Jeg har endelig, efter flere års søgen, fundet ud af, hvad der motiverer mig. Jeg er åbenbart het igennem materialistisk, for i hvertfald bliver jeg motiveret af gaver. Har tidligere kvækket lidt om, at Hr. F er blevet tvunget til at købe mig en gave, når jeg i fire uger i træk har løbet to gange. Men i dag har har sgu smidt store sager i puljen, han har simpelthen lovet mig en vielsesring, hvis jeg kan komme på ønskevægt inden 1. juni. Så fra i dag af (når jeg lige har spist den brownies og drukket det kakao, der er i køkkenet) er jeg totat helse. Jeg er vedholdende, fornuftig og sund ikke mindst, så jeg snarrest muligt kan vælte mig i guldringe og lækkert tøj!
Hurra for motivationen.
FruForstad aka Material Girl
Her skrives der om det hæsblæsende forstadsliv. Nu fra egen matrikel, som altid uden korrektur.
Ikke dårligt. Godt med lidt ekstra motivation. Men to gange på fire uger? Han har da vist ikke så stor tiltro til dig ;o)
SvarSletHar du i øvrigt besluttet dig for, hvilken ring det skal være?
Go motivation! Hvor mange kilo skal du så af med inden 1. juni, hvis man må være så fræk at spørge? Og jeg vil også gerne vide, om du har bestemt dig for, hvilken ring det skal være?
SvarSletHep hep! Det er da en motivation, man kan forstå.
SvarSletHov - som svar på din besked på WF... jeg løber jo selv minimum 60 kilometer om ugen - ellers er jeg bare ikke mig selv... not... jeg kan knap nok huske, hvordan man binder snørebåndene så længe er det siden jeg har været ude. Og jeg kan heller ikke læse længere åbenbart. Læste det som om du kun skulle løbe 2 gange på fire uger. Det ville være lidt af en udfordring for mig, men sikkert ikke for de fleste andre.
SvarSletNå, men når jeg nu er færdig med at afsløre mig selv som fatsvag, skal vi så aldrig vide mere om den ring?