søndag den 18. december 2011
Vi er ved at få tænder
Svesken er ved at gro to tænder, det gør åbenbart så ondt i kadavret, at hun på ingen måde er i stand til at sove/spise/være i godt humør. Hun kører i den rille, hvor hun er for træt til at lave sjov og for frisk til at sove. Hun har kamp uro i hele kroppen, de små ben spjætter i søvne og vækker hende så snart, hun er gledet over i noget der mindre om blunden. Jeg er blevet puttet på sovesofaen, efter to nætter som boksepude. Jeg kan høre, at hun synger for sin far, melodien kender jeg ikke, men teksten er den gode gamle: 'harlllooo harllooo babpu bpor haaarloooo'. Klokken er 23:30 og tumlingen burde i den grad sove. Både Hr. F og jeg er udmattede efter mange dage med tvær Sveske. Jeg har ca. samme følelse som da vi lige havde fået hende med hjem og vi ikke anede hvad vi skulle stille op med hende. Er ret sikker på, at jeg ville tude, hvis der kom en voksen (præcis som da sunderen kom på besøg første gang). Overvejer at få ryddet hele kæften på hende og give hende et nyt sæt forlorne tænder til jul og fødselsdag ind til de blivende kommer. Hva'? gebis er sgu da ret trendy.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
ØV. Stakkels jer alle tre.
SvarSlet