Vi har haft noget nær den ideelle søndag i dag. Svesken sov længe, spiste en stor portion morgengrød og var i super humør fra morgenstunden. Da hun sov middagslur var der forældre holde i hånd tid på sofaen til 'Spise med Price' og mulighed for at strikke lidt. Vi har fået lavet madplan, handlet ind til næste uge og været i haven for at ordne lidt. Der er blevet vasket tøj, vi fik biks bearnaise til aften, der kommer dejlig let tilgængelig film i tv i aften og sørmer om ikke jeg har løbet 1. Tur i fra sofa til 5 km programmet. Jeg er som altid svært tilfreds med mig selv når jeg har motioneret. Lad os håbe at det er denne gang det varer ved. (Det er nok mindre sandsynligt, når det skal gå fra nu og kulminere mellem jul og nytår med 5 km).
|
Biks Bernaise |
|
Kærlighed fra haven |
|
Svesken hygger med blade i haven. |
|
Fine farver i haven |
- Fra telefonen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar