Jeg hører til det usofistikerede folkefærd, der ikke kan drikke med måde. Enten holder jeg mig til sodavand, eller også går Frank all in på guldøl og Fisk. For noget tid siden var jeg til polteraben, hvor jeg blev uhyggeligt fuld. Sådan kan det jo gå, når man forsøger at indhente flere års graviditetsrelateret afholdenhed. Efter den omgang med bræk i entréen, bræk i 2A'eren dagen efter og ingen mad før 36 timer, har jeg set ikke haft lyst til at drikke. Jeg orker ikke tømmermændene (og Frank kan godt lidt være en mean drunk).
I dag er Hr. F til julefrokost, og han påstod hårdnakket, at han ikke ville drikke sig i hegnet. Ikke fordi jeg sådan rigtig er sådan en sur kone, der hader når min mand går ud. Men fordi han har inviteret en af sine venner med tumling, på besøg i morgen. Og så er der risiko for, at jeg er den sure kone, der hundser med ham i morgen.
Problemet ved ikke at orke sine egne tømmermænd, er at andres bliver helt ulidlige. Særligt dem der ligger på ens sofa og emmer af dagen derpåsprit.
Her skrives der om det hæsblæsende forstadsliv. Nu fra egen matrikel, som altid uden korrektur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar