ske. Jeg synes jo i virkleigheden også, at det er meget vigtigtere, at vi alle lærer vores børn at begå sig og huske på, at vi voksne jo skal være forbilleder hele livet, hele vejen rundt.

Jeg håber sådan, at jeg er i stand til at opfostre børn, der end ikke kan komme i tanke om, at mobberi er en mulighed. Jeg håber selvfølgelig også, at de aldrig skal udsættes for det og hvis de støder på mobning, at de så er tilpas tykhudede og teflonbelagte. Mest af alt håber jeg, at de har en voksen de har tillid til, så hvis de oplever svære ting, at de så får snakket sammen med nogen med mere erfaring, større perspektiv og empati galore.

Hvad gør I andre?

onsdag den 20. maj 2015

Skal vi lege?

Vi har brugt meget energi på at bekymre os om, hvorvidt Svesken havde gode venner nok.
Børnehaven har gjort en indsats og vi har alle en forventning om, at rykket op i før-skole-gruppen også giver hende et større gruppe, hun kender og kan forholde sig til.

Der sker også det, at forårets solstråler lokker vejens børn uden for og en gang imellem ind hos os. I dag har vi både haft besøg af Spunken, der lige kunne nå at puste sæbebobler inden Genboen satte maden på bordet. Geboens nabo har også været på besøg. Han kiggede over første gang i weekenden, hvor han havde sin mor og lillebror med. Da de gik hjem blev han og så var det venskab ligesom cementeret.
Kammerat og Svesken hopper i trampolin, leger med brio-tog og kuglebane, klatre i træer og klistre med klistermærker og laver huler i et væk. De har nærmest ingen konflikter og han håndterer Alfen virkelig godt.

På søndag holder vi Pinse Pølser, hvor vi sammen med Genboen og Næsten-Naboen har inviteret kvarterets børnefamilie til hot dog, flødebollekatapult og træstub med store søm. Vi håber, at der kommer ligeså mange glade familie som til Fastelavn. Det bliver i hvertfald spændende at møde endnu flere potentielle venner, som f.eks. dem der er flytte ind lige om hjørnet, som jeg i sin tid har gået på højskole med. De har nemlig også børn i alderen 1-5 år.

Det helt store plus ved at have venner på vejen er, at det bliver umiddelbart. Man mødes lige i indkørslen, stikker hovedet over hækken eller også bliver der ringet på. Jeg synes, det er fantastisk og håber, at Enfamiliehuset bliver en banegård fyld med børn og deres voksne. Det eneste minus jeg kan komme i tanke om ved den ordning er, at vi skal til at støvsuge noget mere, for jeg er altså for forfænglig til at vise mine hybelkaniner frem til alle og en hver. I virkeligheden skal vi nok bare tage det som en gave, for lidt ekstra støvsugning har vist aldrig skadet her hos os.

søndag den 17. maj 2015

Forstads-forhaven

I sidste uge snakkede jeg lidt med Maskinmesteren, som bor inde ved siden af. Vi kom ind på, at den del af forhaven, som vender ind mod ham ikke var alt for tjekket. Jeg delte min femårsplan med ham. Den handlede om fældning af div. forvoksede kirkegårdsplanter og så noget græs og et flot lille træ.

Da jeg kom hjem i søndags efter en meget lang arbejdsweekend, var forhaven nøgen. Maskinmesterens  storebro træ-cowboyen var kommet forbi og så var gutterne ellers blevet enige om, at de træer ligeså godt kunne komme ned nu som senere. Det er blevet arrangeret rullegræs i løbet af næste uge, men jeg skøjter rundt i hvilket træ, der det helt rigtige til den plads.

Egenlig havde jeg bare forestillet mig et magnoliatræ, men de blomster samtidigt med kirsebærtræet og jeg kunne godt tænke mig at få forlænget blomstringsperioden på matriklen. Så nu er jeg ude i overvejelser noget med et japansk ahorn, men er ikke sikker på, at jeg orker at vente 50 år til det er ca. stort nok til at nå op over buskhøjde. Så har jeg også overvejet et tempeltræ, fordi de har de smukkeste blade, men det bliver vist bare urimeligt højt og så er jeg ikke helt blæst bagover ved tanken om frugter, der lugter af harsk smør.

Hvis der skulle sidde en botanikinteresseret læser derude, så hører jeg gerne om et smukt træ, der bliver omkring 5 meter højt inden for de næste 5 år (og så i øvrigt holder højden der), blomster overdådigt og måske har særligt smukke blade. For det er præcist sådan et træ vi skal have ude i forhaven.

torsdag den 14. maj 2015

Beyonce & Fru Forstad

Jeg går stadig til poledance. Jeg er stadig lige elendig. Det er noget med, at mine muskler ikke bliver stærkere, hvorfor det er noget nær umuligt at lære kravle og svinge sig ordenligt på en pole.

Heldigvis kan man også danse alle mulige andre slags dans oppe i studiet, så i tirsdags var jeg til Girly style. Det er der man lære at danse om Beyonce, og hvem vil ikke gerne det?
Jeg har aldrig før været til en rigtig dansetime før, så det der med at gøre det samme som læren, i takt til musikken, var temmelig meget en udfordring.

Det hele blev lidt nemmere, da jeg lukkede øjnene, og slap for at se på mig selv i de overdimensionerede spejle, der er over alt i dansesalen. Med lukkede øjne undgik jeg også øjenkontakt med min medsammensvogne dansemakker, der ligesom mig er en anelse udfordret på elegancen. Det blev først rigtig godt da Pussy Cat Dolls "Don't cha" kom ud af højtalerne og min underbevisthed slog til og bildte mig og kroppen ind, at jeg var 24 år og fuld. Så kan jeg danse, eller jeg kan i hvert flad have en fest.

Hold en lille fest her

tirsdag den 5. maj 2015

Højdepunkter

- Da verdens bedste skraldemænd kom forbi i går, og lod Alfen trykke på knappen og hive i håndtaget på deres kæmpe store vogn.

- Da Hr. F i går spurtede til Gladsaxe, fem min i luk, efter 40 kg beton-sofabord. Hold kæft jeg føler mig voksen, når vi nu er sådan nogen med sofabord.

- Chokolade - immer.

- I morgens da vores egern kom tullende hen over fortovet og lige posede for os i 5 min. Det fortrak end ikke, da Alfen begejstret stormede imod det, men i stedet satte det sig i sikkerhed og kiggede dovet på os.

- Den fysioterapeut jeg pt. går hos. Han har muligvis, givet mig en øvelse, der kan få mine rygsmerter til at forsvinde. Vidste I, i øvrigt, at det betragtes som kroniske smerte, hvis de varer mere end 3 måneder?

- At alle spirerne over i vindueskarmen stadig er i live, selv om et par af dem har været ude i enkelte nærdødsoplevelser med grålige og hængende blade.

- Oh Land. Halleluja hvor er hun bare sød og dygtig. Jeg er også ret begejstret for hendes mand. Så hvis I sidder derude med en af de store poser med penge, skal jeg gerne overtage den og formøble den på et maleri.


søndag den 3. maj 2015

Wrom Wrooom Wroooom

Foråret har for alvor meldt sin ankomst og i Forstaden betyder det en evig summen af motoriserede haveredskaber. Fredagen bød på højtryksrensere, både en der ikke virkede og en med faktisk tryk på, hækklipper og en fancypants græsslåmaskine i støbejern med flotte farver. Hr. F nyder, at naboen a.k.a. Maskinmesteren altid har det nyeste, største og kraftigste der findes med motor.  Især fordi han er en virkelig flink fyr, der ikke er bleg for at låne maskinparken ud.
Nu ser vores have nærmest anstændig ud, efter hækken er studset og vildmarksgræsset er trimmet. 

Jeg har hygget mig med at fælde en hæk, der stop op ad vores mur (virkelig sært sted at placere en forkølet lille hæk). I stedet er der nu sat pallerammer op til flere højbede, så vi i år kan få squash og rabarber også. Vi mangler bare lige 10-12 plantesække jord til at fylde i, inden vi kan plante spirerne ud. Det er virkelig optur at have have, jeg går totalt i zen, når jeg kan få lov til at hive mælkebøtter og skvalderkål op. 
Ællingerne har hoppet i trampolin, skudt med vandpilstoler og lavet sandkager til den helt store guldmedtalje. Når de ikke har hjulpet med at sætte blomster og potte om.

I dag har Svesken været med Hr. F i koncertsalen og hører Hr. Skæg. De to er helt forelsket i manden, på den måde hvor de hver især får julelys i øjnene og let blussende kinder. De kom hjem med en pose fyldt med CD'er og var helt høje over dagens oplevelse.

Mens de andre var af sted holdt Alfen og jeg skansen herhjemme, primært med at sove en ekstra lang lur. Han har drømt temmelig meget i nat, og er ikke helt over alle skoldkopperne endnu, så kroppen trænger til lidt ekstra hvile. Vi håber, at han er helt frisk igen på mandag.

mandag den 27. april 2015

skoldkopper version 2

Alfen er kommet efter det med de skoldkopper. Det der fredag aften var tre små bitte skoldkopper, havde lørdag aften forvandlet til de optimale 17 røde pletter. Søndag aften var der 50 og da vi vågnede i morges var han sat til over det hele. Heldigvis er han stadig temmelig upåvirket og holder virkelig højt humør. Så vi holder (endnu) en uge med sygt barn.

Faktisk holder vi en uge med to syge børn, for Svesken er også hjemme. Hun topper lige skoldkoppe-pesten med et børnseår i næsen. Vi spottede det lørdag eftermiddag og blev enige om, det nok skulle i behandling med det samme. Så efter aftensmad hang Hr. F ud i telefonkøen til vagtlægen i den forventning om, at sådan noget børnesår, som efterfølgning af skoldkopper kunne klares med sygeplejersken. Men vi tog fejl. Når det er i næsen skal der antibiotika til og det vil de, fornuftigt nok, ikke udskrive uden at se patienten. Så verdens bedste genboer lagde bil til at Hr. F og Svesken rundtur til Sygehuset og Døgnapoteket. De var hjemme lige inden midnat og Svesken var gået kold og ikke klar til at blive medicineret.

Penicilin efterlod os med et andet og større problem end et klammo sår i næsen. Nemlig at ungen ikke spiser den slags hæslige præparater. Sidst vi forsøgte med flydende primcilin, ørlede hun da vi efter flere forsøg med at skjule det i bl.a is og yogurt, endte med at tvinge det i hende med en sprøjte bagerst i munden. Vi kunne godt forstå hende, for fy for f.... det stads både lugter og smager værre end, hvad nogen kunne have lyst til at indtage.
Denne gang insiterede Hr. F på tabletter og vi har fundet ud af at knuse dem i nutella og skylle ned med saftevand. Men géni-stregen består i vaskeægte bestikkelse. Vi har tilsidesat al pædagogisk fornuft og motiverer barnet til at spise pillerne, ved at have lovet hende en Anna-(fra Frost)-kjole, når hun har 20 x'er, en for hver pille, på vores flotte afkrydsningsskema.
Nu er hun selv helt obs på at vi skal huske pillerne og næste gang, hvis der bliver sådan en, behøver vi nok kun enten nutalla/saftevand eller afkrydsningsskema.


fredag den 24. april 2015

Hop, Spring & Skoldkop

Weekenden er skudt i gang med, at jeg dumpede Alfen hos vores gamle underbo og snuppede Svesken med til en prøvetime i trampolinhop.
Hun var lidt genert først, men løb alligevel med de andre børn rundt til opvarmning og gjorde som instruktøren sagde. De var seje de små hoppe-loppe både til at hoppe, men også til at vente til det blev deres tur. Svesken synes i hvertfald, det var meget sjovt og spændende. Det var også ekstra spændende, at der var store børn, som var vildt gode til at hoppe højt og lave saltoer og alt muligt. De hoppede lige ved siden af, så man fik en idé om, hvad det hele kunne ende med, hvis man øver sig.

Efter hopning smuttede vi tilbage til Alfen og underboen, hvor vi drak saftevand og spiste pizzaer. Alfen kørte al sin charme af og gjorde sig meget umage at lave løjer. Hvad han ikke gør sig så umage med er skoldkopper. Vi ved, at de skal komme, og vi har faktisk spotte én her til aften. Men en freaking skoldkop er bare ikke rigtig nok. Jeg synes selvfølgelig ikke, at han skal have 1000 ligesom Svesken. Men jeg vil egenligt gerne have, at han får så mange, at vi er på den sikre side. Der er vist også noget med at jo flere skoldkopper, jo mindre cancer for helvedesild. Vi gider ikke at have helvedesild og vi gider faktisk heller ikke at have skoldkopper flere gange. Så kryds lige for, at han gror bare ti mere i løbet af natten, men så heller ikke flere.

Jeg har også selv taget et lille spring i dag. Jeg har nemlig købt en blomst til mig selv i dag. Jeg er nemlig blevet så glad for alle spirerne i vindueskarmen, at jeg tænker, at der skal blive nogle planter herinde, når resten skal ud i haven. Jeg har købt mig en lille krælighedskløver i terracottapotte. Helt klassisk. Nu er det store spørgsmål om den ligeså klassisk er død inden alt for længe, fordi jeg ikke kan finde ud af det med blomster.

tirsdag den 21. april 2015

Drogen Vital

Lige da vinteren var på sit højest sendte Lahmé en gave til familien og mig. Pakken indeholdt et overflødighedshorn af vitaminpiller og kosttilskud fra Drogen Vital. I de spæde forårsmåneder har vi så testet os igennem børnevitaminer, gensing-tabeletter, urte-vitaminer, hår, hud & negle tilskud, ekstra d-vitamin og godt med hvidløg.



Ællingerne er begejstret for børnevitaminerne. Svesken får én om dagen, når vi husker det og Alfen tiltusker sig en halv engang mellem (selv om han er for lille). De er vilde med smagen og jeg er vild med, at de kan tykkes. Jeg har selv smagt på dem og de smager af nostalgiske barndominder. Børnesikringen på bøtten er så effektiv, vi voksne måtte bryde ind første gang, nu går det bedre.

D-vitaminerne er også tyggetabeletter, dem har jeg selv snuppet. De smager lidt af børnetandpasta, men jeg kan ikke komme i tanke om, hvilken smag der ville klæde dem bedre. Jeg overbevist om, at D-vitamin er rigtig godt for kroppen i de mørke måneder, så der kommer i hvert fald flere af den slags hjem til os, når sommeren mister sit greb og solen forsvinder langsomt.

Gensingpillerne har et klassisk vitaminepille look med brun overfladebehandling og de er nemme at sluge. Jeg har taget dem trofast, men har desværre ikke oplevet at blive mere peppy af den grund. Jeg havde ellers store planer for alle de ting jeg skulle nå, når energien overfaldt mig. Men trætheden skyldes nok, at jeg stadig sover i ske med Alfen og at han roterer som en grill-kylling. Der skal vist mere magi end kosttilskud til, at få mig helt op på dubberne.

Urtevitaminerne har et helt moderne look, der er spættede som små fine solsorteæg. Pillerne er lette at sluge og det er godt for man skal spise 2 hver dag. Det synes jeg er lidt træls, at ikke bare kunne nøjes med 1 piller fra hvert glas. Men jeg kan godt lide idéen om, at det er naturlige urter og mineraler, der er i kosttilskuddet.

'Hud, hår & negle'-tabletten er særligt velkommen her hos mig, fordi jeg har tør hud, tørt hår og trælse negle. Jeg satser benhårdt på, at de skal redde mit noget triste look og sammen med solen skal give mig lækker glød hen over sommeren. I får et foto, når jeg er stram som en teenager og har fejlfri hud. Man skal spise 3 af dagligt og så er det da lidt fjollet, at det der står først på ingredienslisten er fyldemiddel.

