mandag den 31. oktober 2011

Efterlysning

Jeg har tidligere fortalt om dengang, jeg gik op og ned af Nørrebrogade godt gravid, og hængte efterlysningsplakater op, for at få et par meget specielle vanter igen. Min taktik virkede og vanterne kom sikkert hjem.
I tirsdags da Hr. F kørte på arbejde ved frokosttid, svingede han lige ind om en tank og hev en hotdog i land. Solen skinnede og han indtog sit overdådige måltid i en solstråle. Da han kørte derfra igen, efterlod han sin telefon på tanken (ikke inde på selve tanken, men lige uden for døren). 10 min senere opdager han, at telefonen er væk, han suser tilbage til tanken og telefonen er væk. Han ringer den op inden fra tanken, men Hr. F's telefon er slukket. Det var en sort dag for Hr. F. Vi snakker om det og jeg opfordrer til en efterlysning, så fredag sætter Hr. F en seddel op, der hvor hotdogen blev spist. Da han kørte forbi tanken i morges, var der et svar på hans efterlysning: Hej jeg har din tlf. ring til mig. 45 min senere blev blev Hr. F forenet med sin telefon. Han er meget glad, og telefon er blevet synkroniseret med iTunes og mangler nu bare et ikke-lukket simkort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...