tirsdag den 28. januar 2014

Vi hiver forstærkninger ind

Alfen er ikke rask endnu. Han har det bedre nuvel, men humøret og overskuddet er mildest talt svingende, så det vil helt sikkert ikke blive en god dag i vuggeren, hvis vi sender ham afsted i morgen.
Vi har kaldt morfar ind fra Fyn og han har allieret sig med oma. Så der er to til at mandsopdække en Alf, der helt sikker er i vældig hopla i morgen. For sådan er det med børn (og computere), når man får assistence, så er der ikke noget i vejen.

Alfen har sovet hele dagen på sin fars bryst og er ikke skide overbevist om, at det er sengetid endnu. Det selv om det faktisk er så sent, at de voksne også er begyndt at natte sig. Den slags uvane med at gå meget sent i seng, regner vi egenlig med, at Alfen lægger fra sig i det øjeblik, vi flytter ind over i huset og har mulighed for at lægge ham i sit eget værelse. Eller i det mindste bare i en seng, der ikke står midt i stuen.

I det hele taget løser alle problemer sig, når vi kommer over i huset. For vaskesøjlen står kun én etage nede og det er kun vores tøj på stativerne. Der er kælderindgang, så støvler og flyverdragter kan tages af og tørres inden de kommer ind og gør hele resten af huset snavset. Skulle det alligvel ske, at der kom snavs ind i beboelse, så er det hele så stort, at der nok kan støvsuges i dele af huset mens rollingerne sover i den anden del.
Bedst af alt bliver det dog at have et fast sted til ting som batterier, cykellygter og hamaperler samt alt det andet, der er hjemløst her i smørhullet og derfor holder camping i vinduskarmen.

Der er 31 dage til vi skal flytte.

søndag den 26. januar 2014

Materiel forløsning

Klaveret herhjemme har godt nok spillet på på de blå tangenter i noget tid nu.

Men der er nye toner på vej. Alfen er virkelig utrolig god til at gå i vuggestue. Ungen skynder sig ind på stuen, når vi kommer om morgenen. Når vi kommer tilbage for at hente ham, kigger han høfligt på os og så fortsætter han med det, han har gang i. Pædagoggerne er virkelig søde og barakkerne er tip top indrettet. Alt er godt med ham. Altså hvis vi lige ser bor fra, at vi nu er i besiddelse af brandvarm feberdreng. Han klarede da en hel uge inden institutionsbaksillerne fik ram på ham.

Der er faktisk også material forløsning på vej. Lego har endelig set lyset og lavet duplo legemad og jeg tror bestemt, at det skal på Alfens ønskeliste. Selvom vi har aflyst hans fødselsdag pga flytning, skal han nemlig ikke snydes for en gave eller to.

Til mig selv drømmer om noget fancypants gardinhalløj fra Norge, som jeg lige skal have overbevist Hr. F om er the shit. Han er lidt tøvende over for mine indretningsevner. Noget han til gengæld godt kan overbevises om er, at den her Ko og Gris er megaseje. Hvis jeg var millionær havde vi købt dem til det nye hus. Så skulle de stå i spisehjørnet med alt vores service.

Der er 33 dage til vi skal flytte.

søndag den 19. januar 2014

Enter: Sure kone

Sure mor er her stadig, nu har hun endda fået selskab af sure kone. Sure kone synes, at den trætte mand er for langsom til alting; at det han faktisk laver, ikke er helt rigtigt og at han i øvrigt burde være noget mere taknemlig over min blotte tilstedeværelse.
Jeg bekæmper dem, det bedste jeg kan. Men sådan en sur mor og en sur kone er satme nogle stærke naturkræfter. Det føles lidt som kronisk PMS eller det der er værre.

Weekenden her er gået med det sædvanlige. Vi taler vasketøj, indkøb og prinsessefilm. Babyen er vist blevet forkølet og hans lille fine stemme er blevet helt hæs. Det er synd for ham, men det er virkelig også nuttet. Han er begyndt at tale båndsalat og det lyder alt andet lige klogere med sådan en lille hæs verdensmands-stemme.

