mandag den 3. januar 2011

Overvejer at blive en pyntepige.

Jeg er ikke en pyntepige, mest fordi jeg er for doven. I hvertfald når det kommer til hår, make up og tøj. Hår og make up har jeg opgivet, og mit tøj er sort/sort/sort, for så matcher det hele, og det kan jeg godt lide.

Lidt i samme ånd har jeg derfor altid forsaget div. nips til mit hjem, den slags har det med at samle støv, og gøre det svært at tørre støv af. Men kan alligevel konstatere, at jeg faktisk snart har en hel lille samling af ting, jeg synes er pæne at kigge på. Lige nu er de lidt pakket ned i skuffer og skabe, eller ligger og roder rundt omkring (hvilket faktisk er endnu værre end at samle støv). Derfor overvejer jeg at købe en flok Display Me fra HAY, hænge dem op over TV'et og så lave små stilleben, samlinger og tableauer, som kan skifte efter årstid og humør.
Jeg synes selv det er en voldsom god idé for væggen over TV'et er noget bar, og det er ikke så nemt at hænge billeder op der, for de bliver ligesom for flade i forhold til TV'et, Tv-bænk (som jeg hader) og anlægget.

2 kommentarer:

  1. Kender det al for godt, det med sort tøj, uinteressant hår og make-up og bare i det hele taget det der med, at man ikk lige orker at gøre for meget ud af sig selv og især det med, at man ikke gider at ha for meget nips, da det jo er så bøvlet at støve af, hi hi :) God ide med de fine kasser.....(altså de der display me nogen :)

    SvarSlet
  2. Hej Fru F.
    Jeg kan kun sige KØB DEN!! Jeg fik en i gave af mine dejlige veninder, og jeg elsker den!! Og så er den så smuk bare med at par få ting i...
    /Mic

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...