Mortens Aften

I min temmelige store kombinationsfamilie er Mortens Aften en af de store højtider. Jeg elsker Mortens Aften, og så længe jeg kan huske tilbage, har min far og jeg fejret den med and with the works. Da han for 10 år siden blev kæreste med sin nuværende kæreste, blev det starten på en meget stor familie. Hun har nemlig tre børn og min far har to. Nu har alle vi børn selv kærester og børn, så sammenlagt er vi omkring 20 mennesker i alderen 1/2 til 69 år. Det lader sig ikke gøre at samles i julen, da der ligelede huserer (mindst) fem svigerfamilier.
Derfor mødes vi alle sammen til gilde, den lørdag i november der ligger tættest på Mortens Aften, og spiser til vi er ved at sprække. Min far langtidsteger ænder i en hel uge og på selve dagen flytter vi alle møblerne ud af stuen for at gøre plads til et bord, der er langt nok til at alle mand kan sidde sammen. For mig er det så småt startskuddet til juleforbedredelserne og så er Mortens Aften i øvrigt en aften, hvor sammenværdet er i højsædet. Det er vores fælles tradition, og alle dem der kommer har en forventning om, at der er god mad fint selskab. Jeg synes, det er en afslappende tradition, som jeg glæder mig uforbeholden til (nok fordi det ikke er mig, der skal lægge køkken og hus til).
Jeg kan også godt lide jul, men jeg synes julen er en sværere størrelse, fordi der er mange, der har (ret fastlåste) forestillinger om, hvordan dén aften skal spænde af. Jeg har aldrig haft fast juletradition og har aldrig holdt jul på samme måde eller samme sted to gange i træk. Derfor er jeg, når jeg slev skal sige det, temmelig julefleksibel, og af samme årsag uforstående over dem der ikke er. Præcis herfor er jeg ikke spor begejstret for traditioner. De giver alt for nemt skuffelser, til dem med flest forventninger, og alt for nemt konflikter, hvis ikke alle er enige om hvilke traditioner der skal holdes i live. Af samme årsag er jeg også lidt bange for min elskede Mortens Aften, for det er en tradition jeg ikke er spor fleksibel omkring. Eller jeg er i hverflad ikke fleksibel omkring det at spise and en gang i november sammen med min familie.

Stuen i sin sædvanlige påklædning.

Stuen med langbord og vindruer til waldorfsalat.