Ryan Adams i Musikhuset

Groupien og jeg var til koncert i går, og det var forrygende. Som opvarming kom der en Rasmus Botoft klon ind (i ved ham fra Rytterriet) og selv om han sang fint, blev der ved med at runge: 'vi kører den ind med panis' inde i mit hoved. Heldigvis blev der helt stille for den slags løjerligheder, da Ryan Adams selv kom på scenen. Han fyldte Salen med musik og sin sædvanlige småhvisken mellem numrene. Ud over at spille fine sange og synge som en nattergal (en rock'n'roll en af slagsen forstås) så er han faktisk også temmelig morsom. Han talte flere gange til publikum, bla. Ham der forsøgte at bootleg optage koncerten, men ikke var kløgtig nok til at sætte tape over den lille grønne lampe på sit kamera, dem der listede ud fra koncerten inden den var færdig og et par af dem med efterårssnue og dertil hørende hosten og harken. En med et særlig slemt host, fik endda sendt noget vand ned fra scenen, hvilket fik min sidemakker (nej ikke groupien, men til den anden side) til at udvryde begejstret til sin ven: 'Hvor sejt!'. Er ret sikker på at han ærgerede sig over ikke at være forkølet.

Ryan er temmelig produktiv og har et bagkatalog på uhyggeligt mange albums, derfor kan han også snildt spille en koncert på 2,5 timer. Så det gjorde han. Han spillede og spillede og spillede alt imens han fortalte Niels Haugsgaars-agtige jokes ind imellem.
Groupien var som forventet helt forgabt og tilfreds med oplevelsen. Det samme var efter alt at dømme resten af publikum. På den sædvanlige selvanmeldelsessnak efter koncerter hørte jeg sætninger som:' Lige i øjet', 'Helt fantastisk' og 'Det var bare herrefedt!'
Min eneste anke var at Goodnigth Rose som er min favorit ikke blev spillet. Jeg gir den 98%.


- Fra telefonen!