Hvidløgspillerne har Hr. F testet alene. De er gode for kredsløbet og det skal jo gerne holde længe. Han spiser de piller, jeg har lagt frem til ham om morgene. Til min store glæde har der ikke været hæslig hvidløgsdunst fra ham (med mindre han har hældt pizza ned også). Vi ved af gode grunde ikke om kredsløbet er blevet i bedre stand, men jeg håber selvfølgeligt på at have ham mange år frem i tiden.

Alt i alt er det nogle rigtigt fine vitaminpiller, hvis look passer godt seriens slogan: 'Det naturlige valg på apoteket'. Vi er helt sikkert kernemålgruppen, fordi jeg tror, at jeg er lidt af en urtekusse, men sandheden nok nærmere er, at vi godt kan tåle lidt ekstra over på vitaminkontoen. Så flere af dem, tak!


Produkterne var en gave, holdningerne er mine egne.

mandag den 20. april 2015

Pink weekend

Vi har haft en dejlig weekend. Pga skoldkopperne var vi foran med vasketøj og den slags, så weekendes fridage blev ikke primært brugt på at indhente forsømte pligter men i stedet på sjove ting.

Lørdag byggede vi en hule af pap. Jeg havde set en ret sej udgave over på Pinterest og med vanlig storhedsvanvid tænkte jeg: 'Sådan en kan jeg da også lave!'. Jeg studerede billedet kort og gik ellers i gang med at skærer trekanter ud. Heldigvis fik genboen ny hule-seng, så der kom ekstra forsyninger af pap, da jeg var halvvejs og lige pludselig have jeg lige pludselig trekanter nok til at gå i gang med tapen. Hr. F gik ind i projektet med en vis skepsis. Sådan er det altid. Efter et par færdig-tapede pentagoner, var han hooked og vi var nået til det punkt i mine projekter, hvor vi altid lige skal diskuterer os frem til om han er i gang med et hostile take over, eller om han bare gerne vil hjælpe.

Pentaegoner blev tapet sammen og det kunne konstateres, at jeg nok skulle have google en anelse mere på dome-konstruktioner og dome-beregnere inden jeg kastede mig ud i skærearbejdet. Jeg skulle nok også lige have talt efter, om jeg nu havde trekanter nok, for jeg manglede faktisk fem, men det skal jo ikke stoppe nogen vel. Det ikke en dome vi har, men mere et skildpaddeskjold af pyramider. Ællingerne er heldigvis ligeglade med, at det ikke ser ud som jeg forstillede mig, og Hr. F og jeg har aftalt, at næste gang der er nogen der køber noget i IKEA, så bygge vi en rigtig dome-formet dome.
Hr. F har nemlig fundet alle mulige beregnere på nettet og han er svært begejstret ved tanken om, at vi skal have domes overalt. En lege-dome, en hønse-dom, en driv-dome og så videre.

Søndag tog vi på sakura-tur til Bispebjerg Kirkegård. Efter en del vandring fandt vi den rigtige strøm af menneske og endte i hjørnet bag Sønder Kapel, hvor Kirsebær Alléen er. Det var helt usandsynligt smukt og det syntes de ca. 10.000 mennesker også. Ællingerne var mest facineret af pinde og sten. Jeg elsker den Kultuviret natur, der er på kirkegårde og har optur over, hvordan havearkitekterne har formået at lave et utal af forskellige rumoplevelser ved hjælp af planer. Vi har også spist is, købt tøj og pustet sæbebobler - præcis som man skal når solen begynder at få varme.

Nu afventer vi bare sygdom. Alfen skal have skoldkopper, mon ikke de første kommer på torsdag og jeg skal af med nogen kriller i halsen og lidt for kolde fødder og lidt for mange hedeturer.

tirsdag den 14. april 2015

Skoldkopper

De der skoldkopper er en ret heftig omgang. Svesken har det slemt og hun har mange skoldkopper. Hun kan ikke holde ud at have tøj på, hun kan ikke holde ud at vi rører ved hende og hun kan ikke holde ud at vi ikke holder om hende. Det er ikke nogen nem situation og vi styrter rundt for at lette det hele så meget som muligt.

Vi kører en benhård kombination af zink-spray med hvedekim til at tørre blærer ud med, panodil som smertestiller, antihestamin mod kløe (og til at sløve lidt) mens der kører tegnefilm i loop og gives is som måltider.

Jeg tror egentlig ikke, at hun er hårdere ramt end så mange andre, men det er også mere end slemt nok, at stå ved siden af og ikke rigtigt kunne gøre noget for at lindre. Hun er megasej til ikke at klø i det. Faktisk sidder hun bare med spredte fingre, på den måde der viser er alt ting gør så ondt, at bare tanken om at noget strejfer huden er nok til at få kroppen til at gå i flygte-mode. Jeg håber virkelig meget, at hun meget snart bliver helt god igen.

På sidelinjen står en lille Alf og er jaloux over, at han ikke må sidde hos en forældre, og at han ikke må hoppe på os i sofaen. Han er helt med på, at Svesken har det dårligt og han vil bare gerne kramme hende lidt, så hun kan blive god igen. Kram er ikke en løsning, der egner sig godt til skoldkopper. Så der en del 'Nej' og 'Du må vente', der bliver sendt i hans retning de her dage.

Det værste er, at vi ved så hun bliver god igen, går der lige en uge inden vælter han med en omgang også. Skulle der sidde nogen derude med magiske råd eller særlige kræfter, der kan få alt svien og smerten væk hører vi meget gerne om det. Ellers må I gerne alle sammen sende noget god karma og x'er for at Alfen er en af dem, der lige får ti skoldkopper og ellers holder humøret højt.

søndag den 12. april 2015

Fuld fart Forstad

Der er kommet trampolin i Forstadshaven. Det er jo nærmest u-undgåeligt at have sådan et monster i haven, når ællingerne synes, det er en fest at hoppe, og forældrene godt kan lide tanken om at få børnene ud i den friske luft.
Jeg kan også selv lidt at hoppe i trampolin, men er nok nød til at hænge lidt mere ud på den her hjemmeside først.
Flere af naboerne har udtrykt deres uddelte tilfredshed med, at vi lægger have til helikopterlandingspladsen, så de slipper for at have en i deres haven. Genboen var forbi med ispinde og små fjedreben til indvielse.

Vi fik nok desværre sendt dem hjem med god virus i form af skoldkopper. I hvertfald har Svesken blomsteret med skønne røde pletter hele dagen. Lad os bare sige, at hun ikke er en af dem, der får den milde udgave med et par sporadiske pletter. Hendes krop går ALL IN og da hun gik i seng til aften, var der ikke meget fri hud tilbage, hvor der ikke var piblet en lille hidsig og rød blære frem.
Heldigvis kommer farmor os til undsætning i morgen og passer patienten, Svesken blev lidt beroliget af, at farmor er (uddannet) sygeplejerske. Vi håber det går hurtigt over, og at Alfens omgang starter i morgen, så vi ikke skal kører et forløb der hedder en uges sygdom til Store, en uges raske børn og en uges sygdom til Lille.
Det er lidt uoverskueligt med så meget sygdom til børn, når der ikke sådan lige er en flok bedsteforældre, som ikke har andet at give sig til end at passe vores børn.

Vi slutter med dagens spirer opdatering, fordi jeg ved at I sidder der ude og er ved at dø af spædning over hvordan det går. Det går så godt over i vinduet. Jeg er et meget begejstret over for den meget smukke røde basilikum, der nu viser sig og snart er klar til at komme ud overdådig kruppe på terrassen.

mandag den 6. april 2015

Påsken

Vi har haft en påske fuldt af det hele.

I starten af ferien fik vi (endelig) vores musikanlæg op. Så jeg kan love jer, at vi har haft fuld skurer på alle dansenumrene og rystet vores numser til Taylor Swift, Me & My og Elvis. Der er altså ikke noget som en god sving om.

Familien har fyldt en masse, fordi vi har brugt en uge på Fødeøen hos div. familiemedlemmer. Ællingerne har nydt det for fuld hammer og vi voksne kan virkelig også nemt vænne os til det høje serviceniveau, der er når man ikke er ansvarlig for aftensmad, rengøring og andet drift.