Som I jo ved, glæder jeg mig til huset. Ikke bare på grund af de flere m2, men også fordi det betyder, at indretningen ikke er midlertidige løsninger, der skal fylde et akut behov ud, men at jeg kan være lidt fremtidsorienteret.
Jeg drømmer om en Hay Mega Dot Quilt, det har jeg gjort i årevis men været usikker på, hvor stor min seng ville blive. Jeg drømmer om en dug, men har ikke haft noget sted at ligge den, når ikke den var på bordet. Det kunne også være virkelig fedt med en hule til ungerne, der ikke består af alle vores spisebordsstole og så videre.
Det er ikke fordi alle mine ønsker bliver opfyldt lige med det samme, men hen ad vejen skal der nok komme gode løsninger og lækre ting ind i huset. Jeg håber, at min materialistiske forløsning også kan hjælpe på det slatne humør.

Der er 40 dage til vi skal flytte.

torsdag den 16. januar 2014

Paner dem!

Madplanen sagde rødspætter med stuvet spinat og cremet blomkål. Derfor spankulerede jeg ind i fiskehandleren, slog ud med hånden og bad om at se hans rødspætter. De så fine ud. De lignede til forveksling dem, vi købte i Berlin i efteråret. Det var nogle mother fucking stor fiskefilter, og det smagte godt. Så jeg bad om 3 og var ret godt tilfreds med mig selv, og hvor sej jeg lige sådan var.

Jeg følte mig lidt mindre sej, da jeg åbnede pakken og indså, at jeg havde købt hele rødspætter med ben og det hele. Jeg kan forstå på jer over på insta, at rødspætten er havets svar på en kylling og at det er så nemt, så nemt med de ben. Men jeg kan bare (heller) ikke med fiskeben. Jeg er bange for at komme af dage, eller endnu værre at nogen i familien skulle få sådan en skeletfætter galt i halsen.
En desperat sms til en voksen fiskekender afslørede, det samme som insta prædikede nemlig, at panering er vejen frem. Desværre for mig og fisken var jeg nået til tude-stadiet, så spætterne ligger nu i fryseren til mere kyndige personer kan overtage dem.

Vi endte dog med en panering, for køleskabet bør også på schnitzler. Det pæne stykke kød; udskåret og tilrettelagt. Schnitzel er bare knap så dramatisk som hele fisk med kroppen i behold.

Der er 43 dage til vi skal flytte

tirsdag den 14. januar 2014

Vi sparer lidt på det hele

Det er jo januar og traditionen tro sparer vi lidt på kulhydrater og kontanterne. Jeg forsøger virkelig at slippe af med alle de kilo, som satte sig på sidebenene mellem mine to graviditeter. Heldigvis er jeg ret glad for blomkålsris og bacon, så det er inden for rækkevidde at gå LCHF, eller i hvert fald at gå noget af vejen.
Det eneste der virker som en stopklods for at gå all in, er min æggelede. Jeg synes i princippet godt om æg, jeg kan lide smagen og mulighederne. Men det sker en gang i mellem, at jeg bliver ramt af tanken om, at et æg er et lille foster med æggekage, fostervand og navlestreng. Når det sker, er jeg ikke så god til æg. Pt er jeg lige inde i sådan en fase med æggelede og underskudsmor her, kan ikke lige regne den gode, æggefri og effektive LCHF morgenmad ud, så jeg LCHF'er når det ellers passer.

Ud over at opgradere kroppen, så er planen også at opgradere gardaroben. Så er det jo heldigt, at Mette har inviteret til Black Swan Homeparty. Jeg har luret lidt på hjemmesiden, og tror klart der må være noget til mig. Hvis det ikke lykkes at spare et par kilo væk, må jeg i stedet gå efter noget, der skjule pumaslasket. Så ind til da holder jeg dankortet i pungen, så jeg har lidt at gøre med.

Nu vil jeg hoppe ned på gulvet og lave et par øvelser inden, den står på god nat og sov godt.

Der er 45 dage til vi skal flytte.

mandag den 13. januar 2014

God dag sure mor

Jeg har skrevet mange indlæg de sidste par dage, men de har været lange og klynkende og ikke særligt sympatiske.

Sagen er nemlig den, at Svesken i øjeblikket runder selvstændighedsfasen og ikke lader den ligger der, ikke nok med at hun insisterer på at sige nej til ALT, hvad der bliver bedt om/foreslået/kommanderet, har hun også åbnet for sluserne og taler uafbrudt. Der kommer lyd ud af hende hele tiden. Til at starte med svarede jeg fornuftigt på det hele, men når halvdelen af prdene bare er moooar mor mo-ar og far faaaaar faaa-ar, så forsvinder min tålmodighed. Jeg kan ikke rumme det og bliver kort for hovedet og vrissen. Lejligheden føles meget lille, når man hele tiden bliver afkrævet svar eller opmærksomhed.
Åh og den dårlige samvittighed kommer jo listende, hver eneste gang jeg har vrisset af hende eller været kort for hovedet. For det er jo hendes alder kræver ligesom, at hun spørger om alt og siger nej, nej, nej til det meste.

