Jeg er en meget stolt mor

I morges da jeg afleverede Svesken, blev hun kysset af to af de andre børn på stuen, som vist bare SÅ godt kan lide hende. Jeg synes, det er så fint, at de er så søde ved hinanden. Det var også lidt en øjenåbner til hvordan snotbaktusser bliver spredt hurtigst muligt, til virkelig mange børn. Men pyt med det, tænker at hun bliver hurtigere immun over for alt, når hun sådan bliver snavet i gulvet ved ankomst til vuggeren. Men ikke nok med den kærlige modtagelse i morges, så kunne en af forældrene til et børnehavebarn fortælle til forældrerådsmødet, at hjemme hos dem hedder alle dukkerne Sveskens navn. Jeg kunne ikke være mere stolt. Jeg er så lettet over at min lille baryler er vellidt (for det tolker jeg det som) i sin dagligdag. En af mine største morbekymringer har nemlig været, hvordan vi fik stimuleret Svesken til at være god til sociale sammenhænge. Jeg tror, vi er på rette vej.