torsdag den 19. juni 2014

Fru Forstad = En teenager

Den sidste tids fravær på bloggen skyldes ikke (kun) syge børn, massive mængder vasketøj og opvask. Hr. Forstade tog, sammen med alle andre smarte mennesker, til NorthSide sidste weekend og efterlod mig alene med to ællinger, hvoraf den ene mente, at det var en god lejlighed til at kaste op over alt. Jeg var lidt presset og lidt træt, og undre mig til stadighed over, at der findes enlige forældre der overlever.

Men når sandheden skal frem, så er det der i virkeligheden, har taget min tid er en TV-serie jeg er faldet i. Jeg har endelig fundet mit teenage-selv frem og er i den grad forliebt i en af hovedpersonerne. Det er så her, jeg ville ønske, at jeg kunne skrive noget om at det er en kvalitets-serie og at min nye kærlighed hører til over i det begavede og velstimulerede segment. Men altså, det er en elendig Tv-serie, som mest af alt kan beskrives som et romanblad i serieform, og ham jeg er faldet for er en skruffy cowboy med flotte mavemuskler og helt utroligt godt game. Lige nu har vi dog krise mig og cowboy’den, for han er ikke helt fin i kanten og mit hjerte gør frygteligt ondt. Derfor kan I nok forstå, at jeg er nød til at se flere afsnit hver dag, så vi kan blive gode igen og at jeg ikke længere skal have det som en Take That fan ved gruppens opløsning.

Hr. F vender, forståeligt nok, det hvide ud af øjnene og sukker højlydt, når jeg sætter mig til rette med computeren. Heldigvis kan han distraheres med noget fodbold i TV. Ikke fordi han er sådan en klassisk fodbolddreng, mere fordi han godt kan blive begejstret over noget heftigt slutrundespil, der inkluderer straffespark, dårligere dommere og alt muligt andet lir.

mandag den 9. juni 2014

Pinse i Forstaden

Vores pinse har budt på store ting. Svesken knækkede koden til pedal-cyklen og siden har vi ikke set hende, fordi hun har haft for travlt med at finpudse teknikken. Fuld fart frem! Vi er så stolte af hende og det er hun også selv. Det er noget tid siden børnehaveveninderne regnede den ud, og det er fedt for hende endelig at være på niveau.



Alfen har til gengæld knækket koden til sproget, nu siger han både: 'Fut fut', 'wrrrrom', tak, hej, nej, skål og meget andet. Der komme nye begreber på hver dag og lykken stråle ud af ham, når vi forstår ham. Det er skønt at kunne kommandere rundt med hele husstanden og opnå det man vil.

Jeg har fået kapilærkasser og tomater i tre forskellige farver, og bladlus i to kulører. Ahmen altså hvor træls er det lige? Google siger, at jeg skal igang med indsektsæbe, men i første omgang har jeg nulret dem af og håber på det lykkes. Selv om jeg så småt at ved at indse at det ikke ligefrem er grønne fingre, der plager mig.

Hr. F har endelig fået noget motoriseret i garagen og selv om det bare er en kantklipper bruger den benzin og har så mange hestekræfter, at han kan være helt sikker på, at jeg i hvert fald ikke snupper den, før den er bygget om til en knallert.

Vi har også indset, at vores tempo i gør-det-selv-land er så utilfredsstillende, at vi er meget glade for, at Big Bank of Mom står i kulissen med en donation, der får nogle proffe folk på banen til at kickstarte lidt. Så vi ikke for evigt skal nøjes med at bo i halvdelen af huset, men faktisk får udnyttet de fleste af kvadratmeterne. Halleluja. Det bliver godt for det hele! Og vi er heldige og taknemlige for den mulighed.

Alt i alt kører vi bare almindelig hverdag i enfamiliehuset og som altid suser den forbi i så heftig en fart, at jeg er en anelse køresyg.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...