Heldigvis sker der også gode ting. Det viser sig, at en af de voksne nede i Alfens vugger er en sød fyr, som jeg har hilst på et par gange, fordi hans kæreste har været min kollage. Jeg er meget lettet, det samme gælder for Hr. F. Den anden voksne også lød meget sød i telefonen, så måske det kun blive lidt hæsligt at efterlade baby i vuggestuen. 
Jeg kan stadig ikke begribe, hvordan andre børnefamilie får det hele til at løbe rundt med to jobs og børn forskellige steder, hvis ikke der er barnepiger og bedsteforældre i sving?
Af samme årsag har jeg store planer om, at bedsteforældrene kommer på besøg tit over i huset. Der kommer til at være musikstue/gæsteværelse, som jeg planlægger bliver tilpasset deres behov.

Der er 46 dage til vi skal flytte.


torsdag den 9. januar 2014

En god stime

Ja, hvis man kan kalde 3 gode nætter for en god stime, så har vil  lige haft en. Alfen er færdig med at gro tænder i denne omgang, og det gav omgående effekt. Det føles helt vildt at gå fra at svinge mellem at være træt og meget træt. Til at svinge imellem træt og næsten ikke træt.

Desværre kom jeg til at prale over på Insta i går om, at det hel gik derudad og at baby sover godt, når han endelig går i seng. Idag er jeg meget træt. Begge børn har nemlig roteret i et væk, og min krop lader mig vide, at jeg har sovet i noget, der mest af alt minder om en vaskehal.

Det er bare ikke særligt fordrene for alle januarintentionerne, at det ikke går bedre med det søvn. Jeg synes, det er meget svært, at skrue sukkerindtaget ned på et fornuftigt niveau, når jeg er så træt. Jeg har ikke viljestyrke nok til både at være træt og lækkersulten.
Det går heldigvis rimelig ok med at lave øvelser. Sebrina er sådan en lille sportsej en, og hun lagde det her indlæg op inden jul. Jeg synes nærmest, det er en fest, at ligge hjemme på stuegulvet og lave flad mave og stor nummi. Altså ikke fordi jeg lige er stærk nok til at fuldføre videoerne. Men jeg træner alligevel efter princippet mange bække små, og så laver jeg bare de af øvelserne, jeg kan.

... Fik jeg sagt at der er 48 dage til vi skal flytte?

fredag den 3. januar 2014

Nytårs blues

Men alle andre blogs emmer af status over det forgangne år og forventninger til det nye, er jeg ramt af nytårs blues.

Januar føles som en lang mandag, der ved sin blotte tilstedeværelse tager pusten fra mig. Det hjælper ikke på det, at Hr. F's barsel slutter lige om lidt og Alfen skal starte i en vuggestue, vi ikke kender, langt væk fra Svesken.

Vi har som altid brugt virkelig mange dage på Fødeøen hen over julen. Det er dejligt at være afsted og rigtig dejligt at være i selskab med familie hele tiden. Men vi gør det ikke igen. Det er nemlig også ret hårdt med to små, der hele tiden kræver underholdning og opmærksomhed, fordi de ikke i vante omgivelser. Svesken begyndte at spørge til, hvornår vi skulle hjem allerede den 27. dec. og da vi endelig sagde: 'I dag skal vi hjem' den 1. jan. blev hun så glad at hele kroppen gik i selvsving.

Nu er vi så landet i Smørhullet og det der en gang var hyggetligt og småt på campingmåden er begyndte at føles som en spændetrøje. Det er umuligt at finde plads til alle de dejlige julegaver ungerne har fået og det er ligeså umuligt at få pakket ud, vasket tøjet og lagt det på plads.

De voksne er så parate til at flytte over i det nye hus, hvor vi regner med at gevinde gulvet og vores seng ikke mindst. Begge børn inisterer på at sove tæt, helt i ske med mig. Jeg føler mig som en puslespilsbrik, der har ligget forkert, når jeg vågner om morgnen.

Der er 55 dage til vi skal flytte.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...