Hybelkaniner

Dræbernullermanden.

Vi har hybelkaniner her i huset, normalt er jeg lidt stolt over dem. Inde i mit hoved indikerer en enkelt nullermand eller to en form for mentalt overskud og ikke mindst, at vi prioriterer at være sammen frem for at støvsuge hele tiden.
Sundhedsplejersken har opfordret os til at ligge Svesken på gulvet, så hendes kravleteknik kan blive udviklet. Den er vi helt med på og af samme årsager fandt jeg for lidt siden mig selv i en vinkel, hvor jeg kunne kigge ind under Hr. Forstads Tv-bænk (Ja det er hans. Jeg synes, det er virkelig grim). Det syn der mødte mig der, er jeg ikke så stolt over. Jeg kan konstatere at støvsugeren sjældent finder vej ind under den Tv-bænk, men at luftstrømmene i vores lejlighed ofte aflejre støv og hår derinde. Det var ikke bare en hybelkanin, men en dræberknanin, af den kaliber der mindst tager spædbørn. Sveskens liv var simpelthen i fare. Jeg har nu gjort en heltemodig indsat og indfanget og aflivet monstret. Jeg er helt lettet, og ret indstillet på, at vi fremover skal have en støvkost af en art ind i mørket.

Dræberkanin
(foto lånt her)

Sidder her og overvejer, om jeg skulle lave et positivt spin på vores manglenede rengøring og i stedet poste det her indlæg under titlen: 'Min er større end din'