Alfen har haft en skyder i hånden hele påsken, han elsker de store fætres aflagte våben og får lov til at lege snigskytte, når han er hos sin Moster. Vi har set hans lykkelige fjæs titte frem bag et helt arsenal af forskellige håndvåben. Kriserne har til gengæld været store, når skyderne er blevet pakket væk. 'Miiiiin sgyder!' og 'Jeg sgyder dig.' Har været de mest sagtes sætning i den sidste uge.

Påskeharen hjemme ved Oma var som altid gået A M O K. Der var chokoladeæg nok til at have kontinuerligt sukkerhøje og let kvalme børn frem til næste påske. Ungerne storhygger med at finde de gemte påskeæg og de voksne morer sig over, at der hvert år er æg, som bliver gemt så godt at ingen kan finde dem.

Vi har også set venner. Børnene hang ud i zoo og så på dyr i selskab med andre børn og Hr.F og jeg var ude og spise sammen med vores fælles vennerpar. Det var en flot aften der efter stærke drinks og alvorlige bøffer tog os rundt i ungdommens hæng ud steder. Aftenen sluttede med pizza-slice med creme fraiche dressing, som sådan en aften i Barndomsbyen skal slutte.

Men det har ikke været sjov det hele. Svesken har hjertekvaler i øjeblikket, fordi hun har svært ved at finde sig godt tilrette i legerelationerne. Hende bedste veninde er af den mere cool og selvstændige type, der sagtnes kan lege selv og i øvrigt også nemt kan finde ud af at have andre venner. Svesken kan ikke rigtig overskue det og vi er lidt på bar mark med, hvor meget vi skal arrangerer og faciliteter venskaber. Jeg synes, det er SÅ svært, for hun skal jo lære det selv men hun har tydelig brug for støtte i en eller anden form. Jeg indrømmer blank, at det er min største mor-frygt, at hun ikke kommer til at fungerer socialt og at det risikerer at forfølge hende fremover. Jeg synes jo at hun er helt normal, sød og imødekommende, så det er svært st forstår, hvorhenne det kan gøres meget anderledes. Det fylder meget og jeg både tuder og har ondt i maven over det.

Jeg har også haft ondt i maven på en anden og mere latrinær måde, så jeg vil sparer jer for detaljerne og i stedet spørger til om, der mon er nogen derude, som lider af cøliaki og vil fortælle lidt om symptomer og blodprøve og sådan.

Til slut kan vi konstatere, at ikke alle forspirer kan tåle at være alene hjemme i det sydvendte vindue. Det er et sørgerligt syn med sådan en række svedne krydderurter. Heldigvis giver svipser mulighed for at plante igen.


onsdag den 25. marts 2015

Når alting er galt

I går var jeg rasende, fordi Hr. F trak vejret forkert. Jeg kunne godt mærke, at jeg var helt urimelig men vredestoget kom buldrende igennem hele kroppen og der var bare ingen nødbremse at trække i. Jeg er ret sikker på, at jeg faldt i søvn med korslagte arme og vågnede på samme måde.

Bort set fra en tur hos lægen, hvor Alfen brillerede til sin to-år-undersøgelse har jeg været hvidglødende af raseri hele dagen. Alt på mit arbejde er helt umuligt og modarbejder mig, computeren spiste et par filer, der er nogle aftaler der ikke er helt nemme at få afklarede og et projekt der driller.

Det er fan'me godt, at der findes chokolade og en app, der kan minde mig om, at den her følelse gentager sig med en måneds mellemrum.

Det er også godt, at Alfen er helt fantastisk på den måde kun to-årige kan være det på. Han fortalte lægen en alvorlig ting eller to på båndsalat og da hun konstaterede at sproget var godt i gang svarende han højt og entusiastisk JA! Han hoppede højt og gik frejdigt frem og tilbage i rummet, dog helt uden at forstå, at han skulle gå baglæns. Lægen mente hledigvis ikke, at der var noget at udsætte på motorikken af den grund.

Inden vi ramte lægen, var vi svinget forbi den lokale skoletandpleje i håb om at få fingre i et par deres gode tandbørster. Desværre er der meget stramme regler for, hvornår de må udleveres, så vi gik i stedet med oplysninger om, hvor de måske kan købes. Ællingerne var ikke synderlige nedtrykte af den grund og havde i stedet en fest med at kigge på byggepladsen lige uden for døren. Til gengæld blev der tudet 'Mere gravko!' mange gange, da jeg pakkede dem i cykeltraileren for at kommer videre i programmet.

Nu er det sengetid på matriklen. Gode drømme til jer alle.




mandag den 23. marts 2015

Store pige

I går annoncerede Svesken at hun gerne ville sove i sin egen seng. Det har hun gjort før, for derefter at fortryde og komme loppende ind i en af de store senge. Men hun lagde sig til at sove, og har sovet der helt selv hele natten. Det er temmelig store sager i en dedikeret samsovningsfamilie, at det ene barn pludselig er klar til at sove selv. Altså vi havde jo håbet på at hun ville være klar på et tidspunkt og det er ikke uden grund at hun har sin egen seng, men det er alligevel lidt vildt, at hun tog hele første nat uden at ende under en varm dyne et andet sted.

Nu ligger hun på sit eget værelse igen sammen med alle bamserne, der sikre at hun bedre kan sove. Det går ikke helt så nemt med at falde i søvn i dag, men vi håber, at hun kan finde roen. Hun har fået en bog til at kigge lidt i og så må vi se om det er nok.

Jeg synes, hun bliver meget stor lige pludselig. Heldigvis er hun ikke større end, at hun klipper 'æggebreve og lægger bord.

Vi øver også i at cykle på vejen, sådan at hun selv kan over til børnehaven efter sommerferien. Jeg synes nemlig, at traileren er rigtig tung med to store børn i og min ryg har det ikke så godt. Derfor skal jeg også tage mig gevaldigt sammen og suse på til pole dance om et øjeblik. Så jeg kan styrke kadaveret og forbrænder nogle af de dejlige hot dogs-kaloriere, jeg fik hevet inden bords til året først kød på grill hos genboen. De havde købt voksen-ketchup med jalapenos i, det er gode sager kan jeg afsløre.

lørdag den 14. marts 2015

højdepunkter

- Skraldebilen - Da Alfen holdt mig ved feberselskab i mandags var vi så heldige at skraldebilen kom forbi, den slags hæver altid niveauet på en dårlig dag.

- .net - Hr. F har fået muligheden for at arbejde med sit yndlingskodesprog. I første omgang er det kun de næste par uger, men jeg håber det fortsætter, for han kommer hjem helt lykkelig og ør af kodekærlighed.

- Forspiring - Vi har fået gang i forspringingen i vindueskarmen og det er så spændende, at Svesken tjekker hver morgen og hver aften for at se, om det mon er vokset. I dag har vi sået karse også, det er en taknemlig vækst.

- Chokolade - Til hver en tid.

- Solskin - Det er temmelig fantastisk at foråret er begyndt at røre på sig og solen heftigt fra underskøn blå himmel. Så mangler jeg bare at snothovedet, stopper med at klemme på mine øjne, der næsten ikke kan overskue lyset.

- Kevin Bacon - Lige nu på DR3 i højtalet jeans, wife beater og agressiv 80'er dans. Inkl. Sarah Jesica Parker i en skøn bi-rolle.

søndag den 8. marts 2015

Familiefri

Hr. F snuppede ællingerne med til Fødeøen i fredags og jeg havde store planer for, hvordan sådan en familiefri weekend skulle bruges.

Fredag skulle der arbejds igennem og ordnes hængepartier, i går skulle der tornadoes igennem huset inden jeg skulle til fest og dagen i dag stå på læsning af spændende tekster.

Men sådan skulle det ikke gå, hovedet var fyldt og op og mat pga. to spændende konference-dage og jeg nåede ikke alle de ting, jeg gerne ville på arbejde. Alene-aftensmaden bestå af sushi med ris der ikke var kogt helt færdige og lørdag brugte jeg på på toilettet i stedet for til fest. Den dundrende hovedpine jeg har haft de sidste par dage, har ikke opgivet endnu og det er vist på tide at indse, at pipar perlur og deres anselige mængder af salmiak ikke hjælpe på en kranie, der er ved at sprænges.

