Gift med en groupie

Hr. F er meget, MEGET stor Ryan Adams fan. Den hedeste drøm for ham er at blive fotograferet ved siden af, helst med en arm om Ryan Adams. Vi er lige nu i Århus Musikhus, hvor vi venter på at kl. bliver otte og koncerten går i gang. Vi var her lidt i syv. For Hr. F har læst, at Ryan var ude i i t-shirtbiksen da han spillede i DR's koncertsal (det gik vi bare glip af, fordi vi skulle overlevere Svesken til babysitterne.) Efter fremmødet at dømme er Hr. F ikke den eneste, der drømme om at hilse på aftenens stjerne. Her er flere fans, der allerede har Ryan Adams t-shirts på, stemning er forventningsfuld og let hektisk og de har alle mindst ét øje vendt mod shoppen. Jeg selv er ved at krølle sammen af pinlighed. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i trangen til at hilse på et idol. Tænk nu hvis helten er en topidiot, usympatisk eller lugter dårligt. Hvorfor skulle man dog risikere at få ødelagt helteillusionen?




Forventningsfulde fans!


Fra telefonen!