Kunsten at sove med åbne øjne

Trætheden har endnu engang indhentet og tacklet mig med en styrke, jeg ikke kan huske at have mødt før, end heller ikke da jeg i mine teenageår altid sov en lur på et par timer midt på dagen, og i øvrigt passede mine 8,5 timers søvn hver nat.

Jeg er så træt, at jeg falder i søvn før Svesken, som jo helst ikke overgiver sig før 21:30, på trods af faste rutiner, mørkt lokale osv.
Trætheden kombineres meget dårligt med den travlhed, der altid indsniger sig på mit arbejde sidst på året, ligesom at det ville være en klar fordel at få afsluttet nogle sager, som jeg har påbegyndt for alt for længe siden, inden jeg overlader kontoret til barsel.

Jeg har lært, at jeg ikke skal foretage nogle vigtige valg i denne geleagtige tilstand, da følgerne kan være katastrofale. Eks. skal den stakkels Sveske nu trækkes med 8 numsefarvede oliekridt, fordi jeg var for slap til at opdage, at jeg købte æsken med de sekundære farve i, i stedet for den med alle de flotte kulører i.

Hvis der bliver stille her igen, så sover jeg bare ...