tirsdag den 15. november 2011

Støvallergi

Hr. F har haft det, fra før vi blev et par. Jeg har åbenbart udviklet det og vi må nok desværre indse, at Svesken er født med støvallergi eller husstøvmideallergi eller en af deres allergifætre, der gør at støv ikke lige er sagen. Det er næsten ikke noget problem i vores hverdag i Forstaden. Men når vi er på Fødeøen, er det et ret stort problem. Der bor vi i min fars hus. Han er lige som mig en samler, ikke af den slags der har fine samlinger, nej af den slags der ikke smider ud, for måske jeg skal bruge det om 15 år. Derfor er der virkelig meget lort i hans lille hus. Det meste af det har stået der i mange år, uden nogen har værdiget det en tanke. Dermed har støvsugeren heller ikke lige været der. Så fra det øjeblik vi træder ind ad døren, til vi er ude igen doper vi os med allergipiller, i hvertfald os to store. Svesken har ikke fået nogle. og derfor har hun heller ikke sovet. Præcis derfor har vi heller ikke sovet. Kan godt fortælle, at ligningen allergisk Hr. F+supertræt Sveske x nysende Fru F ikke er en positiv en af slagsen. Så nu er vi hjemløse på fødeøen, hvilket passer vildt dårligt. For selv om min far ikke en rengøringsfanatiker, så er han godt selskab og utrolig omgænglig. Vi har eget værelse, egen nøgle og utrolig stor frihed når vi er ved ham. Min verden har oprigtig talt svært ved at dreje rundt ved tanken om,at vi ikke kan være der. Derfor er jeg også villig til at gå langt i forsøget på at vinde over støvet (og bunkerne). Planen er pt, at forsøge at overtale min far til,at jeg kommer forbi et par dage, og at vi så sammen smider ud, gør hovedrengøring og får overblik. Jeg tror ikke, han er svær at overtale, en stor del af det støvsamlende lort er nemlig mit.


- Fra telefonen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...