I dag skinner solen heldigvis og hvis mit kadaver ellers er med på at skrue lidt ned for sløjheden, skal jeg ud i haven og hive ukrudt op og gøre klar til blomstersåning og forspring af urter. Men først skal jeg lige skrubbe lokum, lave madplan og handle ind, hvilket kræver, at jeg er nød til at sno mig ud af mit home wear og ned i noget, der kan tåle omverdens øjne. Hvis jeg rejser mig NU og er skide effektiv, når jeg nok det hele inden resten af familien Forstad igen befinder sig på matriklen.

Jeg håber at I andre har haft en dejlig weekend.

søndag den 1. marts 2015

Forår, dukker, bamse og neuroser

Enfamiliehuset har meget store vinduer. Jeg elsker de vinduer, når solen skinner ind i stuen, bliver jeg lykkelig over at kunne sidde i en varm solstråle og suge energien ind. Det er fantastisk, der er bare det lille bitte aber dabei, at alt lyset også i den grad afslører alle pletter og støv. Så nu må forårsrengøringen snart i gang. Selv om Hr. F påstår noget andet, forsøger jeg tit at skille mig af med ting, vi ikke bruger mere. Det går ok med tøj, som bliver sendt videre til andre børn vi kender, og ting der er i stykker kan jeg også godt smide ud. Men det føles f.eks som helligbrøde at pille bøger ud af reolen og legetøj, der ikke bliver brugt er også svært, fordi det som regel er en gave, givet med gode intentioner.

Værst af alt er dukker og bamser, de er jo Fandens værk.
Dukker er bare uhyggelige, hvis du spøger mig, med deres evigt dovne øjne og hårde fastfrosne ansigter er de kilde til mange mareridt. Bamserne derimod, ser jo nuttede ud og jeg kender deres personlighed, for de har jo hver især deres eget tv-show, puslespil eller bogserie. De bliver købt, for, det kan jo være svært at lade en ven sidde der helt alene tilbage i butikken. Af samme grund har vi virkelig mange bamser og en del dukker, for de er så søde og det er en nem gave at give til børn.
Men ællingerne er ikke særligt gode til at lege med bamser og fordi de har SÅ mange, ender de bløde venner tit en en stor hengemt bunke, som jeg så kigger ængstligt på hver gang jeg går forbi.

Selv om Enfamiliehuset er væsentligt større en Smørhullet, synes jeg ikke ligefrem, at vi behøver at have kubikmeter af ubrugt legetøj, og når jeg forsøger at rydde ud, bliver jeg altid sat tilbage i det øjeblik, jeg ramme det legetøj der har øjne. De kigger på mig, gør de, med deres små misbilligende blikke, og de tigger mig om ikke at ryge ud. De har alle en historie og en god tanke knyttet til sig, Derfor har jeg også stadig fire bamser, jeg fik af min teenagekæreste, selv om de har været pakket væk i 15 år. Svesken har den kanin hun fik til påske, den kat hun fik da vi havde passet naboens kat, de to babapappaer vi en gang købte i Metro, da det eneste hun elskede var dem osv.

Jeg har virkelig forsøgt at få børnene til at knytte sig til en bamse eller to. Alfen er ret ligeglad, han er en rigtig god dukkefar men han sover helst med bil eller bold og Svesken har valgt en Anna fra Frost Babiedukke som sit et og alt. Alle de andre, og det er virkelig mange, lide en krank skæbne af primært at have været sjove de første par timer efter de er flyttet sammen med os.

Jeg ved vitterligt ikke hvad jeg skal stille op med dem, lidt ligesom perlepladerne der er lagt stor umage i, eller den evige strøm af flotte tegninger Svesken levere. Overvejer næsten noget simply living uden ting i det hele taget. Så er den skid ligesom slået.

fredag den 27. februar 2015

Fredag i Forstaden: Vacciner, forårsklargøring og musik TV

Jeg har været ved læge med ællingerne for at få dem vaccineret. Vi følger det almindelige program, men har været temmelig meget bagud med dem begge pga. sygdom og arbejdsstress. Men nu er de (næsten) opdateret.

Alfen blev stukket én gang, fik bukser på, og så hev vi dem af ham for at stikke igen. Han var forståeligt nok rystet og ikke særligt interesseret i at tale mere med den ellers meget søde sygeplejeske.
Svesken skulle ind til lægen og var så dygtigt til at svare og blive lyttet på. Hun var også rigtig god til at blive stukket. Hun valgte selv plaster og panikkede ikke, til trods for at hun havde set Alfen blive stukket lige inden. De blev begge gode igen, da jeg stak dem en chokoladebolle til deling, mens jeg beroligede Hr. F pr. telefon med, at ingen af hans børn havde lidt alvorlig overlast.

På vej hjem rundede vi apoteket for at købe et par småting. Alfen kørte charme af på en pæn ældre herre på stolen ved siden af, men smilede blegnede temmelig meget da han fik øje på endnu en dame i hvid kittel. 'NEJ, ikke!' var det eneste lille kunne fremstamme med et trist lille ansigt. De søde apotekere lod vær med at stikke i ungen og var så flinke at sikre sig, at vi havde panodil. Vi stak også snuden inden for i Tiger-butikken, fordi de havde spirerbakke, fiberpotter og grønsagsfrø. Så nu er vi også næsten klar til forårssæsonen i Forstadshaven. Jeg glæder mig som et overstadigt lille barn, til at vejret bliver lige lidt mere stabilt (eller til jeg får noget varmere tøj til haven), så jeg rigtig kan gå i gang med at gøre klar til alle de blomster og sager, vi skal have derude.

Nu er jeg endt i sofaen og jeg troede aldrig, at jeg skulle synes, at X Factor feltet faktisk var stærkt, men jeg synes sgu de gør godt alle sammen i år. Jeg kan stadig ikke holde ud at se afgørelse, så jeg er endt på den kanal der viser Britts Awards. Jeg er opløftet over hvor høje pander de to værter har, den slags æggehoveder ser man ikke så tit. Ligeså glad jeg er for de høje pande, lige så trist er jeg over, at se Simon Cowell, som jeg elsker, uden en eneste folde i fjæset. Manden var jo ude af stand til at smile, det kan umuligt være godt for spejlneuronerne og empaticenteret.

Kim Kardashian er der også, hun er sgu godt modeleret og Take That laver et flot Melodi Grand Prix show med ild og dansere.

Kom ikke at sige at fredag i Forstaden ikke er ophidsende.



onsdag den 25. februar 2015

Kan han ikke bare blandet sig uden om?

Efter en kæmpe indsats fra Hr. F er vi ved at nå til indretningsfasen af Enfamiliehuset. Ja, vi har boet her et år på søndag. Nej, vi rykker ikke forbandet hurtigt.

Jeg går ikke helt vildt meget op i indretning, til dels fordi jeg ikke har de økonomiske midler til at få det præcis som jeg vil have det, tildels fordi jeg går mere op i funktionalitet end nips. Men jeg går alligevel nok op i det til at have et ret nøjagtig idé om, hvad jeg gerne vil have.Vi har længe fordelt rollerne således at Hr. F tog sig af de ting med ledninger og så bestemte jeg resten. Men nu har han groet en mening. Det er altså lidt træls, fordi jeg ligesom var vant til, at det var mit enemærke og til dels fordi han overhovedet ikke er enig med mig vedrørende placering af møbler osv. Det hjælper heller ikke på det, at vi drøfter noget og bliver nogenlunde enige, inden det går op for os, at vi har talt totalt forbi hinanden og hver især er blevet enige om det, vi nu synes er rigtigt.

