Kattekonge

I dag hængte vi fastelavnstønder op ude i vores egetræ og ventede på at kvarterets børn kom sammen med deres forældre og slog katten af tønden. Genboen og næsten-naboen kom med fyld, min børnehaveveninde havde fastelavnsboller med og en fra Sveskens mødregruppe havde bagt kage. Hr. F varmede kakao og så stod alle børnene pænt på række og slog på tønden efter tur.

Ungerne var flot klædt ud, og meget tålmodige med deres små vattede kyllingeslag. Efter en rum tid fik de bunden ud og så var der slik og frugt til alle. Vi var godt kolde, så der var fint synk i kaffen og den varme kakao. Da alle havde sundet sig var det de voksnes tur til at slå med køller. Jeg var så heldig at blive kattekonge, hvilket vist aldrig er sket før, så glæden var stor. Hr. F blev kattedronning og det er vi godt tilfredse med. Det samme er Svesken, der havde meget alvorlig kriser over, at hun ikke måtte bare kronerne, da jeg kom hjem med dem i torsdags.
Helt ærligt synes jeg, det der med at banke en tønde ned er ret fantastisk, det skal helt klart være en tradition at der er en voksentønde. Næste år fylder vi salt, citroner og små tequilaer i, det er lige en tand sjovere en rosinpakker og mandariner.

Da selskabet gik i opløsning, kom resterne med indenfor, hvor der blev leget i hule, bygget med lego og trillet med bolde indtil alle ungerne havde ildrøde kinder og de voksne ikke kunne synke mere kaffe. Hr. F var gået i gang med aftensmaden, da vi sagde farvel til de sidste og selv hans kinder lyste op i en flot pink kulør. Nu har han puttet ællingerne og er gået i gang med at male og jeg skal i kælderen og nedkæmpe noget vasketøj, inden den står på oprydning i stuen.

Jeg træt og lykkelig over, at dagen var så hyggeligt. Men jeg har også ondt i maven over det, der er sket på Østerbro og som i den grad lagde en dæmper på mit gode humør.