Kønsdebat

Der er godt gang i den over i kønsdebatten. jeg er selv usikker på, hvad jeg mener om hele det der feminisme, kønskamp og forsmåethed, der på en eller anden måde altid dukker op i debatten: Kvinder vs Mænd. Jeg går selvfølgelig ind for lige løn for lige arbejde, lige mulighed for uddannelse og lige mulighed for barsel. Men det betragter jeg mere som et menneskesyn, end specifikt kønspolitisk. Ind til jeg var færdiguddannet troede jeg slet ikke der var forskelsbehandling i Danmark. Jeg har vist skrevet om det før, men vi tager den lige en gang til for Prins Knud. Da jeg skulle ud og søge job, fik jeg et, hvor der samtidig blev ansat en mand, med dårligere kvalifikationer end jeg, på trods af dette fik jeg tildelt flere ufaglige opgaver end han. Til præsentationen af mig for min chefgruppe, tillod ham der havde ansat mig at fortælle en alternativ version af ansættelsesforløbet og at gøre opmærksom på, at revisoren havde frarådet min ansættelse, fordi jeg jo 'nok snart skulle på barsel'.
Så sent som i onsdags var der en i min chefgruppe, der højt og tydeligt sagde på kontoret: 'Mænd giver man hånden, kvinderne kan få en krammer'. Jeg bliver pr automatisk omtalt som sekretær, på trods af at jeg sidder med en fagspecifik cand.
Jeg må indrømme at summen af den slags oplevelser, på min forholdvis korte tid på arbejdsmarkedet, gør at jeg til tider bliver stødt over nogle ting, som sikkert ikke er ment dårligt, men alligvel får mig til at ægrer mig over, at jeg ikke er en mand. Det er ret ufedt!
Jeg er irriteret over at jeg i øjeblikket ikke kan se fordelene ved at være kvinde, jeg er bekymret på Sveskens vegne, fordi hun total er en dukkemor, der elsker legemad, stritter med lillefingrene og i det hele taget usdtråler en feminitet, jeg er pissebange for skal hæmme hende senere i livet.

Jeg har svært ved at navigere i, hvad der er biologisk bestemt, hvad der er kulturelt, hvor meget der skal accepteres som 'naturligt' og hvor jeg skal forsøge at påvirke min egen hverdag, med en stophånd og en kommentar om at det er at gå over stregen. Og ikke mindst hvor meget jeg skal presse Svesken til at lege med biler, tog og bolde.
Indtil nu er min konklusion at mangfoldighed er godt, og at jeg nok er nød til at acceptere at Svesken vælger klassiske kvindelig dyder allerede i en alder af godt et år. Jeg kan kun håbe, at hun alligevel formår at blive et gladt, og ikke mindst nuanceret mennesker.