Når jeg fortæller mine veninder og andre om, at han har en mening er responsen: 'Ej, men kan han da ikke bare blande sig uden om?' og nej det kan han ikke, for han er the muscle og bedre med en boremaskinen end jeg er. Så jeg har brug for hans hjælp, hvis ikke der skal være alt for mange ridser i gulvene efter sofaer, der bliver skubbet rundt eller alt for store huller, i de helt nymalede vægge efter en løbsk borermaskine og fejlvalgte raw plugs.

Nu er vi nok ude i nogle prøveopstillinger, for at teste om det er den ene eller anden måde, det skal være på. Måske jeg får en rigtig god designidé, der kan løse problematikken omkring et for lavt vindue, behov for gulvplads og et aktivitesbord, der kan bruges af både børn og voksne. Måske den idé kom lige nu? Så må vi se om Hr. F orker endnu et af mine projekter.

søndag den 22. februar 2015

Fødseldag og mod

Alfen blev 2 år i fredags. Han blev fejret med ubegrænsede mængde blåbær, fødselsdagsange og lego. Lørdag kom den pukkelryggede forbi og begavede barnet yderligere. Han fik bolde, bøger om tog og temmelig mange penge, der skal bruges på en trampolin og et legehus til haven. Så kan man vist godt sige at forstadsidyllen er fuldendt.
Vi gav ham Plufsig og PS 2014 Balancebænk. Der bliver slået kolbøtter og gået på line som aldrig før og jeg håber, at min mission om, at give mine børn god og sund kropsforståelse lykkes. Jeg håber i hvertfald ikke, de ender med lige slap mummi-figur som jeg har.

Alfen er skide sjov i øjeblikket fordi sproget og forståelse blomstre, vi kan pludselig se, hvilket fantastisk lille personlighed der gemme sig inden bag gluggerne. Han har virkelig god humor og laver løjer med os, når han kan slippe afsted med det. Ordet 'ånsku' er kommet i ordforrådet og bliver flittigt brugt, når han har sparket eller nevet eller givet os en med hammeren 'BANG!'. Det er altid efterfulgt af 'k'ammer' og to små arme, der lægger sig om halsen på en.

To år er sgu ret stort, og nu er der virkelig ikke mere baby tilbage, i stedet har vi en lille dreng med fuld fart på.

Ellers har jeg brug tiden på selv at være modig. Når man nu presser sin børn til at prøve noget nyt en gang imellem i udviklingens hellelige navn, er det nok en meget god idé at presse sig selv lidt også.

Derfor har jeg været i gang med at købe afskårne blomster og arrangerer dem i en let henslængt buket eller to. Den slags er sværere end det ser ud og jeg har det stadig ikke helt afslappet med hverken de afskårne blomster eller resultatet.

Jeg har også ladet kiropraktoren sætte akupunkturnåle i mig. Jeg fik kun lidt metalsmag i munden og temmelig svedige håndflader. Men det gjorde faktisk næsten ikke ondt og min krop har mega optur over det og vil gerne have flere nåle. Det skal hjerne lige arbejde lidt med.

I dag har vi så været overmodige. Alfen har været temmelig uklippet og haft lækkert hockyhår. Han er bare udstyret med hele to hvivler øverst på hovedet. De drejer hver sin vej og fjerne derved alt håret fra toppen af issen derved opstår der et vist 'måne-look'. Det går jo ikke, at lade ham se skaldet ud, så vi tog en rask beslutning om at give ham med den længste indstilling på trimmeren.
Det kan jeg ikke anbefale. Han blev utålmodig efter 2/3 klipning og så blev han træt. Derfor havde han en superfuncky frisure et par timer i eftermiddags, inden Hr. F slæbte ham med til Salon Bali, hvor de bestak ham med småkager. Jeg kan heller ikke rigtig anbefale en nødklipning hos en frisør, der klipper kort hår, meget kort over det hele. Jeg synes den stakkels Alf ligner en bøv. Heldigvis vokser det ud igen, og jeg håber, at han kan få noget gryden om et lille halvt års tid.  indtil da vil jeg forsøg ikke at græde alt for meget over spildt hår.

mandag den 16. februar 2015

Mad-modig

Svesken har altid være småt spisende og så er hun inde i en periode, hvor hun slide mad op. I lang tid var avokadoer det eneste der duede, så var det snackpølser, bagefter var det makral i tomat. Når hun er færdig med en madvare er hun helt og adels færdig med den og efterhånden er det meget begrænset, hvad hun kunne tænke sig at få i madpakken ud over pandekager og blåbær.

Men så var det jeg læste med over ved Østfronten, og blev indtroduceret til konceptet mad-modig. Det er fan'me smart, at give barnet en sejr og et navn for det, når der en gang i mellem kommer noget nyt ned.
Siden mad-modig blev et ord herhjemme er der blevet opfundet en bacon-mad og en ristede-kartfoler-med-ketchup-under-mad. Svesken stråler i sin modighed og vi er ærligt talt lettede over at have fundet en vej til at hun en gang imellem prøver noget nyt.

Jeg har planer om at lave en regel, når hun fylder 5 år om, at alt mad skal ligge på hendes tallerken, men at hun må nøjes med at spise, det hun har lyst til. Det stamme fra den teori, at hvis mad jævnligt ligger på en tallerken ender børnene med at glemme, de ikke kan lide det, for det er jo helt bekendt. Indtil nu er det ikke lykkedes at indfører det koncept, fordi hun hyler som en stukket gris, hvis der er noget forkert på hendes tallerken.

Hun elsker at være med i køkkenet, hvor hun blander, rører og braser desværre hjælper det ikke på lysten til at indtage maden, at hun har været med i processen. Jeg kan godt huske det som barn ikke at kunne overskue nye smage eller fremmede ting i munden. Jeg har stadig et problem med gryderetter med uidentificerbare elementer og kan bedt lide det, hvis maden ikke rører al for meget ved hinanden.
Men jeg arbejder også med at være mad-modig, måske der er håb for os begge to.

lørdag den 14. februar 2015

Kattekonge

I dag hængte vi fastelavnstønder op ude i vores egetræ og ventede på at kvarterets børn kom sammen med deres forældre og slog katten af tønden. Genboen og næsten-naboen kom med fyld, min børnehaveveninde havde fastelavnsboller med og en fra Sveskens mødregruppe havde bagt kage. Hr. F varmede kakao og så stod alle børnene pænt på række og slog på tønden efter tur.

Ungerne var flot klædt ud, og meget tålmodige med deres små vattede kyllingeslag. Efter en rum tid fik de bunden ud og så var der slik og frugt til alle. Vi var godt kolde, så der var fint synk i kaffen og den varme kakao. Da alle havde sundet sig var det de voksnes tur til at slå med køller. Jeg var så heldig at blive kattekonge, hvilket vist aldrig er sket før, så glæden var stor. Hr. F blev kattedronning og det er vi godt tilfredse med. Det samme er Svesken, der havde meget alvorlig kriser over, at hun ikke måtte bare kronerne, da jeg kom hjem med dem i torsdags.
Helt ærligt synes jeg, det der med at banke en tønde ned er ret fantastisk, det skal helt klart være en tradition at der er en voksentønde. Næste år fylder vi salt, citroner og små tequilaer i, det er lige en tand sjovere en rosinpakker og mandariner.

Da selskabet gik i opløsning, kom resterne med indenfor, hvor der blev leget i hule, bygget med lego og trillet med bolde indtil alle ungerne havde ildrøde kinder og de voksne ikke kunne synke mere kaffe. Hr. F var gået i gang med aftensmaden, da vi sagde farvel til de sidste og selv hans kinder lyste op i en flot pink kulør. Nu har han puttet ællingerne og er gået i gang med at male og jeg skal i kælderen og nedkæmpe noget vasketøj, inden den står på oprydning i stuen.

Jeg træt og lykkelig over, at dagen var så hyggeligt. Men jeg har også ondt i maven over det, der er sket på Østerbro og som i den grad lagde en dæmper på mit gode humør.

torsdag den 12. februar 2015

Min mor er død

I går var det 30 år siden, min mor døde af en hjerneblødning. Jeg var 4,5 år gammel og kan ikke huske hende. I hvertfald ikke sådan reflekteret, og mange af mine minder fra den gang er i fugleperspektiv og jeg har på fornemmelsen det meste er noget, som jeg har fået fortalt. Men jeg ved præcis hvordan hun duftede og at min storesøster dufter på nøjagtige sammen måde. Jeg ved, at Svesken ligner hende, og at min mormor, som også er borte, ville sige: 'Sådan gjorde din mor også', om stort set alt, hvad Svesken gør.

De første spørgsmål jeg får, når jeg fortæller at min mor er død, er: 'Savner du hende ikke?' og nej det gør jeg ikke, for det er altså svært at savner én man ikke rigtig kender eller kan huske. Men ville jeg ønske, at jeg havde hende endnu og kendte hende? JA! Jeg er nemlig ikke tvivl om, at jeg ville synes rigtigt godt om hende. Dem som kendte hende bedre end mig, sammenligner hende med folk jeg holder meget af og har stor respekt for.

Min far er sådan træmandstypen, der ikke grubler alt for meget over ting, han ikke kan ændre på, og så har han ikke verdens bedste hukommelse, så der er ikke så meget at komme efter over i fælleserindringerne der. Derfor skrev jeg en sms til min moster, søster og kusiner i går og spurgte om ikke vi snart skal mødes og fortælle historie. Jeg har nemlig lyst til at vide mere, og det er altid lidt svært at snakke om, når vi mødes ellers, fordi vi alle sammen blive berørte og det kan være temmelig ubelejligt midt i børnefødselsdage eller julebag.

Hvis jeg skal sige, hvad det betyder at have en død mor, er den korte udgave, at det er svært at besvare, for jeg har jo aldrig prøvet andet. Jeg er også så heldig, at jeg faktisk har verdens bedste familie, og at min far er en virkelig god far, så på den måde har jeg aldrig manglet noget. Jeg vil faktisk gå så langt, som at sige, at der nok at nogle ting der nemmere for mig i dag, fordi jeg ikke har haft en mor og kun min far til at guide mig lære mig om livet. Vi har haft meget få konflikter og de klassiske kvindelige dyder med at sætte sit lys under en skæppe om den slags, har jeg aldrig rigtigt lært. Hvis vi lige ser bort fra mine faglige kvababbelser, der har en helt anden oprindelse.
Nu hvor jeg tænker over det, havde det nok ikke været anderledes, hvis hun havde levet. For hun var efter signe ikke typen, der brystede sig af falsk beskedenhed og det siges også at intrigere ikke bed på hende, men at hun i stedet kaldte en skovl for en skovl og var god til at gå i direkte dialog med alle.

I lang tid var jeg den eneste med en død mor, og så var det det, som de andre børn kunne huske mig på. Jeg måtte altid gerne låne deres mor også. Da jeg kom i gymnasiet var der en til i min klasse, hvis mor også var død, og så rykkede min selvforsåelse sig væk fra at være hende med den døde mor til at være hende der hørte Psyche up Janis. Jo ældre man bliver, jo flere har mistet en forældre og nu her midt i 30'erne er der ikke nogen der tænker over det mere.

Jeg tænker på det, når jeg ser på min lille pige og ved, at hun nu har præcis den alder jeg havde. Så synes jeg, at verden er ond og uretfærdig, og at det må have været mindst lige så frygteligt for min mor at dø fra mig, som det var for mig at miste hende. Det var frygteligt for os alle at miste hende, og jeg fået fortalt at Domkirken i fødebyen var fyldt til hende begravelse. Det er ikke nogen lille kirke, så der må have været rigtigt mange mennesker, til at sende hende på vej.

Jeg tror ikke på spøgelser, men jeg ved at hun er hos mig endnu. Det føles lidt som ekstra kærlighed øverst på min ryg. Det kan ikke bevises men det kan altså mærkes.

Hvis jeg skal komme med et godt råd, til familier med små børn, hvor en forældre dør (og det skal jeg, for det er min blog). Så vil jeg opfordre til, at man sammen med børnene laver en mindebog, hvor børnene selv fortælle hvad de kan huske og hvad de kan lide osv. På den måde kan man måske forlænge minder lidt og som voksen, møde det barn der har mistet.


tirsdag den 3. februar 2015

Fuld ræs

Her i hytten har vi, som resten af landet, været ramt af en heftig omgangssyge. Jeg skal spare jer for deltajerne, men uden overdrivelse kan jeg godt fortælle, at både toilet og bleer har været under alvorligt pres de sidste mange dage.

Ællingerne er ovenpå igen og Hr. F er sluppet nogenlunde fri, men jeg topper det hele af med stoppet næse og hovedpine og selvmedlidenhed selvfølgelig.

Efter sådan en weekend i sygdommen tegn er der faktisk ikke så meget at berette. Hvis vi havde været på toppen, så have min børnehave-veninde nok kigget forbi med sin lille familie. De kigger nemlig på hus i Forstaden. Det er ingen hemmelighed, at jeg vil synes, det er en fest med endnu flere gode mennesker herude i nærheden af egen matrikel. Jeg forsøger ihærdigt at lave en ghetto fyldt dejlige venner og bekendte. For hvad mere kan man ønske sig end at bo i et smørhul med godt selskab. Altså hvis vi lige sorterer the basics med raske børn, fast job og lykkeligt ægteskab fra, så er de daglige omgivelser noget af det vigtigste i min optik.

Barndomshjemmet ligger i en landsby i byen, hvor der var beboerhus med fællesspisning, fastelavsfester, sommerfester, pinseudflugter og åbne døre overalt. Når jeg tænker tilbage på min barndoms kvarter, var der altid solskin, mange børn og trygge voksne over alt. Det hele lå uden om en legeplads som var helt naturligt mødested for alle. Sådan en legeplads lige uden for døren (bogstavlig talt) mangler jeg lidt her, men planen er i stedet at kender ALLE de andre børnefamilier så godt, at haverne inklusiv vores egen, kan være fast lege og hænge ud base. Jeg må sgu snart have lavet tegningerne til det legehus.

søndag den 25. januar 2015

Skal du have et par på frakken?

Den her weekend har været virkelig god. Vi har haft fuld drøn på og nåede alle de praktiske ting i løbet af lørdagen, så de voksne kunne overlade ællingerne til gode naboer og drøne afsted på date i dag.

Vi kom omkring legobutikken inde i byen og fik købt nogle hjul til Alfen, der virkelig godt kan lide at bygge biler. Jeg mangler dog stadig at få fingerne i æsker kun med vinduer, døre og tagplader. Det havde de ikke derind og det er ikke lykkes mig at finde det nogen andre steder heller.

Inden da havde vi spise en lille frokost og talt sammen uden nogen afbrød, hvilket er ret usædvanligt. Vi sluttede af med at se Birdman i biffen, og det er altså ikke uden grund, at den hev en masse Golde Globes hjem og er Oscar-favorit. Se den!

Ællingerne har også haft en dejlig dag, med gode venner og en tur i sneen. De var også godt tilfreds med, at Hr. F tryllede tarteletter (med kålråkost) frem til aftensmad. Nu burde jeg være i zen og helt trilfreds med det hele. Men desværre hærges kroppen lige nu af en ordentlig omgang rasende PMS-hormoner, der har lyst til at skælder alle idioter ud.  Vi er ude i præcis samme følelse, der også rammer med guldøl nr. 15. Det er ikke sådan særligt konstruktivt, men nogle gange er det virkelig effektivt, så jeg håber lidt det hænger ved til i morgen, så jeg kan få ryddet dagens (alt for lange) to do liste på jobbet.

God mandagmorgen i morgen.


torsdag den 22. januar 2015

friskt fra Forstaden

Jeg overlevede poledans i går og er kun lidt øm i dag. Det skyldes muligvis, at mine lår var så svedige, da vi skulle løfte os op i mavenmusklerne, at jeg vare gled ned ad stangen uden resten af min krop rykkede dig en mm.

Selv om kroppen ikke har været så øm, har den været træt på en helt ny måde. Det skyldes muligvis også at søndag til onsdag var temmelig hektiske over i arbejdsland, og at adrenalinen forlod skroget samtidig med trætheden satte ind i går. Jeg orkede faktisk ikke engang at skrive på min computer, og den er nærmest vokset fast til mine fingerspidser.

Så selv om jeg ikke har så meget at berette om, er jeg dog stødt på en forlæsningrække om forstaden. Hvis I som mig synes den slags er interessant og I har lidt bedre tid i ulvetimen, så er det da bare at sætte x i kalenderen og bliver klogere på det fantastiske fænomen forstaden er.

mandag den 19. januar 2015

Stangdans

Herude i Forstaden er der et dansestudio. Jeg har meldt mig ind og har nu en ambition om at lære at danse poledance. Med sædvanlig tro på egne evner, mente jeg nok, at jeg kunne lære at svinge mig elegant rundt om pind. Det ser jo ikke sådan svært ud. Men det er SKIDE SVÆRT!

Altså det var nok lidt naivt at tro, at fordi jeg i en brandert har løbet omkring søjlerne på div. barer, så er jeg den fødte poledanser. Faktisk er jeg jo alt andet end selvskrevet til at hænger i metal-lianen. Den slags kræver nemlig både muskler og teknik. Ingen af delene noget jeg endnu har til rådighed. Efter at have ligget på skjoldet længe og forsøgt at klemme flæsket godt fast på min pole, fik jeg løftet mig en mm over gulvet og så var min lykke gjort. Hvad der også var gjort, var en flot blåt mærke at den slags, der lidt ligne et lilla høneæg på inderlåret. Heldigvis har jeg jo haft lårkagen, så der behøver jeg ikke at pive så meget. Jeg var der i 45 min i onsdags og det er først nu at skroget ikke værker længere.

Man kan godt se på de andre, som dyrker poledans, at fedladne og tøndeformede forstadsfruer ikke kommer langt på polen. Man skal været helt fast i kødet (eller også bliver man det forhåbenligt) og gerne have været forbi noget spray tan. Min hud var selvlysende over i den neonpink retning da jeg var færdig. Den langlemmede bambi som underviste os havde knap nok fået pulsen op, da jeg måtte opgive og blive liggende på gulvet.

Jeg skal afsted igen på onsdag, så hvis I ikke hører fra mig, at det bare fordi jeg ligger i fosterstilling og restituerer efter at have forsøgt at hive mig selv op i en stang.

mandag den 12. januar 2015

Retardohår version 2

Når men den stakkels Alf har fået endnu en tur i Papa Coiffure og nu er hans hår så lige rykket et niveau op i redator-grad. Faktisk ligner han ret præcis en blanding af jim Carey og Jeff Daniels i Dum & Dummere.

Jeg mener, at det er ved at være så slemt, at vi er nød til at hive ham forbi en frisør. Jeg tror, at vi starter med den oppe ved Netto, der koster en børneklip 80 kr og det kan nærmest ikke blive værre end det er nu. Det hjælper heller ikke på det, at håret vokser helt forfærdenligt uens, hvorfor at der særligt er én tot, der har fart på og nu giver det indtryk, at vi forsøger at gro en 'Olfert' på ham. Men det er vel også ca nu, den slags bliver moderne igen.

Stakkels lille Alf.

søndag den 11. januar 2015

Elvis & Elsa

I torsdags var det Elvis fødselsdag. Han ville være blevet 80 år, og et par af mine veninde, var så søde at lufte mig lidt. Vi smuttede forbi biografen, hvor der var særforvisning af That's the way it is (som også bliver vist på DR2). Vi trak gennemsnitsalderen gevaldigt ned, sammen med pæn mand, med stort skæg og sin mor på armen*, var vi vist de eneste under 60. Filmen var god, Elvis var fortryllende og vi kunne konstatere, at det grå guld ikke havde taget festblæren med. Aldrig har SÅ mange skulle på toilettet under en film på sølle 1,5 time.

Weekenden har ellers bud på et nyt TV, som desværre kom med revne i skærmen og den ene funktion at kunne sige en temmelig enerverende summelyd. Vi havde ellers glædet os til at kunne se Ramasjang på noget, der lige er en my større end de 13" Hr. F's computer kan præstere. 
Sammen med Tv'et kom også et nyt og gigantisk køleskab. Hr. F har lirket det ind på plads i dag med hjælp af Alfen, der gerne deltager i alt med værktøj. Det bliver for vildt, at have plads til mere end en lister mælk og en pakke kød, og jeg personligt, har ret meget optur over grønsagsskuffer i flere etager.

Lørdag kom Svenskens bedste veninde på besøg og her oplevede vi Elsa-figthen. Begge trunter er store fan af Elsa, begge er udstyrert med isblå kjoler og lyst hår. Det krævede lige 20 minutters hyl, inden vi fik etablerede fælles grund for, at der trods alt kan være to Elsa på samme matrikel. Og at vi i øvrigt ikke kan bestemme, hvilket tøj vores gæster har på. 
Elsa er faktisk så stor over i børnere, at Svesken i fredags til legetøjsdag spurgte en af goggerne 'hvaffor-noget Elsa hun havde med'.

Hvis du i øvrigt vil vide hvad Frost i virkeligheden handler om, kan jeg anbefale dig at klikke over på Honest trailers på youtube. Jeg synes i hvert fald det er morsomt.

*Ja hvis du kender ham, så vil jeg gerne bede om et tlf nr. til min veninde.

tirsdag den 6. januar 2015

Alt det I ikke fik

Bloggeriet står lidt stille, jeg har eller mange gode idéer til indlæg, der kunne skrives.

Der er eks. det indlæg om Alfen, der viser sig at være at være en togentusiast. Han synes, den største oplevelse ved at tage en tur i svømmehallen er helt klar S-togs turen derhen og tilbage igen. Den lille krop dirrer af spænding, når toget kører ind på perronen, øjnene lyner og han hviner af begejstring. Hele vejen er han klistret op ad ruden for at se, alle de fede kraner toget kører forbi og når vi stiger af råber han: 'Mire tog!'. På samme måde sige han forhåbningsfuld: 'Tog?', når jeg iklæder ham flyverdragten for at skovle ham i vuggestue.

Og så er der det indlæg, hvor jeg fortæller om vores nytåraften, der var stille og rolig sammen med genboen. Det var på børnenes primisser og Hr. F skulle kigge på lige arbejde omkring midtnat, så det var helt low key, min fortrukne nytårsstil. Ungerne hyggede sig, og for mig var et par af aftenens højdepunkter klart, da der kom glow sticks på banen og ved midnatstiden, hvor genboen hev kæmpegrillen frem på fortovet og serverede hotdogs med det hele, til alle der kom forbi. Det er altså god nytårsstil.

Der er også indlægget om, at vi jo skal vælge os nogle gardiner, og at den slags godt kan volde kvaler, når det eneste vi har råd til er IKEA's og de alle sammen er helt forkerte. Det kunne også være, at et sofabord er ved at være på sin plads. Et gulvtæppe der kan samle sofa-området kunne være ret fantastisk, men igen er jeg ikke lige stødt på noget, der kan leve op til den kombination af farve, luvlængde og pris jeg går rundt og ønsker mig.

Selvfølgelig er der også indlægget med status på 2014. Det kan heldigvis meget hurtigt opsummeres til HUS. Nærmest alt, hvad vi har fortaget os har haft noget med huset at gøre. Det har været skide hårdt og helt fantastisk. Præcis ligesom at få en lille ny baby, man skal lære at kende og servicere virkelig meget de første par år. Jeg elsker huset og haven (og Hr. F bl.a. fordi han sætter huset i stand).

Afslutningsvis må vi endelige ikke glemme nytårsforstætterne. Jeg elsker nytårsforsæt. Men jeg har også mandagsforsæt og månedsforsæt (som dog er forklædt som 30 days challanges), så nytårsforsæt er en helt naturlig ting. I 2015 ønsker jeg mig (som altid) mere struktur, både på hjemmefronten og i arbejdslivet. Så ønsker jeg mig flere blomster i haven og at mine unger griner højt hver eneste dag - jeg må kilde dem, hvis ikke andet hjælper.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...