søndag den 4. december 2011

Plakatophæng

Vi har i dag været ude hos nogle af vores venner, til den traditionelle 1. søndag i advent julehygge (på den falske 1. søndag i advent). Sidste år havde de købt juletræ og alle der var til stede lavede fint julepynt til træet. I år var der, til min store skuffelse, ikke noget træ og den eneste der lavede julepynt var Frk. Kommunikation, som lærte mig at folde en smart stjerne (måske der kommer en DIY senere). På trods af manglen på klippe/klister var det top hyggeligt, og alle rollingerne der var til stede råhyggede med hinanden og æbleskiverne.
Men det her blogindlæg skal i virkeligheden slet ikke handle om julehyggen, det skal handle om en lækker måde at hænge plakater op på. Inde på deres søns værelse har de hængt et par super lækker zoo plakater op. Plakaterne er limet på 10-12 mm mdf-plade og skruet direkte i væggen på nogle lækre skruer med fine monteringsringe/spændeplader. Jeg synes, det er lækkert råt, der er ikke noget glas ungerne kan slå i stykker og det er (forholdsvist) billigt og nemt at gøre selv.

Plakaterne ved siden af hinanden.
Hjørner med skruen og spændepladen.

1 kommentar:

  1. Hej
    Kan se at dette er et ret gammelt indlæg, men faldt over det, da jeg søgte rundt for at finde en fin måde at hænge en plakat op.
    Ved du hvilken slags lim der er brugt?
    God lørdag.
    Vh. Simone

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...