Jeg er ikke specielt dyb eller særlig filosofisk anlagt. Men jeg lider af tankemylder, på en måde der gør, at jeg har virkelig svært ved at slukke for alle: 'Hvad nu hvisserne' der findes.
Jeg brugte en stor del af sidste uge på at seriøst overveje, om jeg skulle holde fri, beder Hr. F om det samme og holde Svesken hjemme fra vugger den 21. dec. så vi kunne være sammen, hvis jorden faktisk skulle gå under.
På samme måde, kan jeg som alle andre mødre bliver enormt ramt af tanker om, at mit barn måske ikke bliver lykkelig og harmonisk. Og så er der lige alle de der spekulationer om at jorden langsomt er ved at dø, at ingen i fremtiden kan få børn og generelle katastrofetanker.
Hr. F er ikke til nogen hjælp, han spekulerer ikke over uløselige problemer og ting han ikke har indflydelse på, og kan derfor ikke rigtig forstå, eller hjælpe mig med det.
Heldigvis er der ikke noget som en god familiejul til at distrahere mig fra de universelle katastrofer og flytte fokus over på de mere jordnære ting. Fordi summen af spekulationer tilsyneladende er den samme, kan jeg virkelig godt værdsætte en omgang af alt det andre frygter ved julen.
Jeg håber, I andre også har haft en dejlig jul.
Her skrives der om det hæsblæsende forstadsliv. Nu fra egen matrikel, som altid uden korrektur.
Hvis det er til nogen "trøst", så havde jeg nogle af de samme tanker (på samme tid, som jeg overvejede at købe en meget fin kjole hos Tiger of Sweden - bare fordi, så havde jeg ejet den inden det hele var slut). Som jeg vidst også har skrevet om før, så kan jeg få katastrofetanker de mest usandsynlige steder og nærmest få åndenød ved tanken om at der skulle ske min børn noget. Måske er det godt nok nogle gange - for i forlængelse deraf bliver jeg altid meget taknemmelig for, at alt lige nu er mere eller mindre fryd og gammen. Pt. ligger Clara og Rosa og sover middagslur i vores seng efter eget ønske. Det har de ikke gjort siden de var et halvt år, så mit moderhjerte er ret stort og blødt :)
SvarSlet