Strikkede vanter med norsk mønster

Der er sket noget forfærdenligt, jeg har (igen) mistet en vante. Det spiller ikke, derfor er jeg gået i gang med at strikke mit første par tantevanter. Jeg har, sådan ca., talt den op jeg har, og tror på, at mit strikketalent er stort nok til, at jeg kommer helskindet igennem projektet og får et helt par vanter (ikke ligesom da jeg skulle strikke strømper).
Jeg er som altid fuld af forhåbning og gåpåmod. Det eneste der nager lidt, er at jeg havde besluttet mig for at gøre de andre strikke- og hækleprojekter færdige inden, jeg startede noget nyt op. Det står der nemlig på en af organisationsmors lister, at man skal gøre det færdig man er i gang med.

Den tilbageblivende vante, nøglerne til den nye
og de ufærdige projekter i kurven bagved.

PS Jeg kalder dem tantevanter, fordi det er min fars tante, der har strikket dem til mig hele mit liv. Damen er 82 år desværre holdt op med at forsyne mig med nye vanter hvert år.

PPs. Husk nu den spændende give away